Faktoranalyse af items i pårørendespørgeskemaet

Da de Likert-skalerede spørgsmål kun fremkom med få ændringsresultater, forsøgtes det at kategorisere de enkelte items i skalaer, for at se om eventuelle ændringer kunne identi-ficeres på et mere overordnet niveau.

Der blev udført faktoranalyser ved data fra 1. baseline på henholdsvis de 8 udsagn ved-rørende påved-rørendes vurdering af beboerens nuværende situation samt de 9 udsagn vedrø-rende pårøvedrø-rendes forhold til beboeren og personalet. Resultaterne af faktoranalyserne blev anvendt til at lave fire nye sammensatte summerede skalaer ved simpel addition, beregnet ud fra samtlige variable som loadede højt for de enkelte faktorer. De udsagn, der var ne-gativt formuleret, blev vendt, så scorerne blev ensrettede. En lav score på den enkelte skala er således godt.

Udsagnene vedrørende beboerens nuværende situation fremkom med to skalaer,¹⁶ og udsagn vedrørende pårørendes forhold til henholdsvis beboeren og personalet fremkom

16 Der fandtes, at de to spørgsmål, ’Min pårørende bliver overladt for meget til sig selv’ og ’Min pårørende får dæk-ket sine behov for socialt samvær’ havde communalities under 0,5, og ved at medtage dem var den forklarende varians i to-faktormodellen på under 60 pct. Ved at fjerne de to spørgsmål fremkom en to-faktor-løsningsmodel, der kunne forklare 66,3 pct. af den samlede varians; denne model blev derfor valgt. Både KMO og Bartlett’s test viste, at data var egnede til faktoranalyse (KMO > 0,5 og Bartlett’s chi² = 340,5; p=0,000).

ligeledes med to skalaer¹⁷ (Tabel 71). Der var ikke signifikant forskel mellem pårørende til beboere i henholdsvis Implementerings- og Kontrolgruppen ved 1. og 3. baseline mht.

resultaterne på de enkelte faktorer.

Tabel 71.

Fire sammensatte faktorer ifm. pårørendes vurderinger i forhold til beboeren og personalet

Note: Extraction method: principal component analysis. Rotation method: Varimax with Kaiser normalization.

Ændringer over tid på de fire faktorer vises i Tabel 72 for henholdsvis alle pårørende sam-let og for pårørende til beboere, der var i henholdsvis Implementerings- og i Kontrolgrup-pen. I Tabel 73 vises forskelle mellem Implementerings- og Kontrolgruppen i ændringer over tid. For alle faktorer gælder det, at en negativ ændringsscore peger i retning af en forbedring, mens en positiv ændringsscore peger i retning af en forværring.

Faktor A: Beboerens sindstilstand: Mellem 1. baseline og afsluttende dataindsamling

• For Implementeringsgruppen var der tegn på en ikke-signifikant forbedring og for Kontrolgruppen en ikke-signifikant forværring.

17 En faktoranalyse fremkom i første omgang med en to-faktormodel, der kunne forklare 54,2 pct. af variansen.

Tre af de medtagede udsagn havde dog lave communalities, hvorfor de blev fjernet fra modellen. Den nye model kunne forklare 68,7 pct. af den samlede varians. Både KMO og Bartlett’s test viste, at data var egnede til faktor-analyse (KMO > 0,5 og Bartlett’s chi²=418,76; p=0,000).

Scoring Komponent analyse vedrørende pårørendes vurdering af beboerens situation

Faktor A. Beboerens sindstilstand

Min pårørende giver ofte udtryk for at være ængstelig over sin nuværende situation

Min pårørende er apatisk eller udtrykker kun få følelser 0-12

Min pårørende virker trist til mode

Faktor B. Beboerens reaktion på at være på plejeenheden Min pårørende virker glad for at være i plejeenheden

Min pårørende klager eller reagerer negativt på den omsorg, han/hun modtager 0-12 Min pårørende virker glad for plejepersonalet

Komponent analyse vedrørende pårørendes forhold til pårørende og personalet Faktor C. Holdning til nuværende situation

Jeg har svært ved at håndtere min pårørendes nuværende tilstand

Jeg føler mig trist til mode, hver gang jeg besøger min pårørende 0-12 Jeg synes, at plejepersonalet nogle gange behandler min pårørende, som var han/hun en ting

Faktor D. Holdning til personalet

Jeg synes, at plejepersonalet er gode til at informere mig om min pårørendes situation

Jeg synes, at jeg generelt har et godt forhold til personalet 0-12

Jeg føler, at plejepersonalet respekterer min pårørende som person

• Hvis der ses på enhedsniveau, var der for de pårørende fra tre af enhederne i Implemen-teringsgruppen tegn på forbedring, hvoraf ændringen på den ene enhed var signifikant.

For pårørende til beboere fra to enheder i Kontrolgruppen var der tegn på forbedring, heraf var forbedringen på den ene enhed signifikant.

Faktor B: Beboernes reaktion: Mellem 1. baseline og afsluttende dataindsamling

• Ændringen gik for begge grupper i retning af en ikke-signifikant forværring.

Faktor C: Pårørendes holdning til nuværende situation: Mellem 1. baseline og afslut-tende dataindsamling

• Ændringen gik for begge grupper i retning af en ikke-signifikant forværring.

• På enhedsniveau var der to enheder i Implementeringsgruppen, hvor ændringen gik i retning af en forbedring. En af enhederne i Implementeringsgrupperne oplevede en signifikant forværring. I Kontrolgruppen var der ligeledes to enheder, hvor ændringen gik i retning af en forbedring og en enhed, hvor de pårørende oplevede en tilnærmelses-vis signifikant forværring mellem 1. baseline og afsluttende dataindsamling.

Faktor D: Pårørendes holdning til personalet: Mellem 1. baseline og afsluttende data-indsamling

• Fortegnet på differencemålet var for Implementerings- og Kontrolgruppen samlet po-sitivt og signifikant. Dvs. at de pårørende samlet set havde fået et lidt dårligere syn på personalet i løbet af projektperioden.

• Ændringen gik for Implementeringsgruppen i retning af en ikke-signifikant forvær-ring. For KG var forværringen signifikant.

• Alle enheder i Implementeringsgruppen oplevede forværring; ingen scoreændringer var dog signifikante. I Kontrolgruppen oplevede tre enheder forværring, heraf en tilnær-melsesvis signifikant, og to enheder forbedring.

På samtlige faktorer var der ikke signifikant forskel mellem scoreændringernes størrelser i Implementerings- og Kontrolgruppen (Tabel 73).

Tabel 72.

Scoreændringer over tid på fire sammensatte faktorer ifm. pårørendes vurderinger i forhold til beboeren og personalet

Note: 1. BL = 1. baseline, 3. BL = 3. baseline, AS = afsluttende dataindsamling, n= antal pårørende.

n 1. BL 3. BL AS AS-1. BL AS-3. BL p-værdi for

Tabel 73.

Forskelle mellem IG og KG i scoreændringer på faktorer vedrørende pårørendes vurderinger i forhold til beboeren og personalet

Note: n= antal pårørende i henholdsvis Implementeringsgruppe (IG) og Kontrolgruppe (KG), 1. BL = 1. baseline, 3.

BL = 3. baseline, AS = afsluttende dataindsamling.

En negativ forskel i scoreændringer på peger på et bedre resultat for Implementeringsgruppen end for Kontrolgruppen.