• Ingen resultater fundet

Dannelsen i hele dette foretagende er meget væsentlig. Det er noget af det første jeg pointerer hvert år på det introducerende forældremøde, når vi får den nye år-gang på cirka 18-23 børn ind. Jeg siger til deres forældre: ”Vi kommer til at præge jeres børn. Jeg håber I er glade for det, men vi kommer til at præge jeres børn.”

Denne her konference har givet mig anledning til at forsøge at beskrive hvad det egentlig er for et kanvas vi maler på. Og det kanvas vi har, det er simpelthen almen og musikalsk dannelse for ungerne. Noget af det der foregår er på et meget alment plan som alle kan have brug for, og noget er langt mere specialiseret musikfagligt eller performancemæssigt.

En del af det der foregår i Tivoli-Gardens læringsmiljø er baseret på fysisk ak-tivitet. Jeg lægger stor vægt på kropsligheden i aktiviteterne. Det er vigtigt de får brugt deres krop. Det gør man naturligvis når man marcherer, laver parader, og når man laver mere komplicerede aktiviteter som tattoo- eller eksercitstræning og lignende. Men vi prioriterer også kropslighed når vi synger, laver teaterprægede aktiviteter, kommer på scenen og laver shows.

Kropsligheden er desuden omdrejningspunkt i hørelæren, hvor vi blandt andet bruger solfege og solmisation. De tror de sidder og klapper rytmer og har det morsomt med det, men i virkeligheden får de sprøjtet noget musikteori ind i hovedet, de ved det bare ikke.

Andre aktiviteter i den musikalske læring er mere intellektuelt baseret.

Desuden skal de kunne omstille sig mellem de mange forskellige opgaver og de skal have både performanceparathed og musikalsk overskud i mange forskel-lige situationer. De kommer ud for rigtig mange forskelforskel-lige typer optræden og træner derigennem deres parathed til at kapere og navigere i uforudsigeligheder.

”Hvad skal vi lave i dag?” ”Jamen vi skal spille ved ankomsten af et kryds-togtsskib. Og nu kommer der nogle amerikanske turister ned ad den her trappe og I skal stå der og spille og det skal i gøre i et kvarter”. ”Fint”.

”Hvad skal vi gøre i dag?” ”Jamen i dag skal I spille til Jan Glæsels sølvbryl-lup. De aner ikke i kommer. Døren går op, I kommer ind og så dåner de alle

Lars Søgård interviewet af Malene Bichel

51

sammen. I spiller fire numre, så er der lige noget fotografering og så skal I ud igen.” ”Okay. Så gør vi det.”

”I dag skal vi gå en parade på Strøget.” ”Fint så gør vi det.”

”I dag skal vi spille koncert på plænen.” De er simpelthen klar!

Og bare i denne tid er der nok at være klar til. Vi har netop opført Tivoli-Gardens gallashow på scenen i Tivolis koncertsal samt i musikhusene i Århus og Esbjerg.

Der rejste vi rundt med disse 100 talentfulde børn. Om en måned tager vi til Frankrig for at optræde ved et internationalt tattoo, hvor vi på en måned når at sætte et nyt show sammen, som vi skal aflevere dernede. Det bliver et showforløb på 17 minutter, hvor Tivoli-Garden skal optræde på lige fod med professionelle voksne fra hele Europa. Vi har heldigvis gjort det med succes før, men det er altid spændende. Og så har vi de vanlige koncerter på Plænen og i Tivolis koncertsal.

Og sideløbende med alle disse perfomances kører orkesterprøver i de respektive orkestre, individuel instrumentalundervisning samt egen øvetid hjemme

Men trivsel er utrolig vigtigt. Garderne skal have det godt hvis de skal have lyst til at kaste den store mængde energi i projektet. De skal synes det er fedt at optræde og komme ud og være en del af den der maskine, som går i takt og laver en strøgparade. De skal opleve alle opgaverne som en stor bunke gulerødder.

Som Lars Søgård betoner, bærer miljøet i Tivoli-Garden præg af at være en arbejdsplads i periferien af mere professionelle arbejdspladser. Som læringsmiljø er det derfor nærliggende at se på garden som et eksempel på et mesterlæremiljø.

Garderne ser sig f.eks. fra starten som garder og ikke som elever. Og ligesom hos en traditionel håndværksmester starter de med perifere og enkle ansvar og opgaver og nærmer sig langsomt de mere centrale og krævende musikalske opgaver og ansvar. Lærerne ser sig ligeledes mere som mestre end som lærere og har en klar funktion som forbilleder i hele forståelsen af hvad det vil sige at være musiker og ikke blot på afgrænsede færdighedsmæssige områder. Den musikdidaktiske systematik er tydeligst på hørelære området, hvor garderne undervises sammen, mens den individuelle instrumentale undervisning synes at være op til den enkelte lærer/mester.

Når Lars Søgård betoner vigtigheden af trivsel, argumenterer han ikke med trivsel i en læringskontekst, men henviser til vigtigheden af trivsel på en arbejdsplads. Så selv om læring er meget højt prioriteret er det ikke læring og undervisning som er gardens egentlige stolthed og identifikation, men den musik, der kommer ud af det.

Tivoli-Garden som læringsmiljø

52

Personalia

Lars Søgaard

Lars Søgaard har været leder af Tivoli-Garden siden 2014, og inden det har han blandt andet høstet erfaring som musikproducer og producent i DR, forestillingsleder og producent på Aarhus Teater samt ledelseserfaring fra det private erhvervsliv indenfor medieproduktion, HR-udvikling m.m.

Lars er cand.phil. i musikvidenskab og MBA i strategi og organisation. Bred musikalsk erfaring som udøvende og som komponist og dirigent.

I dag bruger han dog fortrinsvis sin energi på at udvikle og styrke Tivoli-Garden og det musikalske miljø omkring de unge blæsere og slagtøjsspillere.

Lars Søgård interviewet af Malene Bichel

53

'Skab Nu' - om musik som et