Effekter fra anvendelse af reminiscens

Studier foretaget på demensområdet har involveret individer med en gennemsnitlig alder mellem 73-86 år, og som enten har været bosat på plejehjem eller i eget hjem. Flere studier har fravalgt personer med aktiv psykiatrisk lidelse eller syns-/høreproblemer. De fleste studier omhandler kun personer med lægestillet demensdiagnose; dog er der variation i graden af deltagernes kognitive forringelse, hvor nogle studier kun har inkluderet beboere med en moderat eller svær demensgrad, mens andre har også inkluderet individer med mild demens. Følgende konklusioner kan opsummeres fra studier foretaget på individer med en demenssygdom:

• Der er en vis evidens for forbedret kognitiv funktion og mindre depression 4-6 uger efter afslutning af reminiscensarbejde, sammenlignet med ingen intervention [fra en Cochrane meta-analyse⁴ (34) af fire randomiserede kontrollerede forsøg (RCT)]; studi-ernes metodologiske svagheder (f.eks. små stikprøvestørrelser, ikke-blinde vurderinger, manglende forklaring af randomiseringsprocedurer, anvendelse af forskellige remini-scensmetoder) forhindrede dog robuste konklusioner.

• Reminiscens kan frembringe en mindre forbedring i de sociale og psykologiske funk-tioner, f.eks. bedre relationer til plejepersonalet og mindre problemadfærd [fra et review af reminiscens som psykosocial intervention for personer med demens (14)].

• Ingen forskelle i agiteret adfærd mellem deltagere i reminiscensarbejde og en anden stimuleringsterapi (Snoezelen) [fra en crossover RCT (35)]

• Mindre apati i både reminiscens- og kontrolgruppen men forbedret livskvalitet (ved ADRQL instrumentet) i kontrolgruppen – hvor kontakten måske var mere personlig end reminiscenstilgangen, der fokuserede på en erindringskasse [fra en RCT (26)]

• Ingen evidens for, at anvendelse af reminiscens skader de ældre individer – f.eks. ved at udløse depression grundet sørgelige minder fra fortiden [fra (34)].

Det er en vis evidens for, at reminiscens ikke påvirker alle personer med demens på samme vis. Nogle undergrupper kan således få mere gavn af interventionen end andre:

• Individer, der udviste kognitiv forbedring i forbindelse med en 1-måneds ’reality ori-entation’ intervention, før de deltog i reminiscensinterventionen (i forhold til individer, som ikke fik reality orientation) [fra (21), baseret på (36)]

• Individer, der endnu ikke havde tilpasset deres holdninger og forventninger til plejeen-hedens kultur (i forhold til individer, som havde tilpasset sig) [fra (21)]

• Individer, der fik reminiscensinterventionen på et dagcenter på et geriatrisk sygehus (i forhold til personer, der fik interventionen på et dagcenter for hjemmeboende demens-ramte) – muligvis pga. det mindre stimulerende miljø på sygehuset [fra (37)]

• Individer, der deltog i reminiscensgrupper, der bestod af både personer med og personer uden demens (i forhold til grupper, der kun bestod af personer med demens) [fra (21)]

4 Meta-analyse er en statistisk metode, hvorved man sammensætter resultater fra tidligere separate, men relaterede studier for at opnå et større datagrundlag. Fordelen er, at man bedre kan se evt. effekter fra en intervention; ulem-pen er, at kvaliteten af metaanalysens resultater er afhængig af kvaliteten af de enkelte studier.

• Ældre beboere på plejehjem med mild til moderat demens (i forhold til beboere med svær demens), dog var reminiscens kun en af flere tiltag i interventionen (38).

Det skal dog noteres, at de betydelige metodologiske forskelle studierne imellem (mht.

deltagersammensætning, reminiscensmetode, måleinstrumenter, opfølgningsperiode) samt de generelle små stikprøvestørrelser gør det svært at fremkomme med robuste kon-klusioner for virkningen af reminiscens på ældre med en demenssygdom. Da mange stu-dier sammenligner reminiscensarbejde med ingen intervention, er det også svært at vide, om effekterne fra reminiscensarbejdet skyldes selve interventionen, eller om disse afspejler en mere generel effekt, der vedrører deltagelse i en struktureret og stimulerende aktivitet (23;39;40).

1.4.1.2 Ældre personer med depression

Der er stærkere evidens for, at reminiscens kan være effektiv i behandling af depressive symptomer hos ældre individer. En meta-analyse (41) af 20 studier, hvoraf 15 var designet som RCT, blandt personer med alvorlig depressive symptomer viste, at effektstørrelserne var magen til dem fra anerkendte behandlinger såsom antidepressive lægemidler og kog-nitiv adfærdsterapi. Der var dog store variationer i studiernes design:

• Kun 4 studier var betegnet som værende af høj kvalitet, dvs. RCT hvor interventionen var baseret på en velbeskrevet protokol, længere opfølgning og frafald <25 pct. (meta-analysens resultater var dog uændret, når data fra kun disse 4 studier blev analyseret)

• 75 pct. af studierne evaluerede individer med lette/moderate symptomer (vs. 25 pct.

med svære symptomer)

• 70 pct. af studierne evaluerede gruppereminiscens (vs. 30 pct. på individuelt niveau)

• 45 pct. af studierne evaluerede beboere på plejeenheder (vs. 50 pct. hjemmeboende)

• 45 pct. studierne indbefattede individer, der havde en gennemsnitlig alder >75 år

• Antallet af reminiscenssessioner varierede: <6 (45 pct. studier), 7-12 (45 pct. studier) og 12+ (10 pct. studier).

Nyere studier har dokumenteret signifikante forbedringer i forhold til depressive sympto-mer hos ældre, der modtog reminiscensterapi, sammenlignet med ældre, der deltog i sociale gruppeaktiviteter eller udflugter (42-44). Lignende resultater er bekræftet i et review (45).

Nogle depressionsramte individer kan måske have måske større gavn af reminiscens end andre:

• Ældre med svære depressive symptomer i forhold til let/moderate symptomer [fra (41), baseret på 5 studier; tendens også i (46) dog ikke signifikant]

• Hjemmeboende ældre i forhold til beboere på plejeenheder [fra (41), men ikke-signifi-kant forskel]; ingen forskel i (46).

I en analyse af 9 studier [(46) (syv af studierne indgik også i (41))] blev der ikke fundet evidens for, at følgende faktorer påvirkede reminiscens effekt på depressive ældre: gruppe vs. individuel tilgang, struktureret vs. ustruktureret reminiscens, antal deltagere i

remini-scensgruppen, antal sessioner, anvendelse af remedier (erindringskasser osv.) eller delta-gernes køn og alder.

Blandt studierne var der ingen evidens for, at reminiscensarbejdes sigte på at få frem-kaldt erindringer om fortiden udløste angst eller agiteret adfærd.

1.4.1.3 Pårørende

Kun et studie rapporterede konsekvenser af reminiscens for de ældres pårørende. Studiet handlede om ti hjemmeboende personer med demens, som deltog i gruppesessioner sam-men med en af deres nære pårørende (af de ti pårørende var otte ægtefæller/partner, en var barn af den demensramte, og en var søskende til den demensramte) (47). Syv par blev randomiseret til reminiscenssessioner, der løb over 7 uger, og tre par til kontrolgruppen (som deltog i et gruppemøde organiseret af den lokale ældreforening). Interventionen resulterede i mindre stress for de pårørende, der deltog i reminiscensgrupperne (målt på Relatives’ Stress Scale, p<0,06 sammenlignet med pårørende i kontrolgruppen), mens scorerne for psykiatrisk morbiditet (vurderet ved General Health Questionnaire) var mindre påvirket (p<0,15).

Pårørende til ældre (>65 år) med kronisk nyresvigt viste signifikant (p<0,003) bedre evner til at mestre deres nuværende situation (målt på F-COPES instrumentet) efter seks reminiscenssessioner, som foregik en gang om ugen i deltagernes eget hjem og omfattede bestemte temaer, f.eks. barndom, skole, første job (12). De pårørende var enten ægtefæl-ler (33 pct.), børn (33 pct.) elægtefæl-ler søskende/barnebarn/ven (33 pct.). Største forbedringer i mestringsevner blev fundet hos i) de pårørende, der havde de tætteste bånd/forhold til nyrepatienten (måske fordi ægtefællerne havde flere fælles erindringer og var mere villige til at dele erindringer), ii) hvor patienten havde færre børn (måske fordi patienter med flere børn havde bedre mestringsevner ved baseline og derfor mindre mulighed for forbedring), og iii) hos familier med højere familieindkomst.

Forfatterne bag undersøgelsen noterede, at reminiscensreaktionerne var påvirket af kultu-relle faktorer. Bl.a. fremkaldte nogle af temaerne ikke de forventede reaktioner hos deltagerne, der var født i perioden ca. 1910-1930 og voksede op på landet i USA. Få kunne huske fejring af deres fødselsdage som barn; mange havde ingen eller kun en meget enkel bryllupsceremoni;

få havde haft kæledyr som barn, og mange begyndte at arbejde (i markerne) som 5-årige.

1.4.1.4 Plejepersonale

Reminiscens kan udvide de tilbud, plejepersonalet giver de ældre. Således kan fokus på livshistorien give et andet og mere konkret kvalitetsindhold i dagligdagen for plejeperso-nalet, end de mere underholdningsbetonede aktiviteter, idet de herigennem får en tættere relation til de borger, hvis omsorg de varetager.

Reminiscensarbejdet kræver, at plejepersonen har en holdning, der omfatter respekt for den ældre og dennes erindringer og erfaringer (23). Dette giver muligheder for, at plejepersonen oplever et mere meningsfuldt arbejde og at afstanden mellem ansatte og de ældre på plejeenheder mindskes. Det er blevet rapporteret, at de plejepersoner, som var involveret i reminiscenssessionerne, fik større viden om de enkelte beboers liv og fandt det nemmere at tale med beboeren i forbindelse med følelsesladede emner. Plejepersonen fik endvidere større fornøjelse af at være sammen med beboeren (11;36).

I et andet studie, hvor reminiscens kun var et af flere redskaber i en ’emotion-oriented care’ intervention, fandtes kun små forbedringer i plejepersonalets jobtilfredshed og stress-niveau og ingen ændringer i antallet af sygedage i en periode, der strakte sig over seks må-neder (48). Forfatterne bag undersøgelsen rapporterede dog flere problemer i forbindelse med implementering, hvilket bevirkede, at der ikke var tydelige forskelle i interaktionerne mellem beboerne og de ansatte i henholdsvis interventionsgruppen og kontrolgruppen (49). Et senere RCT (38) viste færre stressrelaterede reaktioner blandt plejepersoner, der rapporterede mere hyppigt anvendelse af ’emotion-oriented care’ tiltag (hvoraf reminiscens kun var et tiltag blandt flere).