Femte Akt
O, knus dit eget Hjerte, lad dets Blod med Taarer blandes, fældede i Anger
over den Rædselsdaad, som du begik, hvis Slank besmitter Sjælens Inderste med slige store, frygtelige Synder, at ingen Medynk kan uddrive dem,
"men kun din milde Frelsers Naade, Faustus!
Hans Blod alene tvætter Synden af.
F a u s t u s . Hvor er du, Faustus? Du Usalige!
Hvad har du gjort? Du er fordømt, fordømt!
Fortvivl og dø! Hør, Helved fordrer sit og brøler: ,Faustus, kom! Din Time slaar!*
Ja, Faustus kommer, han tilhører dig!
( M e p h i s t o p h i l i s r æ k k e r ^ h a m e n D o l k . ) D e n g a m l e M a n d .
Stands, gode Faustus, stands din raske Haand.
Jeg ser en Engel svæve over dig, beredt at gyde Frelsens fulde Skaal
ned i din Sjæl! O, bed om Naade, Faustus, lad ej Fortvivlelsen faa Magt i dig!
F a u s t u s .
O Ven, hvor trøster du min bange Sjæl!
Gaa, lad mig tænke paa min Synd i Enrum.
D e n g a m l e M a n d .
Jeg gaar, min Faustus, men med Hjærtet tungt:
jeg frygter, at din Sjæl vil gaa til Grunde.
(Gaar.) F a u s t u s .
Fordømte Faustus! Hvor er Naaden nu?
Jeg angrer, og paa samme Tid fortvivler;
Helved og Himmel strides i mit Bryst.
Hvorledes skal jeg undgaa Dødens Snarer?
vm. t
Chr. Marlowe M e p h i s t o p h i l i s .
Ve dig, Forræder, ve! Din Sjæl skal bøde for din Ulydighed imod min Fyrste.
Gør Bod! Hvis ej, jeg sønderriver dig!
F a u s t u s .
Ven Mephistophilis, o bed din Flerre, at han tilgiver min Fripostighed,
saa vil jeg med mit Blod igen bekræfte det Løfte, jeg har givet Lucifer.
M e p h i s t o p h i l i s .
Gør saa, og gør det med oprigtigt Hjærte, forinden større Straf din Brøde følger,
F a u s t u s .
Og, kære Ven, pin denne gamle Skurk, som vover at forlokke mig til sligt, pin ham og lad ham dybest i sin Sjæl vort Helveds frygteligste Kvaler føle!
M e p h i s t o p h i l i s .
Hans Tro er stor; hans Sjæl jeg ej kan ramme, men kan jeg skade ham paa Legemet,
saa gør jeg det, skønt det kun lidt betyder.
F a u s t u s .
End én Ting tilstaa mig, min brave Tjener, at jeg kan stille Hjærtets hede Attraa:
den skønne Helena, som nys jeg saå, lad mig faa hende til min Elskerinde;
den Salighed, som hendes Favn mig lover, vil slette alle disse Tanker ud
og faa mig til at holde, hvad jeg svor.
M e p h i s t o p h i l i s .
Hvad du endog forlanger af mig, Faustus, et Øjeblik derefter er det sket.
H e l e n a k o m m e r .
Doktor Faustus. 6 7
F a u s t u s .
S a a v a r d e t B l i k , f o r h v i s S k y l d t u s i n d S k i b e i Hærfærd drog mod Trojas stolte Tinder! — Dit Kys vil gøre mig udødelig! —
(Kysser hende.) Min Sjæl udsuges fast af dine Læber —
0 Helena, giv mig min Sjæl igen!
Her vil jeg dvæle; denne Mund er Himlen, og alt er Støv, som ej er Helena.
'Den gamle Mand træder ind.) Jeg er din Paris, for min Elskovs Skyld
skal WHtenberg i Trojas Sted udplyndres;
jeg kæmper med den svage Menelaus og bærer paa min Hjælmbusk dine Farver;
selve Achilles saarer jeg i Hælen, og vender saa tilbage for et Kys, O, du er skønnere end Aftenhimlen, 1 tusind Stjerners Straaleskønhed klædt!
Den Flammedragt, i hvilken Jupiter sig viste for den arme Semele,
kan ikke lignes ved din Skønheds Glans!
Du, du alene skal min Elskte være!
( F a u s t u s o g H e l e n a g a a ) . D e n g a m l e M a n d .
Fordømte Faustus! Du Elendige, som udelukker Naaden fra din Sjæl, og prøver, om du ej kan fly fra Dommen!
( D j æ v l e v i s e s i g . ) Den stolte Satan vil nok friste mig.
I denne Ovn vil Gud min Troskab prøve, men jeg skal triumfere over Helved.
Du frække Djævel! Med et haanligt Smil betragte Englene dit Nederlag.
Bort, Helved, bort! Jeg flygter til min Gud.
( D j æ v l e n e t o r s v i n d e t i l d e n e n e S i d e ; d e n g a m l e M a n d gaar bort til den anden Side.)
5 *
68 Chr. Marlowe A n d e n S c e n e .
F a u s t u s k o m m e r m e d S t u d e n t e r n e . F a u s t u s .
Ak, I Herrer!
F ø r s t e S l j u d e n t , Hvad skader eder, Faustus?
F a u s t u s .
Ak, min kære Stuekammerat, havde jeg levet med dig, saa havde jeg levet endnu! Men nu dør jeg en
€vig Død. Se dér, kommer han ikke? Kommer han ikke?
A n d e n S t u d e n t . Hvad mener I, Faustus?
T r e d j e S t u d e n t .
Maaske han er bleven syg paa Grund af altfor megen Ensomhed.
F ø r s t e S t u d e n t .
Hvis saa er, kan vi skaffe Læger til at helbrede ham. — I er overmæt, det er det hele; vær blot ikke bange, min Ven.
F a u s t u s .
j®? Gr overmæt af Dødssynder, som har bragt baade Legeme og Sjæl i Fordømmelse.
A n d e n S t u d e n t .
Saa vend Blikket mod Himlen, Faustus; husk, at Guds Naade er uendelig.
F a u s t u s .
Men Faustus' Synd kan aldrig opnaa Tilgivelse;
Slangen, som fristede Eva, kan maaske blive frelst, men Faustus ikke. O, I Herrer, hører mig taalmodigt og skælver ikke ved min Tale! Skønt mit Hjærte sukker og bæver ved Erindringen om, at jeg har levet ved dette Universitet i tredive Aar, o, saa gid jeg aldrig havde set Wittenberg, aldrig havde læst en Bog! Alle de Vidundere, jeg har gjort, og som hele Tyskland, ja hele Verden
Doktor F&UBtus. 6 9
kan aflægge Vidnesbyrd orn, for dem har Faustus mistet baade Tyskland og Verden, ja Himlen selv, Himlen, Guds Sæde, den Velsignedes Trone, Glædens Rige; og nu maa jeg blive i Helvede for evig. Helvede, o Helvede for evig! Kære Venner, hvad skal der blive af Faustus,
naar han er i Helvede for evig?
T r e d j e S t u d e n t .
Faustus, endnu er der Tid til at bede til Gud.
F a u s t u s
Til Gud, hvem Faustus har afsvoret! Til Gud, hvem Faustus har bespottet! O min Gud, jeg vilde gærne græde, men Djævelen opsuger mine Taarer. Saa bryd da frem, Blod, i Stedet for Taarer! Ja, Liv og Sjæl!
O, han standser min Tunge! Jeg vilde gærne løfte mine