H VORVIDT ER TILDELINGEN AF STATSSTØTTE UNDER COVID-19 MIDLERTIDIG ?

48 dækkes af staten. Modsætningsvist er der støtteformer, der i bedre grad kan være med til at sikre, at støtten tildeles midlertidigt. Dette har Kommissionen taget højde for ved at indføre en step-up mekanisme, såfremt statsstøtten tildeles i form af egenkapitalinvestering, da denne mekanisme sikrer et trinvist øget afkast.¹⁶⁴ Ligeledes sikrer denne mekanisme incitamentsstrukturer, der bevirker, at den støttemodtagende virksomhed vil have incitament til at købe staten ud.¹⁶⁵ Det er derfor en vigtig forudsætning, at støtten er midlertidig, såfremt de negative effekter skal opvejes af de positive effekter ved statsstøtte.

Omvendt kan der argumenteres for, at det afkast, som medlemsstaten kan opnå ved at tildele statsstøtte i form af egenkapitalinvestering, vil øge medlemsstaternes incitament til at tildele statsstøtte. Dette sikrer hermed, at medlemsstaterne går ind og støtter de nødlidende virksomheder, og derfor vurderes denne step-up mekanisme at være med til at øge medlemsstaternes incitament til at give statsstøtte, hvilket understøtter prisoner’s dilemma-problematikken.¹⁶⁶

Det kan på baggrund af ovenstående lægges til grund, at den ekstraordinære tildeling af statsstøtte under COVID-19 fører til en prisoner’s dilemma situation, hvilket kan starte et statsstøttekapløb mellem medlemsstaterne. Medlemsstaterne vælger at tildele statsstøtte for at sikre egne interesser og tænker dermed ikke på det fælles bedste, hvorfor der opstår tvivl omkring, hvorvidt den totale velfærd sikres gennem de midlertidige rammebestemmelser.

49 bane vil anvende støtten mere efficient, hvilket vil have en positiv indvirkning på den totale velfærd.¹⁶⁷ Medlemsstaterne har mulighed for løbende at overvåge hinandens transaktioner i forbindelse med støttetildelingen, hvorfor der kan argumenteres for, at der er tale om et spil med flere runder. Dette giver hermed et overblik og en gennemsigtighed i tildelingen af støtte.¹⁶⁸ På trods af at spillet gentages af flere forskellige runder, så er der stadig en antagelse omkring, at medlemsstaterne vælger deres strategier simultant, da hver runde er et nyt prisoner’s dilemma spil.¹⁶⁹

Det vil derfor undersøges, om tildelingen af statsstøtte kan anses som et finit spil og dermed midlertidigt, eller om der er tale om et infinit spil, hvor slutdatoen for spillet ikke kendes.

Medlemsstaterne vil som udgangspunkt have incitament til at blive ved med at give statsstøtte.

Imidlertid er spørgsmålet, om de over tid vil afvige fra denne strategi og dermed stoppe tildelingen af statsstøtte.¹⁷⁰

I et finit spil er der et begrænset antal runder, og det er her en forudsætning, at agenterne med sikkerhed ved, hvornår spillet præcist vil slutte. Ved at agenterne ved, hvornår spillet vil slutte, vil de i sidste runde handle som i et prisoner’s dilemma spil, og dermed ender de i en Nash ligevægt, hvor de ikke samarbejder. Givet udfaldet i sidste runde af spillet, vil agenterne have incitament til at handle på samme måde i andensidste runde, og dermed ender de i samme Nash ligevægt. Dette fortsætter helt op til første runde, hvilket betyder, at de vil have den samme strategi i alle runder, og dermed tænker de udelukkende på egne interesser frem for fælles interesser hele spillet igennem. Dermed har det ikke nogen betydning, at spillet bliver gentaget i et bestemt antal runder, da det blot er et prisoner’s dilemma spil, som bliver gentaget i flere runder.¹⁷¹

167 Se afsnit 2.2.3 ovenfor.

168 Se Kommissionens hjemmeside for Offentlig søgning i databasen for gennemsigtighed i statsstøtte

https://webgate.ec.europa.eu/competition/transparency/public?lang=da, sidst besøgt 15. maj 2021, jf. Anden ændring af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 13, fodnote til pkt. 86 i Konsolideret udgave af de midlertidige rammebestemmelser.

169 Se afsnit 2.3.1 ovenfor.

170 Baird, Gertner & Picker 1994, s. 167-169.

171 Baird, Gertner & Picker 1994, s. 167.

50 Holdes denne type af spil op imod statsstøttetildelingen under COVID-19 kan der argumenteres for, at de midlertidige rammebestemmelser har et fast antal runder i kraft af deres form som midlertidige. Til trods for at bestemmelserne er blevet ændret og forlænget over flere omgange, indeholder hver version en udløbsdato.¹⁷² Medlemsstaterne ved derfor, hvornår de ikke længere kan give denne ekstraordinære statsstøtte, og dermed kan der argumenteres for, at der er et bestemt antal runder. Modsætningsvist kan det diskuteres, om usikkerheden omkring krisen og dens varighed kan føre til, at der alligevel er tale om et infinit spil med et ubegrænset antal runder.

Til trods for definitionen af at have et ubegrænset antal runder, skal det dog bemærkes, at der er en vis sandsynlighed for, at spillet alligevel ender efter hver runde, hvilket kan opstilles som følgende: (1 - d), hvor d er sandsynligheden for at spillet vil fortsætte i flere runder. Det antages, at hver spiller værdsætter payoff’et i den nuværende periode højere end payoff’et i en fremtidig periode. Dette betyder, at for hver runde bliver payoff’et beregnet med en diskonteringsfaktor 𝛿, som skal sørge for at værdien i den fremtidige periode reflekterer værdien i den nuværende periode. Værdien af payoff for hver runde beregnes ved at diskontere payoff, og herefter gange dette med sandsynligheden for at spillet fortsætter i et ubegrænset antal runder.¹⁷³

Gentages prisoner’s dilemma uendeligt, så kan der være mulighed for, at ligevægten kan ændre sig, som følge af at medlemsstaterne kan vælge at koordinere deres adfærd. Dette kan de enten gøre ved at anvende en grim trigger strategi eller en tit for tat strategi. Ved grim trigger strategien, så vil parterne koordinere deres adfærd, indtil en af parterne afviger, hvorefter denne part vil blive straffet i alle efterfølgende perioder, og parterne vil derfor ikke vende tilbage til at koordinere deres adfærd.¹⁷⁴ Tit-for-tat strategi svarer til grim trigger strategien, idet der straffes for afvigelse fra strategien, dog straffes én afvigelse kun i én efterfølgende periode, og dermed ikke i alle efterfølgende perioder.¹⁷⁵

172 Se blandt andet Anden ændring af de midlertidige rammebestemmelser 2020, hvor udløbsdatoen for statsstøtte i form af Covid-19 rekapitaliseringer er d. 30. juni 2021, jf. s. 8 om pkt. 48 i Konsolideret udgave af de midlertidige rammebestemmelser.

173 Baird, Gertner & Picker 1994, s. 50, 167-169.

174 Baird, Gertner & Picker 1994, s. 169-171.

175 Baird, Gertner & Picker 1994, s. 171-173. Se også Hendrikse 2003, s. 292.

51 Usikkerheden omkring, hvornår COVID-19 situationen reelt set er forbi, er med til at skabe grundlaget for, at der er tale om et infinit spil. Krisen har som udgangspunkt ikke en definitiv slutdato, også selvom støtten under de midlertidige rammebestemmelser kun kan tildeles i en begrænset periode. Dog er denne periode blevet forlænget flere gange under ændringerne til de midlertidige rammebestemmelser.¹⁷⁶ Det er dermed usikkert, hvor længe det er nødvendigt at tildele denne ekstraordinære statsstøtte, og dermed er det også uvist, hvor mange gange udløbsdatoen for de midlertidige rammebestemmelser fortsætter med at blive udskudt.

Da der er tale om et infinit spil, så danner dette grundlag for, at ligevægten i spillet potentielt set over tid ville kunne ændre sig, jf. diskussionen ovenfor omkring tit for tat og grim trigger strategierne. Dog er der visse betingelser, der skal være til stede, før der skabes et grundlag for et muligt samarbejde mellem medlemsstaterne. For at strategierne skal kunne opretholdes, så kræver dette, at medlemsstaterne kan se, at de andre afviger den koordinerede adfærd og herefter agerer på baggrund af denne observation. Dette kan være svært at gennemføre i praksis, idet der er mange medlemsstater i den internationale samhandel, der så vil skulle koordinere deres adfærd. Ligeledes er det svært at koordinere, hvem der straffer, såfremt der sker en afvigelse fra den koordinerede adfærd, og om der blot skal straffes i en periode eller i alle efterfølgende perioder. Diskonteringsfaktoren er også afgørende for, om medlemsstaterne vil have incitament til at påtage sig ovenstående strategier. Er diskonteringsfaktoren høj, så vil medlemsstaterne have incitament til at påtage sig strategierne, hvilket gør det muligt at koordinere adfærd. Dette betyder, at medlemsstaterne ved en høj diskonteringsfaktor kan opnå et højere payoff i nuværende periode ved at koordinere i forhold til at afvige fra koordineringen, og de vil dermed ikke have incitament til at afvige.¹⁷⁷ Det er derfor en vigtig forudsætning for medlemsstaternes mulige samarbejde, at diskonteringsfaktoren er høj.

Selvom der er tale om et infinit spil, hvilket som udgangspunkt giver mulighed for at ændre ligevægten i et prisoner’s dilemma, så kan dette dog være vanskeligt i en situation som

176 Se her Fjerde ændring af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 1, pkt. 3, omkring forlængelse indtil d.

30. juni 2021 for de generelle foranstaltninger og forlængelse af rekapitaliseringer til d. 30. september 2021, samt senere forlængelse i Femte ændring af de midlertidige rammebestemmelser 2021 til d. 31 december 2021, jf. s. 2, pkt. 8.

177 Baird, Gertner & Picker 1994, s. 169-171.

52 19 pandemien. De forudsætninger og betingelser, der skal være til stede for at koordinering af adfærd kan ske, er vanskelige at opfylde under en situation som COVID-19, da det er svært at observere, hvornår de enkelte medlemsstater afviger fra den koordinerede adfærd, samt hvem der skal straffe for de eventuelle afvigelser. Den manglende mulighed for at observere de andre medlemsstaters adfærd gør, at mekanismerne bag grim trigger og tit for tat strategierne ikke kan anvendes fuldt ud. Det kan dermed lægges til grund, at det under COVID-19 situationen er svært at opretholde en koordineret adfærd mellem medlemsstaterne, hvorfor dette stiller spørgsmålstegn ved, om formålet omkring en fælles økonomisk indsats i de midlertidige rammebestemmelser er realistisk, idet medlemsstaterne altid vil sikre egne interesser frem for at arbejde mod det fælles bedste.