• Ingen resultater fundet

H VILKE HENSYN LIGGER BAG STØTTEBERETTIGELSES - OG ADGANGSBETINGELSERNE ?

KAPITEL 4 – INTEGRERET ANALYSE

4.2 H VILKE HENSYN LIGGER BAG STØTTEBERETTIGELSES - OG ADGANGSBETINGELSERNE ?

Kommissionens midlertidige rammebestemmelser er udstedt med hjemmel i art. 107, stk. 3, litra b TEUF.279 Formålet med nærværende afsnit er at klarlægge, hvad der ligger bag definitionen ”en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi" i henhold til art. 107, stk. 3, litra b TEUF, med henblik på at udlede, hvilke hensyn støtteberettigelses- og adgangsbetingelserne søger at sikre.

Denne hjemmel giver mulighed for at tildele ekstraordinær statsstøtte under COVID-19 pandemien, såfremt dette er med henblik på at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.280 Kommissionen uddyber ligeledes, at COVID-19 udbruddet påvirker alle medlemsstater, samt virksomhederne i de enkelte medlemsstater, hvorfor statsstøtte i en begrænset periode anses som værende forenelig med EU’s indre marked.281 Formålet med den ekstraordinære statsstøtte er at sikre en afhjælpning af den likviditetsmangel flere virksomheder oplever grundet de inddæmningstiltag, som medlemsstaterne har iværksat for at nedsætte smittespredningen.282

Det fremgår af art. 107, stk. 3, litra b TEUF, at støtte kan erklæres forenelig med det indre marked, såfremt denne har til formål at sikre afhjælpning af en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi. Det følger af den juridiske analyse, at dette indebærer en forstyrrelse af hele eller blot en vigtig del af økonomien i en medlemsstats. En forstyrrelse af en medlemsstats økonomi indebærer derfor ikke, at det blot er ét bestemt territorie eller én bestemt region der er

278 Særberetning af Den Europæiske Revisonsret ”Kontrollen med statsstøtte til finansielle institutioner i EU: Der er behov for et kvalitetstjek“, 2020, s. 48-49.

279 Se afsnit 3.1 ovenfor.

280 Første udgave af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 4, pkt. 17.

281 Første udgave af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 4, pkt. 18.

282 Første udgave af de midlertidige rammebestemmelser 2020, s. 2, pkt. 9.

94 påvirket.283Dette er også en vigtig forudsætning for anvendelsen af de midlertidige rammebestemmelser, idet der ydes støtte i overensstemmelse med denne undtagelsesbestemmelse.284

Kommissionen har forsøgt at sikre, at støtten, der ydes i forenelighed med art. 107, stk. 3, litra b TEUF, også er i forenelighed med økonomisk teori. Dette fremgår også af Kommissionens Handlingsplan på statsstøtteområdet, hvor der er udarbejdet en test, herunder balancetesten, der skal være med til at sikre balancen mellem de fordele og ulemper, der er ved at indføre støtteforanstaltninger i henhold til art. 107, stk. 3, litra b TEUF. Denne handlingsplan skulle have til formål at sikre, at statsstøtten kun anvendes som middel til at opnå et veldefineret mål, skabe de rette incitamentsstrukturer, samt sikre at konkurrencen fordrejes mindst muligt som følge af den ydede støtte.285

For at sikre ovenstående mål, er en reformpakke på grundlag af elementer blevet vedtaget, herunder:

• Mindre og bedre målrettet støtte

• En finere økonomisk indfaldsvinkel

• Mere effektive procedurer, bedre håndhævelse, større forudsigelighed og større gennemsigtighed

• Delt ansvar mellem kommissionen og medlemsstaterne: Kommissionen kan ikke forbedre regler og praksis på statsstøtteområdet, uden at medlemsstaterne bidrager effektivt dertil, og uden at de opfylder deres forpligtelser til at anmelde eventuelle støtteplaner og håndhæve reglerne korrekt.286

Det er især den økonomiske indgangsvinkel til statsstøtte, samt målet om en mindre og mere målrettet støtte, som Kommissionen søger at have i fokus ved indførslen af balancetesten.

283 Se afsnit 3.1 ovenfor, samt De forenede sager T-132/96 og T-143/96, præmis 167. Se også Sag 730/79 Philip Morris Holland BV mod Kommissionen, præmis 25.

284 Første udgave af de midlertidige rammebestemmelser s. 4, afsnit 2 om anvendelsen af artikel 107, stk. 3, litra b i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

285 Kommissionens Handlingsplan på statsstøtteområdet KOM(2005) 107 endelig, s. 4, pkt. 11 og s. 6, pkt. 19.

286 Kommissionens Handlingsplan på statsstøtteområdet KOM(2005) 107 endelig, s. 6-7, pkt. 18.

95 Spørgsmålet er dog, hvorvidt Kommissionen har taget udgangspunkt i denne balancetest ved udarbejdelsen af de midlertidige rammebestemmelser, idet disse ikke er med til at sikre den totale velfærd i EU.287 Dog må det tilsvarende bemærkes, at denne test er svær at udføre i praksis, idet det kan være svært at definere fordelene og ulemperne i en form for værdi, der kan holdes op mod hinanden. På trods af at balancetesten skal bidrage til en mere økonomisk indgangsvinkel, kan der af denne test ikke udledes en bredere definition af, hvornår der er tale om en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.

Hjemlen for de midlertidige rammebestemmelser, herunder art. 107, stk. 3, litra b TEUF, er blevet anvendt tidligere under finanskrisen tilbage i 2008.288 I denne kontekst er der ligeledes stillet spørgsmålstegn ved den brede definition af, hvornår noget kan anses som en alvorlig forstyrrelse af en medlemsstats økonomi.289 Denne definition er imidlertid blevet indsnævret i sag 730/79 Philip Morris mod Kommissionen, hvor det er slået fast, at såfremt tildelingen af støtteforanstaltninger skal vurderes i forhold til støttens forenelighed med det indre marked, så skal dette ske ud fra en fællesskabssynsvinkel og ikke ud fra den enkelte medlemsstats synsvinkel.290 Det kan på denne baggrund udledes, at der er tale om en alvorlig forstyrrelse af en medlemsstats økonomi, såfremt denne forstyrrelse potentielt set ville kunne påvirke fællesskabets interesser i Unionen. Det er dog uvist, hvorvidt de midlertidige rammebestemmelser tager højde for dette, idet prisoner’s dilemma vil føre til en ligevægt, hvor medlemsstaterne vil blive ved med at tildele statsstøtte for at sikre deres egne interesser, hvilket taler for, at det ikke sker ud fra en fællesskabssynsvinkel.291

Ovenstående afsnit danner dermed rammerne for, at Kommissionens fastlagte støtteberettigelses- og adgangsbetingelser er udstedt med henblik på at sikre, at støtten kun tildeles, såfremt det er med til at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstatsøkonomi med henblik på at sikre fællesskabets interesser i Unionen.

287 Se afsnit 2.6 ovenfor.

288 Se her meddelelse fra Kommissionen 2008/C 270/02, hvor art. 107, stk. 3, litra b TEUF ligeledes anvendes som hjemmelsgrundlag i forbindelse med de statsstøtteforanstaltninger, der blev udstedt under finanskrisen i 2008.

289 Særberetning af Den Europæiske Revisonsret 2020, s. 33, pkt. 43.

290 Sag 730/79 Philip Morris Holland BV mod Kommissionen, præmis 26.

291 Se afsnit 3.2 ovenfor.

96

4.3 I hvilken grad sikrer støtteberettigelses- og adgangsbetingelserne de økonomiske