Den 5te J u li 1833.
M e l.: R en Calad jag spar och tror.
L. M . B ellm ann.
"^O kjondt forvoent til B y og B u u r
„ S k a l D e gaae med mig en T u u r,
„D e skal see en kraftig, fyndig,
„Frisk og yndig
„ S k o v n a tu r!
„ N u farvel, farvel M a m a !
„Beggeto vi gaae herfra,
„Klokken ni til ti, jeg toenker,
„Thee jeg skjcenker For os da. —
Kom saa! lad os gaae gjennem H augen og Lunden,
„T ag kuns en Ciggar i M unden!
„ N u , farvel M a m a !"
Ole vander, — han har H ast! . P eter binder S eilet fast,
Baaden gynger, h o r, han synger,
M ens han klynger Skg til M ast.
„ S l i g , hvorhen stal Reisen gaae?"
D e t mane D e nok bedst forstaae; >
B lin dt i deres S p o r at troede E r m in Gloede, —
F ser mig saa!
„Lad os da til Furreso gaae, til Forandring,
„O m en ny og deklig V andring
„V i opdage maae."
D er paa B aaden dybt i S iv
B aadsm and snitter med sin Kniv.
„ J a , han lever smukt og stille
„M ed sin lille
„Vakkre V iv !"
Her er Skoven hsi og sval, S e e , der bygges jo en S ta ld ?
„D et er gjort, for nu i S om m er
„Gjcester kommer
„Uden T a l."
Her jeg kan ei glemme H r. Dumenkls Kager, H undepoter, Vaffelbager,
Svendsens Som m erbal!
M indes D e dog, toet herved
B a r jeg D em paa A rm afsted?
Ernestine jeg betoenked, H u n blev stoenked O g op ned;
M en hun blev dog ikke vreed For min Tslperagtighed,
H u n er from , hun sig bekjoemped, Vreden doemped
H u n dog ned.
A k, men hun Lyksalighed glemmer jeg aldrig
„ M a n m aa aldrig sige a ld r ig ,
„ E r en T in g , D e veed!"
Lad os see paa Prkndsens H oi!
E i, hvor Bloesten dog gjor S to i!.
S ee til S v an en hist paa S o en , R u n d t om D en
B o rt den floi.
Vindens Arme dristigt flaae D em om Silkekjolen blaa,
S k jsn d t forvoven han D em favner, E i det gavner, —
B o rt han maa.
Guder! hvor det glimter! jeg seer 'et! jeg seer 'et!
S k js rte t, hvidt, saa skjont broderet, S o m vel Nogen saae.
T id det Spurveskjul var m it!
S e e , hvor skjelmsk det leger T it;
R u n d t om Vindverne den flanke Green og Ranke
S n o e r sig blidt.
Her skal boe en peen M adam , Hende saae vi lidt og H am , S m u k t agere, snildt at springe
E i med ringe Konft og B ra m .
M en er det ei bedre, hvad her vi kan skue?
Skov og S o og Him lens B u e, Heste, Koer og Lam!
„Hvor var D e forleden D a g ? '
„Christi H im m elfart? B ehag!
„Hvi forsomde D e Besoget?
„ D a foroget
„V ar vort Lag;
„Fcett'ren fandt kun Glcede i:
„G aae med mig paa eensom S t i,
„M en der moersomt kun spadseres
„K an i Fleres . „Compagnie!"
To — det er dog Flere, det kan D e ei noegte?
„N ei, en Treklang gjoc den cegte
„Rene H arm onis!"
„ S lig m ig, hvor D e sad og skrev
„H iint forfloine Fuglebrev?"
D e t var der paa Skcoent, ved B roen, H vor nu Koen
Langsomt drev.
M en d e t var dog meest paa S k ro m t!
Hvad m it Hjerte foler om t, K an ei synges, helst jeg tier,
R im ene ec^
D a fordomt.
M e n m it Hjerte heftigt al Skjsnhed tilbeder, O g det M a a l af Saligheder
H a r jeg ofte tom t.
„H vorom kalde vi dog for?"
O m en vakker fransk M onsor, S o m var med paa Gcoekertoget,
H a n , som Kroget Lige gjor.
„H an mig bad om m il P o rtra it!"
N a a ? D e skjoenker ham vel det?
„N ei, D e veed jo , h v e m jeg lovte
„D et saa ofte?" — D e t var R et!
M en D e skulde h srt ham saa vreed paa den Danske
„Een saa sslsom blandt de Franske
„H ar jeg aldrig seet!2 D enne Huulvei er saa luun,
Lyngen nikker rod og bruun,
R undtom myldre Blom ster rode, Hvide, blode
B lad og D u u n .
V il D e sidde? er D e troet?
„N ei kuns gjore T o ilet;
„Haaret kildrer mig om Ncesen,
„D ette Voesen
„ E r ei net!"
Ak, naar Vinden leger med Blom sternes Stilke O g med Lokkers sine Silke,
Gjoc den gandske ret!
K om , Veninde! soet D em her B a g de toette Tjornetrceer,
G iv mig H atten , jeg den holder, D en kun- volder
D em Besvoer.
E i, hvor hurtigt og galant D e mod Lokken S eier vandr, Foengslet blev den nu bag D re,
Skovlens S n o re- B aan d D e bandt.
Kinderne og M unden D em blusse verm oillo!, S e lv D e er dog s in e iv e iH e ,
D e t er vist og sandt.
„Laan mig U h ret!"— D e t var smukt!
S o m et S p e il det for er b ru gt;
H aacet siicligt ligger boiet Ned mod D iet
F iint i B u g t.
„V aaren har bag dette K rat
„Tusind skjsnne Blom ster sat,
„Jeg vilde plukke D em tre, sire,
„D e skal sire
„D eres H at!"
N e i, jeg disse Blom ster i B ogen vil boere, O g dem aldrig bortforcere,
E i for nogen S k a t.
A a, men see dog, see dog hist N oget gandske N y t sorvist!
D er paa P ynten staaer Capellet, E n foroeldet
Gothisk Q vist.
Gyldent Korset staaer paa Top, Bagved vrimler G raners Trop, — Ned vi m aae, hvor Vover trille,
H vis vi ville N aae derop.
N e i, det var da, morsomt! en uventet Gloede Her forsigtigt maae vi troede
Langs ad Klintens Krop.
N ed ad denne Bankes B arm Vandre skal D e ved min A rm !
„Nek, her gaaer jeg bedst alene,
„Lyngens G rene
„G jor os H a rm !"
O p kgjennem gronne Klost O ver.G jcerde, over G rovt Kaster S o e n os om Kinden
Rask med Vinden Kjole S v o ft.
Kjcereste, m in Froken! D e falder! D e N e i, D e faldt dog ek, D e strider
Let og n et.p aa T a a .
O p blandt broget G ru u s og S a n d Skyller S o e n S k u m og V and,
Her jeg vil m in Loebe kjole, J e g kan fole
Tungens B ran d .
H er paa disse skarpe S teen
G aaer kun Foden tung og feen,
H vis jeg m aa, vil jeg D em boere,' H ist m aa voere
Veien reen.
Vogt D em dog, Alvilde! o! S m e rte , o! S m erte Grusom t blode maa m it Hjerte
For de speede Been!
S e e , her staaer en Boenk til To, Lad os slaae os lidt til R o ;
Ak, hvor godt bag G ranens Skygge Luunt vi bygge
Kan og boe.
' S o e n S olens Billed boer, D roslen flaaer i Granetroe'r, S teile stige disse Trapper,
Hold D em tapper,
S t o t D em her! - '
S ee nu kun, hvor S olen den blinker heroppe P a a Capellets gyldne Toppe ^
O g paa R uden der. >
Hillemcend! en Boenk til T i, V i kun fylde lidt deri! — K an man see et Belvedere
Vel med mere Phantasie?
Hele S o e n for vor Fod,
Skyen rod af S olens B lod, Landet spellt i klare Vove,
R u n d t med Skove Overgroet.
staaer n u Capellet; hvad kan del dog voere?
Gjerne brod jeg ind, paa 2Ere!
Havde jeg blot M od.
Skyen truer sort mod N ord S o m en Foengselshvoelvkng stor,
M en mod V est, hvor S olen hviler, Himlen smiler,
Freden boer.
Over S o e n s blanke V and
Gaaer en bred og gylden R and, Skoven Kysten huldt omringer,
Fiffen springer Fast i Land.
Ned ad Bakken Heste og Koer nu- stiger, O g bagefter langsomt sniger
Dorsk en Bondemand.
Himlen hvcelver hoit sin S a l,
S eer D e vel den Amor af S teen, det Spektakel H an med Vind og V eir, den Stakkel,
D sied mangen D yst.
Her blev D iet frit engang!
Hvilken Udsigt, viid og lang, H o r, i S o llersd det klinger,
D er det ringer Aftensang.
O ver M arken nu paa skraa K an vi snart til V irum naae;
Efter Faaret springer D rengen Over Engen,
Hvor vi gaae.
Gaderne de vrimle af stolende G lutter, Hunden gjoede, Bedstemutter
O p fra Rokken saae.
D e er nok saa troet og varm ? ' H vil D em trygt paa denne A rm ! Aftenpust i Hasselbuske
Hores ruske
H oit med Larm.
G aner jeg ei for ftcerkt for D em ?
„N ei, saa naae vi hurtigst hjem,
„S eer D e , Skven doekkec Egnen,
„ S n a r t vil Regnen
„Komme frem ."
Rask vi holde S k rid t, som vi gik efter Noder, S n a r t vi gjceste D eres M oder
I sit lune Gjem.
T a u s er nu det Sangerchor, S o m i Lyngby-Skoven boer;
Fine Perledraaber glide F ra det hvide Taageflor;
S e e , i Haugen noget Hvidt!
D et er Fruen! — B i kun lidt!
D en M anoeuvre her med P orten — J e g har gjort d en '
J o saa tidt.
Kjoereste min Frue! her har D e os atter, Her jeg bringer D eres D atter, —
T orst og Appetit.
S il A . M .
Novbr. 1833.
A l t er nu faa koldt og raat, S to rm en over M arken tuder,
Regnen slaaec paa Vcrg og R uder, G r cesset ligger guult og vaadt;
G renen knager, Bolgen bruser, Vinden bider som en Kniv,
O g igjennem visne S iv
Liig et Orgel huult den suser;
Over Haugens ode G ang
S e e r man S p u rv en eensom hoppe.
O g i nogne B oges Toppe Hores ingen Fuglesang; —
Ak! — og det var Skuepladsen, H vor saa mangen Blomsterstikling Fandt sit Ungdomslivs Udvikling, —
B orte er nu hele S tadsen.
P a a den friste gronne P la n
S om m erfugl, den lette Dandser, S m u k t foclvsted vore Sandsec M ed sit korte Livs R o m an ;
O g paa H augens pene Tillie Underfulde, smaa Noveller D em saa hemmeligt fortalt D eres hoitidsfulde Psalm e,
M e n , naar Vestens S ky mon falme,
D e t var smukt, ihvor vi gik; —
O g , hvis han er rigtig snild,
Nattergalen eller G jsgen, Eller Loerken under S k y.
Regnen oser fra hver Rende, Droschken ruller tung og borst, O g de voekkes kun ved Torst,
Skraldemoend og Pindebroende;
G rs n t kun moder D eres B lik P a a Gardiner og Tapeter, K un Livgardernes Trompeter V arte op med sod M usik.
Som m erfuglen,
Svoeve vil omkring paa Brcet, O g P arterre samt P arquet
Flink med Haand og Floite spille;
For en fattig Tvebak skal
D e faae Dyresteg og Kage, For Spadseregang D e tage Her til Takke med et B a l!
D e t er a lt, hvad vi kan byde D em for Landets Nektarbad;
H ist laae Karpen D em paa Fad, H er D e faaer den lorre Jyde.
M en for m ig, hvis N avn her staaer,
/
V a r det V inter her i Som m er, M en nu bliver, naar D e kommer, V intren til en yndig V a a r!