handles det skattemæssigt på samme måde som lønnen i øvrigt for sådant arbejde, jfr. ovenfor og 1957.84.
Beløb, der i henhold til lov om uddannelsesopsparing er indsat på en uddan- nelseskonto eller i henhold til lov om boligsparekontrakter er opsparet i henhold til en boligsparekontrakt, samt renter heraf medregnes alene ved opgørelsen af bam ets skattepligtige formue og indkomst. Stk. 2 finder dog tilsvarende anven
delse på indskud og renter heraf, der i henhold til § 7 og 11 i lov om uddannel
sesopsparing og i henhold til § 6 og 7 i lov om boligsparekontrakter frigives uden præmie, jfr. ksl. § 5, stk. 5.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 697 af 17. okt. 1986.
4. Beskatning ved dødsfald 9
Skattepligten ophører efter ksl. § 1 1 , når den skattepligtige dør. Med kildeskattelo
ven er der gennemført kontinuitet eller sammenhæng i beskatningen ved død. Det betyder, at i og med afdødes udtræden af skattepligt indtræder den efterlevende æg
tefælle eller dødsboet i indkomst- og formueskattepligten med hensyn til de efter
ladte aktiver. Af pladsmæssige grunde er en nærmere gennemgang af regleme om dødsbobeskatning ikke medtaget i nærværende udgave. Der skal i stedet henvises til skattedepartementets vejledning i regleme om dødsbobeskatning 1989, der dog må suppleres med en række ændringer som følge af skattereformen. Denne bogs 14.
udgave indeholder tillige en indføring i dødsbobeskatningsregleme.
ret her fra landet af den i lovens § 43, stk. 1, nævnte art, d.v.s. enhver form for vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorar, tantiéme, provision, drikkepenge og lignende ydelser, jfr. skd. medd. 1971 nr. 114.
Værdi af fri bil omfattes ikke af bestemmelsen. T.f.S. 1989.478 LSR. Den be
grænsede skattepligt omfatter kun den del af lønindtægten, der forholdsmæs
sigt kan henføres til den tid, hvor den pgl. har opholdt sig i Danmark i forbindelse med tjenesten. T.f.S. 1990.413 LSR og T.f.S. 1990.486 (MIN).
Virksomhed udført her i landet omfatter også arbejde udført om bord på et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj, som har hjemsted på Færø
erne, i Grønland eller i udlandet, og som uden besætning overtages til befragt
ning af et dansk luftfartsselskab, sidestilles med et luftfartøj med hjemsted her i landet. Et luftfartøj med hjemsted her i landet, som uden besætning overta
ges til befragtning af et udenlandsk luftfartsselskab, anses ikke som luftfartøj med hjemsted her i landet.
Efter § 2, stk. 1 b, omfatter skattepligten også de i § 43, stk. 2, opregnede indkomstarter, som efter skatteministerens bestemmelse kan henføres til A- indkomst; det drejer sig om følgende indkomstarter:
a) Godtgørelse for medlemskab af eller som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
b) Pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold.
c) Folkepension, invalidepension og andre sociale ydelser.
d) Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutgodtgørelser samt dagpenge ef
ter loven om dagpenge ved sygdom og fødsel.
e) Understøttelser og andre lignende ydelser af skattepligtig art, der udredes af offentlige myndigheder eller institutioner eller af offentlige eller private fonds, legater eller lignl. jfr. 1980.205 og T.f.S. 1993.81 LSR, hvorefter der ikke foreligger begrænset skattepligt af udlodninger fra private fonde, jfr. kil- deskattebekendtgørelsen. Skattepligtige stipendier omfattes af begrænset skattepligt, jfr. kildeskattebekendtgørelsen § 21, nr. 4.
f) Indkomstskattepligtige udbetalinger som nævnt i § 20, stk. 1 og 2, § 46, stk.
2, og § 50, stk. 4 og 8, i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.
g) Andre arter af skattepligtig indkomst, der i det væsentlige udgør en nettoind
komst for erhververen.
h) indtægt ved såkaldt arbejdsudleje i) konsulenthonorarer
Bortset fra konsulenthonorarer stilles der i disse tilfælde ikke krav om anden tilknytning her til landet end at indkomsten hidrører fra Danmark, dvs. at den, for hvis regning beløbet udbetales, eller en befuldmægtiget har hjemting eller fast driftssted her i landet. I cirkulære nr. 135.1988, pkt. 16 og pkt. 43 er om
talt de særlige betingelser for at anse konsulenthonorarer for A-indkomst og dermed omfattet af begrænset skattepligt. Det er en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Bestemmelsen omfatter alene begrænset skattepligtige personer, der har været fuldt skatte
pligtige i Danmark på grund af bopæl her i landet. Det er uden betydning, om virksomheden som konsulent, rådgiver eller lignende må anses som person
ligt arbejde i et tjenesteforhold eller som selvstændig erhvervsvirksomhed, når virksomheden udføres i udlandet.
Følgende betingelser skal være opfyldt for, at en person, der er hjemme
hørende i en fremmed stat, er begrænset skattepligtig til Danmark af lønind
komst. Der skal være tale om et
1) vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold.
2) indkomsten skal hidrøre fra virksomhed udført her i landet.
3) den skattepligtige skal oppebære A-indkomst her fra landet. Dette udtryk er i overensstemmelse med kildeskattelovens § 44, litra b), forstået på den måde, at begrænset skattepligt ikke foreligger, når indkomsten er udbetalt af perso
ner, selskaber og foreninger m.v., der ikke har hjemting eller har fast drifts
sted her i landet.
En persons hjemting er efter retsplejelovens § 235, stk. 2, i den retskreds, hvor han har bopæl.
Selskaber, foreninger, private institutioner og andre sammenslutninger har efter retsplejelovens § 238, stk. 1, hjemting i den retskreds, hvor hovedkonto
ret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af be
styrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.
Selv om en arbejdsgiver, som er hjemmehørende i udlandet, ikke har hjemting her i landet, var han alligevel begrænset skattepligtig efter ksl. § 2, stk 1, d, når han udøver et erhverv med fast driftssted her i landet eller deltager i en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her. Udenlandske selskaber med fast driftssted her i landet er begrænset skattepligtige efter den tilsvarende re
gel i selskabsskl. § 2, stk. 1, a. En arbejdsgiver, der ikke har hjemting, kunne tidligere selv være begrænset skattepligtig i Danmark, mens den i virksomhe
den ansatte lønmodtager ikke beskattedes af lønindkomsten.
Ved lov nr. 1021 af 19. dec. 1992 er der gennemført regler, der sikrer, at alle lønindkomster kan beskattes, når arbejdsgiveren er hjemmehørende her i landet eller skattepligtig her til landet af virksomhed med fast driftssted.
Dette er sket ved en ændring af betingelserne for, hvomår en indkomst an
ses for at være A-indkomst. Regleme er nu udformet således, jfr. § 44, litra b, at en indkomst, som udbetales en person eller et selskab m.v. uden hjemting her i landet, alligevel anses for at være A-indkomst, når den pågældende er begrænset skattepligtig.
Betingelsen om arbejdsgiverens begrænsede skattepligt anses dog kun for opfyldt, når vedkommende er begrænset skattepligtig efter ksl. § 2, stk. 1, d, eller selskabsskl. § 2, stk. 1, a), d.v.s. når arbejdsgiveren driver erhvervsmæs
sig virksomhed med fast driftssted her i landet.
Samtidig er den kreds af arbejdsgivere, der er pligtige at indeholde forelø
big skat ved udbetaling af løn m.v. til fuldt eller begrænset skattepligtige løn
modtagere udvidet.
Udenlandske arbejdsgivere uden hjemting her i landet, som selv er be
grænset skattepligtige af virksomhed med fast driftssted her i landet, skal så
ledes være pligtige til at have en befuldmægtiget med hjemting her i landet.
De udenlandske arbejdsgivere skal have pligt til at udbetale løn m.v. til deres danske eller udenlandske medarbejdere for arbejde udført her i landet gennem den befuldmægtigede. Det påhviler den befuldmægtigede at indeholde A-skat i forbindelse med udbetalingen af løn m.v.
Endvidere er der indført regler om, at arbejde om bord i et dansk luftfartøj anses for udført her i landet, uanset hvor luftfartøjet befinder sig i verden.
For luftfartøjer, som er chartrede uden besætning, gælder nu samme reg
ler, som for skibe, jfr. § 2, stk. 1, litra j.
For den begrænsede skattepligt efter ksl. § 2, stk. 1 a, er det som nævnt en betingelse, ikke alene at indkomsten er oppebåret her fra landet, men tillige, at den hidrører fra virksomhed, der er udført her i landet, jfr. 1983.158.
Personer, der er skattepligtige efter ksl. § 2, stk. 1, a, og som er gift ved udløbet af indkomståret, kan i medfør af lignl. § 9 F fradrage et grundbeløb på 27.100 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløbet regule
res efter personskattelovens § 20. Fradraget gives kun i indkomst efter ksl. § 2, stk. 1, a, og kan ikke overstige sådan indkomst.
Det er en betingelse, at den skattepligtige er samlevende med ægtefællen ved udgangen af indkomståret, og at ægtefællen ikke for dette år har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter persskl. § 10. Se hertil T.f.S.
1992.532 LSR.
Den begrænsede skattepligt i henhold til § 2, stk. 1, a og b, gælder alene for
indkomsten, men ikke for formuen, ligesom udgifter kun kan fratrækkes i det omfang, de direkte vedrører disse indtægter, jfr. § 2, stk. 2, 1. pkt. En i udlandet bosiddende skatteyder, der var begrænset skattepligtig her af en tjenestemands- pension, kunne således ikke indrømmes fradrag for underholdsbidrag til en fra
separeret hustru, skd. medd. 1975 nr. 32.
Bestemmelsen i § 2 stk. 1, b, har især betydning for personer, der oppebæ
rer bestyrelseshonorarer, pensioner, skattepligtige forsikringsydelser m.m.
her fra landet. Den omfatter bl.a. også livrenteydelser efter loven om erstat
ning til besættelsestidens ofre, 1980.205. Der stilles i disse tilfælde ikke krav om anden tilknytning her til landet end den, der ligger i, at den skattepligtige indkomst hidrører her fra landet.
Dobbeltbeskatningsoverenskomster kan dog medføre, at Danmark er af
skåret fra at udnytte beskatningen efter § 2. stk. 1, b. Hvis beskatningsretten efter overenskomsten tilkommer vedkommende udland, kan indeholdelse undlades, men det må ved hver udbetaling dokumenteres, at betingelserne herfor er til stede.
Det er uden betydning for den begrænsede skattepligt af bestyrelseshono
rarer, om bestyrelsesmøderne afholdes her i landet eller i udlandet.
Når fraflyttede personer oppebærer beløb fra deres herværende selskaber, uden at det dokumenteres eller sandsynliggøres, at udbetalingen står i forbin
delse med udførte opgaver for selskabet, vil der efter omstændighederne fore
ligge »maskeret udbytte«. (R&R 1985.226).
Hvis honoraret er vederlag for arbejde, som helt eller delvis er udført her i landet, indtræder der begrænset skattepligt, jfr. ksl § 2, stk. 1, a, sammenholdt med § 43, stk. 1.
Der kan eventuelt blive tale om at anse en del af honoraret som godtgørelse for medlemskab af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, jfr. ksl § 2, stk.
1, b, sammenholdt med § 43, stk 2, a. I sådanne tilfælde er det uden betydning for den begrænsede skattepligt, om arbejdet er udført her i landet eller i ud
landet.
I ØLD af 4. juni 1984 (før særreglen i § 43, stk. 2, i) blev en tidligere di
rektør og aktionær i et dansk selskab anset for begrænset skattepligtig af hele honoraret i henhold til en konsulentaftale med selskabet. Skatteyderen fast
satte selv omfanget af sin konsulentvirksomhed, og uanset at skatteyderen kun opholdt sig få dage i Danmark, ansås honoraret at hidrøre fra virksomhed udført her i landet.
Efter ksl. § 2, stk. 1, b, beskattes pensioner som begrænset skattepligtig ind
komst her til landet, men efter en række dobbeltbeskatningsoverenskomster har Danmark afgivet beskatningsretten til pensionsydelser til bopælslandet,
d.v.s. at beskatningsretten til pensionsydelser fra Danmark er tillagt udlandet.
Som begrænset skattepligtig indkomst her til landet anses efter ksl § 2. stk. 1, d, tillige andel i virksomhedsoverskud fra fast driftssted. Dobbeltbeskatnings- overenskomsterne tillægger her normalt kildelandet beskatningsretten, og det kan derfor have betydelige konsekvenser i skattemæssig henseende for en i ud
landet bosat skatteyder, om ydelserne fra Danmark kvalificeres som pensions
ydelser eller som andel i et virksomhedsoverskud.
Østre Landsret har i en dom taget stilling til denne grænsedragning. Sa
gen drejede sig om en civilingeniør, der i 1977 udtrådte af et interessent
skab, og der tilkom ham efter selskabets vedtægter ret til en pensionsydelse, der skulle beregnes som en andel af interessentskabets overskud. 1976 flyt
tede skatteyderen til Spanien, hvor han siden havde fast bopæl. Efter Østre Landsrets opfattelse kunne ydelserne ikke anses som pensionsydelser eller lignende vederlag, men da ydelserne var beregnet som en andel i et over
skud af den virksomhed, som han tidligere var medejer af, skulle ydelserne betragtes som omfattet af reglem e om begrænset skattepligt. Landsretten fandt ikke grundlag for at antage, at beskatningsretten her i landet er betin
get af, at indkomsten hidrører fra en af den pågældende selv drevet virk
somhed eller på anden måde forbundet med en aktiv erhvervsrisiko. (T.f.S.
1985 nr. 2).
Udenlandske artister bliver ikke begrænset skattepligtige af indtægter ved optræden, jfr. U.f.R. 1981.349 ØLD.
Med virkning fra den 1. juli 1982 er der ved ksl. § 2, stk. 1, c, indført be
grænset skattepligt for personer eller dødsboer, som oppebærer indkomst hid
rørende fra virksomhed udført her i landet, der i medfør af ksl. § 43, stk. 2, litra h, skal henregnes til A-indkomst. Nævnte bestemmelse omhandler ve
derlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til en person, der stilles til rådighed for at udføre arbejde her i landet, den såkaldte arbejds- udlejesituation. Reglen finder ikke anvendelse på arbejdstagere, der i forvejen er fuldt eller begrænset skattepligtige her i landet af indkomsten.
A-skatten i henhold til denne bestemmelse udgør 30 pct. af bruttoindtæg
ten, herunder eventuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v., jfr. ksl. § 48 B, og indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den foretagne indeholdelse af denne skat. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvem arbejdet udføres (ksl. § 46, stk. 1).
Arbejdsudleje vil sige, at en person af en anden person (udlejeren) stilles til rådighed for at udføre arbejde i en tredie persons virksomhed (hvervgive
ren), og udlejeren ikke er ansvarlig for, eller bærer risikoen for arbejdsresul
tatet (jfr. skattedepartementets cirkulære af nr. 135 af 4. nov. 1988 pkt. 42).
Bestemmelsen har kun betydning i tilfælde, hvor lønmodtageren ikke er fuldt skattepligtig, og hvor arbejdsgiveren ikke har hjemting eller fast driftssted her i landet. Arbejdet skal iflg. ksl. § 43, stk. 2. udføres her i landet.
Ved afgørelsen af, om der foreligger en arbejdsudlejesituation, vil der især blive lagt vægt på følgende:
a. Om den overordnede ledelse af arbejdet påhviler hvervgiveren.
b. Om arbejdet udføres på en arbejdsplads, som hvervgiveren disponerer over og for hvilken han bærer ansvaret.
c. Om vederlaget til udlejeren beregnes efter den tid, der er medgået, eller under hensyntagen til anden sammenhæng mellem vederlaget og den løn, arbejds
tageren får.
d. Om hovedparten af arbejdsredskaber og materiel stilles til rådighed af hverv
giveren.
e. Om udlejeren ikke ensidigt fastsætter antallet af arbejdstagere og deres kva
lifikationer.
Afgørelsen foretages efter en samlet bedømmelse af situationen, således at samtlige ovenstående punkter ikke nødvendigvis skal være opfyldt. Der kan også indgå andre forhold end de under a. til e. nævnte i bedømmelsen.
Skattedepartementet begrunder i cirkulære af 4. nov. 1988 arbejdsudleje- regleme med, at man må lægge til grund, at arbejdstageren i disse situationer i realiteten har en arbejdsgiver i arbejdsstaten. Man tilsidesætter således det formelle ansættelsesforhold og lægger til grund, at forholdet mellem arbejds
tageren og hvervgiveren er af en sådan karakter, at det må sidestilles med et tjenesteforhold. Anvendelse af reglen kan ikke ske, hvis vedkommende frem
mede stat, med hvilken Danmark har en dobbeltbeskatningsaftale, ikke er enig i det fra dansk side anlagte synspunkt om, at der i et konkret tilfælde fore
ligger arbejdsudleje, og vedkommende stat ifølge regleme i aftalen har be
skatningsretten, jfr. VII.E.4.C. Der er mellem de nordiske lande indgået en aftale herom, der bygger på de ovenfor nævnte kriterier for arbejdsudleje. I forhold til andre lande må der om nødvendigt træffes særskilt aftale mellem de kompetente myndigheder. I sammenhæng med arbejdsudlejeregleme skal omtales den udvidelse af den begrænsede skattepligt, der fandt sted med kul
brinteskatteloven i 1982, jfr. nævnte lovs § 3 og § 21. Disse regler er subsidi
ære i forhold til kildeskattelovens regler om begrænset skattepligt og finder således kun anvendelse, hvis den skattepligtige ikke omfattes af ksl. §§ 1 og 2.
Lønmodtagere og selvstændig erhvervsdrivende, interessenter m.v. er skattepligtige efter kulbrinteskatteloven, hvis de er beskæftiget med virksom
hed i forbindelse med forundersøgelse, efterforskning eller indvinding af kul
brinter og dertil knyttet virksomhed.
Overfor lande, som Danmark har dobbeltbeskatningsaftale med, kan disse regler, i det omfang udlandet efter aftalen har beskatningsretten, kun gennem
føres efter ændring af den pågældende aftale. Efter aftalerne (modelaftalens art. 5 og 7 (erhvervsvirksomhed)) kræves det, at en udenlandsk virksomhed har fast driftssted i Danmark, for at Danmark kan beskatte indkomst indtjent her i landet. For så vidt angår lønindtægt fra udenlandsk arbejdsgiver, kræves det ifølge modelaftalens art. 15, at arbejdsgiveren har fast driftssted, (hvortil lønudgiften kan henføres), eller at den her i landet stationerede arbejdskraft opholder sig her i mere end 183 dage i en 12 mdrs. periode. I modsætning her
til statuerer kulbrinteskatteloven skattepligt fra 1. dag for kulbrinteindvin- dingsvirksomhed og dertil knyttede aktiviteter, uanset at der ikke foreligger et fast driftssted i traditionel forstand og uanset arbejdsperiodens længde.
Hvis aftalen ikke dækker kontinentalsoklen, kan regleme håndhæves umid
delbart her.
Der henvises til det nedenfor i kap. VII anførte herom. Dobbeltbeskat- ningsaftalen med de nordiske lande art. 21 og aftalen med Storbritannien (protokol) indeholder den nødvendige tilpasning til kulbrinteskattelovens regler (men kun for kontinentalsoklens område). Der arbejdes i øjeblikket med at ændre nogle andre aftaler.
2. Efter ksl. § 2, stk. 1 d, er den begrænsede skattepligt som følge af erhvervsvirk
somhed betinget af, at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet.
Ved fastlæggelsen af begrebet fast driftssted lægges der i almindelighed vægt på den udformning heraf, som har fundet sted i tilknytning til de indgåede dob- beltbeskatningsaftaler. Der henvises til det nedenfor i kap. Vil anførte. Skatte
pligten omfatter også alle tilfælde, hvor den pågældende har ret til andel i overskud af en herværende virksomhed. Den begrænsede skattepligt som føl
ge af erhvervsvirksomhed er betinget af, at virksomheden udøves fra et fast driftssted her i landet, hvorved forstås et fast forretningssted, hvor et foretagen
des virksomhed helt eller delvis udøves i den hensigt at opnå fortjeneste. Med hensyn til afgrænsningen af begrebet fast driftssted kan henvises til art. 5 i OECD's model til dobbeltbeskatningsoverenskomster. Bygge, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag, jfr. lov nr. 1021 af 19. dec. 1992. Det vil dog afhænge af regleme i dobbeltbeskat- ningsaftaleme om denne skattepligtsregel kan udnyttes, idet bestemmelser i aftalerne stiller krav om en vis tidsmæssig udstrækning af arbejdet (i aim. 12 mdr.)
Den begrænsede skattepligt omfatter også løbende ydelser fra en
virk-somhed med fast driftssted her eller fra afståelsen af en sådan virkvirk-somhed samt forpagtningsafgifter. Dette gælder uanset, hvorledes den løbende ydelse eller forpagtningsafgiften beregnes, om den er fast, eller den er vari
abel, f.eks. efter overskuddets eller omsætningens størrelse eller efter vær
dien af naturalier.
Den begrænsede skattepligt i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d), omfatter også løbende ydelser, hidrørende fra en erhvervsvirksomhed med fast driftssted her i landet eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytter, afdrag på tilgodehavender, renter og royalties.
Efter § 10 i lov om særlig indkomstskat m.v. beskattes personer, der ikke er fuldt skattepligtige, af særlig indkomst, der hidrører fra afståelse af de for
muegoder, der er nævnt i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d) og e), dvs. for
muegoder, der er knyttet til virksomhed, der medfører begrænset skattepligt (f.eks. driftsmidler, skibe, tidsbegrænsede rettigheder (patentret o.l.), rettig
heder ifølge udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakter og aktier m.v., der hø
rer til det faste driftssted) samt fast ejendom.
En skatteyder, der havde fast bopæl i udlandet, og som drev næringsvirk
somhed her i landet fra et fast driftssted, havde bl.a. indtægter i form af renter og kursavancer på afdrag vedrørende sælgerpantebreve, der var fremkommet ved salg af ejerlejligheder. Ved 1981.197 fandt lsr., at de pågældende sælger
pantebreve under hensyn til, at de var indgået direkte i åbent depot på vedkom
mendes navn, havde opnået en af det herværende driftssted uafhængig eksistens, hvorfor renteme m.v. ikke skulle beskattes her i landet med hjemmel i ksl. § 2.
For så vidt angår udøvelse af erhverv eller deltagelse i erhvervsvirksom
hed her i landet bemærkes, at det skal være en egentlig næringsdrift, der ud
øves, således virksomhed, som tilsigter at skabe indtægter her ved salg, bearbejdelse eller forædling af produkter eller ved anden forretning. Også renter af egenkapital anses som indtægt af virksomheden her i landet, jfr.
1955.101. 1 tvivlstilfælde kan det have afgørende betydning, om den pågæl
dende skatteyder er anmeldt som ansvarlig deltager til firmaregistret her i lan
det, jfr. 1946.6 og 1952.112.
Skattepligt er ligeledes statueret over for forretningsfolk, der var bosat i udlandet, men som her havde et kontor, hvorfra der tegnedes annoncer og forsikringer, eller der blev afsluttet kontrakter med landmænd om dyrkning af bestemte frøsorter på deres ejendom. Hvis kontoret ikke har fuldmagt til at træffe bindende aftale om køb og salg her i landet, men i hvert enkelt til
fælde forud må indhente en tilladelse hertil fra det udenlandske hovedkon
tor, antages begrænset skattepligt derimod ikke at kunne statueres. Pension
i form af overskud af interessentskabsandel er anset omfattet af § 2 d. (T.f.S.
1989.38 HD)
3. Den begrænsede skattepligt omfatter endvidere indtægter fra fast ejendom i Danmark, jf. ksl. § 2, stk. 1). Dette gælder ikke kun personer, der ejer fast ejendom her i landet, men også en forpagter eller en lejer, som nyder indtæg
ter af ejendommen. Skattepligten omfatter alle indtægter, der oppebæres fra ejendommen samt eventuel avance ved salg, enten som led i næring eller salg omfattet af lov om særlig indkomstskat m.v., jf. denne lovs § 10.
Ved indtægt af ejendom forstås indtægt af et her i landet beliggende grund
stykke eller en her beliggende bygning med tilhørende løst eller fast inventar, herunder også f.eks. landbrugsbesætninger; bestemmelsen angår indtægt ved dyrkning af jord, leje af bygning, udnyttelse af hus til egen beboelse, skov
brug, forpagtningsafgift o.lign. Beskatningen angår kun den indtægt, der ind
vindes ved brugen af ejendommen, og det er ligegyldigt, om ejendommen drives her fra landet eller direkte fra udlandet.
En i udlandet bosat person, der ejede en anpart af en ejendom her i landet, og som tillige ejede en panteobligation i ejendommen, ansås skattepligtig af en til hans ejerpart svarende del af ejendomsoverskuddet, således som dette blev opgjort uden fradrag af nogen part af renten af hans obligation.
Ved opgørelse af den indtægt, der bliver at beskatte efter det her anførte, kan den skattepligtige i sin bruttofortjeneste fradrage de driftsomkostninger, der er medgået til frembringelse af indtægten, jfr. 1973.96. For ejendommens vedkommende kan renten af tinglyst gæld fradrages, og dette gælder også renten af et til sikkerhed for et banklån håndpantsat ejerpantebrev, jfr.
1957.161 og 1976.87. Endvidere kan renten af sådan gæld, som ejendom
mens ejer på en for ham bindende måde har givet sin ejendomspart til sikker
hed for over for långiveren, fradrages. Der kan dog kun fratrækkes renter vedrørende gæld indtil en samlet behæftelse på 80 pct. af ejendommens han
delsværdi ved indkomstårets udløb.
Såfremt den for en begrænset skattepligtig for en del af et indkomstår fore
tagne ansættelse udviser underskud, er der ved lsr. kendelser 1973.64, 1978.94 og 1979.93 indrømmet fradrag for underskuddet i den for samme indkomstår foretagne ansættelse efter regleme for fuldt skattepligtige.
En i udlandet bosiddende person, der var begrænset skattepligtig i henhold til ksl. § 2. stk. 1, d (nu e), var ikke skattepligtig af renteafkastet af indestående i Grundejernes Investeringsfond, og der skulle ej heller ske beskatning i hen
hold til lignl. 14 B, stk. 3, når beløbene i fonden frigives ved bindingsperio- dens ophør, skd. medd. 1975 nr. 12.
Endvidere har statsskattedirektoratet udtalt, at en begrænset skattepligtig