Fuldmagtens grundlag

Begrebet fuldmagt anvendes som nævnt som betegnelse for et magt­

forhold, jfr. Aftl. § 10, stk. 1, men kan også anvendes som betegnel­

se for den erklæring fra fuldmagtsgiveren, hvorved fuldmægtigen får magt til at handle med virkning for fuldmagtsgiveren. Således er be­

grebet anvendt i Aftl., jfr. motiverne, hvorved fuldmagt alene er an­

vendt som betegnelse for den til tredjemand rettede erklæring. Aftl.

indeholder dog intet, der viser, at erklæringens adressat altid er tredjemand. I praksis anvendes begrebet i begge betydninger, og no­

gen uklarhed fremkommer næppe ved denne sprogbrug. For at ad­

skille betydningen i grundlaget for fuldmagten, kunne man tale om fuldmagtserklæringen.

Ved stiftelse af fuldmagt kan fuldmagtsgiveren enten udnævne en bestemt navngiven person til fuldmægtig eller blot indirekte tilkende­

give, hvem der er fuldmægtig. – Enhver person kan optræde som fuldmægtig, når blot denne er i stand til at træffe dispositioner.

Fuldmægtigen må således besidde en vis dømmekraft; kravet om fuldmægtigens dømmekraft må bedømmes efter retshandelens art.

Derimod kan der ikke stilles krav om, at fuldmægtigen skal være myndig, da det er fuldmagtsgiveren, der bindes ved fuldmægtigens dispositioner. Om fuldmægtigens erstatningsansvar såfremt han handler uden fuldmagt, se nfr.

Fuldmagt til at indgå aftaler kan skabes på forskellig måde. I 103

Aftl. findes tre hovedformer angivet, hvorved en person kan stifte en fuldmagt:

a. ved en erklæring direkte til den person, med hvem fuldmægti­

gen skal indgå aftalen.

b. ved en disposition hvorved en person indtager en særlig stil­

ling.

c. ved en erklæring til fuldmægtigen, hvorved denne bemyndiges til at indgå aftaler.

d. Aftl. er dog ikke udtømmende, fuldmagt kan også stiftes på anden måde.

a. Erklæring til tredjemand. Ved anvendelse af denne form for fuldmagtsstiftelse sikrer hovedmanden sig, at medkontrahenten kan stole på, at fuldmagten er i orden. Der skabes herved en fuldmagt med særlig tilværelse, idet medkontrahenten kan iagttage de kends­

gerninger, der danner grundlaget for fuldmagten. En sådan fuldmagt kan stiftes ved en mundtlig eller skriftlig erklæring, der ikke nød­

vendigvis behøver at være en viljeserklæring, om at en fuldmagt stif­

tes. En meddelelse rettet til tredjemand vil være tilstrækkelig, jfr.

Aftl. § 13. En rent lejlighedsvis omtale af fuldmagten i et brev eller under en samtale vil derimod ikke være tilstrækkelig. Fuldmagten kan også stiftes ved en af fuldmagtsgiveren fremsat offentlig be­

kendtgørelse, jfr. § 14, f. eks. ved udsendelse af cirkulærer, såfremt disse er udstedt i flæng. At en fuldmagt er tinglyst, bevirker ikke, at den anses for offentligt bekendtgjort, jfr. § 14, stk. 3.21) Meddelelse af prokura kan anmeldes til handelsregistret, jfr. Firmalov § 31.

Denne anmeldelse er fakultativ, se derimod Aktieselskabslov § 15, men såfremt anmeldelse har fundet sted, skaber selve registreringen fuldmagt uden hensyn til, om den pågældende person virkelig ind­

tager den angivne stilling. Fuldmagten kan også skabes ved, at fuldmagtsgiveren overgiver fuldmægtigen et skriftligt dokument, der er beregnet til at vises frem som legitimation over for medkontra­

henten, jfr. § 16.

21) F o rm å le t med tinglysning er at give fuldmægtigen legitim ation til at fo re­

tage dispositioner over en fast ejendom , ikke at bekendtgøre fuldm agten;

se Illiu n : Tinglysning, 2. udg. p. 85. U 1970.904.

b. Stillings fuldmagt. Denne form for fuldmagt kræver ingen med­

delelse til tredjemand, men derimod at den pågældende person ifølge aftale faktisk indtager en stilling, som efter lov eller sædvane medfører en bemyndigelse for ham til inden for visse grænser at handle på en andens vegne, jfr. § 10, stk. 2. Det karakteristiske er, at fuldmagten er knyttet til den stilling, som fuldmægtigen indtager hos hvervgiveren, og der tales her om stillingsfuldmagt.

c. Erklæring til fuldmægtigen. I modsætning til de under a og b nævnte fuldmagtsformer, hvor der foreligger en fuldmagt med sær­

lig tilværelse, foreligger der her en opdragsfuldmagt, jfr. § 18. Dette er den enkleste form for stiftelse af fuldmagt. Fuldmagtserklæringen skaber fuldmagt i det øjeblik, den kommer til fuldmægtigens kund­

skab, og erklæringen kan afgives enten mundtligt eller skriftligt. Ud­

trykket »mundtlig fuldmagt« om denne form for fuldmagt er derfor uheldigt, da erklæringen kan foreligge skriftligt, når blot denne ikke er bestemt til at forevises tredjemand; ligesom en fuldmagt med sær­

lig tilværelse kan skabes ved en mundtlig meddelelse til tredjemand.

Ved denne form sammenfalder bemyndigelse og fuldmagt, da fuld­

magten ikke beror på kendsgerninger, der er iagttagelige for tredje­

mand, men beror på fuldmægtigens egne oplysninger om, at han har fuldmagt. Tredjemands stilling kan herved blive usikker, men herved må erindres § 25, jfr. herom nfr. p. 114 f. Er fuldmægtigen økonomisk solid, vil risikoen for tredjemand ikke være stor.

d. Andre former. De under a-c nævnte fuldmagtsformer er kun eksempler på, hvorledes en fuldmagt kan stiftes. Ordene i § 10 »gi­

ver en anden fuldmagt« omfatter alle situationer, hvor der er grund til at give tredjemand føje til at regne med, at en person har magt til at forpligte en anden. Således kan der skabes en fuldmagt med særlig tilværelse ved passivitet fra hovedmandens side. – Grönfors taler om den tolerancefuldmagt, der foreligger, når hovedmanden i et tidsrum har tolereret, at en person har foretaget retshandler for ham, hvorved hovedmanden har opfyldt de indgåede aftaler. Tredje­

mand er her bibragt den opfattelse, at denne person også besidder fuldmagt.22) Den, der samtykker i, at en forretning drives i hans navn, bliver også forpligtet til at betale for de varer, som leveres for­

22) U 1969.380.

105

retningen i tillid til, at den er hans.23) Det samme gælder den, der er udtrådt af en forretning, når han ikke har givet ældre forretningsfor­

bindelser underretning om sin udtræden og tredjemand er uden kendskab til, at den pågældende ikke længere er medindehaver.24) Endvidere kan fuldmagt foreligge, hvor hovedmanden overgiver fuldmægtigen et dokument, der er egnet til at legitimere ihændehave­

ren i en eller anden henseende, jfr. herved Kmsl. § 88, stk. 2, om slutseddelblanketter, jfr. ovf.