I dette afsnit præsenteres resultaterne af en før- og eftermåling med henblik på at dokumentere, hvilken udvikling, der sker for borgere, der har afprøvet Åben Dialog.
I opgørelsen præsenteres før- og eftermålinger vedrørende borgernes udvikling. Baselinemålin-gen er Baselinemålin-gennemført, når borgerne har givet deres samtykke til at deltage i projektet, forud for det første netværksmøde. Når forløbet er afsluttet er der foretaget en afsluttende måling. Før- og eftermålingen til denne evaluering baserer sig på 94 borgere.
Tabel 4: Oversigt over indikatorer, måleinstrumenter og måletidspunkter
Indikatorer Måleinstrumenter Måletidspunkt
Grad af recovery MHRM Baseline og afslutning
Trivsel/mental sundhed WHO-5 Baseline og afslutning
Der er anvendt to måleinstrumenter i evalueringen: MHRM og WHO-5, som indfanger forskellige aspekter af borgernes udvikling:
44% 46% 10%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Ja, bestemt Ja, det tror jeg Nej, det tror jeg ikke Nej, bestemt ikke
MHRM, som måler graden af recovery i forhold til svære psykiske lidelser WHO-5, som er et mål for trivsel med fokus på mental sundhed.
Alle 94 borgere har besvaret de to skemaer ved såvel baseline som ved den afsluttende måling.
Læsevejledning til analyser
I dette afsnit præsenteres resultaterne af en før- og eftermåling. Ved hjælp af Cohens D analy-seres størrelsen på udviklingen, forstået som den forskel, der kan observeres på de to målinger.
Hvor det giver mening inddrages klinisk signifikans med henvisning til de udviklingsniveauer, som ophavsmændene til måleredskaberne definerer, eller som er anvendt i tidligere studier.
Tabellen indeholder en læsevejledning til de nævnte begreber.31 Tabel 5: Læsevejledning til analyse
Begreb Forklaring og anvendelse Størrelsen på
udviklingen
Anvendes til at vurdere størrelsen på en observeret forskel mellem to gennemsnit. Er baseret på gennemsnit og standardafvigelser og anvendes derfor primært på gruppeeffekter.
Klinisk signifi-kans
Forholder sig til spørgsmålet om, hvor stor/vigtig en given forskel er i klinisk forstand. Det vil sige, hvor meget rykker individet sig i forhold til klinisk bestemte vanskeligheder. Klinisk signifikans anven-des mest på det enkelte individ. Der er oftest tale om subjektivt bestemte niveauer for udvikling.
6.5.1 Datagrundlag og frafald
Datagrundlaget for før- og eftermålingen består af de 103 borgere, som har haft to eller flere møder i projektet. Heraf foreligger der besvarelse af skemaerne MHRM og WHO-5 for 94 borge-re. Alle 94 har givet samtykke til at deltage i evalueringen.
59 % af deltagerne i før- og eftermålingen er mænd og 41 % er kvinder. Som det fremgår af figuren herunder er 35 af de 94 borgere i før- og eftermålingen i aldersgruppen 25-34 år. Resten af deltagerne fordeler sig nogenlunde jævnt over de øvrige aldersgrupper.
Figur 40: Borgernes alder
Ved inklusion i projektet er seneste revurdering af borgernes diagnose inden for F20-29 i ICD-10 oplyst. Hovedparten (69 %) er diagnosticeret med skizofreni, mens enkelte borgere har di-agnosen skizotypisk sindslidelse, paranoid psykose (kronisk, vedvarende) eller skizoaffektiv
31Se diskussion af begreberne og deres anvendelse i følgende:
Ellis, P.D. (2010): The Essential Guide to Effect Sizes: An Introduction to Statistical Power, Meta-Analysis and the Interpretation of Research Results. United Kingdom: Cambridge University Press.
Peterson, L. (2008): "Clinical" Significance: "Clinical" Significance and "Practical" Significance are NOT the Same Things. Online Submission, Paper presented at the Annual Meeting of the Southwest Educational Research Association (New Orleans, LA, Feb. 7, 2008).
psykose. Aldersfordeling og diagnose afviger ikke væsentligt fra evalueringens samlede data-grundlag (103 borgere), jævnfør afsnit 4.7.
6.5.2 MHRM
MHRM er et spørgeskema udviklet til at måle recovery hos personer med svære psykiske lidel-ser. Spørgeskemaet udfyldes af borgeren selv, og det består af 30 udsagn, som alle rates på en 5-punkt-skala. 28 af udsagnene falder inden for syv kategorier med hvert sit tema: overvinde fastlåsthed, styrkelse af selvet, læring og ny selvforståelse, grundlæggende funktionsniveau, generelt velbefindende, nye muligheder og overskud/engagement. De resterende to udsagn måler, om religiøs og/eller spirituel tro spiller en rolle i recovery-processen. Der beregnes en samlet pointscore for MHRM, som teoretisk kan gå fra 0 til 120. Jo højere score, desto højere niveau af recovery.
Ved baselinemålingen havde de 94 borgere en gennemsnitlig MHRM-score på 67,3. I en ameri-kansk kontekst er gennemsnitsscoren på tværs af forskellige grupper af personer med psykiske lidelser 80 point.32 Figuren herunder viser borgernes udvikling i MHRM-score.
Figur 41: Udvikling fra baseline til afslutning målt ved MHRM
Ved afslutningsmålingen er den gennemsnitlige score 74,0 point. Det vil sige, at borgerne i gennemsnit har haft en positiv udvikling på 6,7 point på MHRM-skalaen fra baseline til afslut-ning. Størrelsen på udviklingen kan vurderes ved hjælp af Cohens D33, som er et mål for, hvor stor forskellen på to gennemsnit er (her ved baseline og afslutning). Cohens D er for MHRM-målingerne beregnet til 0,41, hvilket svarer til en lille udvikling, jævnfør skemaet herunder.
Tabel 6: Tolkning af udviklingsstørrelse ved Cohens D34
Effektstørrelse Tolkning
0,2-0,5 Lille udvikling
0,5-0,8 Medium udvikling
0,8 - Stor udvikling
Spørgeskemaets ophavsmænd anser en forandring på 10 point på MHRM-skalaen som udtryk for en klinisk signifikant forandring.35 35 ud af de 94 borgere (37 %) har ved afslutningsmålingen haft en positiv udvikling på MHRM, der kan betragtes som klinisk signifikant.
32Bullock, W.A. (2005): Mental Health Recovery Measure (MHRM). I: Campbell-Orde, T. et al. (Prepared by) Measur-ing the Promise: A Compendium of Recovery Measures. Volume II. The Evaluation Center@HSRI: Cambridge, MA.
33Cohen, J. (1988): Statistical Power Analysis for the Behavioral Sciences. Second ed. Lawrence Erlbaum Associates.
34Ibid. Hvor Cohens D generelt betegnes som et mål for effektstørrelse omtaler vi her Cohens D som et mål for størrel-sen på en udvikling. Dette skyldes, at vi ikke har med effektberegninger at gøre, på samme måde som hvis vi opererede
67,3
74,0
60 65 70 75
MHRM Baseline MHRM Afslutning
6.5.3 WHO-5
WHO-5 er et mål for trivsel med vægt på den mentale sundhed. Det er et spørgeskema med fem spørgsmål, som borgeren udfylder ved baseline og afslutning. Spørgsmålene handler om, hvordan borgeren har følt sig tilpas de seneste to uger, og de måler dermed graden af positive oplevelser for borgeren. Scoren på WHO-5 placeres på en skala fra 0 til 100, jo højere score, desto bedre trivsel. Placeringen på skalaen betragtes ud fra følgende standarder:
0-35: Der kan være stor risiko for depression eller stressbelastning 36-50: Der kan være risiko for depression eller stressbelastning
over 50: Der er ikke umiddelbart risiko for depression eller stressbelastning.
Den gennemsnitlige placering på skalaen for befolkningen som helhed er på 68 point. Ved op-start i Åben Dialog-projektet havde borgerne en gennemsnitlig placering på WHO-5 på 44,6.
Ved afslutningsmålingen scorer de 94 borgere 51,8 i gennemsnit. Figuren herunder viser udvik-lingen fra baseline til afslutningsmåudvik-lingen.
Figur 42: Udvikling fra baseline til afslutning målt ved WHO-5
De 94 borgere har i gennemsnit bevæget sig 7,2 point i positiv retning. Der er således en posi-tiv, men lille udvikling i mental trivsel hos borgerne i Åben Dialog-projektet. Størrelsen på udvik-lingen mellem baseline og afslutningsmåudvik-lingen kan ved hjælp af Cohens D beregnes til 0,32.
Jævnfør skemaet ovenfor kan det betragtes som en lille udvikling.
Ifølge Sundhedsstyrelsen regnes en forøgelse (eller forringelse) på 10 pointtal for en klinisk signifikant forskel.36 44 ud af de 94 borgere har haft en positiv udvikling, der kan betragtes som klinisk signifikant – det svarer til 47 %.
Der er statistisk signifikant (positiv) sammenhæng mellem udviklingen målt på MHRM og på WHO-5, det er altså de samme borgere, der udvikler sig positivt på de to måleinstrumenter.
6.5.4 Kryds mellem baggrund/forløbsfaktorer og resultater
De foregående afsnit viser resultaterne af før- og eftermålingen af de deltagere, der har haft to eller flere Åben Dialog-møder. I dette afsnit nuanceres resultaterne ved hjælp af analyser af, om henholdsvis antallet af møder og borgerens niveau ved baseline har en betydning for resulta-terne.
En test af korrelationen mellem baselinemålingen for henholdsvis MHRM og WHO-5 viser, at der er signifikant sammenhæng mellem borgerens udgangsniveau på MHRM og udviklingen på
35Bodine, M.N. (2013): Validation of the Mental Health Recovery Measure as a clinical assessment. Theses and dis-sertations. Paper 27. University of Toledo.
36Guide til trivselsindekset WHO-5. Sundhedsstyrelsen.
http://sundhedsstyrelsen.dk/~/media/874C7A337C5F4450B55476CA535461E3.ashx 44,6
51,8
40 45 50 55
WHO-5 Baseline WHO-5 Afslutning
dette mål. Sammenhængen er negativ, hvilket betyder, at borgere med det laveste udgangsni-veau på skalaen udvikler sig mest i forhold til graden af recovery.37
Samme test viser en signifikant negativ sammenhæng mellem borgerens udgangsniveau og udvikling på WHO-5. Det betyder, at det også i forhold til trivsel er de borgere med det laveste udgangsniveau, der udvikler sig mest.
Testen viser en positiv signifikant sammenhæng mellem antallet af møder og udvikling i WHO-5. Der er ikke signifikant sammenhæng mellem antallet af møder og udvikling i MHRM. Det betyder, at jo flere møder borgeren har haft, jo større udvikling ses i forhold til trivsel. Derimod ser antallet af møder ikke ud til at have betydning for udviklingen i graden af recovery.