Ifølge selskabski. § 2, stk. 1, bliver de foran under D. omhandlede selskaber og for
eninger m.v., som har hjemsted i udlandet, skattepligtige her i landet for så vidt de:
a) udøver et erhverv med fast driftssted her i landet. Skattepligten omfatter ud
øvelse af erhverv med fast driftssted her i landet eller deltagelse i en erhvervs
virksomhed med fast driftssted her. Skattepligten omfatter endvidere ind
komst i form af løbende ydelser hidrørende fra en sådan virksomhed eller fra afståelsen af en sådan virksomhed, når ydelserne ikke er udbytte, afdrag på et tilgodehavende, renter eller royalties. Skattepligten omfatter desuden bortfor
pagtning af en sådan virksomhed. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde anses for at udgøre et fast driftssted fra første dag.
b) i egenskab af ejer, medejer, brugs- eller indtægtsyder oppebærer indtægt af en her i landet beliggende fast ejendom,
c) oppebærer udbytteindtægter m.v., i hvilke der i henhold til kildeskattelovens
§ 65 skal foretages indeholdelse af udbytteskat, modtager udbytter i øvrigt omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1,
e) oppebærer indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h), skulle henregnes til A-indkomst, hvis den udbetaltes til en person,
f) oppebærer indkomst som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for en virksomhed her i landet.
g) oppebærer royalty hidrørende fra kilder her i landet, jf. kildeskattelovens § 65 C, stk. 4.
Skattepligten i medfør af de under a), b) og f) nævnte tilfælde omfatter alene ind
tægter fra de dér nævnte indkomstkilder.
Skattepligten i medfør af det under c) nævnte tilfælde er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 2. Skattepligten i medfør af det under e) nævnte tilfælde er endeligt opfyldt ved den i henhold til kil
deskattelovens § 65 B erlagte skat.
Skattepligten i medfør af det under g) nævnte tilfælde er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.
De herværende befuldmægtigede for de begrænset skattepligtige selskaber og foreninger m.v. er medansvarlige for skattens erlæggelse.
Regleme finder tilsvarende anvendelse på selskaber og foreninger m.v., der har hjemsted i Grønland eller på Færøerne.
Skattepligten i medfør af litra c, omfatter ikke udbytte, som et selskab, der er hjemmehørende i en stat, der er medlem af De Europæiske Fælleskaber, modtager i udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, hvis moderselskabet ejer mindst 25% af datterselskabet.
Enhver ret til overskud af en virksomhed med fa s t driftssted her i landet med
fører skattepligt. Et udenlandsk selskab bliver således skattepligtig her i landet, såfremt det har ydet en herværende erhvervsvirksomhed et lån og som vederlag herfor har betinget sig en andel i den pågældende virksomheds nettooverskud.
Ved fastlæggelse af definitionen af fast driftssted lægges der vægt på den til
svarende definition på fast driftssted i O EC D ’s modelkonvention til undgåelse af dobbeltbeskatning.
Blandt de eksempler, O E C D ’s modelkonvention nævner på fast driftssted er:
Ledelsens sæde, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, et bygnings- og mon- teringsarbejde hvis varighed overstiger 12 måneder. Efter den pr. 1. jan. 1993 gennemførte ændring af § 2, stk. 1, litra a, er det ikke længere nødvendigt, at et bygge- og anlægsarbejde har en varighed af 12 mdr., før der foreligger fast drifts
sted i selskabsskattelovens forstand. Derimod vil det stadig være afgørende for, om der foreligger fast driftssted efter en dobbeltbeskatningsaftale, at arbejdet har en vis varighed, alt efter bestemmelsen i aftalerne herom.
Det konstituerer ikke fast driftsted at disponere over lokaler, der udelukkende anvendes til oplagring, udstilling eller udlevering af varer til bearbejdelse af eller forædling af varer, lokaler hvorfra der udelukkende foretages vareindkøb eller
som tjener til fremskaffelse af oplysninger til virksomheden eller til meddelelser om virksomheden samt reklam e- og serviceprægede opgaver.
Det udenlandsk selskab, der er kommanditist eller partreder i et i Danmark hjemmehørende K/S eller P/R, vil falde ind under betegnelsen »deltager i en er
hvervsvirksomhed«. Hvis en deltager i en erhvervsvirksomhed dels får sin inde
stående kapital forrentet, dels får andel i virksomhedens øvrige overskud, be
tragtes forrentningen af kapitalen som en del af den pågældende deltagers over
skudsandel.
Et engelsk selskab, der uden at have kontor i Danmark ydede dykkerservice, som bestod i at foretage kontrol og eftersyn under vandet af platforme og andet produk
tionsudstyr til brug ved olieindvinding i Nordsøen, blev af SD anset for at have fast driftssted her i landet og derfor omfattet af selskabsskattelovens § 2. (R&R 1984.33). Lsr. har i 1986 tilsidesat beskatning af ansatte i et engelsk dykkerfirma, der arbejdede forskellige steder i Nordsøen, idet retten ikke anså firmaet for at have fast driftssted. Skat 1987.1.53, T.f.S. 1987.50
Et norsk aktieselskab forestod driften af 2 mobile borerigge, som udgjorde en virksomhed. Selskabet påbegyndte arbejdet med den ene borerig i decem ber 1980 og den anden i februar 1983. Arbejdet udførtes på skiftende geografiske steder, idet boreriggene flyttedes fra sted til sted. De anvendte borerigge blev anset for at udgøre selskabets forretningssted og selskabets virksomhed for udøvet gennem dette forretningssted. Betingelsen om, at forretningsstedet skal være »fast«, ansås for opfyldt, når virksomheden havde varet i mere end 12 måneder. Selskabet var derfor skattepligtig her til landet i henhold til selskabsskattelovens § 2. (R&R
1984.33, T.f.S. 1984.44 SD).
En investeringsforening oprettet med hjemsted på Grønland blev anset for reelt at have hjemsted her i landet, idet foreningen kun havde en postboksadresse i Godthåb, og alle egentlige funktioner foregik fra Danmark, ligesom foreningens formue og regnskab fandtes her, og alle indskud var foretaget fra Danmark. (S.O.
1984.87).
Et internationalt boreselskab, der deltog i olieefterforskning ved Grønland, blev ikke anset for skattepligtig her i landet af den virksomhed, som udøvedes af et kon
torhold placeret i København. På kontoret førte man bøger og foretog indkøb af ud
rustning m.v. vedrørende skibets drift. (R&R 1977.215).
Indtægt a f fast ejendom her i landet forstås på samme måde som indtægt ved drift, udlejning og bortforpagtning af fast ejendom ifølge selskabsskattelovens § 1, stk. 4.
Renter af gæld kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen, i det omfang renterne ved
rører almindelig prioritetsgæld eller anden gæld mod sikkerhed i ejerpantebrev i ejendommen indtil en samlet behæftelse på 80 pct. af handelsværdien ved indkomst
årets udløb.
Renteindtægter af lån med sikkerhed i fast ejendom medfører ikke i sig selv skat
tepligt for et udenlandsk selskab m.v.
Danske selskaber, som udbetaler udbytte, er pligtige at tilbageholde 30 pct. i ud
bytteskat, også når udbyttemodtageren er et udenlandsk selskab, forening eller fond.
Modtageren kan dog i vidt omfang få skatten refunderet helt eller delvis i henhold til en eventuelt indgået dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori mod
tageren er hjemmehørende.
Den begrænsede skattepligt omfatter kun de tilfælde, hvor det udbyttegivende dan
ske selskab i henhold til kildeskattelovens § 65 er forpligtet til at indeholde udbytteskat.
Der skal ikke alene indeholdes udbytteskat af det udbytte, som deklareres af general
forsamlingen, men også ved nedskrivning af aktionærforskrivninger, ved udbetalinger i forbindelse med nedsættelse af kapitalen i selskaber, der ikke er under likvidation, samt ved udlodninger foretaget i år forud for det kalenderår, hvori selskabet opløses.
Såfremt der i henhold til ligningslovens 16 A, stk. 2, er givet tilladelse til, at en af de nævnte udbetalinger i skattemæssig henseende behandles på samme måde som aktiesalg til tredjemand, bortfalder den begrænsede skattepligt.
Udbytteskat er tidligere ikke blevet indeholdt i udlodning i form af »maskeret ud
bytte«, men Østre Landsret har ved en dom af 27. maj 1983 anset en i udlandet bo
ende hovedaktionær for begrænset skattepligtig af den udbyttemæssige fordel, han opnåede ved vareleverancer til overpris til det af ham her i landet beherskede selskab.
Der skal ikke indeholdes udbytteskat af salgssummer ved salg af aktier til det udste
dende selskab omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. Sådanne beløb er således ikke omfattet af den i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, omtalte begrænsede skattepligt.
Udbytteskatten på 30 pct. eller på den i en dobbeltbeskatningsoverenskomst an
førte procentsats anses for at være en endelig skat, og udbyttet skal ikke medregnes til anden indkomst her i landet, som det selskab, der modtager udbyttet, måtte være begrænset skattepligtig af.
Der skal ikke foretages selvangivelse eller skatteansættelse af udbyttet, som der
for ikke medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis selskabet af andre grunde skal skatteansættes her, f.eks. fordi det udøver erhverv med fast driftssted her i landet.
Såfremt Danmark i henhold til en dobbeltbeskatningsaftale med en fremmed stat er forpligtet til helt eller delvis at frafalde udbytteskat, kan der blive spørgsmål om til
bagebetaling af indeholdte beløb.
Udenlandske selskaber og foreninger m.v. er begrænset skattepligtige af eventu
el indkomst her fra landet, der i medfør af kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra h, skul
le henregnes til A-indkomst, hvis den blev udbetalt til en person.
Bestemmelsen omfatter vederlag i penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi til personer, der for selskabets regning stilles til rådighed for at udføre arbej
de her i landet, (arbejdsudleje).
Ifølge kildeskattelovens § 65 B udgør skatten 30 pct. af bruttoindtægten incl. even
tuel godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold m.v. Skatten er endelig.
Der er i kulbrinteskatteloven foretaget en udvidelse af den begrænsede skatte
pligt svarende til den ovenfor for personer omtalte, jfr. afsnit C.l. Regleme er sub
sidiære i forhold til regleme i selskabsskatteloven.
Regleme om begrænset skattepligt er i 1987 udvidet med indkomst ved rådgiver- og konsulentvirksomhed her i landet.
Det er en betingelse, at en person, der er eller har været skattepligtig efter kilde
skattelovens § 1, nr. 1, har direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i det udenlandske selskab eller den udenlandske forening m.v. og har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skat
tepligt har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i den virksomhed her i landet, der udreder vederlaget. Ved afgørelsen heraf henses, når der er tale om et selskab m.v., til, om personen ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemme
værdien i selskabet. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, finder her tilsvarende anvendelse. Er den udbetalende virksomhed personligt ejet, henses til, om den pågældende person ejer eller har ejet 25 pct. eller mere af egen
kapitalen eller har eller har haft afgørende indflydelse i virksomheden. De for akti
onærer gældende kriterier finder tilsvarende anvendelse.
Endelig er der i 1987 indført begrænset skattepligt af royalty hidrørende fra kil
der her i landet.
Det er en betingelse for den begrænsede skattepligt, at royaltybetaleren har hjemting her i landet. Der foreligger dog begrænset skattepligt, hvis udbetalingen foretages af en befuldmægtiget, der har hjemting her, jf. ksl. § 65 C, stk. 1.
I ksl. § 65 C, stk. 4, defineres royalty som betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende ethvert patent, varemærke, møn
ster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode eller som veder
lag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Royaltybeskatningen omfatter alene vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende de nævnte rettigheder eller formuegoder, men ikke indtægter ved salg af de nævnte rettigheder.
Betaling for køb af patenter, varemærker m.v. er således ikke omfattet af royal
tybeskatningen. Betaling for køb af efterforskningsdata i tilknytning til kulbrinte
indvinding vil heller ikke være omfattet af den begrænsede skattepligt.
Regler for indtræden og ophør af skattepligten for de heromhandlede selskaber og foreninger m.v., findes i selskabsskl. §§ 6 og 7. Herefter indtræder skattepligten med det skatteår, som følger umiddelbart efter udløbet af den første periode, for hvilken der aflægges regnskab for den her i landet skattepligtige indkomst, og an
sætteisen omfatter indkomsten i hele perioden uden hensyn til dens længde. Lige
som for her hjemmehørende selskaber og foreninger m.v. kan ligningsrådet dog bestemme, at et udenlandsk selskab eller forening m.v. første gang skal skatteansæt
tes, når der er forløbet et år efter erhvervelsen af den pågældende indkomstkilde.
Skattepligten ophører, når det udenlandske selskab eller forening m.v. opløses el
ler ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet; skattepligten vedbli
ver dog til udløbet af det skatteår, i hvilket opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed har fundet sted, og desuden sker der for samme skatteår en ekstraordinær ansættelse til indkomstskat af indtægten for tiden fra udløbet af det regnskabsår, som er lagt til grund ved den ordinære skatteansættelse for det pågæl
dende skatteår, og indtil opløsningen eller ophøret af den skattepligtige virksomhed.
Den begrænsede skattepligt efter § 2, stk. 1, litra a, b og f, der vedrører henholdsvis fast driftssted og fast ejendom her i landet samt konsulentvirksomhed m.v. for en virk
somhed her i landet, omfatter alene indtægter fra de her nævnte indkomstkilder, jf. § 2, stk. 2. De selskaber m.v., som er begrænset skattepligtige efter disse bestemmelser, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som ved
rører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige, jf. § 9, stk. 1.
Det bemærkes, at det ofte volder vanskelighed at fastsætte et udenlandsk sel
skabs indtægt ved skattepligtig virksomhed her i landet. Der kan være en tilbøjelig
hed hos det udenlandske selskab til at nedbringe nettooverskuddet af virksomheden her i landet mest muligt, særlig ved at fakturere varerne fra den udenlandske moder- forretning til højere priser, end en almindelig herboende aftager ville finde sig i at afregne til. Hvor noget sådant kan påvises at være sket, eller hvor blot forholdet ikke kan klares helt, måske fordi det udenlandske moderselskab vægrer sig ved at give eksakte oplysninger, har Lsr. gentagne gange nægtet at godkende det fremlagte regnskab for filialen. Man har da nået til ansættelsens resultat ved at skære groft igennem og - efter forhandling med selskabets herværende repræsentant - at ansæt
te indkomsten skønsmæssigt på grundlag af en anslået bruttoavance på hertil leve
rede varer; derfra kan så trækkes virksomhedens driftsudgifter her i landet, jfr. en afgørelse af denne art i 1952.6. Denne fremgangsmåde har nu hjemmel i selskabs
skl. § 12, stk. 2, jfr. stk. 1. Vedrørende anvendelsen af § 12, stk. 1, 1979.191, 1981.14 og ØLD af 21. jan. 1987, (T.f.S. 1987 nr. 60 og 61).12 Endvidere kan hen
vises til T.f.S. 1988.524 LSR.
I sagen T.f.S. 1993.7 (H) havde et amerikansk selskab finansieret sin danske fi
lial ved kapitaloverførsler fra hovedkontoret, betegnet som lån. I filialregnskabet fradroges renter og kurstab vedrørende disse lån. Retten fandt, at der var tale om overførsler inden for samme juridiske enhed, og at mellemværendet ikke kunne
si-12. D om m ene er om talt i T f.S. 1987.113 (Ole Kjær).
destilles med et sædvanligt juridisk forpligtende gældsforhold. Der kunne derfor ik
ke indrømmes fradrag for renter og kurstab for indkomstårene 1981 og 1982.1 1983 optog filialen et lån hos det amerikanske moderselskab. Lånet var led i den finan
sieringsomlægning, der var forårsaget af skattemyndighedernes nægtelse af at give fradrag for filialens renter og kurstab. I forbindelse med omlægningen gennemfør
tes en udlodning til moderselskabet. Dette var grundlag for skattemyndighedernes begrænsning af fradragsretten for 1984 og 1985, idet man ikke fandt, at den del af lånet, der var anvendt til udlodning til moderselskabet, kunne anses for anvendt som led i filialens drift. Under hensyn til at selskabet udelukkende havde drevet virk
somhed gennem sin filial i Danmark og til dets betydelige investeringer i filialens drift, fandt Højesteret, at lånet i sin helhed vedrørte filialens drift. Dommen er ud
førligt kommenteret i SR-Skat 1993.2.
Bestemmelserne om undtagelse fra skattepligten i selskabsskl. § 3, stk. 1, finder ikke anvendelse på skattepligt efter § 2, stk. 1, c, jfr. også skd. medd. 1981 nr. 50.