H VAD ER HJEMLEN TIL DE MIDLERTIDIGE RAMMEBESTEMMELSER ?

Formålet med de midlertidige rammebestemmelser er at sikre, at medlemsstaterne hurtigere kan gennemføre akutte støtteforanstaltninger til virksomheder med likviditetsproblemer som følge af COVID-19 situationen.¹⁸⁰ Det altovervejende udgangspunkt er, at statsstøtte eller støtte i form af statsmidler, der fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at give visse virksomheder en økonomisk fordel, anses som værende uforenelige med det indre marked i det omfang, at det påvirker samhandlen mellem medlemsstaterne, jf. Art. 107, stk. 1 TEUF.

Statsstøttereglerne indeholder dog visse undtagelser, der oplister, hvornår støtte alligevel kan anses som foreneligt med det indre marked, herunder navnlig art. 107, stk. 2 og 3 TEUF. Disse undtagelsesbestemmelser er også udgangspunktet for de ekstraordinære støtteforanstaltninger under COVID-19 krisen.¹⁸¹ De midlertidige rammebestemmelser er dermed med til at give en rettesnor for, under hvilke betingelser støtteforanstaltningerne kan anses som værende forenelig med det indre marked i forbindelse med COVID-19 krisen. De midlertidige rammebestemmelser er udarbejdet i henhold til art. 107, stk. 3, litra b TEUF, der regulerer støtteforanstaltninger, som

180 Første udgave af de midlertidige rammebestemmesler 2020, s. 3-4, pkt. 11, 16 og 18.

181 Første udgave af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 2, pkt. 6.

56 har til formål at fremme virkeliggørelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse eller afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.¹⁸²

Vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse kan karakteriseres som projekter, hvorved det er muligt at samle finansielle ressourcer, ekspertise, viden og økonomiske aktører fra hele EU.

Projekternes formål er hermed at afhjælpe betydelige markedssvigt og andre samfundsmæssige udfordringer, som uden dette projekt ikke ville kunne afhjælpes.¹⁸³ Kommissionen har på denne baggrund vurderet, at COVID-19 situationen kan afhjælpes ved en tæt europæisk koordinering af støtteforanstaltninger, hvorved det indre marked kan holdes intakt, hvilket sikrer en hurtigere genopretning af økonomien.¹⁸⁴

Det er en vigtig forudsætning, at støtteforanstaltningerne faktisk bidrager til et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse. Et projekt af fælleseuropæisk interesse defineres således, at det enten indebærer en række af medlemsstaternes fælles indsats for at bekæmpe en fælles trussel, eller at projektet udgør en del af et transnationalt europæisk program, hvor en række medlemsstaters regeringer i fællesskab vælger at lave en samordnet aktion.¹⁸⁵

Ovenstående fortolkning af, hvornår et projekt er af fælleseuropæisk interesse kan ligeledes understøttes af Kommissionens meddelelse af 2014/C 188/02. Kommissionens fortolkning af, hvad der er foreneligt med det indre marked, er relevant at tage højde for, idet Kommissionen har beføjelse til at varetage løbende undersøgelse af statsstøtteordninger, som findes i de enkelte medlemsstater, jf. art. 108, stk. 1 TEUF. Ligeledes har Kommissionen beføjelse til at træffe afgørelser omkring, hvorvidt støtte ydet af en stat kan anses for at være forenelig med det indre marked eller ej. Herefter kan medlemsstaten på opfordring af Kommissionen forpligtes til at ændre eller ophæve støtteforanstaltningen inden for en tidsfrist fastsat af Kommissionen, jf. art.

182 Første udgave af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 4, pkt. 16.

183 Meddelelse fra Kommissionen 2014/C 188/02 om ”Kriterier for analysen af, hvorvidt statsstøtte til fremme af gennemførelsen af vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse er forenelig med det indre marked“, udstedt den 20. juni 2014, pkt. 28.

184 Første udgave af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 3, pkt. 10.

185 De forenede sager 62/87 og sag 72/87, Exécutif Régional Wallon og SA Glervabel mod Kommissionen, Saml 1988, s. 1595, præmis 22. Se ligelede præmis 25, hvor det statueres, at støtteforanstaltningen faktisk skal bidrage til et vigtigt projekt af fælleseuropæisk interesse, og det derfor ikke er tilstrækkeligt, hvis støtteforanstaltningen blot potentielt kan indebære, at der bringes en ny teknik i anvendelse.

57 108, stk. 2 TEUF. Ovenstående danner baggrund for, at Kommissionens meddelelser kan anvendes som fortolkningsbidrag i fortolkningen af art. 107, stk. 3, litra b TEUF.

I Kommissionens meddelelse af 2014/C 188/02 fastlås det, at projektet skal involvere flere medlemsstater, samtidig med at det kommer en væsentlig del af EU til gode, og dermed ikke kun være begrænset til de medlemsstater, som finansierer projektet. Derudover understreges det, at det pågældende projekt skal bidrage til et eller flere EU-mål på en konkret, klar og identificerbar måde. Samtidigt skal det have en væsentlig indflydelse på EU’s konkurrencedygtighed, bæredygtig vækst, sociale udfordringer eller værdiskabelsen i hele EU.¹⁸⁶ Støtten skal ligeledes have en form for nødvendighed og forholdsmæssighed med det pågældende projekt. Det er her en betingelse, at projektet ikke skal kunne gennemføres uden støtten, eller det blot kan gennemføres i mindre omfang eller på en måde, hvor de samme forventede fordele vil blive betydeligt begrænset. En støtteforanstaltning kan derfor kun anses som værende proportionel, såfremt mindre støtte ikke vil kunne medføre samme resultat. Derudover må den pågældende støtte ikke blive brugt til dækning af omkostninger, som en virksomhed vil have anvendt på projektet under alle omstændigheder. Ligeledes må støtten heller ikke blive brugt til kompensation for den sædvanlige forretningsmæssige risiko, som en økonomisk aktivitet medfører.¹⁸⁷

Derudover er det vigtigt, at en potentiel konkurrencefordrejning bliver forebygget ved, at medlemsstaten forelægger dokumentation for, at den pågældende støtteforanstaltning er det korrekte politiske instrument til at opfylde projektets formål. Såfremt et mindre fordrejende politisk instrument vil kunne anvendes til at opnå samme resultat, vil den pågældende foreslåede støtteforanstaltning ikke blive anset som hensigtsmæssigt. I denne forbindelse vil en afvejningstest¹⁸⁸ være relevant at anvende til at afgøre, om støtteforanstaltningen kan anses som værende forenelig med det indre marked. Dette betyder, at de negative konsekvenser såsom

186 Meddelelse fra Kommissionen 2014/C 188/02, pkt. 14-17.

187 Meddelelse fra Kommissionen 2014/C 188/02, pkt. 28.

188 Se nærmere om Kommissionens balancetest i deres Handlingsplan på statsstøtteområdet ”Mindre og bedre målrettet statsstøtte: en reformplan for 2005–2009” , Bruxelles, den 7.6.2005, KOM(2005) 107 endelig, pkt. 18-23.

Formålet med denne test er dermed at øge gennemsigtigheden i Kommissionens praksis, ensrette vurderingen af støtteforanstaltningens forenelighed med undtagelsesbestemmelsen i art. 107, stk. 3 b TEUF, samt gøre den mere i overensstemmelse med økonomisk teori.

58 konkurrencefordrejningen og samhandelspåvirkningen skal være begrænset, samtidig med at de skal opvejes af de positive virkninger af støtten i form af bidraget til målet af fælleseuropæisk interesse. Ved analysen af konkurrencefordrejningen vurderes støttens forventede indvirkning på konkurrencen mellem virksomheder på de aktuelle markeder, samt på markeder i forudgående og efterfølgende led. Risikoen for henholdsvis overkapacitet, markedsafskærmning og markedsdominans bliver ligeledes vurderet i denne afvejningstest.¹⁸⁹

For at kunne anvende undtagelsesbestemmelsen i art. 107, stk. 3, litra b TEUF er det ligeledes en forudsætning, at støtten skal afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstatsøkonomi. Det følger af retspraksis, at den alvorlige forstyrrelse i en medlemsstats økonomi skal påvirke enten hele eller en vigtig del af økonomien i den pågældende medlemsstat. Det er således ikke tilstrækkeligt, at det blot er en region eller et specifikt territorium i medlemsstaten, der bliver påvirket. Dette stemmer ligeledes overens med princippet omkring, at undtagelsesbestemmelsen i art. 107, stk. 3, litra b TEUF skal fortolkes strengt.¹⁹⁰

Denne undtagelsesbestemmelse er blot blevet anvendt af Kommissionen få gange tidligere, blandt andet under finanskrisen i 2008. Her blev det for første gang statueret, at der var tale om en global krise, der havde en så alvorlig karakter for medlemsstaternes økonomi og finansmarkederne generelt, at Kommissionen kunne anvende undtagelsesbestemmelsen som hjemmel til støtteforanstaltningerne. Der blev i denne forbindelse indført midlertidig regulering af statsstøtte, som muliggjorde støtte til blandt andet redning og omstrukturering af den hårdtramte finansielle sektor i flere medlemsstater.¹⁹¹

Det kan derfor på baggrund af ovenstående lægges til grund, at COVID-19 pandemien opfylder de strenge betingelser, der skal være til stede, for at art. 107, stk. 3, litra b TEUF kan finde anvendelse. Kommissionen har derfor anvendt denne hjemmel til at udstede de midlertidige

189 Meddelelse fra Kommissionen 2014/C 188/02, pkt. 40-43.

190 Jf. De forenede sager T-132/96 og T-143/96, Freistaat Sachsen m.fl. mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, præmis 167. Se også Sag 730/79 Philip Morris Holland BV mod Kommissionen, dom af 17. september 1980, præmis 25.

191 Se her Meddelelse fra Kommissionen 2008/C 270/02 om Statsstøttereglernes anvendelse på foranstaltninger truffet over for pengeinstitutter i forbindelse med den aktuelle globale finanskrise, udstedt 25. oktober 2008, pkt.

8.

59 rammebestemmelser, der skal agere som rettesnor for, hvordan medlemsstaterne sikrer at tildele støtte i overensstemmelse med det indre marked, samt art. 107, stk. 3, litra b, TEUF.¹⁹²De midlertidige rammebestemmelser har derfor til formål at sikre muligheden for at forfølge fælleseuropæiske interesser i forbindelse med at sikre en hurtig og effektiv opretning af økonomien, hvilket skal være med til at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.

Det fremgår derfor af nedenstående analyse, hvilke betingelser Kommissionen ligger til grund for, at en støtteforanstaltning i form af statsligt ejerskab kan anses som værende foreneligt med det indre marked.