Evalueringen af implementeringen af Åben Dialog i projektet tegner i overvejende grad et bille-de af, at kommunerne har fulgt implementeringsmobille-dellerne i forhold til organisering, lebille-delse og kompetenceudvikling. Der er dog også forhindringer, som har vanskeliggjort dele af implemen-teringen. Afholdelsen af netværksmøder efter Åben Dialogs principper er, ifølge kompetencele-verandørens faglige team og projektmedarbejdernes egne vurderinger, sket med høj grad af fidelitet.
De vigtigste implementeringserfaringer fra projektet, som kan have relevans for andre, som måtte ønske at implementere Åben Dialog, kan opsummeres således:
Åben Dialog som metode eller tilgang vil harmonere fint med de fleste kommuners værdier i forhold til recoverytænkning. Der kan dog sagtens være skepsis eller mere eller mindre skjult modstand mod Åben Dialog-netværksmøder, mod den særlige mødeform og mod at lade borgere indgå i de åbne processer.
En eventuel skepsis over for metoden kan skyldes manglende kendskab til Åben Dialog og netværksmødernes fordele. Kommunerne har oplevet, at spredning af kendskab til metoden gennem temamøder og tilsvarende er udfordrende, førend man har konkrete erfaringer at vi-deregive. Deltagelse i konkrete netværksmøder skaber i højere grad opbakning fra kolleger og samarbejdsparter.
Kendskab og opbakning til metoden blandt kolleger er essentiel. Både i forhold til at sikre forståelse for Åben Dialog-medarbejdernes ændrede opgaver, men også for at sikre støtte til rekruttering og motivering af borgere til at afholde netværksmøder.
Der rapporteres om manglende motivation hos borgere i projektets definerede målgruppe:
Mange af de sværest stillede borgere har meget lille eller meget lidt kontakt til deres netværk og har sjældent akutte problemstillinger, som de ønsker taget op på netværksmøder. Af-prøvning af metoden "i det små" viser sig at øge motivationen.
Projektets krav om dokumentation (udfyldelse af skemaer, optagelse af video med videre) har udgjort barrierer for nogle borgere. Etablering af VUM-udredninger og indhentning af di-agnose, som har været krav i projektet, har desuden været tidskrævende.
Kommunerne har løbende arbejdet på at sikre ledelsesopbakning på relevante niveauer. De steder, hvor kommunerne rapporterer om manglende ledelsesopbakning, handler det om mangler i forhold til rekruttering og opbakning om netværksmøderne. Der er i disse hense-ender behov for ledelsesopbakning i regionspsykiatrien og internt i kommunen, blandt andet på myndigheds- og beskæftigelsesområderne.
Projektkommunerne har været forpligtede på en særlig projektorganisering (med styregrup-pe, arbejdsgruppe og projektleder) og udarbejdelse af en række implementeringsværktøjer.
Kommuneren fortæller, at de til en vis grad ville benytte disse eller lignende værktøjer, hvis de skulle implementere i almindelig drift, men at redskaberne kun fungerer med den rette grad af ledelsesinvolvering. En central faktor for implementeringen er en koordinatorfunktion a la projektlederne i projektet, da denne funktion skal være bindeled mellem praksis og le-delse.
Der er implementeringsmæssige fordele ved, at ledere har kendskab til Åben Dialog, og fordelene øges, hvis ledere deltager aktivt i netværksmøder. Ledelsesopbakningen styrkes desuden af, at ledere uddanner sig i metoden, hvilket mindsker risikoen for, at der træffes beslutninger, der modarbejder Åben Dialog. Kommunerne understreger, at en af de største risici mod Åben Dialogs implementering er ledelses- og personaleudskiftninger.
Der har ikke været høj grad af borgerinddragelse i planlægningen af projektet, fordi rammer-ne var fastlagt på forhånd. Flere projektmedarbejdere nævrammer-ner dog borgerrammer-nes rolle i spred-ning af interessen for metoden som en vigtig ressource. Når de gode historier om Åben Dia-log opstår, er borgeren den bedste til at formidle overbevisende til andre borgere og til pro-fessionelle og private samarbejdsparter.
Projektets stærke fokus på afholdelse af netværksmøder er en drivkraft for implementerin-gen. Læringen hos Åben Dialog-medarbejderne optimeres gennem erfaringerne, og borger-nes og netværkeborger-nes, herunder lederborger-nes forståelse og opbakning til metoden fremmes ved, at de får oplevelser med netværksmøder.
Projektmedarbejderne har haft stærk tiltro til metoden og rapporterer at have fået udbytte af undervisningen. Supervision og sparring er imidlertid afgørende for kompetenceudviklingen, da det er gennem supervision, og herunder sagssupervision med brug af video, at Åben Dia-log-medarbejderne bliver klogere på og udvikler egne kompetencer. Manualen spiller en vig-tig handlingsanvisende rolle i forhold til at planlægge og afholde Åben Dialog-netværksmøder. Manualen bruges mindre og mindre, som medarbejderne får erfaringer og fortrolighed med at afholde netværksmøder.
Projektmedarbejderne er motiverede for at arbejde med metoden fremadrettet. De rapporter om, at det udfordrer den professionelle rolle at møde borgerne med den åbenhed, som Åben Dialog lægger op til. De oplever en faglig udviklingsproces samt øget arbejdsglæde.
Implementeringsevalueringen sandsynliggør, at kompetenceudviklingsprogrammet, i kombi-nation med afholdelsen af faktiske netværksmøder, har været tilstrækkeligt til at gøre Åben Dialog-medarbejderne i stand til at afholde netværksmøder efter Åben Dialogs principper med en tilfredsstillende grad af fidelitet.
6 Metodeafprøvningens resultater
I det foregående kapitel har vi belyst, i hvilken grad det er lykkedes at sikre implementering af Åben Dialog gennem organisering, ledelse og kompetenceudvikling. Implementeringsevaluerin-gen har taget udgangspunkt i de indsatsteorier, der er udarbejdet for henholdsvis organisering og ledelse og kompetenceudvikling, samt i fidelitetsmonitoreringen. Implementeringsevaluerin-gen er med til at sandsynliggøre, at de borgere, der har deltaget i projektet, har været udsat for Åben Dialog.
I dette kapitel præsenterer vi resultaterne af metodeafprøvningen, det vil sige den borgerrettede indsats. Indsatsteorien for den borgerrettede indsats ses i nedenstående figur.18
Figur 23: Indsatsteori borgerrettet indsats, Åben Dialog
Yderst til venstre i figuren ses, de implementeringstemaer, som er gennemgået i det foregående kapitel, nemlig de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer for udøvelsen af Åben Dialog samt medarbejdernes kompetenceudvikling. Som det fremgår af figuren ovenfor, skal disse temaer forstås som ressourcer for, at Åben Dialog-indsatsen, der retter sig mod borgerne, kan finde sted.
Aktiviteterne udgør den konkrete udøvelse af Åben Dialog, som de er beskrevet i manualen.
Monitoreringen af disse er delvist dækket af fidelitetsovervågningen, som skal dokumentere, at Åben Dialog-medarbejderne rammesætter Åben Dialog-forløb ud fra de syv principper, som de er beskrevet i manualen. Metodens særlige karakter gør det dog vanskeligt at adskille fideli-tetsmonitoreringen af udførelsen af Åben Dialog fra evalueringen af resultaterne. For eksempel hvis borgerne fortæller, at de har haft mulighed for at udtrykke deres behov, og at de føler sig set og hørt, er disse udsagn både en indikation på, at Åben Dialog-medarbejderen er lykkes med at udføre de aktiviteter, som knytter sig til Åben Dialog, og en indikation på den virkning, Åben Dialog har på borgeren.
18 Ved projektets start udarbejdede DEFACTUM i samarbejde med et ekspertpanel en detaljeret indsatsteori med tilhørende bagvedliggende faglige antagelser. Evalueringen er tilrettelagt med udgangspunkt i den detaljerede
indsats-Dette kapitel vil således både handle om, hvordan borgere, medarbejdere og netværk oplever, at metoden er blevet udført (aktiviteter og kortsigtede resultater), og hvad det har resulteret i for borgeren og netværket (kort- og langsigtede resultater).
Kapitlet bidrager til trin 2, 3 og 4 i Contribution Analysis, som beskrevet i afsnit 3.1.2:
Trin 2: Det sikres, at indsatsteoriens implementeringsmodel følges: Analysen af borgernes, medarbejdernes og netværkets oplevelser af aktiviteter og kortsigtede resultater skal – sammen med implementeringsevalueringen – være med til at fastslå, i hvilken grad det er lykkes at udføre Åben Dialog og delelementerne i metoden. Analysen af metodens aktiviteter bidrager til at nuan-cere fidelitetsvurderingen, ved at tilvejebringe viden om de udfordringer implementeringen af Åben Dialogs aktiviteter indebærer, og ved at udpege fokuspunkter for udøvelsen af metoden.
Trin 3: Indsamling og analyse af data, som kan be- eller afkræfte (sandsynliggøre) foran-dringsteorien: De indsamlede kvantitative og kvalitative data dokumenterer borgernes udvikling, og analysen af disse anvendes til at be- eller afkræfte, at Åben Dialog medfører de forventede forandringer for borgeren.
Trin 4: Øvrige influerende variable monitoreres og deres eventuelle bidrag anerkendes:
De indsamlede data tilføjer en viden om andre mulige faktorer med indflydelse på resultaterne, som kan anvendes i sidste trin i Contribution Analysis.
Borgernes og netværksmedlemmernes oplevelse af Åben Dialog-forløbene og af deres resulta-ter er samlet ind gennem spørgeskemaer efresulta-ter alle netværksmøder og inresulta-terview med 10 udvalg-te borgere, deres netværk og Åben Dialog-medarbejdere. Af disse 10 casebeskrivelser har tre været genstand for en auditproces, hvor et ekspertpanel har vurderet de pågældende borgeres udvikling, og i hvilken grad denne skyldes, at de har indgået i projektets Åben Dialog-forløb.
Auditpanelets drøftelser tager således kun udgangspunkt i tre udvalgte cases, men inddrager paneldeltagernes brede erfaring med målgruppen og med Åben Dialog. Panelets drøftelser anvendes i evalueringen til at understøtte analysen af Åben Dialogs bidrag til borgernes udvik-ling (Contribution Analysis) og til at perspektivere analysen af evalueringens resultater. Den samlede analyse af, hvorvidt Åben Dialog kan tilskrives et selvstændigt bidrag til borgernes udvikling, foretages i afsnit 6.6.
Kapitlet indeholder følgende:
En præsentation af borgere, netværks og Åben Dialog-medarbejderes oplevelse af meto-dens udførelse og auditpanelets drøftelser af disse temaer
En præsentation af borgere, netværks og Åben Dialog-medarbejderes vurderinger af meto-dens resultater på kort sigt og auditpanelets drøftelser af disse temaer
En præsentation af borgernes overordnede tilfredshed med og vurdering af deres udbytte af forløbet
En beskrivelse af resultaterne af før- og eftermålingen af borgernes udvikling som en indika-tor på metodens langsigtede resultater
En samlet effektevaluering med en vurdering af, i hvilken grad resultaterne kan tilskrives Åben Dialog og/eller elementer af denne og en drøftelse af, hvilke øvrige faktorer der kan påvirke resultaterne.
6.1 Datakilder
Data om metodens udførelse og resultater baserer sig på følgende kilder:
Tabel 3: Datagrundlag, udførelse og resultater
Datakilde Tidspunkt Data
Stamskemaer for borgerne Ved rekruttering til projektet Baggrunds- og kontekstfaktorer Selvrapporteringsspørgeskemaer til
borgerne (MHRM og WHO-5)
Ved forløbets start og slutning Borgerens udvikling
Spørgeskemaundersøgelse (CSQ) Efter forløbet Borgernes tilfredshed med forløbet Fidelitetsspørgeskemaer Efter hvert netværksmøde Mødets tid, sted og deltagere
ÅD-teamets vurdering af mødet Netværksspørgeskemaer fra
borgere og netværk
Efter hvert netværksmøde Deltagernes vurdering af mødet
I alt 35 interview, der indgår i 10 Auditforløb Ved projektets afslutning Auditpanelets vurderinger af graden
og resultaterne af Åben Dialog på baggrund af tre cases