ge til jobcentrets professionelle mentorkorps, da en sådan opgave vil være for tung for frivillige mentorer.
Det kan dog være af afgørende betydning for etable-ringen af et godt mentorforløb mellem beboeren og jobcentrets professionelle mentor, at den boligsociale medarbejder, som kender beboeren, hjælper proces-sen og relationen imellem de to godt i gang. En anden mulighed, når det kommer til de mest udsatte ledige, er at oprette et virksomhedscenter i helhedsplanen i tæt samarbejde med kommunen. I et virksomhedscenter i helhedsplanen kan udsatte ledige beboere komme i et praktikforløb i helhedsplanen og blive tilknyttet en boligsocial medarbejder som mentor (Madsen et al., 2015a). Denne aktivitet er beskrevet særskilt under ak-tivitetstypen Virksomhedscenter i helhedsplanen.
Hvis der er tale om en mere ressourcestærk målgrup-pe, som primært har brug for hjælp til at finde eller blive fastholdt i uddannelse eller beskæftigelse, kan en beskæftigelsesrettet mentorindsats være en stor hjælp. Denne målgruppes udfordringer bunder ofte i manglende netværk, sproglige udfordringer eller mangel på viden om det danske arbejdsmarked. Det-te er problemstillinger og emner, hvor frivillige mento-rer kan støtte og hjælpe de ledige. Denne målgruppe er ikke berettiget til en mentor fra jobcentrets side.
Her kan den boligsociale indsats gøre en forskel, da denne målgruppe ikke har krav på at få tildelt mentor-støtte af kommunen (Madsen et al., 2015a).
TILRETTELÆGGELSEN OG UDFØRELSEN AF INDSATSEN
Første trin er at afdække målgruppens behov og res-sourcer, så indsatsen og målsætningerne kan skræd-dersyes disse. Hos en ressourcestærk målgruppe kan indsatsen eksempelvis sigte efter at bringe de ledige i selvforsørgelse, mens det hos en mere udsat målgruppe er mere realistisk at arbejde hen imod, at de ledige erhverver sig nogle uddannelses- eller ar-bejdsmarkedsrelevante kompetencer og får mere styr på de personlige udfordringer, som ligger i vejen for beskæftigelse (Madsen et al., 2015a).
I vurderingen af målgruppens behov og ressourcer bør der også tages stilling til, om indsatsen skal ba-seres på frivillige eller professionelle mentorer. Hvis De boligsociale indsatser har typisk et godt kendskab
til beboere med disse karakteristika, og det er derfor oplagt, at den boligsociale indsats og jobcentrene ar-bejder tæt sammen om at etablere mentorforløb for udsatte ledige, som bor i udsatte boligområder. Des-uden kan den boligsociale indsats supplere jobcen-trenes arbejde med beskæftigelsesmentorer ved at tilbyde eller brobygge til beskæftigelsesmentorfor-løb for ledige borgere, som jobcentrene ikke tilbyder mentorforløb.
Arbejdet med beskæftigelsesmentorer i helhedspla-nerne kan finde sted på forskellige måder. I nogle til-fælde består indsatsen i, at den boligsociale indsats i et samarbejde med jobcentret støtter udsatte ledi-ge i boligområdet i forhold til at indgå i et mentorfor-løb med en af jobcentrets mentorer. I andre tilfælde består indsatsen i, at helhedsplanen matcher ledige beboere med frivillige mentorer, som er en del af en frivilligorganisations mentorkorps. En sidste mulig-hed er, at helmulig-hedsplanen selv rekrutterer mentorer i lokalområdet, som de matcher med ledige beboe-re. I alle tilfælde bør det foregå i et samarbejde med jobcentret.
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· At helhedsplanen har et godt kendskab til udsatte ledige i boligområdet.
· At indsatsen sker i et tæt samarbejde med jobcen-tret.
· Et samarbejde med et mentorkorps omkring match-ning af mentorer og mentees eller et samarbejde med lokale foreninger og virksomheder omkring at rekruttere mentorer.
· Et fysisk sted i boligområdet, hvor møder mellem mentorer og mentees kan finde sted.
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Målgruppen for beskæftigelsesmentorer er ledige voks ne. Inden for denne brede definition kan der være flere forskellige målgrupper med forskellige behov, som bør være styrende for, hvordan indsatsen tilret-telægges. Hvis der primært er tale om udsatte ledige, med tunge personlige og sociale problemstillinger, bør den boligsociale indsats’ rolle primært være at
brobyg-hedsplanens samarbejde med jobcentret vil afhæn-ge af, hvordan indsatsen er skruet sammen. I nogle til-fælde vil det handle om at motivere og støtte en ledig fra boligområdet i forhold til at indgå i et mentorfor-løb med en af jobcentrets beskæftigelsesmentorer. I andre tilfælde vil jobcentret henvise ledige beboere til helhedsplanens mentorkorps. Samarbejdet med frivilligorganisationerne består i at matche ledige i boligområderne med mentorer i frivilligorganisati-onernes mentorkorps. Dette vil også typisk foregå i et samarbejde med jobcentret, således at enten den frivillige organisation eller helhedsplanen er i dialog med den ledige jobcentersagsbehandler omkring mentorforløbet.
KOMPETENCER OG RESSOURCER
Når det drejer sig om frivillige mentorer, er det vigtigt at vurdere, hvorvidt de valgte mentorer besidder de nødvendige kompetencer. Den gode relation præ-get af gensidig tillid mellem mentor og mentee anses som kernen i indsatsen. Hos mentorer i beskæftigel-sesindsatsen lægges der derfor vægt på personlige kompetencer som tålmodighed, et positivt menne-skesyn og evnen til at reagere empatisk på andres erfaringer. Samtidig er godt kenskab til virksomheds-kultur også en stor fordel (Holmboe, 2012).
Ud over disse brede kompetencer er det vigtigt, at mentorernes kvalifikationer stemmer overens med målgruppens behov. Er der eksempelvis tale om ledige med tunge personlige problemer, kan der være behov for mentorer med stærke kompetencer på det socia-le område. Rettes indsatsen derimod mod socia-ledige, der blot har brug for støtte til at blive fastholdt i uddannelse eller beskæftigelse, kan det være en god idé at tildele dem en mentor med branchespecifikt kendskab, som kan støtte den ledige i at skabe og bevare kontakt til ar-bejdsmarkedet igen (Madsen et al., 2015a).
Forløbets succes kan også afhænge af, hvorvidt men-toren er tilstrækkeligt kvalificeret og udrustet til op-gaven. Især hvis der er tale om frivillige mentorer, er det vigtigt, at de får en form for uddannelse i at være mentor. Uddannelsen af mentorer kan eksempelvis ske via et to-fire-dages kursus efterfulgt af månedlige aftenmøder, hvor mentorerne lærer om målgruppen, målgruppen er tungt udfordret på en række områder
ud over ledighed, vil det ikke være oplagt at arbej-de med frivillige mentorer, da arbej-de vil have behov for en hjælp, som ligger ud over, hvad en frivillig mentor kan forventes at kunne levere (Madsen et al., 2015a).
Dette fører således også til en beslutning om, hvilken rolle helhedsplanen skal spille i indsatsen. Skal den brobygge til jobcentrets professionelle mentorer?
Skal en selvstændig mentorordning iværksættes i helhedsplanen, eller er det muligt at samarbejde med et eksisterende mentornetværk?
Som beskrevet tidligere, er den boligsociale indsats’
rolle i en beskæftigelsesmentorindsats ofte at rekrut-tere mentees til et allerede eksisrekrut-terende mentorkorps.
I forhold til mange andre aktører har helhedsplanerne gode forudsætninger for at rekruttere mentees, da andre boligsociale aktiviteter kan benyttes som plat-form til at skabe kontakt (Madsen et al., 2015a). Hvis den boligsociale indsats vælger at rekruttere egne mentorer, kan disse eksempelvis findes ved at tage kontakt til sportsklubber og lokale frivillige foreninger som fx Røde Kors eller benytte helhedsplanens eget netværk i lokalområdet. Beskæftigelsesmentorer kan desuden findes ved at tage kontakt til virksomheder.
Erfaring tyder på, at det er vigtigt at inddrage den ledi-ge i tilrettelægledi-gelsen af mentorforløbet. Dette er med til at sikre, at mentor, mentee og koordinator er enige om forløbets målsætning. En forventningsafstemning mellem parterne kan være med til at fremme den le-diges motivation og ejerskab i forhold til indsatsen.
Her er det også vigtigt, at der fastsættes nogle klare retningslinjer for mentorens opgaver, som parterne kan forholde sig til (Albæk et al., 2015; Madsen et al., 2015a).
SAMARBEJDSPARTNERE
Der er to primære samarbejdspartnere i forhold til at arbejde med beskæftigelsesmentorer i helhedspla-nerne. Den ene er jobcentret, og den anden er frivillig-organisationer med mentorkorps. Det er afgørende, at et beskæftigelsesmentorforløb ikke iværksættes uden om jobcentret. Et beskæftigelsesmentorforløb bør således være koordineret med jobcentret og en del af den lediges afklaringsforløb. Indholdet i
hel-eller uddannelsessystemet. CFBU’s undersøgelser af andre beskæftigelsesindsatser for udsatte ledige vi-ser, at resultaterne af indsatser for denne målgruppe ofte skal ses i små skridt hen imod beskæftigelse og ikke ved, at de udsatte ledige kommer i beskæftigelse fra den ene dag til den anden (Mygind et al., 2014). Det kan derfor ikke udelukkes, at mentorindsatserne har haft en sådan effekt, selvom det ikke kan læses ud af beskæftigelsesstatistikkerne.
Ser vi på slutevalueringen af KVINFO’s mentorindsats for kvinder med anden etnisk baggrund, viser under-søgelsen, at 38 % af de 128 mentees, som er blevet interviewet, er kommet i arbejde efter at have delta-get i mentorforløbet. Af dem, der er startet på en ud-dannelse, svarer 70 %, at de klarer sig bedre på deres uddannelse, efter at de har fået en mentor. Derudover oplever de ledige også, at de har fået større selvtillid, forbedrede danskkundskaber, bedre forudsætninger for at få et arbejde med løn samt bedre mulighed for at støtte deres børn i skolen i forbindelse med men-torforløbet (Oxford Research, 2014).
mentorrollen, samtaleteknikker, konflikthåndtering, forventningsafstemning og arbejdsmarkedskendskab.
Dette kan eventuelt arrangeres i samarbejde med jobcentret (Foreningen Nydansker, 2009).
DOKUMENTATION FOR VIRKNING
Dokumentationen for, at beskæftigelsesmentorer er virkningsfulde i forhold til udsatte ledige, er blandet, og der tegner sig således ikke et entydigt billede. I en rapport udarbejdet af SFI gennemgås resultaterne fra danske og internationale studier af effekten af mentor-støtte over for udsatte ledige. Her konkluderes det, at der er evidens for, at mentorstøtte, som en central del af en større beskæftigelsesrettet indsats over for grup-pen, har en gavnlig virkning på beskæftigelsesgraden hos langtidsledige (Albæk et al., 2012). En anden un-dersøgelse af danske jobcenterbevilligede mentorord-ningers effekt på graden af ordinær beskæftigelse og uddannelse konkluderer på den anden side, at der ikke er nogen positiv sammenhæng mellem disse (Albæk et al., 2015). Denne undersøgelse viser dog ikke, hvor-vidt de ledige er kommet tættere på arbejdsmarkedet
familieproblemer, uoverskuelig gæld eller større per-sonlige og sociale udfordringer. Først derefter bliver det relevant at tænke på uddannelsesmæssig opkvali-ficering og jobsøgning (Madsen et al., 2015b). Set i det-te lys spiller den boligsociale indsats en stor rolle, fordi medarbejderne kender beboerne, deres livssituation og hverdag og kan bidrage til at iværksætte en positiv udvikling, som på den lange bane kan føre beboerne tættere på arbejdsmarkedet. I de boligsociale indsat-ser arbejder man mange steder med beskæftigelses-fremmende indsatser i et tæt samarbejde med landets jobcentre. Et eksempel på et sådant samarbejde er fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser.
Fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser er karakteriseret ved, at jobcentrets medarbejdere ryk-ker ud i boligområdet og samarbejder med den lokale helhedsplan og andre aktører i nærområdet. Indsat-sen omfatter typisk obligatoriske jobsamtaler, som normalt ville finde sted på jobcentret. Indsatsen kan også bestå i, at jobcentermedarbejderne guider bor-gerne videre i systemet eller laver vejledning i forhold til jobsøgning m.v. I flere af de fremskudte enheder er der således både en fast afgrænset målgruppe af be-boere på kontanthjælp, som typisk er en tungere mål-gruppe, og en åben rådgivning for alle beboere i bo-ligområder (Aner et al., 2011b; Madsen et al., 2015b).
Tanken bag den fremskudte beskæftigelsesindsats er at møde borgerne i deres nærmiljø og at skabe et tilbud, som er lettilgængeligt og med en mere direkte kontakt til borgerne. På denne måde er det muligt at følge den enkelte borger tættere end normalt og lave individuelt tilpassede forløb. Den daglige kontakt med boligsociale medarbejdere giver medarbejdere i den fremskudte indsats mere viden om de lokale beboeres ressourcer, og det kan være medvirkende til at synlig-gøre handlemuligheder, som kan hjælpe borgeren i ret-ning af beskæftigelse eller uddannelse. Det er typisk en viden om personlige forhold, som kan være vanske-lig for en myndighedsperson at opnå gennem samta-ler på jobcentret, da det ofte kræver kendskab til den enkelte borgers familie og hverdagsliv. De boligsociale medarbejdere kan spille en vigtig rolle som brobyggere mellem borgerne og medarbejderne i den fremskudte