Kausalmodel og hypoteser for personalet

Der er flere indikationer for, at det at arbejde på plejehjem tærer på personalets fysiske og psykiske helbred. AERådets rapport (133) skaber et billede af, at det er hårdt og belastende at arbejde i den offentlige omsorgssektor. Mange har således både fysiske og psykiske pro-blemer, og mange udvikler en depression. At sygefraværet inden for plejesektoren er høj, understøttes af flere undersøgelser. Det vises således, at det gennemsnitlige årlige sygefra-vær blandt medarbejdere med direkte daglig kontakt med borgerne er på mindst 12,8 dage (134). I en opgørelse fra Kommunernes Landsforening af sygefraværet inden for det kom-munale område er fraværet opgjort til gennemsnitligt 16,3 dage for plejepersonalet (135), og i en undersøgelse foretaget af 6-by-samarbejdet (136), som består af de seks største byer i Danmark, er det blevet dokumenteret, at sygefraværet inden for ældreplejen er oppe på gennemsnitligt 17,7 sygefraværsdage om året i 2004 [gengivet i (134)].

En undersøgelse af, hvilke faktorer, der fører til højt sygefravær blandt plejemedarbej-derne i ældreplejen (134), viste:

• at både varighed og intensiteten af fysisk smerter (ryg og nakke) spiller en rolle for sygefraværet

• at jo mere krævende arbejdet bliver oplevet, jo mere sygefravær er der. Dette gælder både krav om højt arbejdstempo, høje følelsesmæssige krav og krav om at skjule følelser under arbejdet samt oplevelse af rollekonflikter. Høje krav påvirker endvidere medar-bejdernes trivsel, som igen påvirker sygefraværet

• at medarbejdere, der kun er lidt engagerede i deres arbejdsplads, har mere sygefravær.

Der er således mange faktorer, der påvirker plejepersonalets selvvurderede helbred og triv-sel på en plejeenhed. Fokus for nærværende undersøgelse er på hvilke faktorer, reminiscens har en mulig indflydelse. På basis af viden om forholdene i den danske ældresektor, resul-tater fra (134) og de forventninger, vi har til reminiscens som pleje-/omsorgsmetode, er en kausalmodel opstillet, jf. Figur 13. Denne figur implicerer en række hypoteser, der nævnes i det følgende.

Figur 13.

Kausalmodel: hvilken betydning forventes reminiscens at have for personalet i Reminiscens-projektet?

Bemærk: Et (-) betyder, at vi ikke forventer, at reminiscens kan påvirke personalet, et (+) betyder, at vi forventer, at reminiscens kan påvirke personalet i positiv retning.

Udgangspunktet for analysen er, at reminiscens medfører, at personalet får et nyt redskab, der gør, at de lærer beboerne bedre at kende. Hvor godt personalet bliver bevidst om bru-gen og fordelene ved reminiscens afhænger af, hvor godt implementerinbru-gen af reminiscens er forløbet, og om hvorvidt personalet gør brug heraf i dagligdagen. Hvorvidt man gør brug af reminiscens kunne afhænge af, hvor længe man havde været ansat på enheden:

Personale, der har været ansat længe, synes måske ikke, at det er nødvendigt med remini-scens – de har nogle faste rutiner og kender allerede beboerne godt og synes måske ikke, at det tilføjer noget nyt. Omvendt kan det dog tænkes, at det er netop dem, der har været ansat længst, der har størst overskud til at gøre brug af den nye metode, og finder, at de kan lære beboeren bedre at kende.

Det må formodes, at alder tilsvarende kan have en indflydelse på, om personalet vil anven-de reminiscens. Det kan såleanven-des tænkes, at anven-de yngre ser reminiscens som en spænanven-denanven-de til-gang til at høre noget om ’gamle dage’ – det kan dog også tænkes, at det er de yngre, der ikke anvender reminiscens, da de finder det vanskeligt at anvende, da reminiscens berører en tid og ting, de ikke har kendskab til, hvorfor det kan tænkes, at de finder metoden besværlig.

Det vurderes, at reminiscens ikke i sig selv har nogen påvirkning på personalets vurde-ring af fysisk helbred, men muligvis kan påvirke det psykiske helbred gennem en større tilfredshed med jobbet. Det vurderes derfor, at der må være en vis korrelation mellem per-sonalets psykiske helbred og deres vurdering af følelsesmæssig udbrændthed. Vi formoder, at reminiscens kan have en positiv indflydelse på personalets oplevelse af udbrændthed – i retning af at de føler sig mindre udbrændte. Tanken er, at interaktionen mellem perso-nalet og beboerne på danske plejehjem ofte er centreret omkring beboerens nuværende problemer og derfor kan være ladet med vrede, frygt, forvirring eller fortvivlelse. En løs-ning på beboerens problemer ligger ikke altid lige for hånden, hvorfor det præsumeres, at

Ansættelsesvarighed/alder Ændring i selvvurderet helbred - Følelsesmæssig udmattelse (+) - Depersonalisering (+)

plejepersonen med tiden kan blive kronisk stresset, hvilket kan tære rent følelsesmæssigt på plejepersonen og føre til følelsesmæssig udbrændthed (137). Ved at personalet lærer at bruge reminiscens som problemløsningsmetode, ved f.eks. at kunne aflede beboerens opmærksomhed fra en ubehagelig situation til noget mere behageligt, er tanken, at både beboeren og personalet får det bedre.

Det forventes, at reminiscens kan påvirke personalets arbejdspræstation. Ved at tænke på de ældre som hele mennesker med erfaringer, livshistorie og personlighed kan det således være, at personalet får et incitament for arbejdet; at de oplever et mere meningsfuldt arbejde (23).

Den anvendte arbejdspræstationsskala består af otte spørgsmål, der bruges til at vurdere plejepersonens fornemmelse af kompetence og succesfuld arbejdsopnåelse. Skalaen vur-dere bl.a. på, om man som plejeperson føler, at man har let ved at sætte sig ind i beboernes tanker og følelser, om man er god til at håndtere beboernes problemer, om man har positiv indflydelse på andre, om man er fuld af energi, om man kan skabe afslappende atmosfære sammen med beboerne, om man er glad/opstemt, når man har arbejdet sammen med beboerne, om man udretter meget af betydning i arbejdet, og om man kan håndtere følel-sesmæssige problemer i arbejdet på en rolig måde. Det forventes, at reminiscens kan være med til at øge personalets arbejdspræstation, netop fordi det forventes, at reminiscens kan gå ind og hjælpe personalet med at håndtere beboere i problemfyldte situationer, samt at man får lært beboerne bedre at kende.

Følelsesmæssig udmattelse-skalaen består af ni spørgsmål og vedrører, om plejeperso-nen føler, at arbejdet udmatter følelsesmæssigt, om man er udkørt, når arbejdsdagen er slut, om man er udmattet om morgenen ved tanken om endnu en arbejdsdag, om man føler det belastende at arbejde med mennesker, om man føler sig udbrændt pga. arbejdet, om arbejdet gør en frustreret, at man arbejder for meget, at man finder det belastende at ar-bejde i tæt kontakt med mennesker, og at man føler, at man snart ikke kan klare mere. Igen forventes det, at reminiscens kan være med til at ændre på relationen mellem plejeperson og beboer, så arbejdsdagen evt. ikke føles så tung og trist.

Depersonaliseringsskalaen består af fem spørgsmål og vedrører, om man f.eks. føler, at man behandler nogle af beboerne, som om de var ting, om man er blevet mere ufølsom, er bekymret for om man bliver følelseskold, og om beboerne giver plejepersonen skylden for nogle af deres problemer. Tanken med reminiscens er netop, at man med selv meget de-mensramte eller problematiske beboere kan få en kommunikation i gang, der gør, at man ikke tingsliggøre, visse beboere. Der forventes således en bedring på denne skala.

Fokus i analysen var derfor at finde ud af, om anvendelsen af reminiscens kan være med til at forbedre personalets situation på en plejeenhed. Udgangspunktet var derfor, om der var evidens hos personalet i Implementeringsgruppen (sammenlignet med personalet i Kontrolgruppen) for:

• forbedret selvvurderet (psykisk) helbred

• mindre følelsesmæssig udbrændthed

• forbedring i holdning til arbejdsliv Der var derudover en antagelse om, at:

• det personale, der falder fra i forløbet (forventes hovedsageligt at skyldes at

plejeperso-nen ophører sit arbejdsliv på plejeenheden), i gns. ville score dårligere på de anvendte vurderingsinstrumenter, end det personale, der forblev på plejeenheden.

• der kunne være forskel på ændringernes størrelser på de enkelte enheder, der muligvis afspejler, hvor godt reminiscensmetoden blev implementeret.