BESKRIVELSE AF AKTIVITETSTYPEN
I Danmark tilbydes alle nybagte forældre besøg af sundhedsplejersken umiddelbart efter barnets fødsel og opfølgende besøg i barnets første leveår. Sund-hedsplejerskens rolle er at rådgive og vejlede omkring spædbørns trivsel og udvikling, men formålet med besøgene i hjemmet er i høj grad også at observere familierne for tidligt at kunne udpege de familier, der har behov for ekstra støtte (Petersen et al., 2015). I familier, der er strukturelt udsatte (fx præget af fattig-dom, manglende sprogkundskaber, lav uddannelse, ingen tilknytning til arbejdsmarkedet etc.), er der risiko for, at problemerne tager form af individuel udsathed, der kommer til udtryk som omsorgssvigt, understimu-lering, trivselsproblemer etc. Det er sundhedsplejer-skens opgave at sikre, at denne strukturelle udsathed ikke medfører individuel udsathed hos små børn ved at opspore dem tidligt (Petersen et al., 2015).
Sundhedsplejen er barnets og familiens første møde med sundhedssystemet og danner rammen om tidli-ge og forebygtidli-gende indsatser i velfærdsstaten.
Be-TILRETTELÆGGELSEN OG UDFØRELSEN AF INDSATSEN
Den fremskudte sundhedsplejerske har ofte to pri-mære opgaver:
· Etablering og forståelse af mødregrupper eller gruppeforløb for nybagte forældre.
· Udvidede hjemmebesøg hos de familier, hvor der er en bekymring for barnets udvikling.
MØDREGRUPPER
De fremskudte mødregrupper sammensættes an-derledes end kommunale mødregrupper, hvor spæd-børnsmødre mødes i hinandens hjem. I de boligsocia-le mødregrupper mødes man i stedet i boligområdets fælleshus, hvor sundhedsplejersken kan holde oplæg om svangerskabsforebyggelse, børns udvikling og andre relevante temaer vedrørende spædbørn og småbørn. Der kan også inviteres oplægsholdere ind fra områdets daginstitutioner for at introducere dag-institutionerne for de familier, der typisk vil vælge in-stitutionslivet fra (Petersen et al., 2015). Det kan des-uden være en god idé, at en boligsocial medarbejder også deltager i mødregrupperne, da det kan være med til at skabe tryghed, at der deltager en kendt person fra boligområdet. Den boligsociale medar-bejder kan desuden bidrage til mødregruppen med viden omkring andre tilbud i boligområdet, hjælp til kontakt til kommunen, klagesager, opmuntring til deltagelse i beboerdemokrati etc. På den måde kan den boligsociale medarbejder være netværksska-bende og hjælpe kvinderne til at tage større del i lo-kalsamfundet (ByLivKolding, 2013). En vigtig del af de boligsociale mødregrupper er, at mødrene også præsenteres for ny viden gennem oplæg. Det skaber selvtillid blandt de mødre, der er usikre i forældrerol-len (ByLivKolding, 2013).
Mødrene rekrutteres gennem de ordinære hjem-mebesøg af sundhedsplejersken eller gennem de boligsociale medarbejdere. Her vurderer sundheds-plejerskerne og boligsociale medarbejdere, hvil-ke familier der kunne have gavn af at vide mere om småbørnspleje, og hvem der kunne have brug for at få styrket deres sociale netværk i boligområdet (Pe-tersen et al., 2015; ByLivKolding, 2013). Det anbefa-GRUNDFORUDSÆTNINGER
· At de boligsociale medarbejdere har et godt net-værk blandt beboerne i området. Rekrutteringen kan lettes betydeligt, hvis medarbejderen i forvejen kender til familier, der kunne have gavn af at deltage i mødregrupper, eller hvis medarbejderen har et til-lidsfuldt forhold til nogle af områdets mest sårbare familier.
· At der er velegnede lokaler i boligområdet, som kan udgøre en tryg ramme omkring åben rådgivning og mødregrupper.
· At der eksisterer et godt samarbejde mellem sund-hedsplejen og helhedsplanen. Dette samarbejde kan udmønte sig i mange forskellige samarbejdsformer.
· Hvis man afholder gruppeforløb for familier med an-den etnisk baggrund, vil det være nødvendigt med tolkning. Hvis man ønsker fuld forståelse og ikke mindst mulighed for at deltage aktivt i snakke og dis-kussioner, er det afgørende, at man giver forældrene mulighed for at deltage på lige fod ved at give dem mulighed for at tale på deres eget sprog.
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Nogle indsatser arbejder med gruppeforløb for beg-ge de nybagte forældre, hvor gruppeforløbene fore-stås af en sundhedsplejerske fremskudt i boligområ-det. En større evaluering af to gruppeforløb viser dog, at det kan være svært at rekruttere begge forældre til disse forløb. Hvis det er ønsket, at fædre også skal deltage, skal der derfor afsættes mange ressourcer til rekrutteringen (Seidenfaden, 2012).
Andre fremskudte indsatser har haft held med at forestå mødregrupper for udsatte mødre i boligom-rådet og deres børn. I modsætning til de kommunale mødregrupper er der i disse grupper også plads til, at mødrene kan tage småbørnenes ældre søsken-de med. Det øger mulighesøsken-den for større fremmøsøsken-de blandt mødrene. Hvis en stor del af kvinderne ikke forstår dansk, er det vigtigt, at der er en tolk med til at oversætte de oplæg, som præsenteres i mødregrup-pen, således at det også bliver muligt at nå nogle af områdets mest marginaliserede beboere (Petersen et al., 2015; Seidenfaden, 2012).
fekter af at starte hjemmebesøgene i de udsatte fami-lier allerede før fødslen (Peacock et al., 2013).
SAMARBEJDSPARTNERE
Det konkrete samarbejde mellem sundhedsplejen og helhedsplanen kan enten tage form af, at helhedspla-nen frikøber en sundhedsplejerske nogle timer om ugen, eller at den kommunale sundhedspleje tager ansvar for indsatsen og låner nogle lokaler i bolig-området, hvor der kan afholdes åben konsultation for alle borgere (ByLivKolding, 2013). I begge tilfælde bør den fremskudte sundhedsplejerske samarbejde med medarbejdere i den boligsociale helhedsplan. I de til-fælde, hvor en boligsocial medarbejder deltager ved hjemmebesøg eller i mødregrupper, er det vigtigt at gøre sig klart, hvilken rollefordeling der bør være mel-lem de to fagpersoner, og hvilke forventninger hver især har til indsatsen (ByLivKolding, 2013).
Familierne rekrutteres i et samarbejde mellem de bo-ligsociale medarbejdere og sundhedsplejen. De ordi-nære sundhedsplejersker i boligområdet kan på den måde henvise relevante familier til boligsociale mød-regrupper eller til et udvidet hjemmebesøg. Det er derfor vigtigt, at samarbejdet mellem sundhedsple-jen og den boligsociale helhedsplan ikke begrænser sig til en enkelt fremskudt sundhedsplejerske, men at sundhedsplejen i området ligeledes er opmærksom på indsatsen og sørger for at rekruttere målgruppen til mødregrupperne.
RESSOURCER OG KOMPETENCER
For at den boligsociale medarbejder formår at henvi-se kvinder til indsathenvi-sen, er det en fordel, at den pågæl-dende medarbejder har et netværk blandt beboerne i området. Rekrutteringen kan lettes betydeligt, hvis medarbejderen i forvejen kender til familier, der kun-ne have gavn af at deltage i mødregrupper, eller hvis medarbejderen har et tillidsfuldt forhold til nogle af områdets mest sårbare familier. Det er vigtigt, at den fremskudte sundhedsplejerske har lysten til at arbej-de med familier og mødre i udsatte boligområarbej-der og fx er nysgerrig på andre familieformer og måder at være småbørnsfamilie på end den gængse i en dansk sammenhæng.
les, at der afholdes mindst 8-10 mødegange, for at muliggøre opbyggelsen af en tryg og tillidsfuld stem-ning på holdet, således at mødrene er trygge ved at udveksle erfaringer og diskutere relevante emner (Seidenfaden, 2012). Det anbefales desuden, at der ikke deltager mere end seks kvinder i en mødregrup-pe, da der dermed er mulighed for, at alle kan komme til orde (ByLivKolding, 2013). Da et af formålene med at arrangere særlige mødregrupper i boligområdet er at opbygge netværk mellem småbørnsmødre i om-rådet, er det vigtigt, at sundhedsplejersken eller den boligsociale medarbejder er opmærksom på, at alle mødre inkluderes i fællesskabet. Da det netop kan være angst for forskellighed eller en følelse af at være anderledes, der afholder mange mødre fra at deltage i de almindelige mødregrupper, er det særligt vigtigt, at mødrene fra starten føler sig godt tilpas i de frem-skudte mødregrupper. Dette kan det faglige perso-nale fremme ved fx at have en runde ved hvert møde, hvor hver enkelt kvinde kommer til orde og fortæller om en positiv oplevelse siden sidst (ByLivKolding, 2013).
UDVIDEDE HJEMMEBESØG
Det er vigtigt, at der afsættes tid til opfølgende hjem-mebesøg af sundhedsplejersken i de familier, hvor hun er bekymret for familiens og barnets trivsel. En undersøgelse af sundhedsplejens indsatser i udsatte familier viser, at familierne ofte opfatter sundheds-plejersken som en tryg person med ekspertviden om små børns udvikling. Dette tillidsforhold opbygges blandt andet ved, at det er den samme sundhedsple-jerske, der kommer på besøg over en periode, og ved at hun giver sig tid til at komme med konkrete hand-leanvisninger til forældrene omkring deres børns triv-sel og udvikling (Petersen et al., 2015). Det kan være udfordrende for sundhedsplejersken at skabe den første kontakt med nogle forældre, da hjemmebesø-gene er et frivilligt tilbud, som familierne kan takke nej til. Derfor kan det være en god idé, at en boligsocial medarbejder med kendskab til familien etablerer den første kontakt og deltager i det første besøg, i de tilfælde hvor familien er modvillig. En amerikansk forskningsoversigt konkluderer, at hjemmebesøgene er mest effektive, hvis de foregår over længere tid og med stor intensitet. Desuden er der målt positive
ef-områder fremgår det dog ligeledes, at mødrene op-fatter sundhedsplejersken som en tryg person, de har tillid til. Et meget håndgribeligt resultat af sundheds-plejerskens mulighed for ekstra hjemmebesøg er, at der er sket en reducering i ustabile hovedløft blandt spædbørnene i et område, hvor sundhedsplejen har haft mere tid til konkrete handleanvisninger (Petersen et al., 2015).
Danske evalueringer viser at arbejde med fremskudt sundhedspleje og mødregrupper kan være med til at sikre, at mødre i udsatte boligområder modtager vejledning af sundhedsplejeske. Dansk og internati-onal forskning viser, at månedlige hjemmebesøg kan forbedre den tidlige relation mellem mor og barn og føre til signifikante forbedringer af børns udvikling og sundhed. CFBU vurderer på dette grundlag, at aktivi-tetstypen Fremskudt sundhedspleje og mødregrup
per er tilstrækkeligt underbygget til, at der er doku-mentation for dens virkning.