NORDEA‟S TILSLUTNING TIL FN‟S GLOBAL COMPACT

Side 34 af 147

en virksomhed ikke lever op til rapporteringskravet, som fastlagt i bestemmelsen. Forsætligt i denne sammenhæng må derfor fortolkes som værende, når en virksomhed bevidst undlader at rapportere om sit samfundsansvar, og kan derfor pålægges en bøde jf. BPEN § 149, stk.

1.⁸⁶ For NBD vil der foreligge en grov overtrædelse, hvor NBAB ikke har udarbejdet en fremskridtsrapport, og NBD derfor ikke er omfattet af BPEN § 135, stk. 6, nr. 2, og NBD ikke selv udfærdiger en rapport om samfundsansvar efter BPEN § 135, stk. 2. NBD er i det pågældende tilfælde forpligtet til selv at udarbejde en rapport, og sker dette ikke, kan NBD derfor pålægges en bøde, jf. BPEN § 149, stk. 1 for grov overtrædelse af BPEN § 135.⁸⁷ Der må formodes at være tale om forsætlig adfærd i det tilfælde, NBD bevidst undlader at rapportere om samfundsansvar, velvidende, at NBAB ikke længere udarbejder en fremskridtsrapport, og i det pågældende tilfælde kan NBD også blive pålagt en bøde, jf.

BPEN § 149, stk. 1 for forsætlig overtrædelse af BPEN § 135.

Det kan yderligere konkluderes, at en overtrædelse af BPEN § 135 ikke foreligger i det tilfælde, NBD ikke har politikker for samfundsansvar, der skal blot rapporteres herom.

Side 35 af 147

2. Virksomheder opfordres til at bidrage med frivillige initiativer til at fremme FN’s mål om bæredygtig udvikling.

Kernen i FN‟s Global Compact‟s ti principper⁹¹ er baseret på internationalt vedtagne konventioner, FN og ILO‟s internationale konventioner for menneske- og arbejdstagerrettigheder⁹², Rio-deklarationen vedrørende miljøbeskyttelse og udvikling⁹³ samt FN‟s konvention om anti-korruption⁹⁴. Idet FN‟s Global Compact‟s ti principper er baseret på internationale konventioner, udtrykker principperne universelle værdier, og virksomheder over hele verden kan således følge og forstå principperne.

Medlemskabet af FN‟s Global Compact medfører, at Nordea selv skal formå at inddrage de værdier, som udtrykkes i de ti principper i Nordea‟s eget værdigrundlag.⁹⁵ Nordea skal således integrere principperne i sin forretning i det omfang og tempo, som Nordea finder det muligt.⁹⁶

Idet Nordea er tilsluttet FN‟s principper for samfundsansvar, er Nordea forpligtet til at udarbejde en årlig rapport – der i regi af FN‟s Global Compact kaldes fremskridtsrapport – hvor Nordea beskriver, hvordan Nordea forsøger at implementere og efterleve FN-principperne. Fremskridtsrapporten skal for det første indeholde en generel beskrivelse af, hvilke fremskridt Nordea har gjort i henhold til FN‟s principper for samfundsansvar i det forgangne regnskabsår. Denne beskrivelse bør fremlægges af den administrerende direktør eller en person med lignende position.⁹⁷ Dette er beskrevet i Nordeas CSR-rapport af den administrerende direktør Christian Clausen i afsnittet ”A word from our CEO”.⁹⁸

Dernæst bør rapporten indeholde en situationsrapport, som beskriver, hvordan Nordea har implementeret FN‟s Global Compact og dets principper i det forløbne finansår.⁹⁹ Det

91 Se bilag 1 - FN’s Global Compact principper

92 http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/humanRights.html

93 http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/environment.html

94 http://www.unglobalcompact.org/AboutTheGC/TheTenPrinciples/anti-corruption.html

95 Implementering af Global Compact – Et inspirationshæfte, (2005, s. 7)

96 Implementering af Global Compact – Et inspirationshæfte, (2005, s. 7-8)

97 Erhvervs og Selskabsstyrelsens Redegørelse for Samfundsansvar – praktisk vejledning og inspiration (2010, s. 31)

98 Nordea CSR report (2010, s.5)

99 En yderligere gennemgang af Nordea’s CSR-rapporter vil foretages i den økonomiske analyse, hvor områderne Nordea beskæftiger sig med inden for FN’s Global Compact vil analyseres.

Side 36 af 147

afgørende er ikke, om Nordea lever op til alle FN-kriterierne fra start, men at Nordea er indstillet på i en kontinuerlig proces, at forbedre efterlevelsen af principperne.¹⁰⁰

3.4.3.1 BPEN § 135 & FN’s GLOBAL COMPACT

Sammenlignes områderne i BPEN § 135, stk. 1, 2. pkt. med principperne i FN‟s Global Compact, kan det bemærkes, at de er næsten enslydende. I BPEN § 135, stk. 1, 2. pkt. bliver følgende nævnt: menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption. I FN‟s Global Compact er anført ti principper, som er inddelt i fire hovedområder: menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og korruption.¹⁰¹ Det kan derfor antages, at Folketinget har taget udgangspunkt i FN‟s Global Compact ved udarbejdelsen af regulering om samfundsansvar.¹⁰² Det er dog stadig overladt til virksomhederne at beslutte, om de vil være medlem af FN‟s Global Compact, og dermed følge alle principperne i FN‟s Global Compact.¹⁰³

Efter FN‟s Global Compact skal virksomhederne rapportere om FN‟s Global Compact‟s ti principper, hvorimod i BPEN § 135, er der ikke angivet principper eller områder, som en virksomhed skal rapportere om. Det kan således tolkes, som at rapporteringens indhold efter BPEN § 135 kan fortolkes bredere end efter FN‟s Global Compact.

Dog skal fremskridtsrapporten opbygges, som FN-principperne er opbygget, hvilket kan give en struktur i rapporterne. FN‟s Global Compact og UNPRI er alene overordnede principper, og FN understreger, at en tilslutning til principperne ikke må betragtes som en certificering eller anden form for blåstempling af virksomheden.¹⁰⁴ Det må ligeledes ikke ses som en blåstempling af virksomheder, som rapporterer efter BPEN § 135, idet disse blot følger reguleringen. Det må dog formodes, at en virksomhed som lovpligtigt skal rapportere efter BPEN § 135 og ikke følger bestemmelsens lovpligtige indhold, kan føre til negative konsekvenser for virksomheden, da virksomheden ikke overholder gældende lovgivning.

100 Erhvervs og Selskabsstyrelsens Redegørelse for Samfundsansvar – praktisk vejledning og inspiration (2010, s. 42)

101 http://www.unglobalcompact.org/languages/danish/index.html og bilag 1 - FN’s Global Compact pincipper.

102 FN’s Global Compact er også beskrevet i Forarbejderne til L 5/2008 om ændring af årsregnskabsloven afsnit 3.5.

103 Se bilag 1 - FN’s Global Compact principper.

104 http://www.unglobalcompact.org/HowToParticipate/Business_Participation/index.html

Side 37 af 147 3.4.3.2 FN’s GLOBAL COMPACT & GLOBAL REPORTING INITIATIVE (GRI)

GRI er en anerkendt ramme for redegørelse om bæredygtighed, som Nordea har valgt at benytte sig af i udfærdigelsen af CSR-rapporten.¹⁰⁵ GRI indeholder principper og indikatorer, som Nordea anvender til at måle og redegøre for Nordea‟s arbejde med samfundsansvar. GRI samarbejder med FN‟s Global Compact for at sikre en sammenhæng mellem principper og indikatorer i redegørelsen for samfundsansvar.¹⁰⁶

Virksomheder kan vælge at redegøre i fuld overensstemmelse med GRI‟s-retningslinjer, eller blot anvende retningslinjerne som udgangspunkt og inspiration til deres redegørelse. GRI opererer med tre niveauer for udformningen af en redegørelse; C, B og A niveau. Niveau C repræsenterer den mest simple redegørelse, som kun inkluderer et mindre udsnit af GRI- indikatorer, mens niveau A er udtryk for redegørelse i fuld overensstemmelse med GRI.

Såfremt tredjepart har afgivet en uafhængig erklæring om redegørelsen, kan hvert niveau suppleres med et plus(+). Hvorvidt en redegørelse er mærket med C, B eller A, er ikke et udtryk for redegørelsens kvalitet, men derimod blot et udtryk for omfanget af GRI- indikatorer, som er medtaget i redegørelsen.

Ifølge E&S er fordelene ved GRI, at den er opbygget efter en fleksibel model, der gør det muligt at starte med et begrænset antal indikatorer (C-niveau), og med tiden udbygge redegørelsen til at omfatte flere indikatorer, og derved opnå et højere niveau for redegørelsen.¹⁰⁷ Nordea rapporterede i 2008 og 2009 på C+ niveau efter GRI‟s-retningslinjer, men i 2010 rapporterede Nordea på et højere niveau, B+ niveau, hvilket betyder, at Nordea i 2010 øgede indsatsen og rapporterede inden for flere GRI-indikatorer.¹⁰⁸