• Ingen resultater fundet

Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Winther, Christian.; af Christian Winther.Titel | Title:Nogle DigteUdgivet år og sted | Publication time and place:Kjøbenhavn : C.A. Reitzel, 1835Fysiske størrelse | Physical extent:[4], 238 s.

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Digitaliseret af | Digitised byForfatter(e) | Author(s):Winther, Christian.; af Christian Winther.Titel | Title:Nogle DigteUdgivet år og sted | Publication time and place:Kjøbenhavn : C.A. Reitzel, 1835Fysiske størrelse | Physical extent:[4], 238 s."

Copied!
265
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Winther, Christian.; af Christian Winther.

Titel | Title: Nogle Digte

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : C.A. Reitzel, 1835 Fysiske størrelse | Physical extent: [4], 238 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

v k l K0k!6kl_I6k 6I6I_I01'^K v/^ 1.-2.8 54 8°

1 1 5 4 0 8 0 1 5 2 2 9

/

^«T 0W»

(4)

V'77ULMOVAzX.A^WMW7-W7T^ZhK4-

. - ^ -^-7

» . 4 ^ -/1'/...»'^/..v '^. n'?§;^.*/s^-

^ 7 7 7 X . - 7 K ^ !

:- ',1^M ^s.'^7/ L.- ^.- 7>- <

X' '^,. V -'<..' 'i7<-.' ^'.?. r>'^ ".. - ^ ^/'^:. ^ ' " ' ,,'^ ?p-/ ' X u ' ^ !'l-»'>'''

.. 'O 'X 'T E M M tt ^

7 '7» i i!i<7

'' 7 r ^ - 7 ^ s ^ 7 A ^ s !.^

77, 7 7 ' . 7 . ^ ^.7-X^7 ">.>7.,

E l /-. . - 7. . -'-.'"- /I' >^ >-? - -<-- . i^.-. -^SXr-.

-^7 L'S-'v-'' ^.? .. '-'i

^ ^ ^ E L M ' ^ r - ^77

.Mk ,.. . -F. ' 4- /- , > -

u.-^> -.7 7.

, . . . , . . ..-,

^ ^

. .

'' 7^?,''. '.-> >^/, ^r»-.' ,v>r' q.^

. ^ ^ 7 ^ M W W 7 « M W

... -4chL>./k"7 Ul^ j>^K

774'-?v 5 7 7 .^ 4 M'2^' '7- 7 E - ^ '^-U'-'

: G ^ ^ M - . . » « d - B M K W W W M W K M

^M zM M SM W M W M KM K-E

M 7L ^."^fW 7tz7M 'x' '" > W<t! ^ ^».^7-7 ?l.,7

(5)

?5'» '?,> ^.>- 4' V " , s.-.?-'- E? ^ '' ''Dl' ' ,>.'', ..V/> ^^-i' -sv',' . . 4.''->'^21^:, E - > ^ > E .

(6)

!8

tzi 1

as

«

§i

(7)
(8)

>?

I

>

.

t

i-«

- r

(9)
(10)

N o g l e D i g t e

Christian M nther.

»

^ioii e ctel 8oI !a HInsa mis, i>e Ira eetia cl'oio o iledano eo n te sta . L roxxs v illa n e lla , e si tiastulla

^ s n t s n r l o s si i« , eonloiine le finlla.

/Vtt'eo/s teAi/er - r.

M j s b e n h a v n .

Forlagt af Universitets-Boghandler C. A. Neitzel.

Trykt hos Blanco Luno L D6)neider.

1 9 3 5.

(11)
(12)

I N D H O L D .

^ i l min Laser ...

Prolog til dam erne . . . V i s e ...

Farvel til Henrik Hertz . C ham pagnevise...

D rikkevise...

E n S v ip tu u r til R om . D en sorste Excursion . . Ved et Bryllup ...

Guldalderen, (oversat) . Faunen, (oversat) . . . . E n S om m ernat . . . . Uflyldige O n s k e r...

A ftenm ode...

Bacchus og Venus . . . . S je lla n d ... .. . . M aanen og dens M oder.

T il T rc e e t...

Vandring og Opdagelse T il A. M ...

Flugten til Amerika . . . H em m eligheden...

Dandsen i Skoven . . . Alfens Brud . . . . D e to C ousiner...

Berthold S c h w a r z . . . Vaabendragerens E§d . Ringens Jndflrivr . . .

Side

1 2 4 . 6

5

12 . 14 . . 18

. 20 . 22 . . 23 . . 26 . . 28 51 . . 56 . . 58 . . 47 . . 62 . . 66 . . 70 . . 76

. . 8 0 . . 88 . 06 . 121 . 136

145 . . 167

E

(13)

Annette.

D et fsrste Mode - . . . B e so g et...

H jem re isen ...

Tordenvejret om N atten Vandring til Landsbyen Kanefarten ...

Den sidste Aften . . . . . Anmærkninger.

Side

I v i 21)0 2 0 ^ 2 1 L^

218 o o o

2.H S'

/

- ' i ' . '- - , . .

(14)

Til min Lcrser.

§ 0 ^ in M usa svcever ei paa stoerke V inger I dristig F lugt til hoie R egioner;

H u n fremmed er, hvor Skroek og Roedsel throner, O g sjelden sig fra lave T ue svinger.

M ed sparsom G u n st kun af og til hun bringer S i t sode Kys, og Loengselen forsoner,

O g lcerer mig de f a a , de simple Toner,

S o m , oengstelig min H aand af S tren g en tvinger.

H u n ligner meest en fattig Bondekone,

D er-h ist og her blandt B ukkar, Bromboerranker, B lan d t Caprifolier, under B ogens Krone

A f B lom ster, vilde Boer en S k a t sig sanker,

O g smykker den saa godt, som hun forstaaer 'et, M en ak! det er kun V a a r een G ang om Aaret.

(15)

2 H A -

Prolog til Damerne.

Ved en Forestilling i Studenterforeningen.

A e n gravitetiske, den tause Fugl,

S o m stadigt sidder ved M inervas S id e ; — D e r langsomt svoever hen i N atten s S k ju l

P a a Sovngudindens S p o r, n aar hun, den blide, S e lv slum rende, et B a rn paa hver en Arm , . Hendaler gjennem Som m ernatten v arm ; — ' S o m soetter sig paa G renen tidt derude,

^ O g kiger ind ad Vindvets R ude, O g seer den unge Pige staae

I ssvnlss S tu n d halv ubevidst og stirre

P a a S s og S k o v , hvis Form er sig forvirre I N attens ubestemte G ra a e ; —

H iin t Billede paa Dybsind, paa Forstanden, . D e r pryder B an n eret, vi oere,

S o m hver S tud en t, — D e veed — , m aa boere O m ikke i , saa dog p a a P an den ;

H iin F ugl har kloekket ud en Flok A f B o m , som hendes Viisdom arve, S o m boere hendes alvorsfulde Farve,

O g ere loerde, G ud veed! meer end nok.

,

(16)

M en see! — et andet Kuld hun frembragt har, H vis Fjederham har tusinde Couleurer,

H vis Stem m e klinger jublende og klar, O g tidt et morderligt Spektakel forer, De» chagrinerer flemt den satte Ugle; —

O g disse kaldes — kan D e ,toenke! — S p o g e f u g le !

— A f dem er sanket her i dette B u u r E n S voerm , som kjoek og fuld a f Lsier T o r efterligne hiin fortryllende N a tu r, H vis S m iil kun deres M od sorhsier, Ifa ld det ellers kan form eres;

(D en flanke P iil kun gracieust sig boier, D e t Bedste, veed de, bedst parodieres!) D e har det H a a b , at ikke reent omsonst D e have lokket D em til disse S a le ;

I Lystighed bestaaer al deres K unst!

D e m var det da, hvis S a g jeg skulde tale, O g inderligt dem anbefale

T il D eres B ifa ld , — D eres G unst.

(17)

^ i s e.

^ k , hvor F aa her rundt om Borde A f den gamle, faste S to k !

V ist vi spurgde, om vi torde:

H vor er vel den hele Flok?

H vor er A anden, som forene O s i Livet skulde smukt?

Troeet har vel mange Grene,

M en hvor er dets gyldne F ru g t?

V enner! loeg-det O rd paa Hjerte, D e t er es' saa ilde m eent:

Rosens D u ft og T ornens S m erte E r i Livet jo foreent;

Lad da S m erten os ek frygte, O g lad os ei Kampen skye;

Finde skal vi, hvad vi ssgde, O m vi fo-des kan paany.

E i det kaldes kan at svcerme, N e i, det er en reen B edrift, O m vor S k a t vi vil beskjoerme Kjoekt i T ale, S a n g og S k rist;

(18)

M en skal Aandens Kamp os nytte, M a a der I l d i Uaren gaae;

R yg mod R yg vi da m aa ststte, O g til begge S id e r slaae.

E nd som B rsd re staae vi sammen, O g vort M a a l vi end kan n aae;

D og et P u st kan slukke Flam m en, O g vort S am fu n d s Lys udgaae;

M en — som Grundsteen kan vi boere, H vis vi knytte H aand i H aand,

Kongens T h ron e, D anm arks A§re, Friheds Lys og Sandheds Aand.

V o rt dog nu med Alvors Tanker, R inger S orgen til sin G rav !

Gloedcn vinker! D ru en s' Ranker, Kjoerlighed har og sit K rav ;

Toenk nu hver sin Elskerinde, H ust det sidste, sode Kys!

D a vil Skyen nok forsvinde, O g hver Pande vorde lys!

(19)

Farvel

til H enrik H ert;.

9 ^ a a r Engen praler lyse-ron, O g Gjogen hores gale,

O g D ro slen bygger H u n s i Lon I dunkle Bogesale;

N a a r listigt B o lg en , blank og blaa, S ig stjoeler Kys fra S tran d en ,

V a r det jo syndigt, om vi laae Forknyt bag Volderanden.

»

N e i, folge vil vi Hjertets D rift:

A t hore Kildens Stem m e,

A t grandste hvert nyprentet S k rift, S o m staaer i Skovens G jem m e;

Andcegtigt der vi lytte til D e tusind smaa P oeter;

Hvad Som m erfuglen proeke vil F ra Blom stens blaae Catheder.

(20)

E n S a n g e r fulgde os herud A t see vor S k o v , vort Eden,

F o r h a n , i P a g t med S a n g e n s G ud, V il flagre bort fra R eden;

D a taer han sagtens H arpen med, M en vi bor ikke klage:

H ans Hjerte vil med Trofasthed Nok blive her tilbage.

Dybsindig, snild, med mandig R ost H an tugted Kunstens B linde;

H an sang med dybtbevcrget B ry st D e faldne Danskes M in d e;

H ans B o rn vi saae, — en broget R ad ! P a a Kongens T orv derhjemme,

- O g sporges: hvor han ellers qvad?

M a a vi ei Hirschholm glemme.

M e n , at ei S ydens kjcelne K lang O s skal hans Loengsel rsve,

O g reent den danske Fuglesang I M indet overdove;

(21)

S k a l han af Skovdocenters Hoer E t lille Eursus hore,

S o m paa den lange Reisefoerd Kan klinge for hans D re.

„Flyv saa kuns over B jerg og D a l, O g sank dig sode Frugter,

O g boer dem hid i B ogens S a l, H vor Bredden venligt bugter;

S t r o her din Host! — i Fredens Loe D in Jdroet huldt vil lykkes,

Og- friske S kud a f Laurens Troe Omkring din Is s e trykkes."

(22)

Champagnevise.

9^ask nu lad Champagnen knalde, Proppen hsit mod Loftet slaae,

R iim nu lad fra Lceben falde,

S o m har B een , og selv kan gaae!

Bacchus ogsaa denne G ang Fader voere til vor S a n g .

S k jo ndt Champagnen synes rolig H ar den dog et vildt G em yt-

Hidsig sproenger den sin B olig, O g gjsr ikke lang D isp u t;

S tcaalen stiger moegtig frem, Strcrber atter til sit Hjem.

S o len selv sig heed nedgyder I vor trolddomsfulde D rik, O g naar flammende den syder, Faae vi m angt et Hkmmelblik;

T h i hver D raab e, rund og siin, Gjemmer snildt en Amorin.

(23)

Am or stolt paa V inens D unster I vort Capitolium

D river sine vilde Kunster, O g i B arm ens A dytum ;

Ved hans O pror tidt er hcendt, H jertet stifted Regim ent.

T id t, naar Hjertet m aatte stride Tvivlsom t mellem Hulde to,

Lod Champagnen vi nedglide For at mcegle Fred og R o ; For det meste har den dom t:

E lst dem Begge lige om t!

O fortryllende Moenade!

S e e r jeg ret, D u svimler nok P a a din P arder? Viindrublade

S pille om din loste Lok;

Noek dit Boeger, stil m it S a v n ! T o rst, det er m in Loengsels N av n . V ivat Bacchus! S e e han kommer, H an har hort vor Flastes K nald;

(24)

Stroengt han forske vil som D om m er, O m vi rsgte troe hans Kald!

Drikker V enner! Rask lad gaae!

Vee! om han os cedrue saae!

H a ! hvad vilde Guddomssyner,

Floiters K lang og Trom m ers B ra g ! Tordnen ruller og det lyner

F or m it Die S la g i S l a g ;

Bacchus er det! Hvilken P ra g t!

D rik , og hyld hans H erfferm agt.

D andser, ssde Bacchantinder!

S p rin g er h o it, S a ty r og F a u n ! G udens G lands m it Die blinder, J e g kun stamme kan hans N a v n ; Ned jeg styrter for hans Fod,

Foeldet ved-Champagneblod!

(25)

Drikkevise.

8 ) ^ in M oder tog mig fra sit B ryst O g mig i Verden sendte,

E n Flaske gav hun mig tit T rsft, D e t var m in Arv og R ente.

H vergang jeg drak, jeg drak for To, O g evig lystig fri og fro

Hos den jeg K raft vil hente.

M in H als den er et Sugevcerk.

N a a r G las ved Loeben hefter;

D en s Pompe flink, dens S lan g e stoerk, O g V inen fslger efter.

D e t nytter ei, man raaber: S to p ! J e g pomper ned, jeg pomper op A f alle Livsenskroefter.

I Bacchi Helligdom jeg laae,

— S a a tidt jeg der m aa ligge, — J e g Gudens rode Aafyn saae,

O g bad, med megen Hikke:

(26)

HA- 4 3

„ O , Bacchus! vcer mig naadig, du!

O g lad mig aldrig, til min G ru , E n Dcaabe V and uddrikke!"

H an rorde med sin S ta v min M und, D et broendte, — jeg fornam 'e t; — N u skyer jeg V a n d , som galen H und,

A f Vandffroek er jeg ram m et;

O g gjor jeg noget S m u k t og G odt O g er jeg ikke reent Peer T e tt,

J e g skylder ene ham 'et.

M ed Rhinsk, M ad eira, Bergerae, Champagner og B urgunder,

Tokaier, P o rto , Frontkgnac H an tryller sine K under;

Com potatorers vilde Chor

Lovsynger hoit fra S y d til N ord H ans herlige Vidunder!

(27)

E n Sviptour til Nom.

I det romerffe Gilde, 8de M a rts 1334.

S a d le r P h an tasim s H est!

S to rm og S lu d vi maae forglemme, O g i R om a voere Gjoest!

H a r nu Hesten end ei Vinger, V and den brav i Bacchi B lo d ; R ast da gjennem TEthren bringer D en os til den gule Flod.

H o r de tusind Klokkers B im len!

J o , h e r er den store S ta d !

S e e S a n Pketro hsit mod H im len, S e e hist Caracallas B ad !

Disse klippestoerke M u re ? D e t er V aticanets S l o t; — P av en sidder der i B u re M ed sin rode Flokls Calot.

N ordens Stem m e!

(28)

E r vi der? J o , Allesammen!

H er vi har vort Clfiavica.

S e e r I Lampen der med Flam m en?

E r her M accaroni? J a !

L i r , e o lto ilo e k o re lle lla !

? i!n o ! ? iin o ! — 8 u Irito ! — 8 !rriA !lti! — ^ 8 p e t t ' a s p e lta ! D e r han kommer! — L e e o io ! —

I?iii8s!s1kl cl! Isttu r^ ile ,

S a m t et Stykke saftigt S te g t, 8 s i o p s n o kan vi bruge,

M e n for A lt u n m o r r o , — Knegt M i n d r e gjsr det ei i Aften,

Langveis-fra vi kom herhen, O g vi skal paa D ruesaften Atter ride hjem igjen.

Kom herhen til V indvets R ude!

Toenkde jeg det ikke nok?

H a n , T rito n en , staaer derude P a a sin m orte M arm orblok;

(29)

V andets S o ile soelsomt rokker, Hvergang Luftens Vinge flaner;

V ar han v iis, den ftakkels Klokker, Kom han op og fik en L aar.

N a a r i M orgen S o len blinker S m u k t paa Kakserborgens G ru u s, V il vi gaae, hvor Kunsten vinker, R u n d t i S ta d e n H u u s fra H u u s;

O g naar ret vi har studeret

Lcerced, M arm or, Loft og M u u r, Vorde vi vel promoveret

T il den levende N a tu r.

O m Albanerbjergets gronne S ider mode os da nok

Atter hine stolte S kjonne M ed den ravnesorte Lok:

Ak, A ssunta, S erafin a, N u n z ia ta , O rsola,

B e tta , Cecca, Gelfomina, N ina, — ak! Veronica! .

(30)

B o rt dog med det Drommevoesen, S o m forvirrer S a n d s og H u ,

Hjemad vil vi vende Ncesen, — V i r k e l i g t er kun hvert N u ; O g kun d e t t e ret vi node, H vor vor Vugge stod i R o, H vor de forste T aarer stede, O g den fsrste G ang vi loe.

D erfo r, ffjondt hos Verdens D ro nn in g V I fik svcermet sodt i M a g ,

B ragde vi dog al vor H onning T il den gamle Kubes T a g ;

S o m Erstatning her vi ssger For vort S a v n a f gamle R om Pensel, M eisel, P e n og B oger

O g — et Hjertes Helligdom.

(31)

'I . r,. '

ii

Ven forste Ercurfion.

F ra Studenterne til E tatsraad I . W . Hornemann, 1834

^ g e n staaer saa kold og bar, B ogen spirer noeppe,

V aaren kun paa S letten har Lagt sit biode Teppe,

A lt saa vidt som Verden er, Over D a l og Hoie

Kiger kjoek en Blomsterhoer Frem med vakte Die.

N u hver Blom st sin gamle Ven Aabner om t sit Hjerte,

For med D u ft at veire hen Vintcens bittre S m erte;

Ved hvert Fjed, han troeder frem / S m a a Veninder tale,

O g hvert Aandedrag af dem V il hans B ryst husvale.

(32)

V enligt ind i Kredsen troed, Lad dig lifligt qvcege!

Hver en U ct'saa siin og spoed Voere vil din Loege;

S m u k t med D u ft og Fuglesang Hilser V aaren atter,

O g paa M ark og E ng og V ang Hver din S o n og D a tte r.

H er i S k o v , som hist i B y , E r dit Hjerte hjemme,

Elsket her i Lundens Ly,

S o m bag M u ren s G jem m e;

Hist du tusind Hjerter bandt, H er dig tusind venter;

H e r, som hist, du er iblandt Venner og S tu d en ter!

(33)

Ved et Bryllup.

§ 8 i veed, o G u d ! dit Viisdomssie vaager, D in Alm agtshaand regjerer hvert vort Fjed!

D u spreder mcegtkgt Iordelivers Tanger, O g sender T rost og Lys fra Himlen ned;

P a a S to v ets Foerd du trykker Alvors Stem pel, D u mildner kjcerligt Kampens bedske F ru g t,

D u gjsr vort Hjerte til et Fredens Tempel, S o m aabent staaer, til'G ra v e n det har lukt.

V i veed, o G ud! du aabner mildt dit D re , D u lytter til en ydmyg Tillids R a a b ;

D ig intet S u k forgjoeves vi fremfore,

Bestjcemmet aldrig blev hos dig vort H aab.

O ! hor vor B o n for disse T o , som kncele M ed hellig Andagt for din Hoiheds P ra g t!

O ! lad paa dem dit Fadecoie dvoe'e, Velsign for Evigheden Tidens P a g t.

(34)

V i veed, o G ud! din Aand har os omsvcevet M ed Kjoerlighed i denne Hsktidsstund!

D u har anam m et Lsvtet, som sig hoeved,

M ed Tro til D ig , fra B ru d s og B rudgom s M u n d Om slyng dem D u , ifald det er din Villie,

M ed Livets bedste B lom ster Troskabs B aan d , O g lad dem hist modtage Edens Lilie

I Salighed foreente af din H aand.

(35)

^ 22

To Vigte efter det Tydske

af F r. Ruckerr.

l

G u ldald eren . g u ld a ld e re n er er forsvundet,

D en straaler end i Ungdomspragt, O g nok af G uld kan vorde fundet, H vis I har Kunsten ret i M agt.

P a a Himlen glimre gyldne Hoere, O g fylde N atten sodt med S a n g , A t Mennesket af dem kan lcere D en gyldne Zithecs gyldne K lang.

A f Jordens fulde Bryster strommer J o V inens blanke Gyldenvand,

O g dobbelt gylden, naar vi tommer D en af Guldbcrgrets gyldne R a n d . O g til den gyldn'este af Lcenker

S ig fletter Pigens gyldne H aar, N a a r hendes D ines S o le scrnker D en gyldne P u l i Hjertets S a a r .

(36)

S a a glem de S o rg e r, som jer trykke, Opfrisk jer Lyst med bedste F lid ;

A f hine gyldne S toffer bygge Enhver sin egen gyldne T id.

2

F a u n e n

^ i l F au n mig Himlen skabde;

M it forste Legetoi

V a r Boegret, Bacchus tabde, — D et ned fra Skyen flok.

E t Viindrublad var Vuggen, Hvor m an mig slumre lod;

Je g drak ei Mcelk, men drukken J e g dked D ru en s B lod.

M in fsrste M ad og Fode D e t var et Viinbcers K orn;

D a frem a f Panden skjode S o m S ta a l de unge H orn.

(37)

O g dygtigt med dem begge

Je g stanged B ls d t og H aardt, I T jorne og i Hoekke,

M en aldrig kom jeg tilkort.

I K rat jeg Nym phen nodte A t lade vort B ryllup staae, - O g dengang saa hun fodte, D a var det Fauner smaa. — D e t var i gamle D age, — N u er jeg m at og tam ,

E n Viinsoek jeg vilde drage, H ar gjort min Hofte lam.

D a skar jeg mig til S to tte A f Rankens Troe en S ta v , Ved den jeg mig vil flotte P a a Veien til min G rav.

S o m M onum ent paa Banken S k a l Gudens Boeger staae,

O g Vinens V en a f Ranken S i t Taareoffer faae.

(38)

En Sommernat.

»H/skt over B ogens Top D er gaaer en S tjerne op,

O g skuer ned til Skovens dunkle Kroner, O g dybt fra fjerne K rat

I stille S om m ernat

D er lyde N attergalens omme Toner.

D e lange Skygger maae M ed Taageslsret paa

Hensvcrve tyst og langsomt over M osen;

O g saa fortrolig, om S o m i en Elskovsdrsm

Udaandec Lilken tusind S u k til Rosen:

„ O , mindes du dengang, D a v i, mens Loerken sang, Opvaagnede ved Foraarssolens Lue?

O g da dit sode B lik M it Die henrykt fik

M ed al sin hede Loengsels K raft at skue?

(39)

V i folded ud vor Knop, O g voxde sammen op;

M en S to rm en snart vort spoede Lov adspreder, D og af vort korte Liv

H ar Kjoerlighedens B liv

J o skabt en salig S u m af Evigheder."

M en Rosen stod saa tyst, O g gjemde i sit B ryst

Al S sd h e d , som den hemmeligt bevared Kun S tjernens Sslverglands

I D uggens Perlekrands Lod Elskov anende fortolke S v aret.

E n Gysen sagte gaaer Igjennem Skovens H aar,

F ra Osten farves blege Himlens Kinder;

Hver S tjern e slumre vil, O g lukker D iet' til,

M ens N a tte n , S orgens hulde V e n , forsvinder.

O , lad m ig, dunkle Jo rd ! Hvad anende jeg troer,

(40)

Bekjende for dit tause M oderhjerte;

D u kjender vist m it S a v n , — Lad snart mig i din Favn

Udgrcrde al min Vemods sode S m erte.

'>

i '

l

-

- I

E

(41)

Ufkyldige Onfke

( § n Som m erfugls Vinge V a r tidt m it Begjoer;

Hvor skulde jeg svinge S n a r t hist og snart her!

T il Rosernes Rodm e, Violernes B la a ,

T il D u ft og til Sodm e M in H u vilde staae.

M ig Rosen da sendte S in purpurne Glod, — J o mere den broendte, J o meer var den sod;

Violernes Blikke

I svoermende S u u s J e g vilde uddrikke, — E iah , hvilken R u u s ! P a a bloendende Lilie J e g satte mig kjoek;

D u havde ci Villie A t jage mig voek;

(42)

M en vilde mig true D in straffende H aand, I svcevende B u e

J e g svandt som en Aand.

D og helst gad jeg vcere E n tryllende S a n g ,

S o m Luftbolger bcere I filtrende G a n g ;

D e r , medens den lyder, Liig Bjergm andens V aand, S a a seirende bryder

D e skjulteste B aand.

Jgjennem dit D re J e g listed mig ind,

D u m aatte mig hore M ed H jerte, med S in d ! A lt m aatte da vige

For Trolddommens M ag t, Ned vilde jeg stige

I G uldgrubens Schacht.

(43)

T il Venstre, histnede, Hvor Livskilder gaae, ^ Hvor Lysalfer frede

D en yndigste V raa, Hvor Lilierne smykke, O g Roserne groe,

D er vilde jeg bygge O g flaae mig til R o . D e r klinge jeg vilde T il S o rg og til Lyst, O g tidligt og silde

Opfylde dit B ry st;

O g ude og inde,

I B y og paa V ang Evindeligt minde

O m mig og Min S a n g .

(44)

. i - ! '"

Aftenmsde.

- >.'-i-

^ i d stille hos din rode Ko, O g bliv kun ikke bange;

V i har jo staddret jevnt, vi to, S a a mange hundred G ange.

Je g scetter mig i Klovret blodt, Im e n s du Koen malker,

M en s G jsg i Skoven kukker sodt, O g S to rk i M osen stalker.

E n liden Fugl hver M orgenstund End sidder for m in Rude,

M ed sode S a n g e i sin M und, O g lokker mig derude.

D et er den samme, troer jeg vist, S o m jeg og du nok kjender,

S o m sad og sang paa Lindeqvist, D a vi blev gode V enner.

J e g toenker da saa mangen G ang, — Skjondt nu vi sjelden modes, —

(45)

Hvor Kjoerlighed blandt S p o g og S a n g I Hjertet snart kan fsdes.

Je g tcenker p a a , da fsrst din H aand M ig saadan skulde fange,

A t du mig lagde fast i B aand S a m t alle mine S an g e.

I mine Viser alle fik

J e g kjsnt dit N av n indflettet, O g du forstod det nok, dit B lik

D et klart mig har berettet;

Kom Andre saa med deres S n ak, S a a vidsde du det ikke, —

M en mig du sagde tusind Tak M ed meer end sode Blikke.

Fortryd kun ei, hvad D u mig gav!

D e t var dog grumme ringe.

O g saa, du vcerged dig jo 'b ra v , J a , lod dig noesten tvinge!

D og — noesten lig'saa god som jeg, — H vi standsed du ved B roen?

O g hvorfor lob du ei din Vei, D engang vi kom til Loen?

(46)

H vor du var sod! din S tem m e klang S a a -k la r mod B ogens Toppe,

A t Fuglen glemde reent sin S a n g , O g sad saa tvoer deroppe.

O g saa vor D a n d s! — J e g mindes grant D engang hos Erik Heire,

H vor det gik feiende galant M ed Reel og Contrasekre!

A k, intet Boer endnu er fodt P a a Himbcerbufl i Lunden

S a a dustig sodt, saa rodt og blodt, S o m dine Kns paa M unden.

J o , jeg tor snakke med derom, E i loiet eller pralet;

T hi den, som forst til M olle kom, V a r jeg, — , og jeg fik malet.

N u har vi skiftet! H ver har S in ! M e n hvad kan alt det flade?

Likg M aanedsroftn, spced og si'in, V i vexle B lom st og B lad e; —

M ed Elskov, som med B lom st og F rugt, J o Livets S tam m e prydes,

(47)

M en gjcekker os ved haanlkg Flugt, If a ld ei frist den brydes.

N u m aa du hjem , og jeg stal gaae, A lt kjslig D uggen falder,

S e e M aan en rod bag Skoven ftaae, — J e g troer, din Fader kalder!

M en giv mig end, som fordum tidt, E n sod D rik Mcelk af S panden,

O g --- hvorfor ei? — i M orgen frit D u kysse kan den Anden!

/

(48)

Sacchus og Venus.

ly k sa lig D ru e n s, K rands, som flaaer S ig om Lyoei dunkle H aar,

D e r kruses om hans Pande!

D en lytter til det Svcermerie, S o m med en evig M elodis

Forstjsnner huldt den R u u s , hvori H an svimlende mon stande.

Lyksaligt, Helios! dit B lik, S o m suger i een Luedrik A l Afrodites P n de!

D u seer paa S k u ld « , Fod og B arm , P a a H ofte, D ie, Kind og Arm , — O g kan Alverden fra din K arm

Henrykkelsen forkynde.

Lyksalig, Bacchus! blev du selv:

D u drog din Hoer, den vilde Elv, F ra In d ia tilbage;

I dunkle Lund dit B ryllup stod,

(49)

D u favnede med kraftigt M od G udinden, som i Lueblod

H os dig kun fandt sin M ag e.

- >

Lyksalig H a n , som da blev fod, O. Cypris! af dit Jom fruskjsd, — M ed Guddom s I l d han glober.

H an h ar, som F ad'ren, K raftens Tegn, H an er, som d u, liig frugtbar Regn, H an vogter D ruegaardens Hegn,

O g Elskovs Stevnem oder.

Lyksalig hver,^ som lod dit Kald,

O , Bacchus! — i dit Tempels H al H an Glceden fandt ublandet;

M e n , vee! den Usle, som Foragt H a r kastet paa din D ruepragt,

T il M arsviin trylled ham din M a g t — H an leve m aa i V andet.

Lyksalig den, som troeder ind T il Cythereas A ltartcin,

O g der sin K rands nedloegger;

H am straale hendes Dine blaae,

(50)

3 7

H un byder N ym phers Svcerm fremgaae, S o m smilende, med Hcrnder smaa

D en gyldne Kalk ham rcekker.

O ! tcrnd da dybt din Luelyst

I Q vindens B a rm , i M andens B ryst, Olym pens Afrodite!

O , Dionysos! hor vort S u k , D it Tempels hvalte D oc opluk,

O g send med F a u n , S a ty r og B u k '

O s Nym pher blandt vor M idte! -

(51)

- s 38

Sjelland.

^ e g synger, som jeg kan,

M e n ek a ltid , som jeg vil, — J e g veed det, V enner! tidt

V a r salst m it S tren gespil;

M e n vandt jeg blot et Haandtryk, E t blaaoiet S m il,

S a a takked jeg Vorherre, — O g lod saa staae til.

A t svinge mig til Gudhjem J e g ikke V inger fik,

F or Afgrundens Ncedsel J e g vender sky m it B lik ;

M en J o r d e n s den lyse, M ed B jerg og med D a l, M ed duftende Grcesmark O g Bsgestoven sval,

(52)

-Hr- 39 44?-

H vor Raabukken springer, O g Sidskenen flaner

F or friske N ordlandsm ser M ed guldblonde H aar, — D en lokker mig saa sodt T il sit moderlige B ryst, D er hviler sig m it Hjerte, D e r synger jeg med Lyst.

M en flakker nu paa Kloden, S a a riig og saa stor,

F ra Vest til D st m it Die, F ra S y d og til N ord,

B lan d t B y er, S lo tte , Lande, K yst, D a l og B jerg og H avn, D e t dvceler dog kjcerligst,

O Sjelland! ved dit N a v n .

D e r ligger du i H avet M ed B yer og med S lo t, E n rsdm usset G lu t

P a a et Silkebolster blaat, .

(53)

-Or- 4 0 444- E n blinkende S m arag d I sin solverne K arm ,

E n blussende B ru d

I sin stcerke B rudgom s A rm .

I Fordumstr'd da skygged Fast B ogen overalt,

N u kryber Plougen langsomt, Hvor S tam m erne faldt,

O g Kilden er nu tilgroet O g Banken er flak,

Hvor Brokken for var hjemme, O g Skovmusen drak.

N u er der Liv i B ugten, H vor for med sagte S la g S ig eensom Bolgen voelted I stille Som m erdag;

H vor Ulven for sig listed, O g B jornen havde Hke,

O m S lo tte t breder Haugen nu S in Farveharm onis.

(54)

J e g priser ei det Gam le

For at fljcemme det Nye, , E i N utidens G lands

S k a l fordunkle Oldtids N y ; M en hvert et lille Trcek

A f din Skjsnhed er en P y n t, J e g male vil i S an g en ,

Je g her har begyndt.

M od N ord bruser K attegat, Ved S iden S u n d og B elt,

M od S y d sig speiler Skoven I det vatrede F elt;

F ra Krogen til D olm ers S lo t, F ra Nces til Axelstad

E r du med E ng og S kov og E t rigt broderet B lad .

Hver B s lg e , som saa sagtelig I B u g t sig sniger ind,

S o m knuser sig mod Klinten I vildt, fortvivlet S in d ,

(55)

Veed god Besked om gamle T ing, O g H avfruens S a n g

Fortolker deres dunkle S p ro g Ved Langlegens K lang.

O m Kjoempehoien svoever I N atten Skygger frem,

D e n gamle H elt besoger

S i n fordums S torheds H jem ; I M osen dandse Alferne

M ed straagule H aar,

M en s Rordrom m en pauker, O g N attergalen slaaer.

P a a S letten kneiser Egen S to lt af sin runkne B ark ; D en hvide Elverpige

' , Hensvoever over M ark,

H u n dandser omkring Troeet, O g, i den dybe S k riv t

H u n loeser gamle Elskovsqvad ' O g mangen stolt B edrift.

(56)

N a a r Porthunden sover, O g M aanen er i S e n g ,

D e vevre N isser drille B aade Pige og D re n g ; Knap galer M orgenhanen P a a Bondegaardens T o ft,

S a a fjoeler sig hver P u slin g I Kjoelder og paa Loft.

Hvor Skoven hoelder ned M od S o e n s gronne R and,

D er kneiser rode B orgm uur, O g seer sig i V a n d ;

Liig Sphinxen hviler Kirken, O g stirrer vide ud,

O g voerner from t om S to v e t A f mangen Ridder prud.

F ra H viden, over Skoven Viser Gisselfeld sin P ra g t, I den friste, gronne Mose E r Holmegaarden lag t;

(57)

I Parken spiller Karpen O g B rasen saa bred,

I D yrehangen Hinden

M ed Loenden, trind og seed.

I Skovklosters Haller, H vor M unkebrodre sang, D e r Peblingen vandrer S i n tunge Skolegang;

I Ringsted og i Roskild B ag broget M arm orsteen

S o d t hviler D ro t med D ronning D e lkvstrcette B een.

D en sommerglade Lcerke, H un qviddrer hskt i Luft, O g Jordboerret kcyddrer

Skovsletten med sin D u f t;

M ens Roev og Hare pusle R u n d t om i lune K rat,

D en brune H jort sig bryster M ed sin kronede H at.

(58)

Jgjennem Dresundet D er frier Nordenvind

E n Svoerm af travle Snekker I Havnens Favntag ind;

Sokrigens Kjsempe forer M ed S lo tte t P assiar.

F ra Land Kanonen tordner, O g Fregatten giver S v a r.

N a a r N atten s M aane glider O ver Him lens dybe B laa, O g Fredriks-Borgens T aarne

S o m Lanse Kjoemper staae, O g Vinden kjcecligt hvidsker I B ogens Lov og Green, D a soetter den gamle Konge

S ig paa sin hugne S teen .

I Hledres toette Skovs

D er vandrer end hvert Aar Gudinden H erthas Vogn I den spirende V a a r;

(59)

Forbauset Hyrdedrengen M ed Hunden seer derpaa;

H an horer soelsomme S a n g e M od Skovens Hvoelving flaae.

A k, jeg vil tie stille,

J e g sik saa aldrig endt;

O g hvad har jeg vel ogsaa Ved dit Contrasei fortjent?

Hvad hjalp det m ig, om Farvens S p il V ar nok saa smukt og godt?

D e t tykkes vel de Fleste, A t det er. altfor smaat! —

N a a r Alting er til Ende, O g N atten stunder til,

N a a r stukket er i M ulm et Livssolens Straalespil, — A k, kunde jeg da lcegge T il R o mig i din E ng, D it Gronsvcrrteppe troekke O ver mig og m in S e n g !

(60)

M aanen og dens M oder.

Ideen laan t.

i

h v o r f o r n u M aanen gaaer paa H im le n , I ncesten drukken, halv svcrrmerisk S vim len,

S a a blank om Nceb, saa rod i Kammen,.

S a a blussende, som naar M adam en I Kjoknet har holdt Rettergang,

S o m Degnen efter A ftensang; — Hvorfor den rodm er, bly og bange, O g skjuler sig bag hver en S k y , N a a r den om Aftenen skal gange

S in B ane over Land og B y ; — Hvorfor den er saa sky, befippet

S o m Pudelhund, om V intren klippet, S o m en Declam ateur i Knibe — ? S e e — det kan de jo let begribe!

E i glemmes, hvad i Ungdom ncemmes:

D en n o g e n er — fra T aa til Toppen, D en ekec jo ei P ja lt paa Kroppen,

O g det er derfor, at den fljoemmes. —

(61)

:i '> ' F § i.

, MM m

i

" t

t

Engang i gamle, gamle D age D en traadte til sin M oer med Klage:

„A k, M oer! det er saa koldt om N atten, H a r jeg ei Febren, har jeg havt 'en!

F or var jeg feed og. rund og prcegtig, N u er jeg tor og smal og smcegtig, E n vindtor Skolemester liig;

J e g fryser nu saa gyselig

O m mine Fim re! — S y mig dog E n Kjole! — D u er snild og klog."

„ M in S o n " , sa'e M oderen, „ja gierne D u er saa lille som en S tjerne,

D e r gaaer ei meget Klcrde til;

Kom hid, jeg strax dig maale vil!

S e e saa, — Vorherre dig bevare!

G aa nu og flin, — kom saa kgjen, Lys kjont for Verden hist, vor Ven, A t den kan Lygteflatten spare;

Hvo ret sin Nceste tjene vilde, End aldrig kommen er for silde!"

!'A S a a gik da M a a n e n , og to g t i l ; M e n , da den atter kom tilbage,

(62)

D a ffulde de kun hort et S p il,

H vor D am en hun tog paa at klage:

„ M e n , H erregud! hvad er dog dette, M in S o n ? J e g alting m aa opsprcette, O g sye den hele Tingest om ;

D en er dig altfor stram og snever.

F o r var du tynd og st'in og vever,.

N u har du jo en Jstervom ,

S o m sad du i Borgmesterdom! — D riv af igjen!" — O g M aanen gik M ed meget melancholffe B lik.

N u to g d en a f , og blev saa stank S o m P og af Gram m atik og B ank,

S o m Almeensikkerhedens Gjoest, S o m en traineret Fuldblodshest, S o m Vesterkantens sultne Prcest.

D a nu den atter kom tilbage, O g stilled sig for Fruen frem,

D a kan de sagtens toenke dem,

A t hun blev bos: „ H a r'm a n seet M age H un tordnede med Fynd og Klem,

„Vil du paa mine gamle D age

M ig gjoekke saa? S e e kun, hvor siid

(63)

S o m Humlescek den Kjole hoenger, D en er jo noesten meget loenger, End Ariankes Slceb, og vild S o m D am ers ATcmer nuom tid!'

V il du mig tage saa ved Noesen? ' D u feiler stoerkt, ifald du troer,

J e g taaler lcrnge dette Voesen;

Ek nogen S tu d io s paa J o rd Behandler saa sin gamle M oer

S o m d u , med Freekhed og Fadaisen.

M ig holder du ei meer for N a r!

Rend n u omkring til Folks Spektakel S a a nogen, blot og blank og bar,

S o m G ud har skabt dig, dumme Stakkel!"

D ybt M aanen sukkede; — og rod D en hoever nu af Havets Skjod

. S ig cengstlkg, som en S upplicant, ^ S o m en S tu d e n t med N iels C ontant.

D et bedste N aad for Staklen var, Ifa ld han tog en W gtem age,

D a vilde han ei mere klage;

Thi flink og from og reen og klar H u n kunde da i Loe af Skyen

H ans Kjortel skjoere til og sye 'en.

(64)

M en Stjernerne paa N attehim len E i kunne bsde paa hans S a v n ;

H a n s M age sindes kun i V rim len, D er straaler huldt i Kjobenhavn.

T hi er min B o n til alle S k jsn n e , S o m elske M aanens B lik , hvis B ryst D ens S traalebad har ydet Trost,

S o m m indes, at den ofte blid

B a g Skyen gik — t i l r e t t e T i d , — A t de taknemligt den vil lonne!

J e g vil mig regne hoit til AZre k o s l i l l o n 6 's m o u r at voere,

Besorge B rev, — hvis N ogen vilde — 0 vee! D e tie alle stille!

M en — jeg forsikkrer dem , jeg venter M ed Fodpostmanden nok saa net

1 mangen nydelig B illet

M in B o n opfyldt med R enters Renter!

(65)

Til Trcret.

A , Lindetroe! med ranke Krop, M ed kongelige Krone, —

D u skal os ved din gronne Lop M ed Skovens S a v n forsone.

D u har n u seet saa mangen Slcegt Om kring din S tam m e vandre, —

E i mcegted Aldrens tunge Voegt D in Ungdom at forandre.

Loer os at gjemme, hvis du kan, S o m d u , et freidigt H jerte, — D a kan vi vandre vidt om Land,

O g lee ad S a v n og S m erte.

Lad Verden kun gaae op og ned,

Lad Skjoebnens S trsm m e bruse, — Hor i dit Loe er lystig Fred

O g ' trofast S in d tilhuse.

(66)

D u breder-grsn din Vinge ud

H vert Foraar og hver S om m er, — V or S tam m e forst faaer nye S kud, N aac Efterhosten kommer.

Fidel er du, som alle vi,

Regentsen er v o r-M o d er, —

D it S in d er sundt, din Tanke fri, O g hver S tu d e n t din B roder.

T a u s og forsigtig stod du smukt M ed gronne Fjer i H atten, — N a a r tidt S tu d en ter gik i B u g t Hver til sin G ang om N atten . D it Dielaag du tidt opslog

I M orgenlam pens Lue, —

O g gav S tu d en ten ved sin B og E n Hilsen i hans S tu e .

O g horde du et P ereat

For mangen cras Philister, —

D a har du Fyren oerligt sat ' >

I sorte B ogs Register.

(67)

l

M en blev en oegte M usason E t Zubelhurra givet, —

D a rysted du din Fane gron, O g H jertet flog i Livet.

O g horde du et lifligt Q vad T il Skjonhed og til D ru en , — D a hoeved du din Pande glad O g stolt mod Stjernebuen.

M ed D iet hsit mod Him len blaae, M ed Foden dybt funderet, —

S a a hoit og dybt, som Tanker gaae, V i veed, du har studeret.

O g derfor d u, trods nogen M and, E n D octor os skal voere, —

O g V aaren , naar den gaaer i Land, H vert A ar dig skal treere.

E i sporges Facultoetet o m :

H vor hoi du vel tor voere? — D u sender ikke B u d til Rom , Hvad Farve du tor boere?

(68)

55

Thi S o rc og R o dt og Violet E r Farver, du foragter, —

D et frie G rs n t er nok saa net, N a a r frit man det betragter.

-

M en skal din S tjern e dale brat Engang i Tidens B olge, — Studenternes H u rra! G odnat!

D ig stal i G raven folge.

(69)

Nandring og Opdagelse.

Den 5te J u li 1833.

M e l.: R en Calad jag spar och tror.

L. M . B ellm ann.

"^O kjondt forvoent til B y og B u u r

„ S k a l D e gaae med mig en T u u r,

„D e skal see en kraftig, fyndig,

„Frisk og yndig

„ S k o v n a tu r!

„ N u farvel, farvel M a m a !

„Beggeto vi gaae herfra,

„Klokken ni til ti, jeg toenker,

„Thee jeg skjcenker For os da. —

Kom saa! lad os gaae gjennem H augen og Lunden,

„T ag kuns en Ciggar i M unden!

„ N u , farvel M a m a !"

Ole vander, — han har H ast! . P eter binder S eilet fast,

Baaden gynger, h o r, han synger,

(70)

M ens han klynger Skg til M ast.

„ S l i g , hvorhen stal Reisen gaae?"

D e t mane D e nok bedst forstaae; >

B lin dt i deres S p o r at troede E r m in Gloede, —

F ser mig saa!

„Lad os da til Furreso gaae, til Forandring,

„O m en ny og deklig V andring

„V i opdage maae."

D er paa B aaden dybt i S iv

B aadsm and snitter med sin Kniv.

„ J a , han lever smukt og stille

„M ed sin lille

„Vakkre V iv !"

Her er Skoven hsi og sval, S e e , der bygges jo en S ta ld ?

„D et er gjort, for nu i S om m er

„Gjcester kommer

„Uden T a l."

Her jeg kan ei glemme H r. Dumenkls Kager, H undepoter, Vaffelbager,

Svendsens Som m erbal!

(71)

M indes D e dog, toet herved

B a r jeg D em paa A rm afsted?

Ernestine jeg betoenked, H u n blev stoenked O g op ned;

M en hun blev dog ikke vreed For min Tslperagtighed,

H u n er from , hun sig bekjoemped, Vreden doemped

H u n dog ned.

A k, men hun Lyksalighed glemmer jeg aldrig

„ M a n m aa aldrig sige a ld r ig ,

„ E r en T in g , D e veed!"

Lad os see paa Prkndsens H oi!

E i, hvor Bloesten dog gjor S to i!.

S ee til S v an en hist paa S o en , R u n d t om D en

B o rt den floi.

Vindens Arme dristigt flaae D em om Silkekjolen blaa,

S k jsn d t forvoven han D em favner, E i det gavner, —

B o rt han maa.

(72)

Guder! hvor det glimter! jeg seer 'et! jeg seer 'et!

S k js rte t, hvidt, saa skjont broderet, S o m vel Nogen saae.

T id det Spurveskjul var m it!

S e e , hvor skjelmsk det leger T it;

R u n d t om Vindverne den flanke Green og Ranke

S n o e r sig blidt.

Her skal boe en peen M adam , Hende saae vi lidt og H am , S m u k t agere, snildt at springe

E i med ringe Konft og B ra m .

M en er det ei bedre, hvad her vi kan skue?

Skov og S o og Him lens B u e, Heste, Koer og Lam!

„Hvor var D e forleden D a g ? '

„Christi H im m elfart? B ehag!

„Hvi forsomde D e Besoget?

„ D a foroget

„V ar vort Lag;

(73)

„Fcett'ren fandt kun Glcede i:

„G aae med mig paa eensom S t i,

„M en der moersomt kun spadseres

„K an i Fleres . „Compagnie!"

To — det er dog Flere, det kan D e ei noegte?

„N ei, en Treklang gjoc den cegte

„Rene H arm onis!"

„ S lig m ig, hvor D e sad og skrev

„H iint forfloine Fuglebrev?"

D e t var der paa Skcoent, ved B roen, H vor nu Koen

Langsomt drev.

M en d e t var dog meest paa S k ro m t!

Hvad m it Hjerte foler om t, K an ei synges, helst jeg tier,

R im ene ec^

D a fordomt.

M e n m it Hjerte heftigt al Skjsnhed tilbeder, O g det M a a l af Saligheder

H a r jeg ofte tom t.

(74)

„H vorom kalde vi dog for?"

O m en vakker fransk M onsor, S o m var med paa Gcoekertoget,

H a n , som Kroget Lige gjor.

„H an mig bad om m il P o rtra it!"

N a a ? D e skjoenker ham vel det?

„N ei, D e veed jo , h v e m jeg lovte

„D et saa ofte?" — D e t var R et!

M en D e skulde h srt ham saa vreed paa den Danske

„Een saa sslsom blandt de Franske

„H ar jeg aldrig seet!2 D enne Huulvei er saa luun,

Lyngen nikker rod og bruun,

R undtom myldre Blom ster rode, Hvide, blode

B lad og D u u n .

V il D e sidde? er D e troet?

„N ei kuns gjore T o ilet;

„Haaret kildrer mig om Ncesen,

„D ette Voesen

„ E r ei net!"

(75)

Ak, naar Vinden leger med Blom sternes Stilke O g med Lokkers sine Silke,

Gjoc den gandske ret!

K om , Veninde! soet D em her B a g de toette Tjornetrceer,

G iv mig H atten , jeg den holder, D en kun- volder

D em Besvoer.

E i, hvor hurtigt og galant D e mod Lokken S eier vandr, Foengslet blev den nu bag D re,

Skovlens S n o re- B aan d D e bandt.

Kinderne og M unden D em blusse verm oillo!, S e lv D e er dog s in e iv e iH e ,

D e t er vist og sandt.

„Laan mig U h ret!"— D e t var smukt!

S o m et S p e il det for er b ru gt;

H aacet siicligt ligger boiet Ned mod D iet

F iint i B u g t.

(76)

„V aaren har bag dette K rat

„Tusind skjsnne Blom ster sat,

„Jeg vilde plukke D em tre, sire,

„D e skal sire

„D eres H at!"

N e i, jeg disse Blom ster i B ogen vil boere, O g dem aldrig bortforcere,

E i for nogen S k a t.

A a, men see dog, see dog hist N oget gandske N y t sorvist!

D er paa P ynten staaer Capellet, E n foroeldet

Gothisk Q vist.

Gyldent Korset staaer paa Top, Bagved vrimler G raners Trop, — Ned vi m aae, hvor Vover trille,

H vis vi ville N aae derop.

N e i, det var da, morsomt! en uventet Gloede Her forsigtigt maae vi troede

Langs ad Klintens Krop.

(77)

N ed ad denne Bankes B arm Vandre skal D e ved min A rm !

„Nek, her gaaer jeg bedst alene,

„Lyngens G rene

„G jor os H a rm !"

O p kgjennem gronne Klost O ver.G jcerde, over G rovt Kaster S o e n os om Kinden

Rask med Vinden Kjole S v o ft.

Kjcereste, m in Froken! D e falder! D e N e i, D e faldt dog ek, D e strider

Let og n et.p aa T a a .

O p blandt broget G ru u s og S a n d Skyller S o e n S k u m og V and,

Her jeg vil m in Loebe kjole, J e g kan fole

Tungens B ran d .

H er paa disse skarpe S teen

G aaer kun Foden tung og feen,

H vis jeg m aa, vil jeg D em boere,' H ist m aa voere

Veien reen.

(78)

Vogt D em dog, Alvilde! o! S m e rte , o! S m erte Grusom t blode maa m it Hjerte

For de speede Been!

S e e , her staaer en Boenk til To, Lad os slaae os lidt til R o ;

Ak, hvor godt bag G ranens Skygge Luunt vi bygge

Kan og boe.

' S o e n S olens Billed boer, D roslen flaaer i Granetroe'r, S teile stige disse Trapper,

Hold D em tapper,

S t o t D em her! - '

S ee nu kun, hvor S olen den blinker heroppe P a a Capellets gyldne Toppe ^

O g paa R uden der. >

Hillemcend! en Boenk til T i, V i kun fylde lidt deri! — K an man see et Belvedere

Vel med mere Phantasie?

(79)

Hele S o e n for vor Fod,

Skyen rod af S olens B lod, Landet spellt i klare Vove,

R u n d t med Skove Overgroet.

staaer n u Capellet; hvad kan del dog voere?

Gjerne brod jeg ind, paa 2Ere!

Havde jeg blot M od.

Skyen truer sort mod N ord S o m en Foengselshvoelvkng stor,

M en mod V est, hvor S olen hviler, Himlen smiler,

Freden boer.

Over S o e n s blanke V and

Gaaer en bred og gylden R and, Skoven Kysten huldt omringer,

Fiffen springer Fast i Land.

Ned ad Bakken Heste og Koer nu- stiger, O g bagefter langsomt sniger

Dorsk en Bondemand.

(80)

Himlen hvcelver hoit sin S a l, H or i Skoven Gjogens G al, S ee hist F a ru m , Kolldkolle

O g det bolde Fredriksdal.

S k a l vi sporge Fuglen ad>

O m hvor mange Aar i R ad D eres Scepter D e stal fore,

S

O g os gjoce D agen glad?

N ei, vi vil ei fristes! thi taug den nu D a mm Taare maatte trille,

O g jeg traurig sad.

„B liv ei melancholst, min V en!

„K om , og lad os gaae igjen!

„S o en skummer hvid og bruser,

„Vinden suser

„Over den.

„Denne G rangang er saa tyst,

„Her er m orkt, mens hist er lyst,

„Knap m an horer Fuglens Trille,

„B olgen spille

„Op mod Kyst."

(81)

S eer D e vel den Amor af S teen, det Spektakel H an med Vind og V eir, den Stakkel,

D sied mangen D yst.

Her blev D iet frit engang!

Hvilken Udsigt, viid og lang, H o r, i S o llersd det klinger,

D er det ringer Aftensang.

O ver M arken nu paa skraa K an vi snart til V irum naae;

Efter Faaret springer D rengen Over Engen,

Hvor vi gaae.

Gaderne de vrimle af stolende G lutter, Hunden gjoede, Bedstemutter

O p fra Rokken saae.

D e er nok saa troet og varm ? ' H vil D em trygt paa denne A rm ! Aftenpust i Hasselbuske

Hores ruske

H oit med Larm.

(82)

G aner jeg ei for ftcerkt for D em ?

„N ei, saa naae vi hurtigst hjem,

„S eer D e , Skven doekkec Egnen,

„ S n a r t vil Regnen

„Komme frem ."

Rask vi holde S k rid t, som vi gik efter Noder, S n a r t vi gjceste D eres M oder

I sit lune Gjem.

T a u s er nu det Sangerchor, S o m i Lyngby-Skoven boer;

Fine Perledraaber glide F ra det hvide Taageflor;

S e e , i Haugen noget Hvidt!

D et er Fruen! — B i kun lidt!

D en M anoeuvre her med P orten — J e g har gjort d en '

J o saa tidt.

Kjoereste min Frue! her har D e os atter, Her jeg bringer D eres D atter, —

T orst og Appetit.

(83)

S il A . M .

Novbr. 1833.

A l t er nu faa koldt og raat, S to rm en over M arken tuder,

Regnen slaaec paa Vcrg og R uder, G r cesset ligger guult og vaadt;

G renen knager, Bolgen bruser, Vinden bider som en Kniv,

O g igjennem visne S iv

Liig et Orgel huult den suser;

Over Haugens ode G ang

S e e r man S p u rv en eensom hoppe.

O g i nogne B oges Toppe Hores ingen Fuglesang; —

Ak! — og det var Skuepladsen, H vor saa mangen Blomsterstikling Fandt sit Ungdomslivs Udvikling, —

B orte er nu hele S tadsen.

P a a den friste gronne P la n

S om m erfugl, den lette Dandser, S m u k t foclvsted vore Sandsec M ed sit korte Livs R o m an ;

(84)

O g paa H augens pene Tillie Fsrdes m angt el D ram a op

A f den muntre Rosenknop O g den alvorsfulde Lille;

D e r , naar Aftenduggen faldt, H ar Nymphoeer, Im m orteller Underfulde, smaa Noveller D em saa hemmeligt fortalt

O m , hvad dybt paa S o e n s B und O g i Kjoempers msrke Hole

Aldrig sees af S tsv e ts Die, M en af Blomsteralfen kun;

H sit i B ogens Top foroven V ar et rigtbesat Capel,

D er et mcrgtigt Tonevoeld

S trsm m e lod igjennem Skoven;

Hver en M orgen proegtigt lod D eres hoitidsfulde Psalm e,

M e n , naar Vestens S ky mon falme, Klang en Elskovshymne sod. —

D e r vi torde med hverandre F rit marschere, uden G ru ,.

O g fra Bakken,

S ee de tappre S karer vandre.

(85)

D e t var smukt, ihvor vi gik; — Ak, hvor jevnt faldt ei vor Tale, Ikke frygted vi Cabale

Eller nogen skarp Critik! — D e r D e vandret har, alene M ed det rode S h a w l om Kind, S a a med dybt fortryllet S in d

Ellekongen stod bag G rene;

H an usynlig rask sig skjod

Frem blandt Fyrrens ranke S tam m er, S a a e med sine D ines Flammer,

A t D e — spiisde Hvedebrod!

G odt, at han ei har forledt D em ! D og — D e bli'er saa let ei skudt;

N e i, han selv vist blev caput

Forste G ang, da han fik seet D em . A lt er svundet! — Egen staaer

K uns endnu med Rest af Lovet, Tusind Farver sank i S tov et, Bolgen kold mod Kysten staaer.

N u hver G artner m aa i Tide S e e sig for og voere travl,

H an m aa toette luun sin Gavl O g med M aatter Husets S id e ;

(86)

O g , hvis han er rigtig snild, S in e bedste Rosenblommer

Soetter han , naar Vintren kommer, Ved en kunstig Som m ers I ld .

Falder S neen saa i Lunde

Toet og tyk paa Busk og T jorn, Kan de sode Som m erborn

D og saa trygt i V arm en blunde.

Ogsaa D eres G artners Flid M a a mit Hjerte hoiligt rose, A t sin yndige M imose

H an forsigtigt bragde hid.

V i har sagtens ingen Kilder,

k

In g e n Som m erfugle-D ands,

In g e n S o med grsnne Krands,

I n te t K rat med muntre T riller;

N e i, i denne R um le-B y

V ent kun ei, min sode Froken!

Nattergalen eller G jsgen, Eller Loerken under S k y.

Regnen oser fra hver Rende, Droschken ruller tung og borst, O g de voekkes kun ved Torst,

Skraldemoend og Pindebroende;

(87)

G rs n t kun moder D eres B lik P a a Gardiner og Tapeter, K un Livgardernes Trompeter V arte op med sod M usik.

Som m erfuglen,

Svoeve vil omkring paa Brcet, O g P arterre samt P arquet

Flink med Haand og Floite spille;

For en fattig Tvebak skal

D e faae Dyresteg og Kage, For Spadseregang D e tage Her til Takke med et B a l!

D e t er a lt, hvad vi kan byde D em for Landets Nektarbad;

H ist laae Karpen D em paa Fad, H er D e faaer den lorre Jyde.

M en for m ig, hvis N avn her staaer,

/

V a r det V inter her i Som m er, M en nu bliver, naar D e kommer, V intren til en yndig V a a r!

(88)

Flugten til Amerika.

x ^ en g an g da jeg var en lille Een, O g havde begyndt min Skole,

O g havde faaet Skovler paa begge B een, O g kastet min Blouse-Kjole;

D a var jeg ikke saa from som nu, D a havde jeg Been i Panden,

M it B lod var heedt og ilter min H u, Je g forstod mig kun lidt paa Forstanden.

E n M iddagstid mellem Tolv og E et E ngang, var jeg rigtig i M n den;

M ed Noeven knyttet og H jertet heedt J e g stod, og med Taarer paa Kinden.

I Skolen jeg havde faaet et N u l For de forste Declinationer,

M am a havde skjcrndt for et lille H ul P a a de Casimirs Perm issioner.

(89)

O g Bagerens Rikke, som fsr var saa sod, H u n stod nu og loe ved P o rte n ;

H un havde mig loved et Hjerte-Brod, D e t, saae jeg, hun gav til M orten.

„N ei", toenkde jeg da, „det er for galt!

Langt meer, end jeg kan udholde; — D e t stal de Alle faae dyrt betalt,

S o m mig denne T ort forvolde.

N u flygter jeg bort til Amerika!

O g naar M a n saa er forlegen,

Hvor atter M a n saaer en P eter fra, — J a — saa er Peter af Veien."

Forbavset min yngre B roder, Em il, G av S lip paa Pidsk og paa Sloede, P a a Ansigtet stod et usikkert S m il O m trent mellem Lee og Groede.

„ J a , hor d u, E m il! du stal gaae med, S o m Bcodre vi bor holde sam m en;

H er er ei lcenger vort blivende S ted, Hist finde vi Trost og Gam m en.

(90)

D en Lille han saae paa de nye Skoe, O g glatted sin Blouses Folder:

„Hvor lang er vel Veien, skal jeg troe?

O g mener d u, Skoene holder?"

„ J a , loenger der er til Amerika End til Tante Lise paa Landet;

M en for at komme didhen herfra, M a n seile m aa over V andet.

M en hvis man saa Farten overstaaer, Fortryder m an aldrig Lobet:

M a n faaer til Forcering en Herregaard O g Penge ovenikjobet.

M ed S o lv er Hestens Hov beskoet O g Vognens H jul beflaaet;

Guldet det ligger dig for din Fod, D u bukker dig kun for at faa 'et.

Confectrosiner og M andler der groe, I store D uffe de hcenge

P a a Trceerne sammen, to og to, O g koste flet ingen Penge.

(91)

Brystsukkce du som Tvebakker seer, S o m Rugbrod Chocolade,

M ed Sukkerkugler det hagler og sncer, O g regner med Limonade.

O g Frihed har m an endnu dertil F ra M orgen til Aftens Ende,

M a n spytter paa G ulvet, hvor man vil, O g lader Ciggarerne broende.

M a n gynger den hele udslagne D ag I deilige Vuggestole,

O g det kommer an paa H vers. Behag, O m han gider gaaet i Skole!"

„ J a saa," sa'e den Lille, „saa er det et Ord!

N u er da min Rekse besluttet;

M in Appetit , er just ikke stor T il at komme i In stitu ttet.

M in Kcydderkringle jeg henter endnu, —- D en stal gjore godt paa Veien,

O g saa den store B ibel, du?

D e n , veed du jo , er vor egen!"

(92)

M ed Billedbiblen i Favn han kom,

M ens Kringlen han bar i M u nd en ; — S a a stod vi lidt stille, og tcenkde os om, T hi bitter var Afskedsstunden.

V ort kjcere, rolige Fcedrehjem V i skulde f o r e v ig t savne; —

D a aabned M am a sit Vindue paa Klem, O g raabde paa vore N avne:

„Em il og P eter! hvor skal I hen?

Hvad gjsr I med Bogen paa Gaden?

Skynd jer nu strax herind, igjen, N u kommer D orthe med M aden!"

Betuttede begge to vi stod,

V or Reise gik reent i Glemme, O g uvilkaarligt lystred' vor Fod

D en moderligt myndige Stem m e.

M in Vrede nedslog hendes blide Rost S o m Lynstraalen Egestubben,

J e g drukned min S o rg og fandt min Trosr P a a B unden af Sagosuppen.

(93)

Hemmeligheden.

Aften ved Skoven D er modes atter vi,

Hvor rislende Doven

S ig snoer langs dunkle S t i ; N a a r Nattevinden sukker,

N aar Rosens Kalk sig lukker,

D a skal jeg ved dit D ce, ved din H aan^

Fortrylle sodt din Aand.

M eer O rdet, end Blikke, H ar Trolddom i sin M agt,

O g O ret tor drikke,

Hvad Blikket ei faaec sagt z O g Haandens Die skuer

Langt meer end D agens Luer, D en er i N attens Favn saa elskovsfuld,

O g — taus — og tro som G uld.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at

Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.. Husk altid at