4. Konsekvenser af reminiscens for beboerne
4.4. Beboernes funktionsniveau ved baseline
4.4.1. Baseline kognitiv funktionsvurdering ved MMSE og SIB-S
Svarprocenten:8
• Ved 1. baseline var det hensigten, at samtlige beboere skulle MMSE-testes. Hvis MMSE scoren viste sig at være under 15, blev SIB-S også gennemført. Svarprocenten for MMSE og SIB-S ved 1. baseline var henholdsvis 96 pct. og 85 pct. I gennemsnit fik 30 pct. af de deltagende beboere SIB-S ved 1. baseline, men procentdelen varierede mellem enhederne (fra 10 til 54 pct.).
• Ved 3. baseline blev MMSE kun gennemført på de beboere, der havde MMSE score på 15 eller over ved 1. baseline. SIB-S blev gennemført på beboere, der scorede under 15 på MMSE, samt på de beboere, der havde fået SIB-S ved 1. dataindsamling. Svarpro-centen for MMSE og SIB-S ved 3. baseline var henholdsvis 94 pct. og 85 pct.
• Ved Midtvejs dataindsamling blev SIB-S gennemført på beboere, der havde fået SIB-S ved 3. dataindsamling. Svarprocenten for SIB-S var 93 pct.
• Ved Afsluttende dataindsamling blev MMSE kun gennemført på de beboere, der havde MMSE score på 15 eller over ved 3. baseline. SIB-S blev gennemført på beboere, der scorede under 15 på MMSE samt på beboere, der havde fået SIB-S ved 4. dataindsam-ling. Svarprocenten for MMSE og SIB-S ved Afsluttende dataindsamling var hen-holdsvis 95 pct. og 91 pct.
Kognitiv funktion ved baseline:
• Ifølge MMSE scoren havde lidt under halvdelen af beboerne kraftig kognitiv forringel-se (Tabel 25), og ca. en fjerdedel havde normal kognitiv funktion. Der skal dog her tages højde for, at MMSE scoren kan påvirkes negativt af fysiske funktionsindskrænkninger som f.eks. dårlig hørelse, syn eller lammelser.
• Der var ingen signifikant forskel i hverken MMSE score eller SIB-S score mellem Implementerings- og Kontrolgruppen
• Inden for henholdsvis Implementerings- og Kontrolgruppen var der ikke stor variation mellem de enkelte enheder. En enkelt enhed i Implementeringsgruppen (Enhed A), havde dog en signifikant lavere gennemsnitlig MMSE score end de øvrige enheder (dvs. gns. 13,6±8,5 jf. 18,4±7,0 i de andre fire enheder i Implementeringsgruppen).
8 I de tilfælde, hvor MMSE eller SIB-S ikke blev gennemført, skyldtes det kommunikationsproblemer hos be-boeren, f.eks. døv/døvstum, dårlig syn, manglende sprog (39 tilfælde), manglende samarbejde fra beboeren (23 tilfælde), svaghed/sygdom hos beboeren (15 tilfælde) eller beboerens dødsfald (5 tilfælde). I yderligere 8 og 10 tilfælde blev henholdsvis MMSE og SIB-S afbrudt på grund af negativ reaktion eller manglende samarbejde fra beboeren.
Tabel 25.
Gns. MMSE score ved 1. baseline
Note: MMSE = Mini-Mental State Examination, IG = Implementeringsgruppe, KG = Kontrolgruppe, n = antal beboere.
4.4.2. Baseline daglige funktionsniveau ved GBS
• Svarprocenten på de forskellige dataindsamlingspunkter varierede fra 97-100 pct.9
• Ved 1. baseline havde ca. 70 pct. af de plejepersoner, der udfyldte skemaerne, passet den beboer, de besvarede spørgeskemaer for, i mindst seks måneder; ved Afsluttende datarunde var det 95 pct.
• Ved Midtvejs og Afsluttende datarunde havde henholdsvis 87 pct. (175 ud af 201) og 75 pct. (174 ud af 231) af plejepersonerne tidligere været med til at vurdere beboeren.
GBS score ved 1. baseline:
• De fleste beboere havde enten let forstyrret (56 pct.) eller middel forstyrret (28 pct.) intellektuelle funktion; 7 pct. havde svært forstyrret intellektuelle funktion
• De fleste beboere havde enten ingen emotionel forstyrrelse (42 pct.) eller kun let for-styrrelse (39 pct.); 4 pct. havde svær emotionel forfor-styrrelse
• De fleste beboere havde enten let forstyrret (44 pct.) eller middel forstyrret (33 pct.) motorisk funktion; 18 pct. havde svært forstyrret motorisk funktion
• Knap halvdelen af beboerne havde ingen eller kun let forstyrrelse i deres motoriske funktionsniveau
• Beboerne i Implementeringsgruppen scorede lidt dårligere på demenssymptomer end beboerne i Kontrolgruppen, men forskellen var ikke statistisk signifikant.
Inden for både Implementeringsgruppen og Kontrolgruppen var der signifikant forvær-ring i dagligt funktionsniveau fra 1. til 3. baseline (Tabel 26).
Mellem Implementerings- og Kontrolgruppen var der ingen signifikante forskelle ved 1., 2. eller 3. baseline i forhold til dagligt funktionsniveau.
9 I de tilfælde, hvor GBS ikke blev gennemført, skyldtes det manglende udfyldelse af plejepersonen (14 tilfælde) eller beboerens dødsfald (3 tilfælde).
Alle 10 enheder IG KG
(n=330) (n=164) (n=166)
Gns. (s.d.) 17,6 (7,5) 17,3 (7,6) 17,8 (7,5)
95% KI 16,8 - 18,4 16,2 - 18,5 16,7 - 19,0
Median (IQR) 18,0 (10,0) 18,0 (11,0) 18,0 (11,0)
Range 0-30 0-30 0-30
Kognitiv funktion (pct.)
Normal (score 24-30) 23.9 22,6 25,3
Mild forringelse (score 18-23) 29,4 31,7 27,1
Kraftig forringelse (score <18) 46,7 45,7 47,6
På enhedsniveau havde en enkelt enhed i Implementeringsgruppen (Enhed A) signifikant højere (værre) gennemsnitlig baseline GBS score end de øvrige enheder i Implemente-ringsgruppen – både i forbindelse med totalscoren og de fire delskalaer.
Tabel 26.
Gns. GBS totalscore ved 1., 2. og 3. baseline
Note: GBS = Gottfries-Bråne-Steen skala, IG = Implementeringsgruppe, KG = Kontrolgruppe, n = antal beboere, 1.
BL = 1. baseline, 2. BL = 2. baseline, 3. BL = 3. baseline.
4.4.3. Baselinevurdering af agiteret adfærd ved CMAI
• Svarprocenten ved de forskellige dataindsamlingspunkter varierede fra 96 og 100 pct.10 Inden for Implementeringsgruppen og Kontrolgruppen:
• var der signifikant mindre hyppigt agiteret adfærd fra 1. til 3. baseline (Tabel 27); dog var der i Kontrolgruppen signifikant hyppigere agiteret adfærd ved 3. baseline end ved 2. baseline.
• var der signifikant mindre forstyrrende agiteret adfærd fra 1. til 2. baseline, men ingen signifikante forskelle mellem 1. og 3. baseline score (Tabel 28).
• var der meget lidt variation mellem enhederne i forhold til CMAI Hyppighed og For-styrrelse score (data ikke gengivet).
Mellem Implementerings- og Kontrolgruppen var der ingen signifikante forskelle ved 1., 2. eller 3. baseline i forhold til hyppigheden eller forstyrrelsesgraden af agiteret adfærd, heller ikke i forhold til den gennemsnitlige baseline CMAI Hyppighed og Forstyrrelse score (Tabel 29).
10 I de tilfælde, hvor CMAI ikke blev gennemført, skyldtes det hhv. manglende udfyldelse af plejepersonen (18 tilfælde), beboernes indlæggelse (2 tilfælde) eller at beboeren var afgået ved døden (3 tilfælde). Ved hvert data-indsamlingspunkt var der CMAI skemaer med en ”8 eller 9 kodning” eller decideret manglende besvarelser. Det højeste antal af disse svar i et skema var 8 (for en beboer), ellers var der højst 4 manglende besvarelser (ud af 29 spørgsmål). På de forskellige dataindsamlingspunkter var der mellem 2,9 pct. og 6,7 pct. beboere med manglende svar; disse beboeres data blev ekskluderet, da CMAI scorerne blev beregnet.
1. baseline 2. baseline 3. baseline
Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG
enheder enheder enheder
(n=325) (n=158) (n=167) (n=299) (n=146) (n=153) (n=299) (n=148) (n=151)
Gns. 44,9 43,9 45,9 45,3 44,9 45,6 48,0 48,0 48,0
s.d. 30,3 30,8 29,9 31,8 32,1 31,6 32,6 32,6 32,6
2. BL vs. 1. BL - - - NS NS NS - -
-3. BL vs. 1. BL - - - - - - p=0,000 p=0,001 p=0,002
2. BL vs. 3. BL - - - - - - p=0,000 p=0,002 p=0,000
Tabel 27.
Gns. CMAI Hyppighed score ved tre baseline dataindsamlinger
Note: CMAI = Cohen-Mansfield Agitation Inventory, IG = Implementeringsgruppe, KG = Kontrolgruppe, n = antal beboere, 1. BL = 1. baseline, 2. BL = 2. baseline, 3. BL = 3. baseline.
Tabel 28.
Gns. CMAI Forstyrrelse score ved tre baseline dataindsamlinger
Note: CMAI = Cohen-Mansfield Agitation Inventory, IG = Implementeringsgruppe, KG = Kontrolgruppe, n = antal beboere, 1. BL = 1. baseline, 2. BL = 2. baseline, 3. BL = 3. baseline.
Tabel 29.
Gns. baseline CMAI score
Note: CMAI = Cohen-Mansfield Agitation Inventory, IG = Implementeringsgruppe, KG = Kontrolgruppe, n = antal beboere.
1. baseline 2. baseline 3. baseline
Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG
enheder enheder enheder
(n=329) (n=162) (n=167) (n=307) (n=152) (n=155) (n=300) (n=149) (n=151)
Gns. 10,4 10,9 10,0 8,6 9,0 8,2 8,9 8,8 9,0
s.d. 12,5 13,3 11,7 11,5 12,2 10,8 11,8 12,4 11,3
2. BL vs. 1. BL - - - p=0,000 p=0,017 p=0,000 - -
-3. BL vs. 1. BL - - - - - - p=0,000 p=0,000 p=0,015
2. BL vs. 3. BL - - - - - - NS NS p=0,024
1. baseline 2. baseline 3. baseline
Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG
enheder enheder enheder
(n=262) (n=132) (n=130) (n=204) (n=106) (n=98) (n=194) (n=98) (n=96)
Gns. 7,0 6,9 7,1 6,5 6,6 6,4 6,7 6,7 6,6
s.d. 8,8 9,1 8,6 8,4 9,4 7,2 8,2 9,3 6,9
2. BL vs. 1. BL - - - p=0,002 p=0,024 p=0,032 - -
-3. BL vs. 1. BL - - - - - - NS NS NS
2. BL vs. 3. BL - - - - - - NS NS NS
Alle 10 enheder IG KG
Gns. baseline Hyppighed (n=341) (n=168) (n=173)
score (s.d.) 9,7 (11,3) 10,3 (12,5) 9,1 (10,1)
CMAI delskalaer score (s.d.)
Fysisk aggressiv adfærd 1,0 (2,6) 1,1 (2,9) 1,0 (2,4)
Fysisk, ikke-aggressiv adfærd 3,5 (5,6) 3,9 (6,1) 3,2 (5,0)
Verbal, aggressiv adfærd 1,0 (1,8) 1,0 (1,8) 1,0 (1,8)
Verbal, ikke-aggressiv adfærd 4,1 (4,6) 4,4 (4,8) 3,9 (4,4)
Gns. baseline Forstyrrelse n=282 n=140 n=142
score (s.d.) 6,0 (7,3) 6,0 (8,0) 6,0 (6,6)
4.4.4. Baselinevurdering af beboernes livskvalitet ved ADRQL
• Svarprocenten på de forskellige dataindsamlingstidspunkter varierede fra 96-100 pct.11 Inden for Implementeringsgruppen og Kontrolgruppen:
• Der var ingen signifikante forskelle i livskvalitet mellem 1., 2. eller 3. baseline (Tabel 30)
• Der var kun lidt variation mellem enhederne i forhold til beboernes livskvalitet; bebo-erne i Enhed A (i Implementeringsgruppen) havde signifikant lavere gennemsnitlig ADRQL score end beboerne i de øvrige enheder ved alle 3 baseline dataindsamlinger (dvs. gns. 70,8 ±15,6 jf. 82,7±11,9 i de andre fire enheder i Implementeringsgruppen).
Mellem Implementerings- og Kontrolgruppen var der ingen signifikante forskelle ved de tre baseline dataindsamlinger i forhold til beboernes livskvalitet, heller ikke i forhold til den gennemsnitlige baseline ADRQL score (Tabel 31).
Tabel 30.
Gns. ADRQL total score ved tre baseline dataindsamlinger
Note: ADRQL = Alzheimer Disease Related Quality of Life, IG = Implementeringsgruppe, KG = Kontrolgruppe, n = antal beboere.
Tabel 31.
Gns. baseline ADRQL totalscore og delscore
Note: ADRQL = Alzheimer Disease Related Quality of Life, IG = Implementeringsgruppe, KG = Kontrolgruppe, n = antal beboere.
11 I de tilfælde, hvor ADRQL ikke blev gennemført, skyldtes det manglende udfyldelse af plejepersonen (18 til-fælde), beboernes indlæggelse (2 tilfælde) eller at beboeren afgik ved døden (3 tilfælde).
Alle 10 enheder IG KG
(n=344) (n=170) (n=174)
Gns. baseline ADRQL score (s.d.) 81,0 (13,3) 80,2 (13,6) 81,8 (13,0) ADRQL delskalaer score (s.d.)
Social interaktion (SI) 79,1 (15,9) 78,5 (15,6) 79,7 (16,2)
Selvbevidsthed (AS) 73,6 (19,2) 73,6 (19,1) 73,6 (19,3)
Følelser & humør (FM) 86,6 (14,1) 85,7 (14,8) 87,5 (13,2)
Deltagelse & Engagement (EA) 68,6 (25,4) 67,0 (25,4) 70,2 (25,3)
Reaktion på omgivelser (RS) 89,4 (14,6) 87,9 (15,8) 90,8 (13,1)
1. baseline 2. baseline 3. baseline
Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG Alle 10 IG KG
enheder enheder enheder
(n=342) (n=168) (n=174) (n=328) (n=163) (n=165) (n=315) (n=157) (n=158)
Mean 81,3 80,2 82,4 81,5 81,2 81,8 81,3 80,5 82,1
s.d. 13,2 13,3 13,0 14,2 14,4 14,0 14,3 14,5 14,0