god dialog kan bidrage til, at patienterne får afklaret deres holdning og spørgs-mål vedrørende alternativ behandling. Dels fordi der både kan være fordele og ulemper ved at kombinere alternativ behandling med den etablerede behand-ling.
Undersøgelsen viser imidlertid, at langt de fleste brugere – 75 pct. - ikke har talt med en læge om fordele og ulemper ved at bruge alternativ behandling8. Blandt alle undersøgelsens kræftpatienter, dvs. både brugere og ikke-brugere af alternativbehandling er billedet det samme.
Man kunne forestille sig, at patienterne i stedet talte med sygeplejerskerne eller med andet sundhedspersonale om brugen af alternativ behandling, men her er billedet det samme. 71 pct. af brugerne af alternativ behandling har hverken talt med en læge, en sygeplejerske eller med andet sundhedspersonale om fordele og ulemper ved at bruge alternativ behandling.
Det, der især ser ud til at have betydning for, om kræftpatienten har talt med en læge om alternativ behandling, er, hvor i landet patienten kommer fra. Kræftpa-tienter i Jylland har alt andet lige hyppigere talt med en læge om alternativ be-handling end kræftpatienterne i resten af landet. Særlig stor forskel er der på kræftpatienter fra hovedstadsområdet og kræftpatienter i Jylland. Spørgsmålet er, om forskellen skyldes, at lægerne på de jyske sygehuse er mere opmærk-somme på spørgsmålet, eller om de jyske kræftpatienter hyppigere tager spørgsmålet op end patienterne i resten af landet?
2.1.10 Hvad ønsker patienterne at vide mere om?
Ca. hver tredje af undersøgelsens kræftpatienter giver udtryk for, at de har spørgsmål om alternativ behandling, de savner at få besvaret. Det kræftpatien-terne især efterlyser er dokumentation og viden om alternativ behandling, bl.a.
om hvilke former for alternativ behandling der hjælper, og hvilke der kan risi-kere at modvirke effekten af den etablerede behandling. Patienterne efterlyser dels generel viden og overblik over det alternative område, dels mere specifik viden om konkrete former for alternativ behandling, konkrete diagnoser og/eller konkrete følgevirkninger af behandlingen eller sygdommen. De kræft-patienter, der har ønsket det, er efterfølgende blevet kontaktet af en rådgiver fra Kræftlinien for at tale om de pågældende spørgsmål.
2.2 Konklusion
2.2.1 Brug af konkrete former for alternativ behandling
En del af styrken ved denne undersøgelse ligger i, at dataindsamlingen er fore-taget som interview, hvor der er spurgt til brugen af en lang række konkrete former for alternativ behandling. På samme måde er der spurgt til, om konkrete motiver har spillet en rolle i forbindelse med brugen af alternativ behandling.
8 Der kan være tale om forskellige typer af læger fx den praktiserende læge, en sygehuslæ-ge eller en behandler, der anvender alternative metoder, og er uddannet som læsygehuslæ-ge.
De fleste brugere har ikke talt med en læge
eller med andet sund-hedspersonale
Kræftpatienter i Jylland har hyppigere talt med en læge om alternativ behandling
Derved reduceres betydningen af svarpersonernes forskellige opfattelser af, hvad der skal forstås ved alternativ behandling. Det samme gælder betydningen af svarpersonernes tilfældige erindring om eget brug af eller motiv til brug af alternativ behandling, der også reduceres, når man spørger konkret - fx til bru-gen af en bestemt form for alternativ behandling. Samtidig har det i undersøgel-sen været muligt at undersøge flere relevante aspekter af brugen af alternativ behandling blandt kræftpatienter, fordi dens hovedtema netop har været: kræft-patienters brug af alternativ behandling.
2.2.2 Generaliserbarhed
Undersøgelsen bygger på interview med 250 kræftpatienter, der har kontaktet Kræftens Bekæmpelses telefonrådgivning Kræftlinien. Den belyser derfor først og fremmest brugen af alternativ behandling blandt brugerne af Kræftlinien.
Sammenlignet med danske kræftpatienter som helhed er Kræftliniens brugere kendetegnet ved at omfatte relativt mange kvinder og kræftpatienter under 60 år. Grupper der i højere grad anvender alternativ behandling end mandlige kræftpatienter og kræftpatienter over 60 år. Resultaterne kan dermed ikke uden videre generaliseres til at gælde alle danske kræftpatienter.
Fordelen ved at tage udgangspunkt i Kræftliniens brugere er, at vi formentlig får et godt billede af handlingsmønsteret og holdningerne med hensyn til alter-nativ behandling hos morgendagens og fremtidens kræftpatienter. Her vil et højt informationsniveau, brug af alternativ behandling og ønsket om at deltage aktivt i en dialog om behandlingsmulighederne antagelig spille en stadig mere fremtrædende rolle.
2.2.3 Konklusion
Over halvdelen af undersøgelsens kræftpatienter har brugt en eller flere former for alternativ behandling. Specielt alternativ behandling i form af naturlæge-midler, kosttilskud og ekstra tilskud af vitaminer og mineraler er meget brugt.
Hertil kommer specielt akupunktur, zoneterapi, afspænding og visualisering.
Det er altså ikke de mere ekstreme former for alternativ behandling, der først og fremmest er i høj kurs blandt kræftpatienterne. Samtidig viser undersøgelsen, at kræftpatienterne ikke fravælger den etablerede behandling, men snarere bruger alternativ behandling som et supplement til den etablerede behandling.
Set ud fra brugernes vurdering er det især akupunktur, zoneterapi, alternative kostvejledere, visualisering og bøn, der har hjulpet dem på den ene eller den anden måde. Det er især de brugere, der har brugt én af disse former for alterna-tiv behandling, der peger på, at de har haft glæde af at bruge alternaalterna-tiv behand-ling. Der skal større og videnskabelige undersøgelser til for at vurdere holdbar-heden af disse resultater, men det er bl.a. interessant, at flere videnskabelige Generaliserbarhed
Kræftliniens brugere – og fremtidens kræftpati-enter
Alternativ behandling i form af piller eller lign.
bruges mest
Især brugere af aku-punktur, zoneterapi, alternative kostvejlede-re, visualisering og bøn mener, de har haft glæde af alternativ behandling
undersøgelser tyder på, at akupunktur virker smertestillende og i nogle tilfælde kan lindre bivirkninger ved kvalme og opkast fra kræftbehandlingen9.
Samlet set mener den ene halvdel af de kræftpatienter, der har brugt alternativ behandling, at de har haft glæde af det, enten i kraft af direkte påvirkning af kræftsygdommen eller følgerne af den eller i kraft af andre fordele. Den anden halvdel afviser eller er skeptiske over for, om det har været tilfældet. Samtidig med at mange kræftpatienter prøver alternativ behandling i en eller anden form, forholder de sig altså kritisk til, om det gavner dem.
Det kan imidlertid være dyrt og uoverskueligt at bevæge sig ud på det alternati-ve marked, og en del brugere ser ud til at haalternati-ve forholdsvis store udgifter til al-ternativ behandling – i vidt omfang uden sikker viden om, hvorvidt de vil kun-ne få glæde af det.
Det er derfor åbenlyst, at der er et stort behov for yderligere forskning, viden og rådgivning på området. Kræftpatienterne efterlyser dokumentation og viden om, hvad der kan hjælpe dem, og hvad der kan risikere at modvirke effekten af den etablerede behandling. Der efterlyses ikke blot generel viden, men også mere specifik viden om konkrete former for alternativ behandling, konkrete kræftdiagnoser og konkrete følgevirkninger af behandlingen eller sygdommen.
Samtidig er det påfaldende få, der har talt med en læge om fordele og ulemper ved at supplere den etablerede behandling med alternativ behandling.
Alt i alt peger undersøgelsen således på behovet for:
− tilvejebringelse af yderligere viden og dokumentation om alternativ be-handling
− tilbud om kvalificeret rådgivning om alternativ behandling
− styrkelse af dialogen mellem patienter, sundhedspersonale og alternative behandlere om alternativ behandling
Kræftens Bekæmpelse har taget og forventer at tage yderligere initiativer på disse områder. Det vil bl.a. ske i forbindelse med den løbende udbygning af Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om alternativ behandling på www.cancer.dk/alternativ , i forbindelse med aktiviteter om alternativ behand-ling på Kræftrådgivningerne i hele landet, og i forbindelse med fortsatte initia-tiver til at fremme dialogen mellem patienter, sundhedspersonale og alternative behandlere10.
9 Deng & Cassileth (2005), Vickers & Cassileth (2001), Shen et. al. (2000), Ezzo et. al.
(2005).
10 Kræftens Bekæmpelses hidtidige initiativer omfatter bl.a. oprettelse af hjemmesiden om alternativ behandling, en seminarrække om alternative behandlingsformer, workshops om musik og meditation, forskningsprojekter om alternative behandlingsformer, samarbejde med ViFAB om udarbejdelse af oversigtsartikler (reviews) om udvalgte former for alterna-tive metoder og præparater, oprettelse af en forskningsdatabase om alternativ behandling til brug for sundhedspersonale, rådgivere, alternative behandlere og den informationssøgende patient/pårørende, samt kurser, foredrag og artikler om alternativ behandling.
Kræftpatienterne for-holder sig kritiske til effekten
Dyrt og svært
Behov for forskning, viden og rådgivning
3 Kræftpatienters brug af alternativ behandling
Hvor mange af undersøgelsens kræftpatienter bruger alternativ behandling?
Blandt hvilke grupper bruges der især alternativ behandling, og hvilke former for alternativ behandling er der først og fremmest tale om? Det belyses i det følgende.
Interviewerne indledte spørgsmålene om kræftpatienternes brug af forskellige former for alternativ behandling med at sige: Jeg vil starte med at nævne nogle forskellige former for alternativ behandling eller naturmedicin for dig. Vi vil godt vide, om du har brugt noget af det, OGSÅ selv om det IKKE har noget med kræftsygdommen at gøre, Det, vi godt vil vide, er, om du har brugt noget af det, EFTER du fik at vide, at du havde kræft.
Undersøgelsen afspejler således brugen af alternativ behandling efter kræftdi-agnosen – uanset om denne brug har været rettet imod kræftsygdommen eller andre sygdomme eller lidelser eller har haft andre årsager.
3.1 Over ½ af kræftpatienterne har brugt alternativ behandling efter kræftdiagnosen
Alt efter hvordan man afgrænser alternativ behandling har mellem 55 og 75 pct.
af undersøgelsens kræftpatienter anvendt en eller flere former for alternativ be-handling, efter de har fået konstateret kræft.
Tages der udgangspunkt i en bred afgrænsning af begrebet – dvs. alternativ be-handling i bred forstand – oplyser 75 pct. af kræftpatienterne, at de har brugt alternativ behandling, efter de fik kræftdiagnosen. Til forskel fra den smalle og mere traditionelle afgrænsning af alternativ behandling medregnes brugen af vitaminer - ud over en daglig vitaminpille - samt fiskeolie, grøn the dagligt og en række fysiske eller mentale teknikker - afspænding, yoga, meditation, visua-lisering og tai chi eller qi qong - i denne brede afgrænsning af alternativ be-handling.
Oversigt 3.1 giver et samlet billede af hvilke former for alternative produkter, behandlingsformer og teknikker, der indgår i den brede afgrænsning af alterna-tiv behandling – og hvordan denne adskiller sig fra en mere smal afgrænsning af begrebet. Den smalle afgrænsning af begrebet svarer formentlig i højere grad Problemstillinger i dette
kapitel
Brug af alternativ be-handling efter kræftdi-agnosen
55 – 75 pct. har anvendt alternativ behandling
Bred afgrænsning
til, hvad der almindeligvis opfattes som alternativ behandling i dagens Dan-mark.
Oversigt 3.1. Oversigt over de to forskellige afgrænsninger af alternativ behandling, der er anvendt i undersøgelsen.
Behandlingstype
-ud over en alm. vitaminpille
Q10 √
Andre vitaminer el. mineraler √
Alternativ kostvejleder √ √
Andre former for behandling √ √
Naturmedicin
Naturlægemidler m. plantehormoner √ √
Tilskud af soya √ √
Indtagelse af mistelten √ √
Hajbrusk √ √
Ipe Roxo √ √
Ginseng √ √
Melatonin √ √
Kinesiske urter el. medicin √ √
Fiskeolie el. omega3 fedtsyrer √
Rød solhat (echinacea) √ √
Life Spice Vital √ √
Andre typer naturmedicin √ √
Teknikker
*: Dette produkt er der ikke direkte spurgt til i undersøgelsen, men det er nævnt af en del kræftpatienter (2-3%) under ’andre typer af naturmedicin’.
Tages der udgangspunkt i den smalle afgrænsning af alternativ behandling oplyser 55 pct. af kræftpatienterne, at de har brugt alternativ behandling, efter de fik kræftdiagnosen (
Figur 3.1) - her er som nævnt ikke medregnet brugen af vitaminer, fiskeolie, grøn the dagligt eller de nævnte teknikker.
Smal afgrænsning
Figur 3.1. Andelen af kræftpatienter, der har brugt alternativ behandling efter kræftdiagnosen.
75%
55%
56%
63%
68%
60%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Alternativ behandling i bred forstand (bred afgrænsning) Alternativ behandling i traditionel forstand
(smal afgrænsning)
Alternativ behandling i traditionel forstand + grøn the dagligt
Alternativ behandling i traditionel forstand + fiskeolie
Alternativ behandling i traditionel forstand + vitaminer (udover daglig vitaminpille) Alternativ behandling i traditionel forstand +
fysiske og mentale teknikker
Procentgrundlag: 250 kræftpatienter
Brugen af de forskellige former for alternativ behandling
Blandt de forskellige hovedgrupper af alternativ behandling er brugen af natur-lægemidler og kosttilskud, tilskud af vitaminer og mineraler udover en daglig vitaminpille og behandling med alternative behandlingsmetoder hos en behand-ler de mest udbredte (Figur 3.2).
Figur 3.2. Andelen af kræftpatienter, der har brugt forskellige former for alterna-tiv behandling ,efter de fik konstateret kræft.
54%
42%
47%
37%
23%
6%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Naturlægemidler og kosttilskud
Naturlægemidler og kosttilskud - ekskl.
fiskeolie og grøn the
Vitaminer / mineraler
Alternative behandlingsmetoder
Teknikker (Afspænd, Yoga, Meditation
o.l.)
Alternativ kostvejleder
Procentgrundlag: 250 kræftpatienter
3.1.1 Naturlægemidler og kosttilskud
54 pct. af kræftpatienterne har brugt naturlægemidler eller kosttilskud (incl.
grøn the dagligt og fiskeolie) efter de fik konstateret kræft. Ses der bort fra bru-gere, der alene har brugt grøn the dagligt og fiskeolie, har 42 pct. af kræftpati-enterne brugt de øvrige former for naturlægemidler og kosttilskud11.
Det er især fiskeolie og omega3-fedtsyrer, der bruges af mange (33 pct. af samtlige kræftpatienter). Samtidig har omkring en tiendedel af kræftpatienterne anvendt ginseng (11 pct.), grøn the dagligt (11 pct.) eller Life Spice Vital (9 pct.). For de øvrige former for naturlægemidler eller kosttilskud fremgår brugen af Figur 3.3.
Spørgsmålene om brug af de enkelte former for naturlægemidler eller kosttil-skud blev i interviewet formuleret på følgende måde: Siden du fik kræftdiagno-sen, har du da brugt nogle af de former for naturmedicin eller kosttilskud, jeg nævner nu?
11 Denne gruppe omfatter også brugere af grøn the dagligt og fiskeolie – blot ikke brugere, der alene har brugt grøn the dagligt og fiskeolie.
Naturlægemidler og kosttilskud
Figur 3.3. Brug af naturlægemidler og kosttilskud efter kræftdiagnosen.
54%
42%
33%
11%
11%
9%
6%
5%
4%
4%
3%
3%
2%
2%
2%
2%
2%
1%
17%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Naturlægemidler og kosttilskud - samlet Naturlægemidler og kosttilskud - samlet
ekskl. fiskeolie og grøn the Fiskeolie eller omega3-fedtsyrer
Ginseng
Grøn the dagligt
Life Spice Vital
Rød solhat (echinacea)
Ipe Roxo
Naturlægemidler med plantehormoner
Hajbrusk
Hvidløgspulver
Aloe vera
Ingefær
Ginkgo biloba
Tilskud af soya
Indtagelse/Injektion af mistelten
Kinesiske urter eller medicin (ikke grøn the)
Melatonin
Andre typer af naturmedicin
Figuren viser de former for naturlægemidler og kosttilskud, der er stillet spørgsmål om i undersøgelsen (med und-tagelse af Hvidløgspulver, Aloe vera, Ingefær og Ginkgo biloba, der blev nævnt af en del kræftpatienter under
’andre typer naturmedicin’ – og efterfølgende er ’trukket ud’ af gruppen ’andre typer’ og vises for sig selv). Mht.
naturlægemidler med plantehormoner blev der nævnt 3 eksempler: Melbrosia, Angelica eller Remifemin. Pro-centgrundlag: 250 kræftpatienter.
Herefter blev der et for et spurgt til de enkelte naturlægemidler og kosttilskud, der er vist i Figur 3.3. Dog med undtagelse af: Hvidløgspulver, Aloe Vera, In-gefær og Ginkgo Biloba, som der ikke blev spurgt direkte til, men som en del kræftpatienter nævnte under gruppen ’andre typer af naturmedicin’. I opgørel-sen i Figur 3.3 er disse produkter således trukket ud af kategorien ’andre typer af naturmedicin’.12
3.1.2 Vitaminer og mineraler
Alt i alt har 47 pct. af kræftpatienterne brugt vitaminer og mineraler efter de fik kræftdiagnosen – udover hvad der svarer til indholdet af en daglig vitaminpille.
Figur 3.4. Brug af vitaminer og mineraler – udover daglig vitaminpille – efter kræftdiagnosen.
47%
28%
16%
16%
14%
12%
10%
9%
7%
4%
21%
0% 10% 20% 30% 40% 50%
Vitaminer / mineraler - samlet
C-vitamin*
Selen*
E-vitamin*
Longovital
D-vitamin*
Zink*
A-vitamin*
Q10
Betacaroten Andre vitaminer eller mineraler*
Figuren viser de former for vitaminer og mineraler, der er stillet spørgsmål om i undersøgelsen. * : For disse vita-miner / vita-mineraler er der spurgt til brugen ”udover hvad der er i en almindelig vitaminpille”. Procentgrundlag: 250 kræftpatienter.
12 For de typer af naturmedicin / kosttilskud, der ikke direkte blev spurgt til i forbindelse med interviewet – men alene som ’andre typer af …’ - kan brugen være lidt undervurderet sammenlignet med de former for naturmedicin / kostilskud der blev nævnt direkte.
Ekstra tilskud af vitami-ner og mivitami-neraler
Især ekstra C-vitamin er blevet brugt af mange af undersøgelsens kræftpatienter (28 pct.). Først og fremmest indtaget i form af tabletter. 89 pct. af de kræftpati-enter som har fået tilskud af C-vitamin (svarende til 25 pct. af samtlige kræftpa-tienter i undersøgelsen) har således fået tilskudet i form af tabletter. 6 pct. af C-vitamin-brugerne (svarende til 2 pct. af samtlige kræftpatienter i undersøgelsen) har fået det som pulver, 4 pct. af C-vitamin-brugerne (svarende til 1 pct. af samtlige kræftpatienter i undersøgelsen) har fået det i form af injektioner.
Udover C-citamin er der relativt mange, der har brugt Selen (16 pct.), E-vitamin (16 pct.), Longovital (14 pct.), D-E-vitamin (12 pct.), Zink (10 pct.) og A-vitamin (9 pct.).
De enkelte vitaminer og mineraler, der er vist i Figur 3.4 blev i interviewet nævnt ét for ét, og for hver enkelt vitamin / mineral blev kræftpatienterne bedt om at svare på spørgsmålet: Siden du fik kræftdiagnosen, har du da fået tilskud af: xxxx. For de vitaminer / mineraler, der er mærket med en * i figuren er der spurgt til brugen, udover hvad der er i en almindelig vitaminpille.
Som det fremgår, oplyser 21 pct., at de har anvendt ’andre vitaminer eller mine-raler, udover hvad der er i almindelig vitaminpille’. Især B-vitamin nævnes re-lativt hyppigt under andre vitaminer og mineraler.
3.1.3 Behandler, der har anvendt alternative behandlingsmetoder 37 pct. af kræftpatienterne har været hos en behandler i eller uden for sund-hedsvæsenet, hvor de er blevet behandlet med alternative behandlingsmetoder.
Især akupunktur er blevet anvendt af en del kræftpatienter (20 pct.), siden de fik stillet kræftdiagnosen. Og selv om akupunktur opfattes som alternativ behand-ling, viser undersøgelsen, at mange af kræftpatienterne har fået akupunktur-behandlingerne af en læge. 43 pct. af de patienter, der har fået akupunktur siden kræftdiagnosen, oplyser således, at de har fået behandlingen af en læge13! En anden stor gruppe af patienter har fået akupunktur hos en alternativ behandler (37 pct.). Herudover oplyser 10 pct., at de har fået akupunktur af en sygeplejer-ske og 6 pct. oplyser, at de har fået akupunktur af en fysioterapeut. Endelig op-lyser 6 pct. af brugerne, at de ikke kender behandlerens profession14.
Udover akupunktur har relativt mange kræftpatienter været hos behandlere, hvor de er blevet behandlet med zoneterapi (14 pct.) eller healing (10 pct.). For de øvrige alternative behandlingmetoder er andelen af brugere noget lavere (Figur 3.5).
13 I undersøgelsen har vi ikke spurgt til hvilken type af læge, der er tale om. Det fremgår derfor ikke af undersøgelsen, hvorvidt der er tale om en behandler med lægelig baggrund, om den praktiserende læge eller om en sygehuslæge.
14 Summen af procent-andelene er større end 100, dels fordi den enkelte kræftpatient kan have fået akupunktur-behandling af flere behandlere, dels fordi den enkelte behandler i princippet kan have flere professioner.
C-vitamin
Behandler
Akupunktur
Zoneterapi og healing
Figur 3.5. Behandling med alternative behandlingsmetoder hos behandler – i eller uden for sundhedsvæsenet – efter kræftdiagnosen.
37%
20%
14%
10%
5%
5%
4%
4%
4%
2%
2%
1%
0%
5%
0% 10% 20% 30% 40%
Alternativ behandlingsmetode - samlet
Akupunktur
Zoneterapi
Healing Massage hos en alternativ behandler
(ikke fysioterapeut)
Kinesiologi
Irisanalyse
Bøn
Homøopati
Biopati
Musikterapi
Hypnose
Aromaterapi Andre former for behandling af behandlere
uden for det alm. sundhedsvæsen
Figuren viser de alternative behandlingsmetoder hos behandlere, der er spurgt til i undersøgelsen, idet udtrykket
’nåleakupunktur’ dog blev anvendt om akupunktur. Procentgrundlag: Alle undersøgelsens 250 kræftpatienter.
Spørgsmålene om brug af de enkelte former for alternative behandlingsmetoder blev i interviewet formuleret på følgende måde: Siden du fik kræftdiagnosen, har du da været hos behandlere, der behandlede dig ved hjælp af: (den speci-fikke behandlingsmetode nævnes). Herefter blev der én for én spurgt til de
be-handlingsmetoder, der fremgår af Figur 3.5 (idet udtrykket ’nåleakupunktur’
blev anvendt om akupunktur).
3.1.4 Fysiske og mentale teknikker
23 pct. af kræftpatienterne har praktiseret en eller flere former for fysiske eller mentale teknikker, dvs. afspænding, yoga, meditation, visualisering, tai chi eller qi qong siden de fik stillet kræftdiagnosen.
Især afspænding er blevet benyttet af mange (17 pct.), men også visualisering (12 pct.) og meditation (10 pct.) er blevet brugt af en del af undersøgelsens kræftpatienter (Figur 3.6).
Figur 3.6. Brug af fysiske og mentale teknikker efter kræftdiagnosen
23%
17%
12%
10%
5%
1%
0% 5% 10% 15% 20% 25%
Alternative teknikker - samlet
Afspænding
Visualisering
Meditation
Yoga
Tai Chi eller Qi Qong
Figuren viser de teknikker, der er spurgt til i undersøgelsen. Procentrundlag: Alle undersøgelsens 250 kræftpatien-ter.
Spørgsmålene om brug af de enkelte teknikker blev i interviewet formuleret på følgende måde: Til sidst har jeg nogle spørgsmål til nogle teknikker, man selv
Spørgsmålene om brug af de enkelte teknikker blev i interviewet formuleret på følgende måde: Til sidst har jeg nogle spørgsmål til nogle teknikker, man selv