Beskatningsregleme for juridiske personer (aktieselskaber, anpartsselskaber, an
delsselskaber, sparekasser, kooperative virksomheder, foreninger, stiftelser og in
stitutioner - men ikke for dødsboer) findes samlet i Selskabsskatteloven. Der skal henvises til cirk. nr. 136 af 7. nov. 1988. Endvidere er der indført skattepligt for fon
de m.v., jfr. lov nr. 145 af 19. marts 1986 med senere ændringer.
1. Aktieselskaber og dermed ligestillede selskaber10
I henhold til selskabsskl. § 1, stk. 1, nr. 1) og 2), påhviler skattepligten her i landet hjemmehørende, indregistrerede aktieselskaber samt andre selskaber, i hvilke ingen
10. En udførlig frem stilling foreligger i Em a Christensen m.fl. »Selskabsbeskatning,« 11. udg.
1991.
af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler over
skuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital. Heraf følger, at kom
manditselskaber og partrederier, der til og med skatteåret 1961-62 beskattedes som aktieselskaber, ikke længere er selvstændigt skattepligtige, jfr. nærmere under 2.
Kommanditselskaber og partrederier m.v.
Som anført er det en betingelse for et aktieselskabs fulde skattepligt, at det er hjemmehørende her i landet. Om denne betingelse er opfyldt, giver ikke vanskelig
heder vedrørende indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber, da det er en be
tingelse for registrering i aktieselskabsregistret, at selskabet angiver sit hjemsted i Danmark. For de øvrige i bestemmelsen nævnte sammenslutninger beror forståelsen af udtrykket hjemmehørende på, om vedkommende bestyrelse eller hovedkontor fin
des her i landet, idet man dog i praksis kræver, at begge betingelser skal være opfyldt samtidigt. Selskabsskl. må i øvrigt forstås i overensstemmelse med de særlige love, der gælder om aktieselskaber og anpartsselskaber, nemlig henholdsvis lov nr. 370 og lov nr. 371 af 13. juni 1973 med senere ændringer. Aktieselskabsloven omfatter efter
§ 1 erhvervsdrivende selskaber, hvor ingen af deltagerne hæfter personligt for selska
bets forpligtelser. Et selskab, som ikke opfylder betingelserne i nævnte lovs § 1, vil ikke være skattepligtig efter selskabsskl. § 1, stk. 1, nr. 1, men vil kunne være omfat
tet af lovens andre bestemmelser om skattepligt.
Undertiden kan det være tvivlsomt, om den af et aktieselskab drevne virksomhed kan betegnes som et erhverv i skattemæssig henseende, jfr. således det i 1942.15 om
talte selskab, der blot fungerede som salgskontor for indtjening af et overskud. I sådan
ne tilfælde kan der ikke blive tale om nogen positiv ansættelse til skat. - Vedrørende et aktieselskab, der drev skolevirksomhed, og som hævdede, at dette ikke kunne anses for et erhverv, er der i 1947.2 statueret skattepligt, fordi selskabet var tilmeldt aktiesel
skabsregistret som erhvervsdrivende selskab og derfor også i skattemæssig henseende måtte behandles som sådant. Jfr. også skd. medd. 1973 nr. 24, ved hvilken et aktiesel
skab med lægevirksomhed som formål ansås selvstændigt skattepligtig. Der kan end
videre foreligge tvivl med hensyn til spørgsmålet om skattepligt for aktieselskaber i modsætning til andelsselskaber. Forholdet kan i så henseende stille sig ganske klart, som i det i 1943.2 omhandlede tilfælde, hvor man lagde vægt på, at selskabet var stiftet i aktieselskabsform, såvel som i 1944.2, hvor et selskab ansås for et aktieselskab og ik
ke for en brugsforening, fordi det var stiftet og anmeldt til aktieselskabsregistret som selskab, og fordi dets virksomhed omfattede driften af en ejendom og således ikke fyl
destgjorde et brugsforeningsmæssigt formål. Endelig kan henvises til den i 1946.105 omtalte sag, hvor det der behandlede selskab ikke blev beskattet som brugsforening, da grundlaget for overskuddets fordeling ikke var medlemmernes omsætning med sel
skabet. Heraf vil således kunne udledes, at et aktieselskab, der fyldestgør brugsfor- eningsformål, vil kunne beskattes som brugsforening.
Bestemmelserne om skattepligtens indtræden og ophør findes i selskabsskl. af
snit II (§§ 4-7); de er de samme for såvel selskaber som for foreninger m.v. og er udformet således, at et aktieselskab bliver beskattet af hele sin indtægt i tiden fra stiftelsen, og indtil selskabet er endeligt opløst, jfr. 1986.69 og T.f.S. 1984.134 ØLD. Nystiftede selskaber skal efter § 4, stk. 1, første gang medtages ved skattean
sættelsen for det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af første regnskabs
periode, og ansættes af indkomsten i hele denne regnskabsperiode uden hensyn til dens længde, og på tilsvarende måde forholdes, når et bestående selskab, der hidtil ikke har været skattepligtigt, overgår til skattepligtig virksomhed. Der kan henvises til T.f.S. 1985.693 ØLD og T.f.S. 1986.403 ØLD. For at hindre, at et selskab ved at udstrække den første regnskabsperiode i længere tid skaffer sig en uforholdsmæssig lang skattekredit, kan ligningsrådet i henhold til stk. 2 bestemme, at et selskab første gang skal skatteansættes, når der er forløbet et år siden tidspunktet for stiftelsen af selskabet eller for begyndelsen af skattepligtig virksomhed.
Med ordet »nystiftede« må være sigtet til, at spørgsmålet om skattepligten op
står, når selskabets anmeldelse er godkendt af aktieselskabsregistret, jfr. 1972.2, hvor ansættelsen af et aktieselskab, der ikke var anmeldt til registret, blev ophævet, jfr. også at skattepligten nu efter selskabsskl. § 1, stk. 1, nr. 1, alene omfatter her i landet hjemmehørende indregistrerede aktieselskaber. Bliver et stiftet aktieselskab ikke indregistreret, kan »selskabet« som sådant ikke skatteansættes, cfr. 1978.204, men de personer, som har udøvet virksomheden, må hæfte som fuldt ansvarlige for de indgåede forpligtelser, herunder også eventuelt for skat af et muligt overskud.
Afgørelsen i 1965.96 bygger således på disse principper.
Når et aktieselskab ophører, vedbliver skattepligten til udløbet af det skatteår, i hvilket opløsningen har fundet sted, lovens § 5. Vedkommende selskab skal des
uden for samme skatteår ansættes ekstraordinært til indkomstskat af indtægten for tiden fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund ved den ordinære skatte
ansættelse for det pågældende skatteår, og indtil opløsningen. Særlige regler for skatteansættelsen af selskaber, der opløses før begyndelsen af det skatteår, for hvil
ket de første gang skal skatteansættes i medfør af § 4, findes i § 5, stk. 3. Beskatnin
gen omfatter således indtægten til selskabets sidste dag, og det er uden betydning, at den egentlige virksomhed kan være ophørt, og at indtægten i den sidste tid kun om
fatter renter o.lign., jfr. således skd. medd. 1981 nr. 34 om selskaber under konkurs.
Ved lov nr. 143 af 2. maj 1967 blev det åbnet adgang til skattefri sammenslut
ning af aktieselskaber eller de i § 1, stk. 1, nr. 2, i selskabsskl. nævnte selskaber.
Sammenslutning foreligger, når et selskab eller en forening overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller forening eller sammensmeltes hermed. Tilla
delsen til sammenslutning var efter loven betinget af, at mindst 90 pct. af værdien af aktierne i det ophørende selskab udelukkende vederlægges med aktier i det
fort-sættende selskab, og at det ophørende selskabs selvstændige eksistens bringes til af
slutning inden en vis nærmere angiven frist.
Loven af 2. maj 1967 er afløst af lov nr. 647 af 19. december 1975 om beskatning ved fusion af aktieselskaber m.v., med senere ændringer og tilføjelser. Regleme er justeret på en række punkter som følge af EF direktiv af 23. juli 1990 om fælles be
skatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver, jfr. nu lovbek. nr. 745 af 27. aug. 1992.
Formålet med 1975-loven er at skabe mulighed for skattefri fusion af moder/dat
terselskaber (lodret fusion), samt at skattefri fusion af selskaber i videst muligt om
fang kan foretages uden særlig tilladelse fra en skattemyndighed, idet vilkåreme for skattefri fusion er indarbejdet i lovteksten. Med hensyn til retsvirkningerne ved fu
sion og til de nærmere betingelser herfor kan henvises til skd. udførlige cirk. nr. 140 af 23. juni 1976, jfr. cirk. nr. 17 af 25. januar 1977.
Et selskabs aktiekapital kan samles på et andet aktieselskabs hånd, hvilket ikke behøver at medføre det ejede selskabs opløsning.
Told- og skattestyrelsen har i cirkulære nr. 6 af 30. april 1992 fastsat regler om sam
beskatning for selskaber.
Regleme er følgende:
1. I henhold til selskabsskattelovens § 31 kan det tillades, at to eller flere aktie
selskaber sambeskattes. Med aktieselskaber sidestilles anpartsselskaber. Til
svarende regler gælder for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, nævnte selskaber med begrænset ansvar, der uden at være optaget i Erhvervs- og Sel
skabsstyrelsen beskattes på samme måde som aktieselskaber. Endvidere gæl
der regleme for sparekasser, brugsforeninger, gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber og foreninger m.v., hovedforeninger, samt de i § 1, stk.
1, nr. 5 b nævnte institutter m.v.
Selskaber har krav på sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 un
der de angivne vilkår, når betingelserne er opfyldt. T.f.S. 1989.262V.
a. Selskaberne skal have samme regnskabsår.
Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet ak
tierne eller anparteme i datterselskabet i såvel hele moderselskabets ind
komstår som i hele datterselskabets indkomstår.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparteme fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt.
Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparteme i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra for
rentning af indskudskapitalen.
Ejer moderselskabet aktierne eller anparteme indtil datterselskabets likvi
dation, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.
Ligningsrådet kunne ikke nægte tilladelse til et dansk selskabs sambeskat
ning med et udenlandsk datterselskab i et tilfælde, hvor de formelle betingel
ser for sambeskatning var opfyldt. Rådets afslag var begrundet med, at selskabernes dispositioner ikke indeholdt en tilstrækkelig økonomisk og for
retningsmæssig realitet, men måtte anses for overvejende at have til hensigt at borteliminere beskatningsgrundlaget i det danske selskab. Skatteministeri
et tog bekræftende til genmæle. T.f.S. 1989.262 VLD.
b. Samtlige aktier eller anparter i datterselskaberne skal ejes af moderselskabet eller af et eller flere af de datterselskaber, der inddrages under sambeskatnin
gen, eller af disse selskaber i forening.
Er et eller flere af datterselskaberne hjemmehørende i udlandet, kan tilla
delse meddeles, såfremt de danske aktieselskaber, der inddrages under sam
beskatningen, enten selv eller sammen med Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene eller Investeringsfonden for Østlandene ejer hele den del af de udenlandske datterselskabers aktiekapital, som efter lovgivningen i det pågældende land kan ejes af selskaber her i landet.
Sambeskatning kan tillades, selv om et datterselskab udsteder medarbej
deraktier m.v., der er omfattet af § 7 A i ligningsloven. Sambeskatning kan dog kun tillades, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse.
Ejerforholdet skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparteme fra dattersel
skabets stiftelse, eller, hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparter- ne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne el
ler anparteme indtil datterselskabets likvidation. Se hertil T .f.S .1991.436 ØLD.
c. Fomyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades ikke, jfr. T.f.S. 1992.201 og 202 (TS).
d. Ansøgning om sambeskatning fra et givet skatteår og selvangivelserne for det pågældende skatteår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse.
e. Tilladelse til sambeskatning bortfalder fra og med det indkomstår, hvori kon
kursdekret afsiges jf konkursskattelovens § 4, stk. 3.
Når selskaber er sambeskattede i indkomståret forud for det indkomstår,
hvori konkursdekret afsiges, hæfter selskaberne også for skatter af et af sel
skabernes konkursindkomst, jf. konkursskattelovens § 4, stk. 4.
Konkursskatteloven har virkning for konkursboer, hvor fristdagen er den 27. december 1990 eller senere.
2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selska
ber undergivet de til enhver tid gældende vilkår, der for tiden er følgende:
a. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives op
lysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.
b. For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er hjemme
hørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefrita
gelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 3. - følgende.
Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er deklareret.
Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 3, samt i hen
hold til dobbeltbeskatningsoverenskomst eller efter ligningslovens § 33 ved
rørende betalt udbytteskat.
For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag, men der indrømmes lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens §
17, stk. 3.
c. Det er en betingelse for anvendelse af regleme under b, at det enkelte selskab ejer mindst 25% af aktiekapitalen i datterselskabet.
d. Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinier:
Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågæl
dende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selska
ber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efter
følgende år. Underskud omfattet af fradragsbegrænsningen som omtalt nedenfor kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskuds
givende selskab direkte eller indirekte ejer aktier. Se hertil T.f.S. 1986.160 (H).
Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens
§ 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede underskud om
fattet af fradragsbegrænsningen kan dog ikke fradrages i overskud i selska
ber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.
Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet.
Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens ind
træden. T.f.S. 1988.684 LSR.
Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke fradra
ges i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier. T.f.S. 1987.466 SD.
Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skatte
mæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af sum
men af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster.
Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakurs
gevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets skattemæssige egenka
pital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets skattemæssige egenkapi
tal. Det én gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forrentningen an
vendes den gældende mindsterente efter kursgevinstlovens § 7 ved begyndel
sen af selskabets regnskabsår.
Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessum
men for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet efter 31. december med loven om skattefri virksomhedsomdannelse.
Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, før
ste gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forretning anvendes den gældende mindsterente efter kursge
vinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår,
e. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.
a. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv.
b. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herud
over skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en skat
tebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambe
skatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refun
dere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparel
se. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved un- dersskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved over
skudsselskabets indkomstopgørelse.
c. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.
Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter selskabsskl. § 17, stk. 2 og 3 og lignl. § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Det er en forudsætning for anvendelse af den under nævnte fordelings- metode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaber
ne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.
Den én gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra skatte
myndigheden.
f. Investeringsfondshenlæggelse kan anvendes til forlods afskrivning på ak
tiver, som er anskaffet af det selskab, på grundlag af hvis indkomst den er beregnet. Henlæggelsen kan endvidere anvendes af et andet her i landet hjemmehørende selskab, der er omfattet af sambeskatningen, såfremt det afskrivningsberettigede aktiv er anskaffet senest dagen forud for datoen for offentliggørelsen sambeskatningscirkulæret i Ministerialtidende.
Anvender et selskab en investeringsfondshenlæggelse, som er foretaget af et andet selskab, kan der samtidig uden beskatning overføres til først
nævnte selskab et beløb, svarende til skatten af investeringsfondsoverførs- len udregnet efter koncernens nettoskatteprocent for det indkomstår, hvori investeringsfondsoverførslen finder sted.
g. Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen m.v. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale m.v. vedrørende det uden
landske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gæl
dende bestemmelser.
Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan må
de, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørel
sen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resul
tat opgjort efter dansk lovgivning.
Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.
På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter m.v., som har betyd
ning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for lig
ningen.
Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndighe
den som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.
h. Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til kur
sen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skatteplig
tige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner. Se hertil T.f.S. 1992.284.
i. Regleme i afskrivningslovens afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ik
ke anvendes på maskiner m.v. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom regleme i afskrivningslovens § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.
j. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsæt
tes indgangsværdieme for afskrivningsberettigede aktiver mv., som det udenlandske datterselskab har erhvervet før sambeskatningens indtræden.
For ejendomme skal handelsværdien omregnes til kontantværdi. Skatte
myndigheden er berettiget til at kræve handelsværdien dokumenteret.
k. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det skatteår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt.
1. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation, foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventu
elle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan således bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af lignl. § 15.
Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af underskud efter lignl. § 15 ikke ske i det omfang, underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst.
Det skal anføres, at der i tilfælde, hvor den altovervejende del af aktie- eller andels
kapitalen i et selskab ejes af en forening m.v. med almenvelgørende eller på anden
måde almennyttigt formål, hidtil har kunnet gives selskabet skattefritagelse i med
før af regleme i selskabski. § 3, stk. 5, jfr. stk. 2-4.
Med hensyn til undtagelser fra skattepligten i øvrigt henvises til selskabsskl.’s bestemmelser herom i § 3 stk. 1, nr. 1-17, jfr. også nedenfor under 6. Andre forenin
ger m.v.
I forbindelse med omtalen af aktieselskabers og dermed ligestillede selskabers skattepligt skal kort omtales nogle tilfælde, hvor skattemyndighederne har nægtet at godkende beskatning af indkomst i et selskab med den begrundelse, at der har væ
ret tale om såkaldt »indkomstoverførsel« mellem en hovedaktionær og hans sel
skab. Der forstås herved, at indkomst, som er betinget af en skatteyders personlige erhvervsevne og indsats, overføres til beskatning i et af den pågældende behersket selskab, jfr. bl.a. lsr. kendelser 1978.61-64.
Ved 1978.61 havde en bogholder efter aftale med sin arbejdsgiver ladet en væ
sentlig del af sin løn overføre til et af ham behersket selskab. Lsr. fandt, at erhver
velsen af vedkommendes indtægt i det hele havde været knyttet til hans personlige erhvervsevne som bogholder, og at beløbet med urette var overført til den skatte
pligtige indkomst for det af ham kontrollerede selskab.
Tilsvarende afgørelse foreligger med hensyn til en læge, 1978.63, der drev læ
gevirksomhed fra et af den pågældende ejet aktieselskab. De af selskabet oppebåme honorarer fandtes betinget af lægens personlige erhvervsevne og indsats, og da han reelt var den overfor patienter og sygesikring forpligtede med hensyn til denne ind
sats, tiltrådte lsr., at de gennem hans virksomhed som læge indtjente honorarer var beskattet som indtjent af ham. For en skuespiller og en journalist, der havde »sat sig selv på aktier«, er der truffet lignende afgørelser. Se herom U.f.R. 1983.699 HD, T.f.S. 1985.572 LSR, T.f.S. 1986.303 LSR, T.f.S. 1986.503, T.f.S. 1987.457 ØLD, T.f.S. 1989.20 LSR og T.f.S. 1992.550 LSR.
I den gældende landsoverenskomst om almindelig lægegerning er fastsat, at al
men praksis ikke i forhold til den offentlige sygesikring kan anerkendes drevet i ak
tie - eller anpartsselskabsform, og at den offentlige sygesikring ikke er forpligtet til at anerkende transporterklæringer afgivet af læger vedrørende deres honorarkrav.
Herefter må honorarer og andre ydelser, som er fastsat ved kollektiv overenskomst mellem Den almindelige Danske Lægeforening og den offentlige sygesikring for behandling af patienter, anses for personlig indkomst for lægen, uanset at der even
tuelt er givet afkald på ydelserne til fordel for et aktie- eller anpartsselskab, som be
herskes af den pågældende.
For tandlægers vedkommende er der ikke i overenskomsten mellem Dansk Tandlægeforening og den offentlige sygesikring tilsvarende bestemmelser om, at sygesikringen ikke er forpligtet til at anerkende transporterklæringer vedrørende honorarkrav, men indkomstoverførsel vil af andre grunde kunne nægtes, se således