Barrierer for øget effekt

Sammenfattende peger effektanalysen på, at der stadig er en række barrierer for, at planerne har gennemslagskraft på de tre områder, som PLS RAMBØLL har identifice-ret: Ressourcestyring, faglig styring og dokumentation. Nedenfor gennemgås de bar-rierer, som er blevet identificeret gennem undersøgelserne.

8.5.1. Barrierer i ressourcestyring Planer skal på dagsordenen

For at forbedre arbejdet med §111-planer er det vigtigt, at planerne kommer på den amtskommunale og kommunale dagsorden. På nuværende tidspunkt er det generelle billede, at arbejdet med §111-planer ikke har været prioriteret højt, hverken i forvalt-ningerne eller på de forskellige tilbud. Det psykiatriske område er systematisk længe-re bagud end handicapområdet. Det angives blænge-redt, at man er ”ved at komme i gang”, men de kommuner, der er længst fremme, har først indledt planudarbejdelsen i 2000.

Endvidere viser undersøgelsen, at de mindre kommuner generelt har prioriteret han-dicapområdet lavt, og implementeringen af §111-planer halter i særdeleshed.

Det er PLS RAMBØLLs vurdering, at kvaliteten af planer har været bedst de steder, hvor ledelsen har haft overordnede visioner med brugen af §111-planer som et cen-tralt redskab i dokumentationen af indsatsen på handicap- og socialpsykiatriområdet.

Med andre ord er det et væsentligt fremtidigt ledelsesansvar, at de overordnede ret-ningslinjer for brugen af §111-planer kommer på de kommunale og amtskommunale dagsordener.

Koordinering mellem amt og kommune

Om end ikke specifikt behandlet i dette kapitel, er det væsentligt, at der er en klar an-svarsfordeling mellem amter og kommuner. Det er vigtigt for kvaliteten af planerne og arbejdet med dem, at der er en fælles opfattelse af, hvad en §111-plan er, og hvordan den skal bruges i det daglige arbejde. Der arbejdes ikke efter samme mål, medmindre der er et fælles grundlag. Samtidig bliver serviceniveauet uensartet. Det virker som et paradoks, at en bruger i et amtskommunalt botilbud kan være myndiggjort, men sam-tidig ikke er omfattet af handlekommunens handicappolitik. Med andre ord er det nød-vendigt, at kommuner og amt afstemmer deres politikker og retningslinjer med hensyn til brugerinddragelse og planudformning samt ansvarsfordeling og adgang til §111-planerne og deres opfølgning.

8.5.2. Barrierer i faglig styring Fælles metoder

Som påpeget tidligere er der behov for, at socialarbejderne arbejder ud fra fælles ret-ningslinjer og metoder. Der er et behov for erfaringsudveksling på tværs af amter og kommuner og inden for de enkelte amtslige tilbud. Lovens krav om brugerinddragelse accentuerer et behov om udvikling af metoder for brugerinddragelse til den meget he-terogene brugergruppe, som omfattes af loven, samt opsamling af eksisterende me-toder for brugerinddragelse, så disse kan dissemineres.

Resultaterne af caseundersøgelsen viser, at metodeudvikling kræver betydelige inve-steringer i form af ressourcer (f.eks. temadage, uddannelse m.m.), og det er langt fra alle bosteder, som har foretaget dette. Udfordringen i fremtiden ligger i, at de gode eksempler skal deles og implementeres i bosteder med brugere med lignende handi-cap.

8.5.3. Barrierer i dokumentation Skriftliggørelsen

Processen med planudarbejdelsen anses som meget ressourcekrævende af såvel forstandere som personale. Derudover har flere af medarbejdergrupperne det svært med skriftlighed i deres arbejde. En del af forklaringen på modviljen mod skriftlighed er manglende adgang til redskaber: Flere af medarbejderne har kun i begrænset om-fang adgang til edb, og enkelte er ikke i stand til at bruge teknologien. Det gør proces-sen med at udforme planer mere omstændelig.

En supplerende forklaring på problemerne med skriftlighed er den manglende tradition for skriftliggørelse i f.eks. det socialpsykiatriske og det pædagogiske arbejde. For flere af disse grupper er det en svær omstillingsproces. I et vist omfang er der en sammen-hæng mellem uddannelse og alder, da det typisk er de ældre pædagoger og sagsbe-handlere, der har svært ved at udforme planerne. Dette viser sig tydeligt i de konkrete planer. Der kan herske betydelige kvalitetsforskelle på planerne på det samme bo-sted. Erfaringerne viser dog, at investering i personalets kompetenceudvikling betaler sig. Træning i skriftliggørelse, brugerinddragelse og ledelsens kvalitetssikring af pla-nerne er praksisser, der betaler sig i form af kvalitativt bedre planer, hvor brugerens mål samt metoder til at nå disse kommer tydeligere frem.

Flere forstandere og kommunale afdelingsledere har talt om modstand fra dele af per-sonalets side mod udarbejdelsen af planer. Denne manglende lyst kan naturligvis ha-ve flere årsager. Herunder en manglende lyst til at skulle dokumentere sit arbejde el-ler at det tager tid væk fra, hvad der opfattes som ”det rigtige arbejde”, dvs. tiden med brugerne. Modviljen mod planerne skyldes endelig i nogle tilfælde, at socialarbejderne ikke forstår meningen med de personlige planer, og anser dem for et administrativt dokument påført fra ’oven’. Erfaringerne viser, at ledelsens prioritering af og opbak-ning til opgaven er central for planernes udformopbak-ning og kvalitet. Endvidere viser erfa-ringerne fra evalueringen, at personalet finder arbejdet med planer frugtbart, når det er blevet implementeret.

8.6. Sammenfatning

I kapitler påpegede PLS RAMBØLL, at det er vanskeligt udelukkende at arbejde med kvantitative mål for effekter, da en række af de kvalitative effekter i så fald ville blive ignoreret. Derfor søgte vi at inddrage såvel kvantitative som kvalitative effekter, hvilket overordnet set korresponderer med undersøgelsens design. Ved at identificere effek-ter inden for tre hovedområder: (i) ressource styring, (ii) faglig styring og (iii) dokumen-tation. Samtidig er det vigtigt at understrege, at identifikation af effekter ikke er et ud-tryk for, at disse positive effekter er generelt udbredte. Snarere er de udud-tryk for de ak-kumulerede effekter ved ”best practice”-eksempler. Indholdsanalysen peger på, at ef-fekterne træder klarest frem, når der i indsatsen arbejdes med retningslinjer for såvel planudarbejdelsen som brugerinddragelse og derved at placere brugeren i centrum for indsatsen. Med andre ord; prioritering af opgaven og visioner for implementering betaler sig for kvaliteten af planerne.

En række barrierer for implementeringen af §111-planerne har vist sig inden for de tre forskellige effektområder, herunder prioritering af opgaven. Som sagt viser det sig, at en ledelsesmæssig prioritering af og visioner med implementeringen af §111-planer hænger sammen med kvaliteten af den endelige plan. Det har vist sig, at planerne endnu ikke er kommet på dagsordenen i en række amter, kommuner og bosteder med ansvar for implementeringen. Endvidere viser plananalysen, at koordineringen mellem amt og kommune såvel generelt som for den enkelte bruger ikke fungerer op-timalt, herunder mangler retningslinjer for brugen af §111-planer, som amt og kom-mune er enige om.

I implementeringsprocessen har det vist sig, at der er et behov for metodeudvikling for at imødekomme en øget brugerinddragelse for de svageste brugere. PLS RAMBØLLs vurdering er, at en række metodiske tiltag er foretaget lokalt, men mangler dissemine-ring til andre interessenter, der arbejder med samme eller beslægtede brugergrupper.

Sluttelig vurderer PLS RAMBØLL, at kvaliteten af socialarbejdernes skriftlige produk-ter generelt er mangelfuld. Dette peger i to retninger. For det første en kvalitetssikring af de enkelte planer fra ledelsens side og for det andet et behov for uddannelse i skriftlig dokumentation af arbejdet.