CSR & FINANSIEL PERFORMANCE – BUSINESS CASE

Dette afsnit vil opstille rammerne for analysen af, om arbejdet med CSR i Nordea kan bidrage til den finansielle performance. For at der kan eksistere en business case, skal der derfor være en positiv korrelation mellem Nordea‟s CSR-arbejde og den finansielle performance.

I denne forbindelse er det relevant at nævne Margolis & Walsh‟ (M&W) omfattende undersøgelse, som omhandlede relationen mellem Corporate Social Performance (CSP) og Financial Performance (FP).²⁰⁰ Undersøgelsen fremsagde, at i så fald der eksisterede en positiv forbindelse mellem CSP og FP, så vil der eksistere en business case i at arbejde med CSR.²⁰¹

M&W‟s undersøgelse foregik i perioden fra 1971-2001, og omfattede således 30 års undersøgelser, som inkluderede 127 studier. I undersøgelsen blev der anvendt mange forskellige mål for CSP, hvor de hyppigst anvendte var ‟Fortune Reputational Rating‟²⁰² og

‟Kinder Lyderberg Domini‟ indeks (KLD),²⁰³, som begge er anerkendte rating-institutioner.

200 Margolis & Walsh, (2001, s. 7)

201 Undersøgelsen findes relevant idet den konkluderede at der eksisterer en positiv forbindelse mellem virksomheders sociale performance og deres finansielle performance, men dette var dog med visse forbehold.

202 http://www.fortunedatastore.com/

203 http://www.msci.com/products/esg/

Side 64 af 147

Dette betyder, at M&W anvendte forskellige indeks som mål for virksomheders sociale performance. Denne afhandling ønsker ikke at undersøge, om der eksisterer en forbindelse mellem Nordea‟s placering på rating-indeks, Nordea‟s CSP, og deres finansielle performance, men derimod om Nordea‟s konkrete CSR-arbejde kan tilføre reel værdi til den finansielle performance.

For at undersøge relationen mellem CSP og FP benyttede M&W tre forskellige måleenheder, ROE²⁰⁴, ROA²⁰⁵ og ROS²⁰⁶, til at måle virksomhedernes finansielle performance.

På Nordea‟s hjemmeside er følgende angivet som Nordea‟s finansielle målsætning for 2011, at Nordea ønsker at have: ²⁰⁷

”En egenkapitalforrentning på linje med de bedste nordiske konkurrenter.”

Nordea‟s koncernchef kommenterede således også følgende i Nordea‟s kvartalsrapport fra 2011: ²⁰⁸

”Vi vurderer, at de førende banker kan skabe en egenkapitalforrentning på omkring 15 pct.

under den nye regulering. Nordea vil tage de skridt, der er nødvendige for at fastholde sin position bland de førende europæiske banker.”

I Nordea har udviklingen af ROE ændret sig betydeligt henover de sidste ti år. ROE var 22,6

% i 2006 og bare fire år efter, var ROE 11,5 % i 2010.²⁰⁹ Det må derfor formodes, at Nordea skal foretage nogle markante handlinger, hvis de skal leve op til ovenstående målsætning om ROE på 15 %.

På baggrund af Nordea‟s målsætning om forbedring af egenkapitalforretningen, ROE, og det faktum, at M&W også benyttede dette mål i deres undersøgelse, findes det relevant, at benytte ROE som mål for den finansielle performance. Det vil dermed undersøges, om Nordea kan forbedre sin finansielle performance, ROE, ved at arbejde med CSR, og at der således foreligger en business case for dette arbejde. Nedenfor er opstillet en ligning, der beskriver denne business case:

ROE (Nordea arbejder ikke med CSR) < ROE (Nordea arbejder med CSR) = Business Case

204 Egenkapitalforrentning

205 Afkast fra aktiver

206 Afkast fra salg

207 http://www.nordea.com/Investor+Relations/Finansielle+mål+2011/62132.html

208 http://www.nordea.com/sitemod/upload/root/eu/interim/Q1_2011_DK.pdf

209 Se bilag 4 – ROE i Nordea

Side 65 af 147

Ovenstående ligning udtrykker, at der foreligger en business case, hvis Nordea‟s CSR-arbejde øger ROE og dermed rentabiliteten. Rentabilitet er Nordea‟s evne til at forrente den investerede kapital i form af såvel egenkapital, som fremmedkapital.²¹⁰ Niveauet og udviklingen i Nordea‟s rentabilitet er selvsagt af interesse for Nordea‟s ledelse og ejerkreds, da rentabiliteten giver grundlag for såvel udbytte, som konsolidering, altså yderligere selvfinansiering.²¹¹

For at undersøge om arbejdet med samfundsansvar har indflydelse på ROE, er det væsentligt at forstå ROE og de underliggende finansielle faktorer, der danner baggrund for ROE. Denne forståelse skabes ved at dekomponere ROE. Det vil således være muligt at analysere, hvorvidt hvert CSR-område kan influere på en af de underliggende finansielle faktorer og således på ROE. Det skal påpeges, at det ikke nødvendigvis er alle faktorer, der kan påvirkes af de konkrete CSR-områder, og i tilfælde heraf vil faktorerne ikke fremhæves under de respektive CSR-områder.

4.3.1.1 DEKOMPONERING AF ROE

Den følgende dekomponering af ROE skal bidrage til at fastlægge, hvorvidt der eksisterer en korrelation mellem ROE og CSR i Nordea og dermed en business case for Nordea i arbejdet med CSR.

Ligningen for ROE er følgende: ²¹²

ROE = ROIC + ((FGEAR * SPREAD) → ROE = (OG * AOH) + [FGEAR * (ROIC - r)]

Ligningen viser at ROE udover at være en funktion af ROIC, som er afkastet på den investerede kapital,²¹³ også tager hensyn til den finansielle aktivitets værdidrivere, finansiel gearing (FGEAR) og nettofinansielle omkostninger (SPREAD), og dermed er ROE et niveau over ROIC. Dette betyder, at ROE er en funktion af den investerede kapital og en funktion af, hvordan den investerede kapital er finansieret. Dette betyder, at hvis Nordea ikke har nogen rentebærende gæld, vil ROE være lig med ROIC. I det tilfælde Nordea har rentebærende gæld, vil FGEAR ”løfte” forrentningen af egenkapitalen, idet komponenten FGEAR * (ROIC – r) vil være positiv, så længe ROIC er større end lånerenten r. Den finansielle gearing skaber

210 Elkjær & Hjulsager, (2008, s. 232)

211 Elkjær & Hjulsager, (2008, s. 232)

212 Sørensen, (2009, s. 256)

213 ROIC kaldes også afkastningsgraden.

Side 66 af 147

således værdi for aktionærerne, når ROIC er højere end lånerenten på den rentebærende gæld.

FGEAR angiver dermed forholdet mellem Egenkapital og Fremmedkapital, og det må umiddelbart konkluderes, at CSR ikke kan påvirke dette forhold, hvorfor FGEAR ikke vil behandles under CSR-områderne. Dette medfører, at den eneste komponent i ROE, som CSR kan påvirke, er ROIC. Ligningen viser, at ROIC kan deles op i to komponenter, OG og AOH. For at angive sammenhængen mellem disse OG og AOH anvendes Du-Pont pyramiden,²¹⁴ som har betydning for Nordea‟s evne til at forrente den investerede kapital, ROIC.²¹⁵ I Du-Pont pyramiden kan det aflæses, hvilke regnskabsposter, der påvirker OG, AOH og dermed ROIC. Du-Pont pyramiden fokuserer dermed på indtægts-/omkostningstilpasningen (indtjeningsevnen) og kapitaltilpasningen.²¹⁶

4.3.1.1.1 OVERSKUDSGRADEN (OG)

OG, indtjeningsevnen, viser hvor stor en del af omsætningen, der bliver til indtjening i virksomheden, og dermed bidrager til årets resultat. OG er et samlet mål for indtægts-omkostningstilpasningen i virksomheden. OG viser dermed, hvor stor en del af omsætningen, der bliver til indtjening, når virksomhedens driftsomkostning er dækket.

OG = (Resultat af primær drift) x 100 / nettoomsætningen.

Resultat af primær drift er forholdet mellem Nordea‟s driftsindtægter (DI) og driftsomkostninger (DO), DI – DO. Nordea kan øge OG på to måder: Nordea kan øge indtjeningsevnen fra driften, eller Nordea kan minimere omkostningerne til driften. Dette kunne eksempelvis være ved, at øge den samlede renteindtjening eller minimere de samlede personaleomkostninger.²¹⁷

4.3.1.1.2 AKTIVERNES OMSÆTNINGSHASTIGHED (AOH)

Aktivernes omsætningshastighed viser, hvor stor en aktivitet (omsætning), der er skabt i virksomheden på grundlag af den investerede kapital (aktiverne). AOH er nettoomsætningen divideret med netto driftsaktiver, og kan beskrives som salg per investeret krone.²¹⁸ AOH = Nettoomsætningen / Netto driftsaktiver

214 Se bilag 5 – Du-Pont pyramiden

215 Elkjær & Hjulsager, (2008, s. 228)

216 Elkjær & Hjulsager, (2008, s. 228)

217 Se bilag 5 – Du-Pont pyramiden

218 Sørensen, (2009, s. 254)

Side 67 af 147

Nordea kan øge AOH ved at holde driftsaktiverne på et minimum eller øge Nettoomsætningen.²¹⁹

Ovenstående dekomponering vil anvendes i analysen af hvert CSR-område under ‟CSR &

finansiel performance – business case‟. For at analysere om Nordea‟s arbejde med CSR skaber andre værdier, og om der således foreligger en business case, vil det næste afsnit angive baggrunden for analysen af, om Nordea‟s arbejde med CSR kan skabe andre værdier.