F a u s t u s .
Nej, Herre, men da Aktæon døde, efterlod han eder sine Horn. — Mephistophilis, gaa!
( M e p h i s t o p h i l i s g a a r . )
^ c R i d d e r e n .
Nej, skal I til at mane, saa gaar jeg.
(Gaar.) F a u s t u s .
Jeg skal ret straks tales ved med eder, fordi I af
brød mig saadan. — Her ere de, min naadige Herre.
M e p h i s t o p h i l i s k o m m e r t i l b a g e m e d A a n d e r i S k i k k e l s e af Aleksander den store og hans Elskede.
K e j s e r e n .
Herr Doktor, jeg har hørt sige, at denne Dame, medens hun levede, havde en Vorte eller et Modermærke paa Halsen; hvordan skal jeg faa at vide, om det er sandt eller ej?
F a u s t u s .
Eders Højhed kan dristig gaa hen og se ad.
K e j s e r e n .
Dette er sikkert ingen Aander, men hine to afdøde fyrstelige Personers virkelige Legemer.
A a n d e r n e f o r s v i n d e ) F a u s t u s .
Vil eders Højhed im behage at sende Bud efter den Ridder, som nys var saa venlig imod mig?
K e j s e r e n . Kald paa ham, en af eder!
i^En af Følget gaar.) R i d d e r e n k o m m e r t i l b a g e m e d e t P a r H j o r t e t a k k e r p a a
Hovedet.
Doktor Faustua. 57 K e j s e r e n .
Hvad er delte, Ilerr Ridder? Føl paa dit Hoved!
R i d d e r e n . Du nederdrægtige, fordømte Skurk, opfostret i en skummel Klippehule!
Sligt vover du imod en Adelsmand?
^ Tag disse Takker bort, Elendige!
F a u s t u s .
O, ikke saa rask. Herre! det haster ikke. Husker I, hvordan I drillede mig under min Samtale med Kejseren ? Nu tænker jeg, I har faaet eders Løn derfor.
K e j s e r e n .
Gode Herr Doktor, lad ham for min Skyld slippe;
han har bødet tilstrækkeligt.
F a u s t u s .
Min naadige Herre, ikke saa meget paa Grund af den Fornærmelse, han tilføjede mig her i eders Nærværelse, som for at more eder, har Faustus paa en værdig Maade hævnet sig paa denne ondskabsfulde Ridder; og da det er alt, hvad jeg ønsker, er jeg villig til at lade ham slippe; — og I, Herr Ridder, hav I for Fremtiden Re
spekt for lærde Folk! — Mephistophilis, hæv Fortryllelsen.
(M e ph istophilis tager Takkerne bort). Nu, min ædle Herre, da jeg har gjort min Pligt, tager jeg ydmygt Afsked.
K e j s e r e n .
Farvel, Herr Doktor; men vent en rig Belønning af mig, førend 1 rejser.
( K e j s e r e n , R i d d e r e n o g F ø l g e t g a a . ) A n d e n S c e n e .
F a u s t u s o g M e p h i s t o p h i l i s k o m m e . F a u s t u s .
Med sagte, fast umærkelige Fjed
gaar Tiden, men dens Fart kan ikke standses;
68 Chr. Marlowø den korter ubønhørlig mine Dage, og snart vil min Betalingstime slaa.
Saa lad os derfor, Mephistophilis, vende tilbage til vort Wittenberg.
M e p h i s t o p h i l i s . Befaler du at ride eller gaa?
F a u s t u s .
Til vi er komne paa den anden Side af denne skønne Slette, vil jeg gaa.
E n H e s t e h a n d e r k o m m e r . H e s t e h a n d l e r e n .
Nu har jeg gaaet hele Dagen og ledt efter denne Herr Fustibus. Men der er han, ved Gud. — Guds Fred, Herr Doktor!
F a u s t u s . Hvad, Hestehandleren! Vel mødt!
H e s t e h a n d l e r e n .
Hør, Herre, jeg har bragt jer fyrretyve Daler for jer Hest.
F a u s t u s .
Det kan jeg ikke sælge den for; hvis du vil have den for halvtreds, saa tag den.
H e s t e h a n d l e r e n .
Ak, Herre, jeg ejer ikke mere! — Jeg beder jer, læg et godt Ord ind for mig!
M e p h i s t o p h i l i s .
Jeg beder jer, lad ham faa den; han er en brav Fyr og har et haardt Udkomme med hverken Kone eller Børn.
' F a u s t u s .
Naa, lad gaa da! Giv mig Pengene. ( H e s t e h a n d l e r e n giver Faustus Pengene). Min Staldkarl skal overlevere dig den. Men jeg maa sige dig én Ting. førend du faar den: du maa ikke paa nogen Maade ride den ud i Vandet.
Doktor Faustus. 59 H e s t e h a n d l e r e n .
Hvorfor det, Herre? Vil den ikke drikke af alt Vand?
F a u s t u s .
Jo vist vil den drikke af alt Vand; men rid den ikke ud i Vandet; rid den over Hæk eller Grøft eller hvor du vil, men ikke ud i Vandet.
H e s t e h a n d l e r e n .
Godt, Herre. — Afsides.) Det kan man kalde en god Handel; jeg sælger ikke den Hest for fyrretyve Daler. — (Højt. Naa, Guds Fred, Herre; jeg faar den nok udleveret af Staldkarlen. Men hør, Herre, hvis Hesten bliver syg, saa vil I nok sige mig, hvad der er i Vejen med den?
F a u s t u s .
Bort, Slyngel! Tror du, jeg er Hestedoktor?
H e s t e h a n d l e r e n g a a r . )
— Nu er du da fordømt til Døden, Faustus!
Alt nærmer du dig stærkt din sidste Stund — Fortvivlelsen forvirrer mine Tanker;
kom, milde Søvn, bring Ro i dette VMrvar! — Christus benaaded Røveren paa Korset;
hvil, Faustus, hvil dig ud i denne Tanke.
(Falder i Søvn paa en Stol.) Hestehandleren kommer tilbage, helt vaad og grædende.
H e s t e h a n d l e r e n .
Ak, ak. Doktor Fustibus! Selve Doktor Lopus var ved Gud aldrig Mage til Doktor. Han her har givet mig et afførende Middel, som har ført fyrretyve Daler af mig; dem faar jeg aldrig mere at se. Som det Asen, jeg var, vilde jeg ikke lade mig raade af ham. thi han sagde jo, at jeg ikke maatte ride den ud i Vandet;
men jeg troede, at min Hest havde en eller anden sjælden Egenskab, som han ikke vilde have, at jeg maatte faa at vide, og jeg dumdristige unge "Mand red den ud i det dybe Gadekær ved Enden'af Byen. Men næppe var
60 Chr. Marlowe
jeg kommen midt ud i Gadekæret, før min Hest forsvandt, og jeg sad paa en Visk Hø, og aldrig i mit Liv har jeg været saa nær ved at drukne. Men jeg skal finde den Doktor og faa mine fyrretyve Daler igen, eller ogsaa skal jeg gøre ham det til den dyreste Hest — — Men dér har vi jo hans Hvalp. — Hej, du, hvor er din Herre?
M e p h i s t o p h i l i s .
Hvad vil I ham. Herre? I kan ikke faa ham i Tale nu.
H e s t e h a n d l e r e n . Jamen jeg vil tale med ham.
M e p h i s t o p h i l i s . Han sover; kom igen en anden Gang.
H e s t e h a n d l e r e n .
Jeg vil tale med ham nu, eller ogsaa vil jeg slaa hans Ruder ind, saa de skal klirre ham om Ørene.
M e p h i s t o p h i l i s .
Jeg siger dig, han har ikke sovet i otte Nætter.
H e s t e h a n d l e r e n .
Om han saa ikke havde sovet i otte Uger, vil jeg dog tale med ham.
M e p h i s t o p h i l i s . Se, her ligger han og sover.
H e s t e h a n d l e r e n .
Ja, det er ham. — Gud være med jer, Herr Doktor, Herr Doktor, Herr Doktor Fustibus! Fyrretyve Daler, fyrretyve Daler for en Visk Hø!
M e p h i s t o p h i l i s . Du kan jo se, han hører dig ikke.
H e s t e h a n d l e r e n .
Halløj ! halløj ! (Raaber ham ind i kJret.) Hvad, vil du ikke vaagne? Jeg skal min Tro nok faa dig vaagen.
(Trækker Faustus i Benet og river det løs.) Ak, jeg er for
tabt! Hvad skal jeg gøre?
Doktor Fauatud. 61 F a u s t u s .
O rnit Ben, mit Ben! — Hjælp, Mepliistophilis!
Kald paa Bysvendene! — Mit Ben, mit Ben!
M e p h i s t o p h i 1 i s.
Af Sted for Retten med dig. Slyngel!
H e s t e h a n d l e r e n .
O Gud, Herre, lad mig gaa, saa skal I faa fyrretyve Daler til.
M e p h i s t o p h i 1 i s.
Hvor er de?
H e s t e h a n d l e r e n .
Jeg har dem ikke hos mig; kom til mit Herberge, saa skal I faa dem.
M e p h i s t o p h i l i s .
Skynd dig af Sted. ( H e a t e h a n d l e r e n l ø b e r b o r t . ) F a u s t u s .
Er han borte? Lad ham løbe! Faustus har sit Ben igen, og Hestehandleren, tror jeg, en Visk Hø for sin Møje; dette Puds skal koste ham fyrretyve Daler til.
W a g n e r k o m m e r . F a u s t u s .
Naa, Wagner, hvad nyt bringer du?
\ V a g n e r .
Herre, Hertugen af Vanholt udbeder sig Æren af dit Selskab.
F a u s t u s .
Hertugen af Vanholt! En brav Herre, ligeoverfor hvem jeg ikke bør vise mig karrig med min Kunst. — Kom, Mephistophilis, lad os gaa til ham.
(De gaa.) T r e d j e S c e n e .
H e r t u g e n o g H e r t u g i n d e n a t V a n h o l t , F a u s t u s o g Mephistophilis komme.
H e r t u g e n .
Tro mig, Herr Doktor, denne Morskab har højligt behaget mig.
62 Chr. Marlowe F a u s t u s .
Min naadige Herre, det glæder mig, at I er tilfreds.
— Men I, Frue, morer eder maaske ikke herover. Jeg har hørt, at Kvinder til Tider længes efter et eller andet Lækkeri; hvad ønsker I, Frue? Sig mig det, og I skal faa det.
H e r t u g i n d e n .
Tak, godeHerr Doktor; og da jeg sei* eders høflige Ønske om at behage mig, vil jeg ikke skjule for eder, hvad mit Hjerte længes efter; hvis det nu var Sommer og ikke Januar og Vintrens døde Tid, vilde jeg ikke forlange nogen bedre Ret end et Fad modne Vindruer.
F a u s t u s .
O, Frue, det er intet! — Gaa, Mephistophilis!
f M e p h i s t o p h i l i s g a a r . ) F a u s t u s .
Selv om det var noget større end dette, skulde I faa det, hvis det kunde glæde eder.
M e p h i s t o p h i l i s k o m m e r t i l b a g e m e d D r u e r . F a u s t u s .
Her ere de. Frue. Behager I at smage paa dem?
H e r t u g e n .
Tro mig, Herr Doktor, dette undrer mig mere end alt det andet, hvorledes I i Vintrens døde Tid, i Januar Maaned, er kommen til disse Druer.
F a u s t u s .
Med eders Naades Tilladelse, Aaret er fordelt i to Kredse over hele Verden, saa at naar det er Vinter her hos os, er det Sommer i den modsatte Kreds, som for Eksempel i Indien, Saba og endnu fjærnere Lande i Østen; og ved Hjælp af en hurtig Aand, som staar under min Befaling, har jeg faaet dem bragt herhen, som I ser, — Hvad synes I om dem. Frue? Ere de gode?
H e r t u g i n d e n .
Tro mig, Herr Doktor, det er de bedste Druer, jeg nogensinde i mit Liv har smagt.
Doktor Faastus. 63 F a u s t u s .
Det glæder mig, at I er tilfreds med dem, Frue.
H e r t u g e n .
Kom, min Gemalinde, lad os gaa ind; I maa give denne lærde Mand en god Belønning for den store Venlig
hed, han har vist eder.
H e r t u g i n d e n .
Det vil jeg, min Gemal; saa længe jeg lever, vil jeg være ham forbunden for hans Høflighed,
F a u s t u s . Jeg takker eders Naade ydmygt.
H e r t u g e n .
Kom, Herr Doktor, følg os og modtag eders