Malloch & Trevarthen (2010) introducerer i deres forskning begrebet ”kom-munikativ musikalitet”, der beskriver den menneskelige musikalitet som en helt fundamental del af menneskets biologiske, psykiske og dermed kommunikative system.
Musicality is a psychobiological capacity that underlies all human communication, including music. It has evolved to become a universal characteristic of human nature.
(Ellen Dissanayake 2010)
Musikalitet er således et psyko-biologisk system vi er født med og som udspringer af den helt livsafgørende kommunikation imellem (præhistoriske) nyfødte spæd-børn og deres forældre og disses evne til igennem vokal, visuel og kinetisk udtryk
'Skab Nu' - om musik som et fundamentalt kommunikativt behov
55
at formidle, justere og afstemme følelser og adfærd for derigennem at styrke samhørighedsfølelsen dem imellem og dermed bl.a. styrke den altafgørende omsorgsfølelse som en måde at øge menneskets overlevelsesmuligheder (Dis-sanayake 2010). Som musiker og komponist kender jeg indgående til musikken som et sprog, der kan forløse mit personlige behov for at kunne dele mit indre følelsesliv og fantasi direkte med andre menneskers indre følelsesliv og fantasi og dermed være stand til at påvirke og justere lytteres indre og ydre liv og skabe en menneskelig samhørighed i tid og rum. Musik er dermed mere end et kulturelt og samfundsmæssigt dannelsesprojekt, men også en medfødt menneskelig kompetence og et behov for med udgangspunkt i en kommunikativ musikalitet (Malloch & Trevarthen 2010) at skabe mellemmenneskelig samhørighed igennem formidling af personlige, følelsesbårne udtryk. Et behov for samhørighed som startede som en overlevelsesmekanisme og som i dag er en uslettelig del af vores menneskelige natur (Dissanayake 2010)
Sammenligner jeg som musiker og komponist de musikalske udtryk som jeg har skabt gennem min karriere som enten har taget udgangspunkt i gengivelse/
fortolkning af andres musik eller skabelsen og formidlingen af min egen selv-skabte musik, står det helt klart for mig, at netop forbindelsen imellem musikken og mit behov for at skabe samhørighedsoplevelser mellem mig selv og andre mennesker står klart tydeligst frem i oplevelserne omkring min egen musik. Det er der vel ikke noget mærkeligt i, at man som musiker/komponist har lettere ved at komme eksplicit i kontakt med de følelser og intentioner, der ligger bag et personligt skabt musikalsk udtryk, og at det kræver langt mere øvelse og abstrak-tionsevne at finde dette i processer hvor man gengiver/fortolker andres musik.
Til gængæld har jeg som modtager/lytter haft lige så berigende samhørigheds oplevelser med musik fra en komponist, der er død for 100 år siden, som med musik skabt i nuet foran øjnene og ørerne af mig.
På baggrund af mange år i musikpædagogikkens tjeneste har jeg stillet mig selv følgende spørgsmål: Overser vi denne musikkens kommunikative oprindelse i den institutionaliserede del af musikpædagogikken i Danmark i dag? Hvordan kan vi skabe en musikpædagogik, der tager udgangspunkt i vores medfødte kommunikative musikalitet og behov for gennem musikken at skabe menneskelige samhørighedsoplevelser?
Skab Nu
Jeg har med projektet Skab Nu sat mig for at undersøge netop dette. Projektets tese er, at børn og unge har en masse musikalske, kreative og skabende kompe-tencer og behov som vi ikke tager nok udgangspunkt i dag og at første skridt er,
Jesper Sveidahl
56
at vi – eleverne og underviserne – får øje på kompetencer og behov for at skabe samhørighedsoplevelser gennem musikalske ud- og indtryk. Grunden til at jeg kalder projektet; Skab Nu er, at jeg har valgt at fokusere på, at vi skaber vores egen musik, da det er afgørende at de unge i dette projekt kommer i kontakt med deres eget indre følelsesliv og fantasi og oplever at kunne bruge deres kommunikative musikalitet til at udtrykke sig for andre. Det er min erfaring, at det er nemmere at komme i kontakt med sig selv og få øje på sine kompetencer i en skabende proces frem for reproducerende proces.
Alt sammen oplevelser som skal danne udgangspunkt for at kunne engagere sig dybere og blive fastholdt længere i musikkens sprog og verden, og opbygge motivationen for at lære at spille på et instrument/flere instrumenter og blive ved med at spille og skabe musik. Et engagement og en fastholdelse der vil gøre eleverne i stand til, at udnytte deres musikalske, skabende og kreative læringspo-tentiale fuldt ud. Jeg vil med dette projekt således forsøge, at vende det fremher-skende musikpædagogiske paradigme, forudsætningspædagogikken, på hovedet og starte - i min begynderundervisning - med det der normalt er endemålet efter mange års øvning: Jeg vil tage udgangspunkt i musik som et personligt/kollektiv kommunikativt udtryk og her ud fra lade den enkelte elevs musikalske/kreative/
instrumentale færdigheder og forståelse, viden og kompetencer vokse.
Forudsætningspædagogik kontra bruger-empowerment
Der er de sidste 10 år sket en voldsom teknologisk udvikling indenfor bl.a. musik-produktionssoftware som bygger på et helt andet musikpædagogisk paradigme end forudsætningspædagogikken: bruger-empowerment. Det nye musiksoftware åbner op for nogle meget enkle, intuitive og lettilgængelige muligheder for at lege og manipulere med musik i et lydligt-miljø, der lyder overbevisende og en lydkvalitet som de unge mennesker kender til fra deres hverdag. Efter allerede få timer ved computeren kan man skabe musik – med stor hjælp fra softwaren - med de musikalske kompetencer og den æstetik man nu engang er rundet af og på den måde få øje på sig selv i det musikalske udtryk. En situation som ift.
forudsætningspædagogikkens logik først kan ske, når man har arbejdet flere år med at mestre musikkens sprog.
Sammenholder man alt dette med, at børn og unge i dag – på godt og på ondt – konstant er online og i gang med at kommunikere med venner, familie og resten af verden mange timer hver eneste dag og dermed konstant er i gang med en for dem ekstremt vigtig identitetsskabende, performativ selvproduktions-proces (Hall & Du Gay, 1996), ser jeg nogle fantastiske muligheder for at koble
'Skab Nu' - om musik som et fundamentalt kommunikativt behov
57
musikundervisningen på dette kommunikative drive. På den måde bliver musik forbundet til deres behov for at kommunikere og dermed til musikkens grundlæg-gende kommunikative ontologi.
Derfor har jeg i mit projekt Skab Nu fokus på at skabe rammer for, at nybegyndere kan blive empowered af musikken og musikundervisningen og kan frisætte alle de musikalske ressourcer og kompetencer de besidder som udgangspunkt for at opbygge en lyst, motivation og nye færdigheder for at kaste sig videre ind i musikken og lære mere af et sprog, der kræver hårdt arbejde og determination.
Jeg har i Skab Nu fokuseret på musikunderviserens 1-2 første møder med forskellige grupper af nybegyndere for at stille skarpt på hvordan man – med forskellige målgrupper – kan arbejde med at de får øje på deres musikalitet og arbejder med afsæt i deres lyst og behov for at udtrykke sig igennem musikken.
At skabe sin egen musik - i fællesskab
En af de vigtigste værktøjer der ligger til grund for dette projekt i forhold til at blive i stand til at hjælpe børn og unge til at få øje på deres egen musikalitet og opleve musikkens muligheder som en kommunikativ platform er, at skabe sin egen musik i nuet. Der af projektets titel; Skab Nu. For mig er det en selvstændig pointe, at man igennem at skabe sin egen musik sammen med andre – hvilket jeg kommer tilbage til lidt senere – i højere grad får mulighed for at opdage sig selv, sit bidrag og udtryk i musikken end ved at spille andres musik. Således er det at skabe sin egen musik ikke finere eller bedre end at spille eller fortolke andres musik, men i dette projekt et kerne didaktisk perspektiv som er knyttet til børnenes opdagelse af musikkens kommunikative ontologi. At komme ind
”direkte fra gaden” i et rum uden andet end sig selv og sin krop, møde rummets musikalske preparation sammen med andre mennesker og efter et par timer gå ud af rummet igen med sin egen musik i hånden er for mig målet med projektet og lige præcis den type oplevelser jeg tror kan inspirere og motivere rigtigt mange børn og unge mennesker til, at ville fortsætte med at udforske musikkens væsen.
At møde andre og skabe musik sammen er et andet kerne fokus i dette projekt. Musik er i høj grad en intens måde at være sammen med andre på, hvor oplevelser af at skabe musik sammen, kan knytte stærke sociale bånd og skabe et særligt tilhørsforhold mellem deltagerne. Oplevelser jeg har tæt inde på livet i forhold til min egen musikalske opvækst i diverse øvelokaler på Sjælland. Lige præcis de stærke fællesskaber oplever jeg også, at bl.a. musikskoler slås meget med i forbindelse med elevernes oftest ret sporadiske og individuelle tilstedevæ-relse på musikskolen. Og her har jeg tit tænkt, at hvad hvis vi her i højere grad
Jesper Sveidahl
58
tog udgangspunkt i allerede eksisterende stærke sociale netværk, så kunne vi starte et helt andet sted i forhold til de sociale tilhørsforhold til musikskolen. Jeg har derfor i Skab Nu helt overlagt skabt grupper som kender hinanden fra andre sociale kontekst primært fra folkeskolen.