Formålet med planer i Serviceloven

Serviceloven fra 1998 kan på mange områder ses som en formalisering og styrkelse af en generel socialpolitisk udvikling fra standardtilbud til individuelle tilbud. Servicelo-ven trådte i kraft 1. juli 1998 og var et forsøg på en større reform af det sociale områ-de og områ-den sociale lovgivning efter bistandsloven. Ud over ændringer på områ-det sociale område generelt medførte loven en række centrale ændringer, særligt på området

’Voksne med handicap’. Nogle af de væsentligste ændringer og fundamentale formål med indførelsen af Serviceloven var blandt andet at styrke den individuelle indsats og forbedre den enkelte brugers mulighed for indflydelse på sit eget liv. Samtidig ønske-de regeringen at gøre indsatsen mere gennemsigtig for brugeren samt andre aktører omkring brugeren og derigennem styrke kontrol- og ankemulighederne på det sociale område.

Et væsentligt element i denne styrkelse af indsatsen på det sociale område og den brugerorienterede tilgang har været indførelsen af individuelle planer efter Servicelo-vens §111.

De individuelle planer efter §111 er – jf. vejledningen til §111 – tænkt som et forsøg på at tydeliggøre målet med indsatsen, sikre en koordineret indsats og klargøre for-pligtelsen for alle involverede personer, instanser og forvaltninger. Derudover har hensigten med den individuelle plan været at styrke brugerens mulighed for at be-stemme i sit eget liv og have indflydelse på tilrettelæggelsen af indsatsen i forhold til den enkelte¹. Dette overordnede formål kan inddeles i fire centrale formål med §111-planerne, som det er fremstillet i nedenstående figur.

1 Vejledning om sociale tilbud til voksne med handicap, VEJ nr. 58 af 10/03/1998 vedrørende LBK Nr. 944 af 16/10/2000.

Figur 3.1: Formål med §111-planer

• For det første skal planerne øge inddragelsen af den enkelte bruger og styrke brugerens selvbestemmelse

• For det andet har planerne som formål at sikre, at indsatsen tilrettelægges indivi-duelt i forhold til brugerens ønsker, behov og livssituation

• For det tredje skal planerne styrke den helhedsorienterede indsats således, at de forskellige aktører koordinerer og samarbejder om den enkelte bruger

• For det fjerde er formålet med planerne at øge kontrollen af kvaliteten på det soci-ale område og derigennem styrke brugerens retssikkerhed. Dette sker blandt an-det ved at styrke ankemulighederne på indsatsen og planernes indhold

De individuelle planer efter §111 er således på den ene side et nybrud på det sociale område, og på den anden side en del af en længere tradition i arbejdet med planer.

Individuelle planer eller sociale handleplaner har blandt andet været kendt fra støtte-/kontaktpersonordningen, hvor sociale handleplaner har været en vigtig del af arbejdet for at fastsætte mål og indhold for indsatsen; men også inden for revalideringsområ-det og stofmisbrugsområrevalideringsområ-det har brugen af sociale handleplaner været en del af arbej-det. Inspirationen til at gøre individuelle planer til en naturlig del af arbejdet med per-soner med nedsat funktionsevne eller alvorlige sociale problemer kom da også fra de gode erfaringer fra ovennævnte områder.

I relation til evalueringens målgruppe har man særligt på de tidligere amtslige instituti-oner arbejdet systematisk med planer i form af pædagogiske behandlingsplaner. De pædagogiske behandlingsplaner er, som navnet angiver, et redskab for medarbejder-ne på de amtslige specialtilbud i tilrettelæggelsen af behandlingen i modsætning til

§111-planerne, der er tænkt som et fælles dokument mellem brugeren og de forskelli-ge professionelle aktører i bruforskelli-gerens liv.

§111-planen

Individuel tilgang

Bruger-inddragelse

Helhedsorienteret

indsats Ankemuligheder/

retssikkerhed

Endelig har enkelte amter og kommuner taget forskud på arbejdet med individuelle planer. Eksempelvis forsøgte Københavns Kommune sig allerede i 1995 med indivi-duelle planer til brugere med nedsat funktionsevne.

Man kan derved sige, at indførelsen af individuelle planer efter Servicelovens §111 i hovedtræk var en ny opgave for alle – særligt kommunerne – men at der fandtes erfa-ringer med planer, som kunne danne grundlaget for arbejdet med §111-planer.

Hvad siger loven

Ud over de overordnede formål med Servicelovens §111 (styrkelse af den individuelle tilgang, øget brugerinddragelse, tydeliggørelse af mål og indsats, bedre koordinering) vil vi se nærmere på, hvad loven siger om, hvem der har ansvaret for at virkeliggøre formålene og hvordan formålene tænkes realiseret. Det er værd at hæfte sig ved føl-gende forhold.

For det første har enten kommunen eller amtskommunen pligt til at tilbyde en §111-plan til brugere med betydelig nedsat funktionsevne. Det vil sige, at det ikke på for-hånd er givet, hvorvidt kommunen eller amtet har forpligtelse til at tilbyde planen. Om kommunen eller amtskommunen i sidste instans tilbyder brugeren en plan, afhænger af den konkrete situation. Loven er således gældende for brugere, som modtager amtskommunale, såvel som kommunale tilbud.

For det andet er der tale om en pligt for myndighederne at tilbyde en §111-plan, men et tilbud til brugeren, hvilket med andre ord vil sige, at brugeren kan afslå at få en plan udarbejdet.

For det tredje fremgår det af loven, at planer efter §111 er et kommunalt eller amts-kommunalt tilbud til personer med nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne, der har behov for betydelig støtte for at klare hverdagen eller har behov for betydelig støtte for at forbedre de personlige udviklingsmuligheder. Denne formulering indebærer, dels at ikke alle brugere nødvendigvis skal have en plan, og dels at kommunen eller amts-kommunen efter en konkret vurdering af hver enkelt person skal afgøre, hvorvidt bru-geren kan siges at have ”et betydeligt behov for støtte” eller ”muligheder for at styrke den personlige udvikling”, og derfor skal have tilbudt en plan². Det er vigtigt at frem-hæve, at der hverken i lovgivningen eller i vejledningen er en forhåndsafgrænsning af,

2 Med indførelsen af Grundtakstmodellen pr. 1. januar 2002 er målgruppen for §111-planer blevet udvidet til at gælde alle voksne med handicap. Dette vil konkret betyde, at alle brugere inden for dette område skal have tilbudt en §111-plan.

hvilke typer af funktionsnedsættelser, der falder ind under bestemmelserne om bety-delig støtte.

For det fjerde kan kommunen eller amtskommunen udarbejde en plan, hvis det vurde-res hensigtsmæssigt for at inddrage brugeren. Planen er således et redskab, der blandt andet har til hensigt at styrke inddragelsen af den enkelte bruger.

For det femte kan kommunen eller amtskommunen tilbyde en plan, hvis den skønner det hensigtsmæssigt for at opnå en sammenhængende indsats. Herved kommer for-målet med planen som et koordineringsredskab mellem de forskellige professionelle aktører i brugerens liv frem.

Som det sidste og sjette, er det værd at nævne, at planen skal indeholde eller angive forskellige forhold som: målet/formålet med indsatsen, indsatsens karakter (midler), forventede varighed samt oplysninger om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, be-handling, hjælpemidler og andet, der beskriver, hvordan indsatsen er rettet mod bru-gerens behov

Figuren nedenfor opsummerer lovens formuleringer om sagsbehandling og brugerind-flydelse, planer, brugerinddragelse og opfølgning.

Figur 3.2: Hvad siger loven om §111 og brugerinddragelse Sagsbehandling og brugerindflydelse

§110. Kommunens eller amtskommunens afgørelser om tildeling af personlig hjælp og pleje m.v. efter kapitel 14 skal meddeles ansøgeren i skriftlig form. Til brug for afgø-relsen udarbejder kommunen eller amtskommunen et skema. Skemaet skal som mi-nimum indeholde oplysning om, hvilke opgaver hjælpen omfatter, formålet med hjæl-pen, og for hvilken periode hjælpen gives. Skemaet udfyldes i samarbejde med ansø-geren og udleveres til ansøansø-geren i forbindelse med afgørelsen.

Stk. 2. Socialministeren kan fastsætte regler om, at kommunen skal træffe beslutnin-ger om indhold, omfang og udførelse af hjælp efter §§71 og 72 samt følge disse be-slutninger op.

Planer

§111. Kommunen eller amtskommunen tilbyder udarbejdelse af en skriftlig plan for indsatsen for personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller personer med alvorlige sociale problemer, der ikke har eller kun med betydelig støtte kan opholde sig i egen bolig, eller som i øvrigt har behov for betydelig støtte for at for-bedre de personlige udviklingsmuligheder.

Stk. 2. Kommunen eller amtskommunen udarbejder i øvrigt, når den skønner det hen-sigtsmæssigt for at inddrage brugeren eller for at opnå en sammenhængende indsats, en skriftlig plan for indsatsen for andre personer med nedsat fysisk eller psykisk funk-tionsevne eller med særlige sociale problemer.

Stk. 3. Planen angiver formålet med indsatsen. Planen angiver endvidere, hvilken ind-sats der er nødvendig for at opnå formålet, den forventede varighed af indind-satsen samt andre særlige forhold om boform, beskæftigelse, personlig hjælp, behandling, hjæl-pemidler m.v. Planen bør udarbejdes ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samarbejde med denne.

Brugerinddragelse

§112. Kommunen eller amtskommunen sørger for, at brugerne af tilbud efter denne lov får mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen og udnyttelsen af tilbuddene.

Amtskommunen eller kommunen fastsætter retningslinjer for brugerindflydelsen.

Opfølgning

§113. Kommunen eller amtskommunen skal løbende følge de enkelte sager for at sik-re sig, at hjælpen fortsat opfylder sit formål. Kommunen eller amtskommunen skal herunder være opmærksom på, om der er behov for at yde andre former for hjælp.

Opfølgningen skal ske ud fra modtagerens forudsætninger og så vidt muligt i samar-bejde med denne.

Kilde: Bekendtgørelse af lov om Social Service. LBK nr. 944 af 16/10/2000 (kursiv er tilføjet)