Opstart af Åben Dialog-forløbene

Det indledende motiveringsarbejde

Åben Dialog opstod som et tilbud til borgere i akutte kriser, hvor borgerens behov betød en hurtig opstart, planlægning og afholdelse af netværksmøde inden for 24 timer. Af manualens flowmodel for dette projekt fremgår, at opstart af forløbet sker ved henvendelse fra borger, på-rørende eller visitator (s. 1). I projektet har omstændighederne dog været sådan, at det i overve-jende grad har været Åben Dialog-medarbejderne, som har opsøgt og motiveret borgere til at indgå i Åben Dialog-forløbene, herunder afgive samtykke og deltage i evalueringen. Disse pro-jektvilkår har lagt en ramme for, hvordan Åben Dialog-forløb er startet op. I manualens forkla-rende tekst er der da også taget højde for dette med denne formulering (s. 3):

Forud for opstarten af et Åben Dialog-forløb kan der ligge et ikke ubetydeligt udred-nings- og/eller motivationsarbejde, inden borgeren siger ja til tilbuddet om at indgå i et forløb. Selve forløbet starter imidlertid først, når borgeren har takket ja til tilbuddet og underskrevet samtykkeerklæring. Processen forud for det egentlige Åben Dialog-forløb indgår derfor ikke i denne manual.

I kapitel 5 om implementering er det beskrevet, hvordan motiveringsarbejdet har taget tid, og at der til en vis grad har været tale om at overtale borgere i projektets målgruppe til at afprøve Åben Dialog. Afprøvningen af Åben Dialog i dette projekt har således indebåret et betydeligt motiveringsarbejde. Det adskiller sig derved fra den oprindelige model i Vestlapland, hvor Åben Dialogs principper er generelt styrende for tilgangen i krisesituationer.

Auditpanelet drøfter disse vilkår for Åben Dialog-afprøvningen. De mener, at det på den ene side betyder, at et Åben Dialog-forløb i nogle tilfælde er sat i gang mere for projektets skyld end for borgerens, men også at det på den anden side er helt OK at motivere borgeren og også at afholde de første netværksmøder for at "varme op", for så siden at holde møder, hvor borgerens behov er blevet tydeligere. Dette kræver dog, at medarbejderne er opmærksomme på fortlø-bende i forløbet at vende tilbage til samtlige syv principper og sørge for at få bragt dem alle i spil.

Hurtig hjælp som relativt princip

Manualens anvisninger starter som nævnt først efter motiveringsprocessen, når borgeren har givet samtykke til at indgå i et Åben Dialog-forløb. I beskrivelsen af opstartsfasen af forløbet er der, udover det kontinuerlige fokus på at møde borgeren som samarbejdspartner og på at af-dække borgerens ønsker og behov, fokus på hurtig respons og på udpegning af en tovholder.

Manualen operationaliserer princippet om hurtig hjælp i opstartsfasen således (s. 3):

Når borgeren visiteres til indsatsen, er det vigtigt, at man hurtigst muligt tager kontakt til borgeren og/eller dennes familie for at få igangsat en dialog med borgeren. På den måde signalerer man fra start en seriøsitet i sin henvendelse. En hurtig opstart og kontakt til borgeren kan også være med til at fastholde borgerens motivation for at indgå i et Åben Dialog-forløb.

I projektet har Åben Dialog-medarbejderne angivet, hvor hurtigt processen er foregået i de før-ste faser. Nedenfor ses registreringen af tidsrummet fra borgeren førfør-ste gang hører om Åben Dialog og til det første netværksmøde afholdes.

Figur 24: Tid fra borger hører om Åben Dialog til første netværksmøde

N=95

Registreringerne viser, at i hovedparten af tilfældene (77 %) er der gået mere end en måned fra borgeren første gang blev fortalt om muligheden for at deltage i et Åben Dialog-forløb til første møde blev afholdt. 42 % af borgerne har oplevet, at der er gået mere end tre måneder. For 16

% (svarende til 15 borgere) har processen varet 2-4 uger, mens der for 7 % (7 borgere) er gået under to uger, fra de hørte om Åben Dialog, til første møde holdes. Der skal tages forbehold for, at registreringerne har været udfordrende, da borgere kan have deres første snakke om Åben Dialog i mange sammenhænge og i forskelligt omfang. Men vi ser ikke desto mindre, at proces-sen kan være forholdsvis lang fra en borger hører om Åben Dialog til første netværksmøde holdes.

7%

16%

35%

42%

0%

5%

10%

15%

20%

25%

30%

35%

40%

45%

Under 2 uger 2-4 uger 1-3 mdr. Mere end 3 mdr.

I tiden mellem første kontakt og første møde har Åben Dialog-medarbejderne i samarbejde med borgeren undersøgt borgerens behov, lavet netværkskortlægning, planlagt mødet og inviteret deltagere. Der kan således være mange grunde til, at processen varer måneder. Flere Åben Dialog-medarbejdere udtrykker, at princippet om hurtighed er vigtigt, samtidig med at meget også afhænger af, hvad der er muligt i forhold til planlægningen af møder.

Det fremgår af interview med borgere og medarbejdere, at det også kan være i overensstem-melse med borgerens behov, at der går en vis tid med planlægning. Nogle gange har borgeren længe skullet overveje, hvem der skal med, og på den måde kan der gå mange måneder, inden mødet bliver til noget, forklarer medarbejdere og borgere. Flere af de interviewede borgere for-tæller også, at det tog dem lang tid overhovedet at beslutte sig for, at de ville prøve Åben Dia-log.

Hurtighed beskrives af flere af medarbejderne og af auditpanelet som et relativt princip, der er vanskeligt at konkretisere. I den slags forløb, som projektet indebærer, drøfter auditpanelet, hvordan det i højere grad handler om et responsbehov frem for det oprindelige 24 timers-princip, det vil sige, at hurtighed bliver et spørgsmål om at opdage og respondere på borgerens behov, når de opstår. Panelet kalder det "at udnytte åbne vinduer ud fra et netværksorienteret perspektiv". Spørgsmålet om hurtighed vender vi tilbage til i afsnittet om planlægning af net-værksmøderne.

Tovholderens rolle i opstarten af ÅD-forløbet

Som en del af opstartsfasen bliver der i projektet altid udpeget en tovholder til borgeren, men tovholderens ansvar og relation til borgeren har ikke fremstået helt entydigt i projektet. Manua-len definerer tovholderens rolle således (s. 3):

Der udpeges en tovholder i samråd med borgeren, som er den gennemgående pro-fessionelle i kommunen i borgerens forløb, og som kan følge borgeren på tværs af de systemer, borgeren er involveret i.

En tilbagevendende drøftelse har handlet om, hvorvidt tovholderen helst skulle kende borgeren godt og være tæt på borgeren i hverdagen, for at have større mulighed for at opdage behov og åbninger, samt for at sikre kontinuitet og sammenhæng, eller om tovholderen helst skulle være fremmed for borgeren for at kunne gå åbent til planlægningen af Åben Dialog-forløbet. Da det i mange tilfælde er tovholderen, der er mødeleder¹⁹ på netværksmøderne, kan det især give en fordel at være udefrakommende, så man i højere grad kan indtage en ikke-vidende position.

Udpegning af tovholderen er sket forskelligt i de fem kommuners projekter. I tre kommuner har tovholderen ofte være kontaktperson eller bostøttemedarbejder for borgeren i forvejen, mens i to af de fem kommuner tyder interviewene på, at man som udgangspunkt sørger for, at tovhol-deren ikke kender borgeren indgående og ikke samarbejder med borgeren til daglig, uden at det dog er et fast princip. Generelt synes borgerne at have fået en tovholder, "som det falder natur-ligt", som en medarbejder formulerer det. Når man kender borgeren til daglig, skal man arbejde med ikke at blande tingene sammen, forklarer flere af medarbejderne. Fordelen ved at være udefrakommende nævnes under flere interview, for eksempel:

Så jeg tænker egentligt, at der er noget positivt i, at man kommer og ikke ved en masse. Og så er det også det, man bliver brugt til.

Tovholderens rolle i Åben Dialog-forløbet tages op igen i senere afsnit.