Kucheza blev startet i 1987 af en gruppe personer i kredsen omkring Leif og Ivalo Falk, der i mange år var lærere på Århus Friskole (se også Annli Falks artikel i denne antologi). Eva Kruse Larsen, Erik Westberg og Annli Falk, der alle dels har gået på Århus Friskole og sidenhen undervist der, var nogle af de centrale ildsjæle, der var med i etableringen af Kucheza og undervisere her gennem mange år. Kucheza og Århus Friskole har således fælles musikalsk idégrundlag med rødder i Bernhard Christensen og Astrid Gøssels musikalske arbejde.
Leif Falk var sidenhen med i gruppen, der fik etableret Center for Rytmisk Musik og Bevægelse og underviste her og senere på Det Jyske Musikkonservatori-um, som centret blev en del af.
Kucheza er et land i byen
Kucheza 1987 Evas Kassehold - Johan til højre
84
Steen Nielsen, der var lærer på Herning Højskole og sidenhen leder af Center for Rytmisk Musik og Bevægelse, arrangerede fra 1977 i en lang årrække de årlige Kucheza-kurser, der fandt sted på Herning Højskole. Steen Nielsen havde fra 1972 til 1975 været leder af et musikuddannelsescenter i Tanzania, og i kølvandet af dette møde med Afrika skrev han »Mennesker og musik i Afrika«. I denne bog skiver han bl.a. et afsnit om Kucheza:
”Mit første møde med en afrikansk musikopfattelse fandt sted i Moshi, Tanzania.
Sammen med familien var jeg på et koncentreret fire måneders sprogkursus, fordi jeg skulle arbejde på en musikskole, og al undervisning i Tanzania foregår så vidt muligt på swahili. På kurset brugte vi Oxford University Press’ standardordbøger, og jeg syntes, jeg ville begynde med at finde ud af, hvad ”musik” hedder på swahili.
Ordbogen havde fire forslag: muziki, tarabu, sauti og ngoma.
Muziki bruges om ”musik” i vores forstand, men ordet var tydeligvis lånt i Europa, så det hjalp mig ikke så meget. Tarabu er et arabisk låneord, der betegner en bestemt slags arabiskpræget musik, så det var for snævert. Sauti er også lånt fra arabisk og betyder ”stemme”, ”melodi” og ”lyd” - især lyden af menneskers og dyrs stemmer -, altså både mindre og mere end ”musik”.
Ngoma er et bantu-ord, men det viste sig, at dets primære betydning er
”tromme”, ”dans” og ”fest”, alt sammen noget der har med musik at gøre men efter vore begreber også andet og mere. Den indre sammenhæng i ngoma-begrebet er imidlertid så stærk, at det reelt er umuligt at isolere musikken i det.
Konklusion: Hvis man insisterer på at tale om ”musik” som et fritsvævende fænomen, bliver man nødt til at bruge et europæisk låneord.
Dernæst ville jeg se, hvad ”at spille” hedder på swahili og ordbogen gav to muligheder, kupiga og kucheza, som begge er bantu-ord. Kupiga betyder egentlig
”at slå”, men det har også en meget praktisk funktion som en slags altmulig-ord, der nærmest kan gengives ved ”at få noget til at fungere efter sin hensigt”. Brugt om et musikinstrument kommer det så til at betyde ”at spille”.
Kucheza er noget mere kontant: nok er der i ordbogen en 13-14 betydninger, men de har alle noget med aktivitet og bevægelse at gøre, og de fleste af dem dækkes af det engelske ”to play”, dvs. ”at lege” plus alle former for ”at spille” (musik, teater, fodbold, kort osv.). Og hertil kommer at kucheza også betyder ”at danse”.
Helheden i kucheza-begrebet er lige så ubrydelig som i ngoma med det resultat, at Kucheza ngoma på en gang dækker ”at deltage i en dans” og ”at spille på en tromme”. l en afrikansk sammenhæng er det simpelthen to sider af samme sag.
Denne sans for enheden i musik, dans og leg er ikke nogen mystisk afrikansk egenskab, men nærmere noget som afrikanerne har husket, og som vi måske er tilbøjelige til at glemme. Herhjemme har børn altid været klar over denne
Johan og Erik Heiberg Lyhne
85
sammenhæng, og tidligere har voksne også været det, for hvis man læser i Ordbog over det danske Sprog, vil man se, at ”leg”, ”spil” og ”dans” i dansk kultur skærer hinanden i en forestilling om aktivitet og bevægelse nøjagtigt der, hvor kucheza-begrebet befinder sig.”
(Nielsen 1985, side 35-36) Denne artikel omhandler musikklubben Kucheza – i det følgende kun Kucheza – og ikke de øvrige Kucheza aktiviteter, der har været initieret af bl.a. Steen Nielsen og Leif Falk, og som også sideløbende i dag har aflæggere i forskellige sam-menhænge.
Kucheza startede i en baggård i Klosterport i en gammel chokoladefabrik. Her blev der indrettet lokaler til dans, tester, leg og musik - altså det Steen Nielsen ovenfor kaldte kucheza-begrebet. Der var instrumentbygningslørdage, hvor børn og forældre byggede nogle af de instrumenter, der stadig bruges i Kucheza i dag.
Senere var der en periode i lokaler i Vestergade og en lang periode på Thorsvej i Åbyhøj i et gammelt snedkerværksted. For tiden har vi til huse i et industrikvarter i udkanten af Åbyhøj.
I 1980’erne og 1990’erne var det muligt at få tilknyttet langtidsledige til at forestå kontor- og andet arbejde for foreninger.
Der var således helt op til ca. år 2000 en fastansat fuldtidsmedarbejder finansieret af disse ordninger. Medarbejderen holdt bl.a. styr på Kuchezas medlemslister og havde også fast kontor/medhjælpstid, når der var hold i klubben, og hjalp børn og unge samt undervisere med arbejdet.
Kucheza har altid haft en forældrevalgt bestyrelse, som ganske ulønnet har sørget for at alle tråde i Kucheza er blevet samlet, og trådt til når det til tider har brændt så meget på, at klubben har været ved at gå neden-om-og-hjem, hvilket har været ved at ske flere gange.
Kucheza er et land i byen
Kucheza 1987 de nye trommer tages i brug
86
For underviserne i Kucheza er den musikalske gnist den vigtigste drivkraft, for lønningerne bliver aldrig store i Kucheza. Det har altid været en vigtig forud-sætning, at det skulle være så billigt som muligt at deltage i Kuchezas aktiviteter. Tilmed har Kucheza stort set altid været en ludfattig klub, der kun lige har kunnet få det til at rende rundt økonomisk i kraft af små udgifter til underviserne, og at forældre og bedsteforældre har stået bag Kuchezas administration – herunder udarbejdelse af ansøgninger om støtte til kommunen og private fonde.