Ledelsens og ressourcepersonernes rolle i implementeringsforløbet 59

bak-kede op om projektet, og at der var personer på hver enhed, der havde overblik over de forskellige opgaver, som projektet indebar. Derfor blev der hvert sted udpeget en eller to ressourcepersoner. Dette skete i forbindelse med det første besøg på enhederne og blev Generel reminiscens foregår i strukturerede gruppesessioner, hvor der forekommer kendte handlinger, eller hvor der skabes en kendt stemning via sanseindtryk (f.eks. ved at dufte, føle, lytte og smage).

Hver session afholdes af en person, der kender til reminiscensmetoden, og som har været på kursus heri. De enkelte sessioner holdes for en udvalgt gruppe, der f.eks. har samme baggrund, interesser og/

eller funktionsniveau.

Specifik reminiscens foregår efter samme princip som generel reminiscens, men for en mindre gruppe eller individuelt, og ikke nødvendigvis ud fra faste emner. Dette gør, at sessionen konkretiseres mod den enkelte deltager, hvorfor den især henvender sig til personer, der bliver utrygge ved at forlade vante omgivelser og/eller i situationer, hvor der kan opstå aggressiv adfærd.

Spontant (’uformel’) reminiscens anvendes bl.a. i forbindelse med dagligdagens almindelige gøremål – f.eks. i forbindelse med personlig hygiejne, måltider, mv. Her bruges stikord eller kommentarer til at skabe forbindelser til personens tidligere liv og erfaringer. Sådan en individuel kontakt kan nemt blive til en spontan gruppeaktivitet, hvis andre i nærheden interesserer sig i samtalen.

foretaget af enhedens ledelse. På alle fem institutioner var ressourcepersonerne en fra le-dergruppen; dette var ment som – og blev forstået som – en høj prioritering af projektet på stedet. Spørgsmålet om, hvordan ledelsen ville bakke op om projektet virkede indlysende, da de selv var stærkt involverede i processen.

Ressourcepersonerne var en uundværlig del af implementeringen og havde følgende opgaver:

• Deltagelse på i alt 6 hele og 11 halve temadage (i nogle tilfælde som medunderviser)

• Ansvarlig for praktiske forhold i forbindelse med temadagene

• Undervisning/information om projektet til nyt personale, elever og andre, der ikke hav-de hav-deltaget på temadagene

• Opgaver i forbindelse med dataindsamlingen

• Løbende vejledning/information om projektet til plejeenhedens afdelinger

• Koordinere tiltag i forbindelse med projektet, herunder medansvarlig for, at aftaler i forbindelse med projektet blev overholdt

• Kontakt til pårørende i forbindelse med projektet.

Forløbet for ledelsen og ressourcepersonerne bestod af i alt seks møder.

Det første møde var med ledelsen og ressourcepersonerne på den enkelte enhed (2 timer) og havde til formål, at:

• gennemgå projektet, herunder projektets overordnede formål og dets praktiske betyd-ning for enheden; generel information om reminiscens, de deltagende institutioner, an-svarsområder mm., ressourcepersonens opgaver og betydning, formål og mål for det samlede undervisningsforløb samt tidsplan

• indhente oplysninger om forhold, der kunne have indflydelse på forløbet, herunder enhedens værdigrundlag, organisation og normering; personaleforhold (fordeling i dag- og aftenvagt, vurdering af fravær), fysiske rammer og daglige rutiner, plejeplaner og omfang af brug af livshistorie, pårørendesamarbejde og beboer- eller brugerråd.

Det andet møde, hvor ressourcepersoner fra alle enheder var samlet (6 timer), havde til formål at:

• fremlægge projektets formål og overordnede forløb

• drøfte forventningerne til projektet og ressourcepersonernes rolle heri

• have fælles drøftelse og erfaringsudveksling om udgangspunktet: Hvilke aktiviteter foregår der på enheden på nuværende tidspunkt og i hvilket omfang, hvem har sat dem i gang? Hvordan kan en almindelig dag se ud på enhederne, og hvordan hænger det sammen med værdigrundlaget? Hvad har bestemte rutiner, som f.eks. spisetider og vagtskifte?

• beskrive reminiscens (definition, de tre former) og illustrere dens anvendelse med ud-gangspunkt i en erindringskasse; deltagerne blev inddraget med eksempler fra egen praksis; Spillet ’Fortæl – fortæl..’ spilledes i grupper, dels for ressourcepersonen selv at få oplevelsen af at få vakt minder, dels for at få kendskab til materialet

• beskrive livshistorien og dens betydning for den daglige omgang med beboerne

(delta-gerne blev inddraget med eksempler fra egen praksis)

• drøfte kontakt og samarbejde med pårørende på nuværende tidspunkt

• drøfte de kommende temadage for det øvrige personale og de pårørende, herunder praktiske forhold som av-midler, inddeling af grupper, bestilling af frokost mm.

• gennemgå de tre typer reminiscensregistreringsskemaer, projektgruppen gerne ville have plejepersonalet til at anvende i projektforløbet.

Det tredje møde var med ressourcepersoner fra alle enheder samlet (3 timer). Mødet havde til formål, at:

• drøfte enhedernes erfaringer med reminiscens (eksempler med reminiscens i praksis;

engagement blandt personalet; i hvor høj grad bruges metoden?)

• drøfte erfaringer fra pårørendemøderne (herunder fremmøde)

• klarlægge opgaverne frem til næste møde (i forbindelse med dataindsamling; løbende information til personale og pårørende om projektets forløb; opfølgning på aftaler om aktiviteter og udfyldning af registreringsskemaer; drøfte indretning af fælles arealer med personalegruppen)

• diskutere udbyttet af kursets teoretiske del; (Er der emner, der skal uddybes på næste kursusdage?)

Det fjerde møde var med ledelsen og ressourcepersonerne på den enkelte enhed (2 timer), og havde til formål at få drøftet:

• enhedens erfaringer med og tiltag for reminiscens, herunder eksempler fra praksis samt positive og negative oplevelser

• de kommende temadage for det øvrige personale

• planlægning af udstillinger for beboere, pårørende og personalet om projektet.

Det femte møde var med ledelse og ressourcepersoner på den enkelte enhed (2 timer).

Dette møde drejede sig primært om opfølgning på aftaler, herunder reminiscensaktiviteter og brug af udleveret materiale, registreringsskemaer, engagement og opbakning på enhe-den.På det sidste møde var alle ressourcepersoner fra alle enheder samlet (3 timer), og for-målet var at evaluere implementeringsforløbet, herunder undervisningsdagene og vekslen mellem teori og praksis, det udleverede materiale og enhedernes eget arbejde med det, pårørende og udstillingerne, ressourcepersonernes rolle og projektets synlighed, samt brug af reminiscens fremover.

2.7.2. Beskrivelse af implementeringsforløbet for plejepersonalet

Implementeringen skulle give et værktøj til hele personalegruppen, og ikke kun udvalgte, særligt interesserede medarbejdere, der i forvejen havde fokus på værdien af det sociale ele-ment i plejen. Hensigten var at inspirere dem, der omgav de ældre. Dette bl.a. ved at vende deres opmærksomhed væk fra det man umiddelbart ofte står overfor i hverdagen, nemlig en svag, gammel person med behov for hjælp, hen til også at se alt det personen indeholder af

livserfaring, oplevelser, følelser, interesser, vaner, meninger, osv. Kurset skulle gøre deltagerne opmærksomme på mulighederne for at fremkalde og støtte disse sider hos beboerne.

Ved at få et mere nuanceret syn på den ældre, er erfaringen fra tidligere undersøgelser, at der opstår flere situationer, hvor begge parter oplever et nærvær og en accept, der kan føre til større tilfredshed hos dem begge. Hos den ældre over at føle sig forstået og be-tydningsfuld, hos plejepersonen over at kunne tage udfordringen op og vække disse sider hos beboeren.

Hvis implementeringen skulle lykkes, skulle kurset ud over det faglige input til delta-gerne ligeledes støtte eventuelle ændringer i personalets erkendelse af, at der var behov for en ændring i arbejdsdagen, samt give dem inspiration til at handle og opnå ’ejerskab’ til processen.

Kurset var fordelt ud på to hele og to halve kursusdage spredt over en periode på ca.

ni måneder. Kurset gjorde brug af oplæg fra underviser, gruppearbejde, opgaver og fælles drøftelser underviser og deltagerne imellem. For hver kursusdag var der opstillet mål for, hvad man skulle nå.

De følgende afsnit giver et overblik over de fire kursusdage og de aktiviteter og temaer, deltagerne fik gennemgået. De anvendte overheads kan rekvireres fra forfatterne.

Første kursusdag (6 timer) havde til formål, at deltagerne:

• opnåede viden om reminiscensmetoder og -materialer

• opnåede viden om anvendelse af reminiscens med personer med demens

• var forberedte til at gennemføre en planlagt reminiscensaktivitet inden næste temadag.

Dagen bestod bl.a. af følgende informationer og aktiviteter:

1) Et overblik over projektet, dvs. formål med forskning, projektets forløb, ressourceperso-nernes opgaver i forbindelse med implementering, gennemgang af det samlede under-visningsforløb.

2) Om reminiscens (ca. 60 minutter), der bl.a. indeholdte følgende elementer:

• Opgave om eget navn (hvem bestemte hvad den enkelte deltager skulle hedde, om det var familienavn, hvad navnet betød, øge/kælenavn mv.). Her brugte deltagerne 3–4 minutter på at tale med sidemanden om eget navn. Dette er en øvelse, hvor alle prøver at være den, der er ’ekspert’ – i enhver sammenhæng er man den, der ved mest om dette emne.

Opgaven blev afsluttet med en opsamling om, hvordan det opleves at være den person, der ved mest om lige dette; følelsen af, at være på sikker grund

• Gennemgang af en graf udarbejdet af Pia Fromholt, der viser, hvilke perioder i løbet af livet personer med og uden demens erindrer bedst, når man sent i livet husker tilbage - hvad er det, vi husker?

• Beskrivelse af hvad reminiscens er, efterfulgt af beskrivelse af hvad man arbejder med på Nørrebro Erindringscenter. At man forsøger at inddrage de demensramte og får dem til at fortælle eksempler om egen erfaring og praksis. Pointe: at det er historierne og oplevelserne fra dengang gengivet nu, der har betydning

• Der fortælles om erindringskasserne og deres temaer, f.eks. temaer som ’Barndom og legetøj’, ’Bøger og billeder’, ’Håndarbejde’, ’Skoletiden’, ’Køkken og husarbejde’, ’Hus-holdningspungen’, ’De originale emballager’; at der er forskel på, hvordan man kan ar-bejde med tingene og hvilke erindringer der kaldes frem.

3) Gruppearbejde om skolevejen – f.eks. hvordan den enkelte plejeperson blev transpor-teret til skole, hvem man evt. fulgtes med, hvad der skete, når man kom hjem mv. (ca.

30 minutter i grupper på 3–4 deltagere og 30 minutter til opsamling). Opsamlingen vedrørte, hvad der sker, når man taler sammen om sin fortid: Hvad er det, man ser for sig? Hvad er det, man fortæller? Hvad deler man umiddelbart? Hvordan forholder man sig til evt. triste minder?

4) Hverdagen på en plejeenhed (ca. 45 minutter) ved oplæg fra underviser. Oplægget tog udgangspunkt i udviklingsprojektet ’Tid til fortid’ (2); der blev givet eksempler på, hvordan hverdagen kan se ud i en plejeenhed, og hvordan det påvirker hverdagen, når reminiscensmetoden bliver brugt mere i det daglige. Eksempler på, hvordan hverdagen kan foregå i plejeenheder; deltagerne i projektets oplevelser og erfaringer fra en pleje-enhed; Hvad laver de, imens de fleste beboerne er overladt til sig selv? Dvs. afdelingens personale kom selv i fokus, og det blev nu egen arbejdsdag, der blev observeret; gen-nemgang af forskelle i beboeres og personalets hverdag.

5) Gruppearbejde om det at tale med ældre (ca. 20 minutter i grupper på 3–4 deltagere og 15 minutter til opsamling). Gruppearbejdet vedrørte mulige emner, man kunne tale med beboeren om. Emner kan være alt fra alternativ behandling, sport, kæledyr, kongehu-set, musik, rejser, skolegang, tøj…). Dernæst en gennemgang af beboernes overordnede behov, f.eks. i form af genkendelige rutiner, der skaber struktur og overblik; vurdering af problemer og behov for den enkelte beboer med udgangspunkt i casebeskrivelser af personer med forskellige ressourcer og behov.

6) Oplæg (ca. 60 minutter) fra underviser om de forskellige former for reminiscens (ge-nerel, specifik og spontan). Herefter gennemgang af hvordan man registrere ge(ge-nerel, specifik og spontan reminiscens i forbindelse med dataindsamlingen.

7) Gruppearbejde (ca. 60 minutter) vedrørende planlægning, forløb og evaluering af en reminiscensaktivitet (hvem skal deltage, hvor og hvornår skal den finde sted, brug af materiale og hvem sørger herfor?); grupperne blev sammensat, sådan som man arbejder i det daglige; materiale udleveret, f.eks. 5–6 genstande, der har med husarbejde at gøre (Køkken og husarbejde, At pynte sig og gå i byen, Barndom).

8) Afslutning/evaluering

Anden kursusdag (6 timer) havde til formål, at deltagerne:

• sammen fik afdækket mulighederne for at anvende reminiscensaktiviteter i det daglige arbejde

• kunne inddrage oplysninger fra beboernes livshistorier i det daglige arbejde

• havde planer for reminiscensaktiviteter frem til næste temadag Dagen bestod af følgende informationer og aktiviteter:

1) Opsamling på opgaven fra sidste temadag (ca. 60 minutter). Holdet drøftede i fælles-skab oplevelser og beslutninger i forbindelse med planlægning, praktiske problemer, situationsbeskrivelse, beboernes reaktion, hvad man havde lært, og hvad man kunne bruge det til, hvordan holder man fast og fortsætter med reminiscens.

2) At gribe mulighederne (ca. 45 minutter). Holdet drøftede i fællesskab, hvordan deres hverdag ser ud, og hvor der er mulighed for at være nærværende sammen med beboerne inkl. traditioner på enheden.

3) Livshistorie

• Oplæg (ca. 45 minutter) fra underviser og gennemgang af eksempel på livshistorieske-ma – hvorfor er det vigtigt at kende beboernes livshistorie? (får vigtige oplysninger, kan lettere hjælpe beboeren med at give udtryk for tanker og følelser; kan hjælpe beboeren med at huske…)

• Gruppearbejde (ca. 30 minutter i grupper, 30 minutter til opsamling): grupperne blev sammensat af personer, der arbejdede tæt sammen i det daglige. Der blev uddelt en livshistorie på en beboer, der var kendt for gruppedeltagerne. [Hvilke interesser og/eller vaner kan man læse ud af beboerens livshistorie? Har man i gruppen relevant viden, der supplerer den skrevne livshistorie? Hvordan vurderer man, hvordan en god dag ville se ud for denne beboer? Hvilke samtaleemner og aktiviteter kan give mening for bebo-eren? Hvad skal tydeliggøres i beboerens pleje- og omsorgsplan?]

• Spillet ’Fortæl – fortæl...’ spilledes i grupper (ca. 45 minutter), dels for personalet selv kunne få oplevelsen af at få vakt minder, dels for at få kendskab til materialet.

4) Aftaler vedrørende reminiscensaktiviteter. Materiale blev uddelte til enheden (spillet

’Fortæl – fortæl...’, spillet ’Det gamle billedlotteri’, bogen ’Danskernes egen historie:

hverdagsliv’, bogen ’Richs og rødspætteskind’). Der blev udlånt to erindringskasser pr.

plejeenhed. Perioden til næste kursusdag skulle deltagerne bruge til at blive fortrolige med at inddrage minderne i det daglige arbejde:

– Generel reminiscens: deltagerne skulle danne små grupper og afprøve materiale i ro-lige omgivelser sammen med beboerne

– Specifik reminiscens: deltagerne skulle bruge beboernes egne genstande, spørge ind til interesser og give dem mulighed for at fortælle

– Spontan reminiscens: deltagerne skulle være opmærksomme på at gribe mulighe-derne i dagligdagen, synge sammen, spille spil, hygge over kaffen og en bog osv.; være opmærksomme på de ting, man gør i forvejen, og især hvilke reaktioner, man får fra beboerne.

Tredje kursusdag (3 timer) havde til formål, at deltagerne:

• i fællesskab vurderede erfaringer med reminiscens i det daglige arbejde

• diskuterede og forholdte sig til situationer, hvor der forekommer vanskelig adfærd

• aftalte aktiviteter frem til næste temadag

Dagen bestod af følgende informationer og aktiviteter:

1) Opsamling af erfaringer (ca. 45 minutter). Deltagerne beskrev tiltag inden for de tre former for reminiscens; beboernes og egne reaktioner fremhævedes (Hvornår lykkes det? F.eks. i forhold til beboerne og i forhold til de pårørende)

2) Om livskvalitet, som demens har en betydning for, da man mister kontrollen (ca. 60 minutter)

• Oplæg fra underviser, som bl.a. indeholdte en gennemgang af et demensforløb, herun-der symptomer ved demens (WHOs sygdomsklassifikation)

• Deltagernes egne eksempler på vanskelige situationer, der kan skyldes disse symptomer;

egenskaber for at kunne tackle vanskelige situationer på baggrund af de sidste måneders erfaringer; motivation

• Fælles drøftelse af omgivelserne; brug af gamle møbler og nips i indretningen af pleje-enhedens fællesarealer (Hvad man kan tåle af ’rod’; Fælles holdning til at bruge omgi-velserne bevidst til motivation; Fælles mål; Hvordan kan man komme videre?)

3) Aftaler vedrørende reminiscensaktiviteter: I løbet af de næste uger skulle der opsættes to plakater i plejeenhederne: en med ’mandeting’ som f.eks. hat og barberkost mm., en anden med billeder fra Rich’s album ’Vort flittige folk’.

Fjerde kursusdag (3 timer) havde til formål, at deltagerne:

• I fællesskab vurderede de sidste ni måneders erfaringer ved brugen af reminiscens i det daglige arbejde

• På baggrund af denne vurdering aftalte, hvordan man fremover fortsatte med at arbejde med reminiscens på enheden

Dagen bestod af følgende informationer og aktiviteter:

1) Erfaringesopsamling (ca. 45 minutter)

• Fælles drøftelse af, hvad der tidligere er nået; gennemgang af det overordnede mål

• Eksempler på generel, specifik og spontan reminiscens og på at inddrage livshistorie

• Erfaringer med ’gammel’ indretning, med planlægning og praktiske forhold

• Betydning for de tre parter: beboere, pårørende og personale

• Hvordan kan forhindringer overvindes?

• Hvordan kan man støtte hinanden?

2) Gruppearbejde om personalets ressourcer (ca. 20 minutter i grupper på 3–4 deltagere, 20 minutter til opsamling); hvad er man god til, og hvordan kan det bruges sammen med beboerne (f.eks. tale sammen om et billede, synge, lege med snor eller lignende).

Dernæst skulle sangen ’Jeg ved en lærkerede’ synges sammen. Deltagerne skulle tage tid på aktiviteten. Pointen: at 5–10 minutter kan være nok

3) Afslutning

• Evaluering af undervisningsforløbet.

In document Konsekvenser ved anvendelse af reminiscens (Sider 59-66)