Musikfagets overordnede formål i folkeskolen kan udmærket omfatte alt det jeg taler om ovenfor, det er kun et spørgsmål om tid:
Stk. 1. Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud.
Stk. 2. Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab.
Stk. 3. I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktu-elle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. (Fagformålet for musik - mine markeringer).
Formålet udfoldes inden for tre kompetenceområder: Musikudøvelse, musikalsk skaben og musikforståelse. I forhold til de forløb jeg her har fremhævet, er det især området ’musikforståelse’ som er interessant, selvom jeg forestiller mig at der er mange muligheder for kombinationer med både udfoldelse og skaben.
Kompetenceområdet musikforståelse omfatter fire færdigheds- og vidensområder (Læseplan for musik, trinforløb for 5.-6. klassetrin, musikforståelse):
• Musikoplevelse omhandler elevernes evne til at lytte opmærksomt til musik fra forskellige genrer.
• Musikkens funktion fokuserer på musikkens virkning i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge.
• Analyse fokuserer på elevernes brug af centrale musikalske parameter i analyseøjemed.
• Musikhistorie tager sit udgangspunkt i elevernes arbejde med ud-valgte perioder i musikhistorien.
Også på læreruddannelsen er der grundlag for den tilgang til musikfaget, som jeg har skitseret. I følge studieordningen for musikfaget skal:
’Den studerendes forståelse af musik som kulturbærende og historisk fænomen udvikles og kvalificeres. Der arbejdes med eksemplariske læremidler og aktivitetsfor-mer der bl.a. indebærer at den studerende tilegner sig færdigheder i både at spille og synge, skabe musik, lytte til musik, fortolke og analysere musik og til at reflektere
Gør hvert fag til musikfag...
159
over musikken og musikalske forhold i samfund og kulturliv’. (Studieordningen 2017 – Musikundervisning med musikforståelse – i teori og praksis.)
Hele paletten er altså til stede. Men hvordan får vi den implementeret i skolerne, hvordan vi sikrer et afbalanceret forhold mellem musikudøvelse, musikskabelse og musikforståelse?
I forhold til det perspektiv jeg har anlagt i de foregående afsnit, byder fordelingen mellem de tre kompetenceområder som jeg ser det på nogle overvejelser: Dels er det min erfaring fra møder med musiklærere på skoler og læreruddannelser, at musikfagets performative elementer, primært udøvelse, og i mindre omfang skabelse, er kraftigt opprioriteret, på bekostning af musikforstå elsen. Og da den tilgang jeg anlægger umiddelbart bygger på musikforståelse, ser jeg ikke overraskende et behov for også at sikre netop den dimension af musikfaget. Dels er der grund til at bemærke, at det at beskæftige sig aktivt med musik, at synge, spille og skabe, som jeg ser det også handler om at aktiv lytning. Og dermed flettes det hele sammen.
Endelig er det efter min mening vigtigt at styrke diversiteten i det musikalske input som eleverne får. Jeg er fuldt ud klar over at der findes masser af både dygtige, reflekterede og insisterende musiklærere på de danske skoler, men det er mit indtryk fra mange møder med lærere, at de mange steder oplever et stort forventningspres fra både elever/forældre og kolleger/ledelse om at musikfaget overvejende skal være underholdende, i betydningen at det giver lejlighed til at prøve kræfter med tidens populære numre. Der kan derfor være behov for hjælp til lærerne i forhold til at sikre en bred vifte af musikalske indtryk.
’Bonus’-model? – et ritornel
Inden jeg fortsætter hen mod slutningen vil jeg gerne understrege, at jeg er en stor forkæmper for en stærk musikfaglighed og et stærkt musikfag. Desuden er jeg (selvfølgelig – set i lyset af den tilgang jeg foreslår) også en stor tilhænger af faglige samarbejder og tværfaglighed. Men jeg er OGSÅ, som flere gange antydet, optaget af de muligheder der ligger inden for de andre fag, som en slags ’bonus’.
Hvordan kan musikviden anvendes til at belyse eller uddybe emner fra andre fagområder, og omvendt, hvordan kan andre fag give mulighed for musikalske erkendelser?
Med det begrænsede timetal og det forhold at musikfaget som bekendt ophører omkring 6. klasse, er der brug for andre løsninger. Samtidig tror jeg også, at en
Eva Fock
160
mere flerfaglig tilgang er fagligt berigende i det hele taget. Ved at inddrage musik i de øvrige fag, behøver vi ikke hele tiden finde musiktimer til det, hvilket ville give mulighed for en musikalsk refleksion også blandt de ældre elever, som ikke længere har musik. Og hvis fagene er mere generøse over for hinanden og giver
’viden-gaver’ til hinanden (egentlig til eleverne), bidrager de til et verdenssyn som hænger bedre sammen. Hver gang man sætter foden ned på en anden-faglig trædesten for at nå til en højere erkendelse inden for ens eget fag, ’smitter’ det af og afgiver lidt extra viden hos eleverne.
Realisering
Hvordan kan denne type aktiviteter gennemføres, hvad er der brug for?
Det er næppe realistisk at gennemføre denne type forløb uden en tværfaglig timefordeling, i hvert fald ikke til at begynde med. Lærere har simpelthen ikke den viden som skal til, for at løfte de flerfaglige emner tilstrækkeligt. Men det kan de få!
På læreruddannelserne er der brug for en musikalsk basisviden blandt alle studerende, en slags musikalsk grundpakke (almendannelse), ligesom der er brug for at alle får en minimal forståelse for at kulturhistorie og naturvidenskab er brikker som gennemsyrer vores tilværelse. Dette skal ikke misforstås: Det er ikke mit budskab at alle kan varetage en kvalificeret musikundervisning, slet ikke.
Men det er mit ønske at musik, ud over en stærk særfaglig placering, også kan få en stærk plads i en skoleverden som inddrager fagene der hvor det giver mening for eleverne, så de kan få et indtryk af livets kompleksitet.
Lærerne på både skoler og læreruddannelser skal derfor uddannes til at se denne form for faglige samarbejder som en gevinst, en ressource, ikke som en udhuling af fagligheden. De andre faglærere skal se potentialerne i at inddrage musik i deres undervisning som en kulturel og menneskelig udtryksform og en naturvi-denskabelig dimension i sociale, psykologiske, historiske, naturvinaturvi-denskabelige, tekniske og æstetiske sammenhænge. Der er helt sikkert folk som allerede gør det, for der er en høj grad af autonom originalitet rundt omkring, som mine projektbeskrivelser også viser. Men der kan gøres mere.
Der er også brug for undervisningsmaterialer som lægger op til denne tankegang, og som hjælper lærerne godt på vej.
Gør hvert fag til musikfag...
161
Finale
Jeg håber med disse tanker at have argumenteret for et styrket musikfag, både på læreruddannelsen og på skolerne. Vi befinder os lige nu i en tid hvor der sker en kraftig polarisering mellem de læreruddannede musiklærere og de konservatorieuddannede musikskolelærere, noget også Finn Holst omtaler i denne antologi. Konservatorieverdenen fremhæver behovet for musikalske kompetencer, læreruddannelsen for pædagogiske kompetencer. Med min tilgang og eksemplerne på samtænkning af fagene oplever jeg, at der er endnu en grund til at der skal være en velfunderet musikundervisning på læreruddannelsen. Kun ved at have et stærk musikfag med hele dets bredde af musikforståelse, skaben og udfoldelse, kan musik indgå i samarbejder med de andre fag i skolen, og få en stærk plads i elevernes verdensforståelse. Og lad så endelig skolerne samarbejde med musikskoler, komponister og andre udøvende om de dele af musiklivet, som de er allerbedst til.
Jeg håber også jeg har antydet, at der kan skaffes mere tid til elevernes musiko-pdragelse, ved at snige musikerkendelser ind via andre fag – både for at vinde tid, og fordi der faktisk er en faglig gevinst ved at få nogle andre perspektiver på musik. Vi bør aldrig glemme at musikfagets berettigelse ikke er hverken skemalægning eller kompetencemål, men at det er en del af den almene dannelse af de næste generationer.
I oplægget til denne antologi spørges der bl.a.: ’Hvilke slags musikalske lærings-miljøer er der brug for, for at børn og unge mest optimalt får glæde af musik i deres liv og mulighed for at tage med ejerskab og med ansvar for musik kulturen i fremtiden?’ For mig at se skal eleverne udvikle kompetencer til at forstå den mu-sik de møder på deres vej – uanset om det er som aktivt udøvende, som bevidst publikum eller som mere ubevidste ’lyttere’ i livets forskellige sammenhænge.
Herunder at udvikle kompetencer til at møde den musik de ikke kender så godt.
Og eftersom der er musik alle steder i livet, kan denne læring varetages mange steder, og den kan rumme mange erkendelsestyper.
Det bedste musikalske læringsmiljø jeg kan forestille mig, er der hvor det giver mening - der hvor det er nysgerrigheden som driver værket, der hvor der opstår nye erkendelser, hvor vi møder det uventede. Så mit bedste musikalske læringsrum kan lige så godt være i en historie-, billedkunst- eller håndværk &
designtime, som i en musiktime. Heldigvis.
Eva Fock
162
Referencer
Bak, Kirsten Sass (2002) Om musikalsk dannelse. I: Dannelse (red. Martin Blok Johansen). Århus Universitetsforlag.
Bamford, Anne (2006) The Wow Factor: Global research compendium on the impact of the arts in education. Waxmann Verlag.
Bamford, Anne & Qvortrup, Matt (2006) The Ildsjæl in the Classroom: A review of Danish Arts Education in the Folkeskole. Kunststyrelsen.
Bichel, Malene (2002) Samtale fremmer forståelsen – og forståelse fremmer samtalen. I: Brug koncerten! Temahæfte om skolekoncerter og andre former for levende musik i skolens undervisning. LMS – Levende Musik i Skolen.
Bonde, Lars-Ole (2008) Musik og transfer. Kan musikalsk læring overføres til andre lærings-og livsområder? I: Kognition og pædagogik. 18. årgang nr. 70.
Bonde, Lars Ole (2009) Musik og menneske. Samfundslitteratur.
Christensen, Mogens (2013) Musik under huden – struktureret kreativitet i undervisningen. Dansk Sang.
Espeland, Magne (2007). Compositional process as discourse and interaction: A study of small group music composition processes in a school context. (Ph.d., Høgskolen Stord/Haugesund).
Fagformålet for musikfaget.
Fock, Eva (2006) Øjeblikke i nuet. København: Center for Kulturpolitiske Studier, Danmarks Biblioteksskole.
Fock, Eva (2009) Det glemmer jeg aldrig – et krydstogt i musikformidling. Esbjerg:
VMK Forlag.
Fock, Eva (2010) På tværs af musik. København: Edition Wilhelm Hansen.
Fock, Eva (2016) Musikfaget i centrum – en fortælling om instrumentbygning, musikskoler og musikfaget i folkeskolen. I: Musikskolen #5 (12-16).
Fock, Eva (2017) ’Find din fortælling’ – et skabende, sansende, æstetisk vidensprojekt i folkeskolen. København: Artana.
Graf, Stefan Ting (2006) ’Faglighed og tværfaglighed’. I: Lund, Jens H. og Rasmussen, Torben Nørregaard (red) Almen didaktik – i læreruddannelse og lærerarbejde. Århus: KvaN.
Juncker, Beth (1998) Fra pædagogisk forståelse til æstetisk kvalitet. I: Steen Kabel (red.) Kultur med barnet i Centrum. Kulturens Børn. Kulturministeriet.
Læseplan for musik, trinforløb for 5.-6. klassetrin, musikforståelse.
Nettl, B. (1980) Ethnomusicology: Definitions, directions, and problems. I: E.
May (red.), Musics of many cultures: An introduction (s.1-9). Berkeley og Los Angeles: University of California Press.
Gør hvert fag til musikfag...
163
Nielsen, Frede V. (2004) Musik og transfer: Hvad siger forskningen? For Skolen og for Livet. Om korsang, dannelse og læreprocesser. Festskrift Sangskolen på Sankt Annæ Gymnaisum 75 år. H. Palsmar. København, Sct. Annæ Gymna-sium: 61-83.
Nielsen, Frede V (2007) ’Hvorfor musik? Begrundelser for en almen musikunder-visning’. I: Hvorfor musik? Begrundelser for musikundervisning, DNMPF, s. 38.
Studieordningen 2017 – Musikundervisning med musikforståelse – i teori og praksis.
Noter
1 http://earswideopen.dk/publikationer.html.
2 Læseplan for musik, trinforløb for 5.-6. klassetrin, musikforståelse.
3 Betydningen af store kunstneriske oplevelser er beskrevet af mange, bl.a. filosoffen Mogens Pahuus: ”Kunsten bygger på den erkendelse i vort dagligliv, som er på én gang selverkendelse og omverdensforståelse, og derfor søger man en fremstillingsmåde, en udtryksform, som har kunstnerisk form, thi kun den kunstneriske form kan formidle den involverede, den følelsesmæssige, den af stemthed og holdning bårne erkendelse, som er selvforståelsens og omverdensforståelsens erkendelsestype”. (Pahuus i Bichel, 2002: 9).
4 http://earswideopen.dk/workshop.
5 Ears-on var et udviklingsprojekt i samarbejde med Musikmuseet og Ingeborg Okkels, hvor vi afprøvede forskellige flerfaglige tilgange til instrumentbygning i folkeskolen: https://natmus.dk/
museer-og-slotte/musikmuseet/undervisning/undervisningsmateriale/ears-on.
6 Hos folk som Vygotskij, Piagets, Stern, Bakhtis m.fl.
7 http://www.javagamelan.dk/sites/default/files/LMS-tekst.pdf. Projektet var afledt af arbejdet med et større gymnasieprojekt: ’På tværs af musik’. Fock, Eva (2010).
8 I ’På tværs af musik’ blev fem store historiske hof- og musikkulturer fra verdensscenen introduceret for eleverne: Habsburgernes wienerklassik, persernes radif, andalusiernes nouba, javanernes karawitan og japanernes gagaku. Fock, Eva (2010).
Personalia
Eva Fock
Eva Fock er selvstændig musikkonsulent, har studeret musik ved Aalborg Universitet og musiketnologi ved Amsterdam Universitet.
Eva har forsket i musik blandt unge med indvandrerbag-grund og formidlet musik fra den store verden i en bred vifte af sammenhænge.
Eva er forfatter til flere bøger og undervisningsmaterialer som kombinerer musikalsk udsyn til verden med musikfaglig indsigt. Gennem firmaet ‘Ears Wide Open’ udvikler Eva i dag projekter og ideer til musikunder-visning. Fra firmaet Artana bidrager Eva med kulturpolitiske rapporter.
Hjemmeside: www.earswideopen.dk Email: e.fock@adr.dk
Eva Fock
164