Opgavens overordnede formål har været og udarbejde en værdiansættelse af LEGO, hvor de ikke- finansielle og finansielle value driveres skulle anvendes som forudsætninger for LEGOs fremtidige værdiskabelse.
Den strategiske analyse blev indledt med en analyse af de eksterne forhold, hvor makro- og mirkomiljøet blev behandlet. Makromiljøet kendetegnes ved de forhold, som en LEGO ikke kan påvirke, men som alligevel har indflydelse på LEGOs udvikling og dens muligheder for at skabe værdi. Mikromiljøet kendetegnes ved de faktorer, der kan have indflydelse på LEGOs udvikling og som LEGO selv kan påvirke.
I analysen af makromiljøet blev det påvist, at legetøjsbranchens og LEGOs største udfordring, er kortere livscyklus for produkterne, da børn i højere grad modner hurtigere end tidligere, faldende fertilitetsrate, svag økonomisk vækst på hovedmarkederne og stigende trussel fra elektroniske udbyder, som Sony, Microsoft osv. Endvidere blev det ud fra den makroøkonomiske analyse påvist flere muligheder, som f.eks. stigende middelklasse på verdensplan og ikke mindst i Kina, som LEGO vil gøre til deres tredje største enkelet marked på verdensplan inden for 10 år. Mulighederne jf. den makromiljøet var også en stigende antal ældre, der kunne købe større mængder legetøj til deres børn, børns stigende indflydelse på købsbeslutningerne og ikke mindst LEGOs høje miljøansvarlighed, da forbrugeren i højere grad efterspørger af miljøvenlige produkter.
Analysen af mikromiljøet viste, at konkurrencen i legetøjsbranchen er høj og intensiverende med baggrund i de seneste tendenser i retning af kortere livscyklus for enkelte produkter, høje udgangsbarriere, stigende anvendelse af teknologisk legetøj og stigende udgifter til licensprodukter.
Udgifterne til licensprodukter forventes og være stigende i fremtiden, da licensprodukter forventes og have stor indflydelse på udbuddet af traditionelt legetøj og spil, hvorfor leverandørenes forhandlingsstyrke vurderes, at være stor. Derimod vurderes købernes forhandlingsstyrke overfor LEGO for at være forholdsvis lav, da LEGO har opbygget et stærkt brand og derigennem kundeloyalitet, hvorfor det er svært at forstille sig, at børn erstatter LEGOs legetøj med noget andet.
Dertil kommer, at de mindre legetøjsbutikker og specialbutikker har en lav forhandlingsstyrke overfor LEGO i og med, at deres omsætning kan være afhængig af, at kunne tilbyde LEGOs produkter til konsumenterne. Dette er dog betinget af, at LEGO konstant er i stand til at identificere
børnenes forbrugsmønstre af legetøj og kan derved udvikle og sælge nye produkter, som tilfredsstiller konsumenternes behov.
Herudover vurderes truslen fra substituerende for værende moderat og kan præge LEGOs indtjeningsmuligheder på sigt, da digitale produkter i stigende grad anvendes til leg af børn. Truslen vurderes ikke til at være høj, da slaget af videospil og traditionelt legetøj og spil følges af ad.
Samtidig vurderes truslen fra potentielle indtrængere for værende lav pga. store investeringskrav i produktionsanlæg, de juridiske forhold på de største markeder, knappe ressourcer til at forhandle licenser på plads, svært ved at skaffe hylde plads og ikke mindst manglende muligheden for at opnå overnormale overskud.
I den interne analyse, der blev behandlet i den strategiske analyse, blev LEGOs ressourcer og kompetencer samt konkurrence og vækststrategier vurderet. I dette afsnit blev det påvist, at LEGO af strategiske årsager har investeret massivt i de materielle anlægsaktiver og placeret produktionen tæt på kernemarkederne for at sikre et højt serviceniveau i form af kortere leveringstider. Yderligere mistede LEGO patentretten på LEGO-klodsen i 70’erne og lige siden har LEGO i større eller mindre grad oplevet, at deres produkter blev kopieret af andre firmaer rundt i verdenen. Derfor kæmper LEGOs en ihærdig kamp for at beskytte sit varemærke. Herudover blev det konstateret, at LEGO har mange kompetencer, men at deres kernekompetencer er deres produktudvikling, der skabes via knowhow, der besiddes af LEGOs kompetente medarbejder. Netop produktudvikling har vært afgørende faktor for LEGOS vækst og værdi, da 60 % af LEGO omsætning kommer fra produktudvikling, hvorfor LEGOs konkurrencestrategi ikke er prisen, men differentiering. Det er hermed ikke sagt, at LEGO ikke har fokus på sine omkostninger. I lighed med alle ”for-profit”
virksomheder, vil LEGO holde sine omkostninger under kontrol, da de fleste beslutninger baseres på ”cost-benefit” analyser.
I regnskabsanalysen blev de finansielle value driveres behandlet, der blev indledt med reformulering af koncernregnskaber. Efterfølgende blev der lavet en analyse af den rentabilitetsanalyse af den historiske udvikling i LEGO. Rentabilitetsanalysen viste, at LEGOs egenkapitalforrentning i analyseperioden har vært faldende med baggrund i at de gennemsnitlige nettodriftsaktiver er steget, som følge af investeringer i materielle anlægsaktiver pga. en stigende efterspørgsel af LEGOs produkter. Egenkapitalforrentning alligevel ligger på et højt niveau pga.
udviklingen i ROIC, der har udviklet sig positivt, da overskudsgraden-/driftsoverskud før skat er steget, pga. af en femdobling i omsætning i analyseperioden. Omsætningen i er steget af den årsag,
at LEGO hævede prisen på deres produkter med 15 % primo januar 2014, produktudviklingen og ikke mindst effekten af The LEGO Movie.
Ud fra de ikke finaniselle- og finansielle value driveres blev den fem årige budgetperiode estimeret, efterflugt af terminalperioden, hvor væksten forudsættes, at være konstant. Der hersker ingen tvivl om, at LEGO har vært en stor succes i de sidste mange år, hvorfor det vurderes urealistisk og tro, at denne trend vil forsætte i samme grad, som vi har oplevet indtil nu i budget- og terminalperioden.
På baggrund af det, er alle nøgletal i budgetperioden nedjusteret og terminalværdien er fastsat ud fra, hvad der vurderes realistisk.
Herefter var det muligt, at lave en værdiansættelsen af LEGO, men inden denne fandt sted skulle diskonteringsfaktoren, WACC, fastsættes. Værdiansættelsen af LEGO blev beregnet med udgangspunkt i DCF-modellen og efterkontrolleret med RIDO-modellen, som begge gav det samme resultatet. LEGOs markedsværdi blev estimeret til DKK 119.753 mio. og egenkapitalværdien til DKK 119.131 mio. pr. 31.12.2015 efter at have fratrukket netto finansielle forpligtelser fra LEGOs markedsværdi. Værdien af LEGO blev på afleveringsdatoen estimeret til DKK 122.406 mio. ved fremdiskonteringen betalingsstrømene med egenkapitalomkostningerne og virksomhedsværdien til afleveringsdatoen. Resultatet af værdiansættelsen ligger ikke langt væk fra det amerikanske nyheds- og markedsdatabureau med speciale indenfor finansverden, Bloomberg. Munich Business School estimerer i foråret 2015 LEGOs værdi mellem $ 13,7 mia. og $ 20,17 mia. Det dog vigtigt, at pointere, at resultatet af værdiansættelsen i denne opgave er estimeret ud fra en række forudsætninger, hvorfor fastsættelsen af den estimerede markedsværdi er forbundet med en række usikkerheder. For at vise, hvordan nogle af usikkerhederne kan påvirke værdien af LEGO, introduceredes en følsomhedsanalyse baseret på ændringer i WACC og vækstraten.
Følsomhedsanalysen viste, at værdien af LEGO er meget følsom overfor selv små ændringer i vækstraten og WACC, og at værdien kan spænde mellem DKK 86.496 mio. og DKK 247.298 mio.