4. Rammer for brugen af planer I – Strategi og organisering
4.2. Målsætninger for handicappolitik
Et væsentligt element i den danske velfærdsmodel er det kommunale selvstyre. Det er i høj grad op til kommuner og amter at fortolke lovgivningen og selv fastlægge så-vel rammerne for arbejdet på det sociale område som selve serviceniveauet.
Målsætninger spiller en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af indsatsen på det sociale om-råde. For det første beskriver målsætningerne, hvordan kommunerne og amterne for-tolker lovgivningen på området. For det andet illustrerer målsætningerne, hvilket ser-viceniveau amtet eller kommunen forpligter sig til. For det tredje er målsætninger vig-tige som styringsredskab i forhold til medarbejderne, idet de giver den enkelte medar-bejder lejlighed til at se sin indsats som en del af et samlet (amts-)kommunalt billede og til at spejle sin egen indsats i det fælles mål.
Tabellen nedenfor viser en opgørelse af omfanget af målsætningsarbejdet i kommu-nernes udmøntning af handicappolitikken.
Tabel 4.1: Er der i kommunen politisk vedtagne målsætninger for arbejdet med voksne med nedsat funktionsevne/handicap? (Besvaret af kommunale afdelingsledere)
Indbyggere
Ja, overordnede målsætninger
Ja, målsætninger for arbejdet med den
en-kelte bruger Nej
Ved
ikke Antal
Total 44% 12% 51% 5% 145
0 - 9.999 30% 3% 62% 8% 60
10.000 - 19.999 52% 15% 44% 4% 48
20.000 eller derover 57% 24% 43% 0% 37
Anm.: Der har været mulighed for at give flere svar, derfor er det samlede procenttal højere end 100.
Den landsdækkende undersøgelse blandt kommunale afdelingsledere peger på, at ca. halvdelen af kommunerne har udarbejdet målsætninger for arbejdet med voksne med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, mens den anden halvdel ikke har ud-arbejdet målsætninger. Som tabellen viser, er det i højere grad de store kommuner end de små kommuner, der har formuleret målsætninger for indsatsen. Således har 57% af kommuner med over 20.000 indbyggere formuleret overordnede handicappoli-tiske målsætninger og 24% har formuleret målsætninger for arbejdet med den enkelte bruger, mens de tilsvarende tal for kommuner med under 10.000 indbyggere er 30%
henholdsvis 3%. Dette kan ses som et udtryk for en lav grad af formalisering af det sociale arbejde i de små kommuner. Denne lave formaliseringsgrad bekræftes i andre dele af evalueringen, hvilket vi vil vende tilbage til.
I den følgende tabel præsenteres caseamter og casekommuner hver for sig. Tabellen giver et billede af, hvordan caseamterne og casekommunerne griber arbejdet med
§111-planer an, set i forhold til målsætningsformuleringen, udarbejdelse af skabelo-ner, uddannelsesaktiviteter, praksis for brugen af planer og erfaringer med arbejdet med §111-planer.
Involvering i Planprocessen i praksis
Skriftlig politik
Skabelon Praksis i an-vendelse af retnings-linjer og skabelon i praksis på bo- og
Nej Krav Ingen Ikke relevant Amtet deltager ikke
på årlige år arbejdet med krav om udarbejdelse af
Man startede med at lave handleplaner til-bage i 1995-96. Den-gang blev det set som dels et pædagogisk redskab og dels et behov for skriftlighed i administrationen. §111 har betydet en mindre udvidelse af ikke planer for de brugt for brugere på bo- og væresteder i psykiatrien.
I kommunen har man ikke fra forvaltningens side prioriteret udar-bejdelsen af §111-planer. På nogle kommunale botilbud har man dog tilbudt planer til brugerne.
Involvering i Planprocessen i praksis
Skriftlig politik
Skabelon Praksis i an-vendelse af retnings-linjer og skabelon i praksis på bo- og kontrol-instans i forhold til brugerne
Kommunen har ud-arbejdet retningslin-jer og en skabelon til de kommunale botil-bud
Det er i år 2000/2001 blevet besluttet, at der skulle gøres noget for at få udarbejdet for over halvdelen af brugerne
Ikke relevant Amtets konsulent deltager i handle-møderne
Der udarbejdet mål-sætninger, retnings-linjer og skabelon til
§111-planer. Dette be-sluttet at sætte særlig fokus på §111-planer.
Det blev indført som et krav, at alle amtets botilbud skulle udar-bejde planer til bruger-ne. Der arbejdes ud fra en fælles skabelon og der er planlagt mere fokus på brugen af planer. Der er af-holdt temadag og invi-teret folk for at holde oplæg på temadage.
Planen er, at området skal evalueres.
Involvering i Planprocessen i praksis
Skriftlig politik
Skabelon Praksis i an-vendelse af retnings-linjer og skabelon i praksis på bo- og botilbud, men ikke i så høj grad i de amtslige tilbud
Der er både udar-bejdet retningslinjer og en skabelon
Der er sat særlig fokus på området og på bru-gen af planer. Der lægges stor vægt på, at der ligger planer for hver enkelt bruger, da planerne ses som et vigtigt §111-planer for at styrke koordineringen.
Afholdt oktober 2001
Hvis brugerne kan klare sig selv, tilbydes de ikke en plan. De har ingen hjemmebo-ende, som ikke kan klare sig selv
§111-planen skal kom-munen som central for at styrke koordinerin-gen til botilbuddet.
Ingen af kommunens brugere har en plan.
Vestsjællands Amt
Ja Nej Tilbud Længere
kursus-række i amtet
Ikke relevant Amtets specialsulenter kan an-vendt til at udforme planer lokalt på bo-steder. Planer ind-sendes ikke til amt og kommuner.
I amtet startede man med et stort uddannel-sesprojekt af persona-le på amtslige botilbud.
Flere steder er det dog først i 2001 at udarbej-delsen er kommet i gang. Fortolkningen af
§111-planer er, at dis-se er individuelle
”drømmeplaner” i
kon-Involvering i Planprocessen i praksis
Skriftlig politik
Skabelon Praksis i an-vendelse af retnings-linjer og skabelon i praksis på bo- og med henblik på mest mulig målsætnin-ger. Ligeledes er der lavet en skabelon
I Sorø er man først kommet i gang med udarbejdelsen i løbet af foråret 2001. I første omgang har man
Nej Nej Arbejder ikke
med planer
Ingen Ingen Ingen Ingen I Skælskør har man
prioriteret, ikke at ud-arbejde §111-planer for brugerne. Ressour-cerne har været brugt andetsteds. De planer som forefindes i kom-munen kommer fra amtskommunale tilbud
Involvering i Planprocessen i praksis
Skriftlig politik
Skabelon Praksis i an-vendelse af retnings-linjer og skabelon i praksis på bo- og det sidste halve år har 400 ansatte deltaget i temada-ge, kurser o.l.
Ikke relevant Konsulenterne i den amtslige for-valtning har i be-gyndelsen haft samtlige planer til gennemlæsning for at sikre en ensartet kvalitet bo- og naboskaber i Storstrøm skal planer i forhold til amtets overordnede fremti-den. Ud fra det udar-bejdes den skriftlige plan, som beskriver de ydelser, der vil blive ydet – den kontrakt som vil gælde i forhold til bruger. HP skal dog stadig være så fleksi-bel, at der er rum for ændringer og tilpasnin-ger undervejs i for-løbet. HP evalueres mindst én gang årligt, og denne evaluering naboska-ber har fået udarbejdet en handleplan. Desu-den får alle, der får mere end 10 timers pædagogisk støtte i hjemmet, tilbudt en
Involvering i Planprocessen i praksis
Skriftlig politik
Skabelon Praksis i an-vendelse af retnings-linjer og skabelon i praksis på bo- og
Tilbud Ved ikke. Handleplanerne
tages op til
I kommunen har man arbejdet med handle-planer i mere end 10 år, så Servicelovens fordringer kom ikke til at kræve den store omstilling for indsatsen på området.
Planerne er en central del af kommunens en gang i kvartalet, hvor alt af relevans diskuteres. Sags-behandleren gen-nemlæser udkaste-ne til en plan og kommenterer disse
Se Storstrøms Amt Præstø Kommune har overladt entreprisen for brugerne til amtets personale. Alle bru-gerne i disse tilbud har fået udarbejdet planer.
Det er således amtets skabelon, der anven-des.
Eksempel på kommunale målsætninger for indsatsen over for voksne med ned-sat funktionsevne (indbefatter også sindslidende) (uddrag)
”X-Kommune tilstræber løbende at yde målgruppen den nødvendige støtte til at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv og/eller lette den daglige tilværelse og forbed-re livskvaliteten.”
”Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med den enkelte borger med respekt for det en-kelte individs ønsker, behov og egenressourcer.”
”X-Kommune tilstræber at tilbyde en helhedsorienteret og sammenhængende indsats på handicapområdet. Helhedsorientering skabes gennem tværfaglighed og tæt samarbejde mellem forskellige institutioner og myndigheder inden for og uden for kommunegræn-sen.”
”X-Kommune tilbyder en indsats, som inddrager de pårørende, hvis brugerne ønsker det.”
”X-Kommunes tilbud udvikles og/eller afvikles løbende ud fra ændringer i brugernes be-hov.”
Ovenstående målsætninger er forholdsvis overordnede, mens andre kommuner kan have målsætninger koblet sammen med succeskriterier og opfølgningspunkter i for-hold til målene, som det eksempelvis gør sig gældende for nedenstående kommune.
Eksempel på kommunal målsætning for indsatsen over for voksne med nedsat funktionsevne (indbefatter også ældreområdet) (uddrag)
Vision
Indsatsen på X-Kommunes ældre- og handicapområde skal være præget af høj kvalitet og effektiv res-sourcestyring med respekt for borgerens ret til tryghed, værdighed og frihed.
X-Kommunes ældre- og handicapområde skal være fuldt konkurrencedygtigt i forhold til alternative opga-veløsere
Mål/delmål Succeskriterier Opfølgning Karakter
Høj kvalitet i hjælpen til den enkelte borger med fokus på styrkelse af borgerens egne
Der arbejdes på alle niveauer med at forbed-re handleplaner, såle-des der tages udgangs-punkt i at styrke og be-vare borgerens res-sourcer
Forventes delvist op-fyldt i 2001 og endeligt opfyldt i 2002 boligskiftet så let og trygt som muligt
Borgere og pårørende oplever, at omstændig-heder omkring boligskif-tet er trygge og at de får en god vejledning og information
Der er udarbejdet pje-cer for samtlige botil-bud, som danner grund-lag for god vejledning og information
Forventes opfyldt i år 2001
Etc. Etc. Etc. Etc.