8. Osebergskibets sejl og rig
8.5 Løbende rig
Fig. 8.23. Fire flyveklamper fra Gokstadskibet. De to til venstre er henholdsvis 57,0 cm og 53,0 cm høje. De to til højre er så vidt vides aldrig tegnet. Foto Kulturhistorisk Museum i Oslo.
8.5 Løbende rig
Længderne på tovværket i den løbende rig, som skøder, hals, braser, fald, bugline og priere, blev beregnet ved at tegne alle riggens dele ind på et print i 1:20 af nakkelinjetegningen. Dimensionerne på tovværket i den løbende rig, som der ikke er spor efter i skibet, blev baseret på erfaringer fra sejlads med de
traditionelle norske råsejlsbåde, sammen med erfaringer fra oprigning og sejlads med de øvrige fuldskalarekonstruktioner af råsejlsriggede skibe på Vikingeskibsmuseet i Roskilde.
Oversigt over rekonstruerede dimensioner og længder på den stående og løbende rig findes i Bind 2, Tabel nr. 65.
Knevler
I Osebergskibet blev der fundet en stor mængde knevler i forskellige størrelser fra 2,3 cm til 28,5 cm i længden (fig. 8.24). Enkelte af knevlerne blev bestemt til at være fremstillet af bøgetræ, enkelte blev beskrevet som værende af blødt træ, mens træsorten for størstedelens vedkommende ikke er bestemt eller beskrevet.
De største af knevlerne havde 3,0‐6,0 cm brede indhak til tovværket (Grieg 1926). Det har været fra så kraftigt tovværk, at de må have tilhørt skibets rig. Størrelserne på de største af knevlerne svarer til de største af de knevler, der blev udgravet i Hedeby Havn (Crumlin‐Pedersen 1997b, 132‐139).
Knevler fundet ved udgravningen af Osebergskibet, i alt 42 stk.
Efter Gustafsons udgravningsdagbog og Brøgger/Griegs fundkatalog (Grieg 1926; Gustafson 1904a) Fundnummer Længde
cm
Tykkelse cm
Bredde på hak cm
Bemærkninger
Knevler, der må have tilhørt skibets rig
52 31,5 4,5 Om ”råstangen” i agterskibet. Hårdt træ
52 24,0 4,5
73 21,5 Om det kraftige spire i forskibet
107 26,5 6,0 Med tov
253 17,8 4,4 3,3 0,6 cm dybt hak
255 28,4 6.1 5,7 1,0 cm dybt hak. Bøgetræ
305 b Ca. 18,0 3.0
305 e 18,5 Ødelagte knevler. Brudt i begge ender
305 e 11,7 Ødelagte knevler. Brudt i begge ender
305 e 18,2 Ødelagte knevler. Brudt i begge ender
361 17,4 3,9 3,0 cm tykt tov
110 17,0 4,0 Knevel af blødt træ, med 3 lagt tov på 3,0 cm Over ”høfdafjølen”, spánn i agterstævn Knevler, der kan have hørt til enten rig eller telt
297 b 10,8 2,3 1,4 Hak 0,3 cm tykt
297 c 9,0 2,0 2,1 0,5 cm dybt hak
152 a 11,3‐11,9 2,1‐2,2 I alt 5 stk.
152 b 6,3‐11,2
152 c 13,5
Knevler, der kan have tilhørt telt eller andet
152 d 6,5
152 e 4,6
152 f 2,7 1,4
152 g 2,3‐2,7 I alt 3 stk.
152 h 9,3
152 h 6,5
152 i 8,9 Knude om pinden
152 k 3,0 Tov 0,6 cm tykt
152 l 9,5
152 m 2,7
152 n 2,5
152 r 3,7‐13,3 I alt 7 stk.
367 3,6 1,0 0,7 cm tov
367 3,7 1,0 1,2 0,7 cm tov
Fig. 8.24. Størrelser på knevler fundet i Osebergskibet, da det blev udgravet. Tabel forfatteren.
En stor del af tovværket i Osebergskibet lå omkring en knevel. Undersøgelser af arkæologiske fund og fremstillingen af basttov i forbindelse med eksperimentelle undersøgelser på Vikingeskibsmuseet i Roskilde har vist, at basttov blev fremstillet ved, at den ene ende blev lagt omkring en knevel (Magnus 2006a, 28‐
31). Fundet af de mange knevler passer dermed godt sammen med den store mængde lindebasttov, der lå i skibet, da det blev udgravet (Brøgger et al. 1917, 306‐309; Brøgger & Shetelig 1928, 275‐277). Derfor blev riggen på Osebergskibet rekonstrueret med knevler alle de steder, det var oplagt i riggen, i stedet for knuder, splejsninger, kroge, blokke eller andet.
Antallet af de store knevler i skibsfundet indikerer, at dele af riggen lå om bord på skibet, da det blev sat i gravhøjen (fig. 8.25 og 8.26). Anvendelsen af knevler har ikke været specielt for Osebergskibet. Ved udgravningen af Hedeby Havn blev der fundet flere hundrede knevler af samme typer som knevlerne fra Osebergskibet. I Gokstadskibet, Bergen havn og i forbindelse med udgravningen af den vikingetidige handelsplads i Birka blev der ligeledes fundet knevler (Crumlin‐Pedersen 1997b, 138; Dammann 1996, 45;
Nicolaysen 1882 pl. VI; Christensen 1985, 141; Olsson 2017, 350, 359). Knevlerne, der blev fundet i Hedeby havneanlæg, er af forskellige træsorter, overvejende af eg og hassel, men også af pil, ahorn, ask, fyr og kornel/kirsebær (Crumlin‐Pedersen 1997b, 277).
Knevler til Saga Oseberg:
Fig. 8.25. Forskellige typer knevler fra Osebergskibet. Foto Kulturhistorisk Museum i Oslo.
Oversigt over de forskellige typer knevler til Saga Oseberg
Anvendelse Antal Type Længde Tykkelse Åbning
Højpriere 3 stk. A 16 cm 4,5 cm 14 mm
Bugline 4 stk. C 16 cm 5,0 cm 18 mm
Signattaljer 4 stk. B 20 cm 5,0 cm 16 mm
Fald 1 stk. C 40 cm 6,0 cm 32 mm
Mastenedlæg. 1 stk. C 35 cm 5,5 cm 22 mm
Maste sidestyr 2 stk. C 35 cm 5,0 cm 22 mm
Midterskøde 1 stk. A 30 cm 5,0 cm 20 mm
Hanefod 1/4 4 stk. B 30 cm 5,0 cm 18 mm
Hals 2 stk. A 35 cm 5,5 cm 24 mm
Rortalje 1 stk. B 30 cm 5,0 cm 14 mm
Rakke nedhal 1 stk. C 30 cm 4,5 cm 14 mm
Hals 2 stk. C 30 cm 6,0 cm 26 mm
Fig. 8.26. Knevlernes dimensioner er vejledende og tilpasses ved oprigning. Tabel forfatteren.
Oversigten over knevler findes også i Bind 2, bilag 9, tegning nr. 62.
Blokke
Der er kun bevaret en enkelt blok i Osebergskibet (fig. 8.27). Den er beskrevet af Shetelig som værende en mulig skødeblok (Brøgger et al. 1917, 308; Brøgger & Shetelig 1928, 273). Blokken er lavet af bøgetræ. Den er 30,5 cm lang og 5,5 cm tyk i den ene ende og 10,7 cm bred i den anden ende, hvor den smalner ind til ca.
1,0 cm tykkelse. I den smalle kraftige del af blokken sad der et stykke trelagt tov på 15 mm i diameter i en 9,0 cm lang fals i blokken (Brøgger et al. 1917, 308). I den flade og tynde del af blokken er der to huller på henholdsvis 3,2 cm og 2,7 cm i diameter (Grieg 1926, 187).
Fig. 8.27. Blok fra Osebergskibet. Den er fremstillet af bøgetræ. Dens anvendelse er ukendt. Foto
Kulturhistorisk Museum i Oslo.
Det er ikke umiddelbart muligt at afgøre, hvad blokken kan have været anvendt til, fordi den ikke ligner nogen andre fund af blokke fra arkæologiske skibsfund. Om den ville være egnet som skødeblok er tvivlsomt, fordi blokken er forholdsvis tynd, så skødetovet vil ikke glide så let. Som skødeblok giver det
heller ikke umiddelbart mening, at der er to huller, der sidder så tæt. Den ligner mere noget, hvor det er meningen, at tovværket skal kunne låses i hullerne. I Gustafsons udgravningsdagbog skitserede han to træstykker af bøg, der blev fundet ved mastefisken (Gustafson 1904a, 18). De ligner den omtalte blok (fig.
8.28). Tegningen er utydelig og hans skrift nærmest ulæselig. Hvis det er blokke, har der været to af dem.
Gustafson tegnede blokken mere præcist i udgravningsdagbog del II (Gustafson 1904b, 115). Her er det tydeligt, at der er tale om samme blok, som den bevarede. Hvis disse blokke oprindeligt har hørt til ved mastefisken, kan de have været anvendt i forbindelse med midterskødet eller et rakke nedhal.
Fig. 8.28. Blokke med tov skitseret i Gustafsons udgravningsdagbog (Gustafson 1904a/b, 18, 115).
Oversigt over blokke til Saga Oseberg Forlæg Størrelse cm Nummer Reference
Fald og faldløber
Mastenedlægningstaljer Rortalje, arbejdstaljer
Hedeby 40,0 x 16,0 40,0 x 15,0 19,0 x 8,0
1, 2, 3, 4, 5,
Crumlin‐Pedersen 1997b, 135
Blokke til skøde, midterskøde, rakketrosse
Gokstad 28,0 x 7,0 24,0 x 6,0 24,0 x 6,0
6 7 8
Åkerlund 1959 Nicolaysen 1882 Damann 1996
Bugline Hedeby 20,0 x 7,0 9 Crumlin‐Pedersen
1997b, 136
Priere og hanefødder i ¼ punkter
Bergen 16,5 x 7,5 10 Christensen 1985, 142
Rakke Oseberg 12 Brøgger et al.
1917, 322
Vantnål Gokstad 60 x 5 11 Nicolaysen 1882‐
Damann 1996
Knevler Oseberg 13 Brøgger et al.
1917, 307‐308
Fig. 8.29. Oversigt over forlæg til blokke til riggen på Saga Oseberg. Tabel og tegning forfatteren.
Rakken til Saga Oseberg blev lavet efter den bevarede rakke fra Osebergskibet. Den er tegnet af Shetelig i fundpublikationen (Brøgger et al. 1917, 322). Denne tegning blev brugt som arbejdstegning på Saga Oseberg. Da der blev fundet så få blokke i Osebergskibet, blev blokkene til riggen på Saga Oseberg rekonstrueret på baggrund af fund af blokke fra Gokstadskibet, Bryggen i Bergen og det vikingetidige havneanlæg i Hedeby (Nicolaysen 1882 pl. VI‐IV; Dammann 1996, 45‐46; Christensen 1985, 140‐148;
Crumlin‐Pedersen 1997b, 134‐139). En oversigt over blokke, vantnåle og krydsholter til Saga Oseberg fremgår af tabellerne (fig. 8.29 og 8.30). Findes også i Bind 2, bilag 9, tegning nr. 63.
Oversigt over blokke, vantnåle og krydsholter til Saga Oseberg.
Fald En enkeltskåret og en dobbeltskåret hjulblok. Blokken låses i enderne med en klinknagle på tværs. Den enkelte hjulblok, der sidder i faldet, forlænges 5,0 cm og slidsen til hullet forlænges, så der bliver plads til fastgørelse af faldløberen under hjulet. Den dobbeltskårne hjulblok til faldløberen sidder ved dæk i en strop, der er bundet fast til rorskottet
Mastenedlægning Enkeltskåret hjulblok og en dobbeltskåret hjulblok. Den enkelte hjulblok forlænges 5,0 cm, så der er plads til fastgørelse af løberen på 22 mm. Den låses i enden med en klinknagle. En strop splejses i den øverste del til fastgørelse af stagnål i forstaget. Den dobbelte hjulblok låses i enden med en klinknagle. Den monteres i en strop i forstævnen, evt. omkring rongen
Mastenedlægning sidestyring
2 stk. enkeltskårne hjulblokke. Låses i enderne med klinknagler. Sidder i strop i udsparing i knæ ved 5F. Løberen har en løkke i den ene ende til vantnålen i bidevindsvantet.
Hævetove 4 stk. Enkeltskårne hjulblokke. Bindes til råen.
Ror talje 2 enkeltskårne hjulblokke. Den ene forlænges og låses med en jernnagle og slidsen øges, så der er plads til at fastgøre løberen på 14 mm.
Arbejdstaljer To enkeltskårne og to dobbelte hjulblokke. Der monteres en knevel i de enkelte hjulblokke til øjer i ligtov. De dobbelte blokke forlænges, så der er plads i slidsen under hjulet til fastgørelse af løberen på 16 mm. De sættes med knevler til stroppe i udsparinger ved knæ.
Bugline Tre blokke. En sidder i forstævn, og to sidder i hanefødder i sejlet.
Højpriere og hanefødder i sejl
Tre blokke. En til højprier i sejl og to til hanefødder i underligets ¼ punkter (til ¼ skøde).
Skøde To blokke bindes i sejlhjørner.
Hals To store knevler til stroppe ved halshuller bindes i sejlhjørner.
Rakke En rakke med stropper til at binde om råen.
Rakkenedhal En blok.
Midterskøde Tre blokke. To ved mastefisk og en med et ekstra hul i midten til hanefoden i underlig.
Krydsholter til skøder og braser
Fire stk. fastgjort med trænagler til skibssiden agter.
Vantnåle/stagnåle Ti vantnåle og to stagnåle.
Knevler Fig. 8.25 og 8.26
Fig. 8.30. Oversigt over blokke, vantnåle og krydsholter til Saga Oseberg. Tabel forfatteren.