Der skal ikke fra min side herske nogen tvivl om at det at deltage aktivt i musi-kalsk udfoldelse kan være fantastisk. Enhver som har lavet sammenspilsprojekter med børn, eller som selv har deltaget orkestre, kor eller bands ved, at musikalsk samvær og det at udtrykke sig gennem musik, måske ligefrem være musikalsk skabende, kan noget helt særligt. Det er da også vigtigt at skolen åbner mulighed for den slags oplevelser (Bamford, 2006). På samme måde er oplevelsen af levende musik på højt niveau en berigelse af de helt store, og en vigtig dimension i livet³. Men hvor ofte taler vi i skolen om, hvad musik gør ved os, for os og med os? For mit eget vedkommende kan tidsopfattelser nærmest kan få fysisk form gennem musik. Musik kan ‘skabe’ et rum, et sted, en tilstand. Musik er følelser og stemninger, og kan hjælpe mig med at udtrykke det som er svært at sætte
Gør hvert fag til musikfag...
149
ord på. Musik er både krop og ånd. Musik er rammen omkring mange af vores ritualer og musik forener natur og æstetik. Det er vigtigt at bevidstgøre eleverne om disse dimensioner også, hjælpe dem til at sætte ord på hvad musik betyder, og på hvordan brugssammenhænge, betydning og udtryk kan hænge sammen.
Det er her, gennem denne brede forståelse af faget, musik for alvor møder skolens øvrige fag.
Mange forskere fra bl.a. musikpsykologi, -terapi, -etnologi, -pædagogik og –socio-logi har gennem årene sat ord på hvad musik er og kan. Lars Ole Bonde opridser i sin bog fra 2011 (Bonde, 2011) en række af disse musiksyn. Han fremhæver bl.a.
en grundmodel, inspireret af Even Ruuds arbejde, hvor de erindrer os om de for-skellige niveauer i vores forståelse af musik: som lyd, som sprog med betydning, som sprog med mening, og som interaktion. Det er i musikkens møde med os mennesker som lyttere, skabere, udøvere og brugere, at musikken får sin mening.
Derfor understreger Bonde og Ruud også, at musikkens mening typisk vil opstå i relationen mellem de forskellige niveauer (Bonde, 2009: 30):
Niveau
Musik-forståelse Fokus Musikkens mulige
virkning 1. fysiologisk Musik som
lyd
2. syntaktisk Musik som sprog med
3. semantisk Musik som sprog med
4. pragmatisk Musik som interaktion
Musicering Musikkens virkning som socialt fænomen: leg,
150
Det er omkring en denne type afklaringer af hvad musik er og betyder, at vi ofte finder argumenter for musikundervisning og ledetråde til indholdet.
En anden helt central person i etableringen af en forståelse for musikformidling, er Frede V. Nielsen, som bl.a. i sit arbejde introducerede fire begrundelsestyper for musikundervisning (Nielsen, 2007: 38):
• Den opdragelsesorienterede begrundelsestype– Musik og musikalsk aktivitet indvirker på os intellektuelt, følelsesmæssigt, kropsligt og socialt. Denne indvirkning kan så at sige nyttiggøres i pædagogisk øjemed (opdragelse ”gennem” musik).
• Den kulturorienterede begrundelsestype – Musik og musikalsk virk-somhed er en vigtig del af vores kultur. Her bliver musik et mål i sig selv (opdragelse ”til musik”) i højere grad end middel til noget andet.
• Den antropologisk orienterede begrundelsestype – Musik og musikalsk virksomhed hører til det grundlæggende forhold at være et menneske og at udvikle sig fuldgyldigt og helt.
• Den æstetisk orienterede begrundelsestype – hvor kunstområderne, herunder musik, repræsenterer udtryks- og erkendemuligheder, som overskrider det verbale og gennembryder vore begrebslige kategorier.
Herved kan musik bidrage til at artikulere det ikke-begrebslige.
Gennem disse begrundelsestypers forskellighed indfanges feltets kompleksitet endnu en gang, men her sat i forhold til en musikdidaktisk praksis. Nielsen taler om ‘legitimeringsstrategier’, hvilket antyder hvordan vi gennem tiden og i forskellige sammenhænge har fundet forskellige begrundelser for fagets eksistens og prioriteringer. Men de forskellige begrundelsestyper fungerer parallelt og kan åbne for forskellige dimensioner af musikfaget og for forskellige faglige interes-sefællesskaber. Dette mange-facetterede syn på musik resonerer godt med en musiketnolog, som synes fagets identitet skal findes i en bred forståelsesramme af musiks betydning.
Musik i alle fag...
Med afsæt i det brede syn på musikforståelse som min musiketnologiske bag-grund havde givet mig, og som blev bekræftet af ovennævnte forskere, over-raskede det mig, i forbindelse med min meritlæreruddannelse, hvor snæver fag-lærernes tankegang generelt var. Mine undervisere i håndværk & design spurgte, i forbindelse med mit valg om at bygge instrumentbygning, om jeg betragtede
Gør hvert fag til musikfag...
151
det som opgave i håndværk & design eller musik – at det var et enten-eller.
Mine underviserne i de alment-pædagogiske fag betragtede på tilsvarende måde musikreferencer som ’spændende’ men ikke relevante i deres fagsammenhæng.
Det var som om der var en særlig berøringsangst, når det drejede sig om musik.
Man skulle være ’musikperson’, for at kunne inddrage musik. Det var på denne baggrund at ideen om at afsøge musikfaget i alle fag opstod. For mens der klart er dele af musiklivet som det kræver fagpersoner til at kunne varetage, så er der også dele som må betragtes som et fælles erfaringsunivers for alle mennesker, og dele vi kan berøre.
Det begyndte som et personligt-fagligt ’benspænd’: At se hvor mange af de opga-ver jeg fik i mine forskellige fag, som kunne tilføres en musikfaglig vinkel, uden at jeg måtte gå på kompromis med opgavens primære faglighed. Jeg udfordrede mig selv (og indirekte mine medstuderende og undervisere) ved at inddrage musik som en dimension i alle mine fag. Undervejs gik det op for mig, hvilke fantastiske potentialer der gemte sig for musikfaglig læring og refleksion i elevernes samlede fagpakke, og for nye dimensioner i andre fag, gennem et musikalsk tilgang.
Samtidig kan denne tilgang til musikfaget måske også hjælpe musikfaget til at flytte sit fokus fra de snævre tidsbundne performance-orienterede kompetencemål hen mod noget alment dannende, som kan varetages af alle skolens fag:
”I det virkelige liv er musik og sang en del af næsten alle de situationer som er væsentlige for dannelsesprocesserne. Deres rolle er forskelligartet, men knyttet til en væsentlig del af de betydninger som skabes i situationerne. Det gælder dan-nelsen af mennesket som socialt og samfundsmæssigt væsen (...) Og det gælder dannelsen på det personlige, individuelle plan.”
(Bak, 2002: 251) Så hvad er det for forskellige faglige møder jeg forestiller mig?