få indsigt i en arbejdskultur, hvor regler, disciplin, tillid og fællesskab er vigtige værdier i virket som brand-mand, og hvor man ved at give de unge et løft i de-res selvværd samtidig får styrket dede-res sociale kom-petencer og adfærd. Brandkadetterne har dermed overordnet to formål. For det første at gøre den unge fortrolig og bekendt med den person, der er bag uni-formen, gennem den vejledning og uddannelse, den unge modtager fra den brandmand, som er hans eller hendes rollemodel. For det andet, at brandmanden opnår en indsigt i og forståelse for den unges verden og baggrund, hvilket kan fremme den gensidige for-ståelse og respekt mellem brandmand og brandka-det (Christensen, 2012).
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· En grundforudsætning for et brandkadetprojekt er, at der etableres et tæt samarbejde mellem hel-hedsplanen og brandvæsenet, og at brandstation og -personale er interesserede i at indgå i projektet og løse en social opgave.
· Kendskab til børn og unge i boligområdet og deres forældre med henblik på rekruttering.
· Rekruttering til indsatsen kan ske via boligsociale medarbejdere, klubber, foreninger og andre nøgle-aktører fra de udsatte boligområder.
· Det er vigtigt at afsætte ressourcer til at sikre for
ældreopbakning. Skal brandkadetterne fastholdes i hele projektperioden og have en positiv oplevelse, er det afgørende med forældrestøtte.
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Brandkadetprojekternes målgruppe skal ikke be-tragtes som en hård kerne af unge, der er involveret i kriminalitet, men derimod en gruppe af unge, der ek-sempelvis viser tegn på skoletræthed, har lavt selv-værd, mangler en fritidsaktivitet, er i risikozonen for at træde i storebrødres kriminelle fodspor, eller unge, der mangler en positiv voksenkontakt. Det er vigtigt at holde unge ude af projektet, der allerede deltager i kriminelle aktiviteter. Involveres disse unge i pro-jekterne, kan det virke som en legitimering af krimi-nel adfærd eller måske ligefrem en belønning. Hertil kommer den udfordring, at brandvæsenet ikke har en pædagogisk faglig ballast til at arbejde kriminalpræ-tivitetstypen Bemandede klubber og væresteder er
tilstrækkeligt underbygget til, at der er dokumentati-on for dens virkning.
Projektets popularitet i boligområdet kan styrkes ved at synliggøre brandkadetterne i det offentlige rum i boligområdet ved fx at lave øvelser og arrangementer, hvor brandkadetterne ikke kun viser deres færdighe-der for færdighe-deres forældre, men også for de øvrige beboere (Christensen, 2012; Hansen et al., 2012). Opvisninger kan udgøre en motivationsfaktor og en drivkraft for de unge i projektet. Opvisningerne kan desuden tiltrække lokale og landsdækkende medier og skabe positive overskrifter om projektet, brandkadetterne og bolig-området i det hele taget (Hansen et al., 2012).
Det er vigtigt at foretage en opfølgning efter projek-tets afslutning. Ved at følge op på brandkadetter, der har gennemført projektet og afsluttet deres forløb, vil kadetterne ikke opleve, at projektet pludselig op - hører, og at de fra den ene dag til den anden mister deres relationer til brandvæsenet og mentorer. Der er forskellige metoder til at sikre en god overgang fra projektets ophør. Et afsluttet projekt kan fx følges op med en fodboldturnering mellem kadetter og men-torer, eller kadetterne kan tilbydes at blive hjælpe-instruktører til efterfølgende brandkadetforløb (Chri-stensen, 2012).
SAMARBEJDSPARTNERE
Det er afgørende for en vellykket rekruttering at ind-drage personer med et lokalt kendskab til de unge og deres forældre. Det anbefales derfor at involvere boligsociale medarbejdere, klubber, foreninger og an-dre nøgleaktører fra de udsatte boligområder i rekrut-teringen af de unge til projektet (Christensen, 2012). I relation til dette kan boligorganisation og boligsociale medarbejdere med fordel inddrages i projektets sty-re- eller arbejdsgruppe. Skolerne spiller ligeledes en central rolle i rekrutteringen af de unge. Det anbefa-les i denne forbindelse at foretage en forventnings-afstemning om timeallokeringen til projektet, således at tidsplanen for projektet koordineres med klassens aktivitetsplan. Projektet bliver på denne måde en na-turlig del af skolen og lærerens arbejde (Hansen et al., 2012).
Erfaringer viser ydermere, at supervisering i forhold til brandmændenes arbejde som mentor for brand-kadetterne har en positiv betydning for projektet. Her ventivt (Christensen, 2012). Det er ligeledes vigtigt
at have fokus på, at brandkadetholdet er bredt sam-mensat på en række forhold, såsom køn, etnicitet, fa-milieforhold etc. Dette bidrager til en dynamisk grup-pe af unge, der har mulighed for at skabe relationer på kryds og tværs af forskellige baggrunde (Hansen et al., 2012).
TILRETTELÆGGELSEN OG UDFØRELSEN AF INDSATSEN
Der findes fire centrale faser i et brandkadetprojekt (Christensen, 2012). Først skal der etableres en styregruppe bestående af fx brandvæsen, den kommuna --le socialforvaltning, boligsociale medarbejdere, sko - ler og boligorganisationer, der identificerer målgrup-pen, fastlægger uddannelsen og rejser de nødvendi-ge økonomiske midler. Dernæst skal der rekrutteres unge til aktiviteten. Det kan ske fx i skolen eller ved informations- og hvervningsmøder i boligområdet.
Dernæst kommer uddannelses- og praktikforløbet, hvor brandkadetterne starter med et skoleforløb typisk én gang om ugen, hvor de får en teoretisk in-troduktion til arbejdet på en brandstation. Herefter kommer praksisdelen, hvor de tilknyttes en mentor og trænes i færdigheder som brandslukning og før-stehjælp. Projektet afsluttes typisk med en ceremo-ni, hvor brandkadetterne ved en opvisning fx i deres boligområde får overrakt et diplom for at have gen-nemført og bestået uddannelsen som brandkadet.
Evalueringer viser, at det kan være svært at fasthol-de elevernes opmærksomhed, da brandkafasthol-detterne modtager kursusundervisningen, efter at de har fået fri fra skole (Hansen et al., 2012). Evalueringerne viser desuden, at kursusmaterialet ofte er for omfattende, så det er svært at nå det hele. En løsning kan være, at instruktørerne gør undervisningen levende og ta - ger afsæt i deres egen dagligdag og fortæller anek-doter fra deres arbejde. Et andet positivt aspekt fra undervisningen er en aktiv læringsform, hvor ele-verne får lov til at anvende undervisningen i praksis.
Desuden kan struktur være meget betydningsfuld for de unge, hvilket et brandkadetprojekt i høj grad har mulighed for at skabe. En fast struktur for de unge indbefatter et regelsæt, hvor respekt for hinanden er nøgleordet (Christensen, 2012; Moon et al., 2010).
udsatte boligområder er faldet i forbindelse med im-plementeringen af brandkadetprojekter (Christen-sen, 2012). Dog viser en undersøgelse af et brand-kadetprojekt i et boligområde i Roskilde, der havde oplevet en lang række ildspåsættelser, ingen påsatte brande i projektperioden samt mindre hærværk på ejendomskontoret (Sønderby et al., 2014). De engel-ske brandkadetprojekter viser ligeledes et reduceret antal ildspåsættelser efter etableringen af en række brandkadetprojekter i bestemte udsatte boligområ-der (Moon et al., 2010).
Flere af brandkadetprojekterne har en målsætning om, at brandkadetterne kommer tættere på enten uddan-nelse eller arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at der ligger et stort potentiale i projekterne i forbindel-se med at få de unge aktive i et fritidsjob. De foreløbi-ge erfarinforeløbi-ger med at aktivere de unforeløbi-ge i fritidsjob efter forløbet er positive og har været særligt frugtbare, når boligsociale medarbejdere og andre nøgleaktører er inddraget i indsatsen (Christensen, 2012; Sønderby et al., 2014). En engelsk undersøgelse viser ligeledes, at brandkadetprojekterne har en positiv virkning på de unges skolegang (Moon et al., 2010).
Derudover har de tidlige og foreløbige resultater af brandkadetternes afsmittende effekt på boligområ-det vist sig at være positive, i og med at boligområ-det giver et positivt syn på de unge fra andre beboere i boligom-rådet (Christensen, 2012). Projekterne er også med til at bygge bro mellem boligområdet og brandvæsnet, hvor brandvæsenets arbejde i boligområderne styr-kes og forebygges grundet projektet (Sønderby et al., 2014). Dét, at brandvæsenet kan rykke ind i boligom-råderne uden problemer, har haft en tryghedsskaben-de effekt for beboerne i boligområtryghedsskaben-det (Søntryghedsskaben-derby et al., 2014).
Danske evalueringer viser positive resultater af at ar-bejde med brandkadetter i forhold til at give de unge en indsigt i en arbejdskultur, hvor regler, disciplin, tillid og fællesskab er de essentielle værdier. International forskning viser reduktion i ildspåsættelser. CFBU vur-derer på dette grundlag, at aktivitetstypen Brandka
detter er tilstrækkeligt underbygget til, at der er doku-mentation for dens virkning.
viser erfaringer, at et tæt samarbejde med SSP og de-res jævnlige pædagogiske vejledning af brandmæn-dene spiller en vigtig rolle for indsatsen (Christensen, 2012).
RESSOURCER OG KOMPETENCER
Undersøgelser peger på, at særligt relationen mellem instruktør og brandkadet er afgørende for projektets resultater (Christensen, 2012; Hansen et al., 2012).
Det anbefales at have fokus på relationsopbygningen, der bør være præget af tillid, respekt og venlighed, og udgøre en slags mester-elev-relation (Hansen et al., 2012). Det er i denne forbindelse vigtigt, at de brandmænd, der får mentorroller i projektet, tilbydes mere undervisning og uddannelse om projektets mål-gruppe samt undervisningsdidaktik målrettet børn og unge (Hansen et al., 2012).
DOKUMENTATION FOR VIRKNING
Brandkadetprojekterne kan måles på flere formål. De kan betragtes som en kriminalpræventiv indsats, en indsats for mere tryghed og trivsel i boligområder-ne og en indsats med det formål at styrke brandka-detterne i forhold til uddannelse og på længere sigt beskæftigelse (Christensen, 2012). Det er altså en bred indsats med mange formål, og der findes ikke en samlet evaluering eller langtidsundersøgelse, der kan dokumentere en samlet virkning for de forskellige formål. Der er imidlertid foretaget flere mindre eva- lueringer af brandkadetprojekter, der kan bidrage med erfaringer og anbefalinger til et brandkadetprojekt.
Brandkadetprojekterne har et tidligt kriminalpræven-tivt sigte, og det er derfor ikke muligt at konkludere, hvorledes projektet direkte indvirker på kriminalitet, da de unge, der deltager i projektet, ikke er involve-rede i kriminelle aktiviteter. Evalueringerne peger dog på, at brandkadetprojekterne har positive resultater, når det kommer til forebyggende forhold, som fx at de unge får en indsigt i en arbejdskultur, hvor regler, disciplin, tillid og fællesskab er de essentielle værdier (Christensen, 2012).
Når det kommer til problemstillingen med ildspåsæt-telser i boligområderne, findes der ikke systematisk dokumentation for, hvorvidt ildspåsættelserne i de
(Oxford Research, 2009). Landsbyggefonden støtter som udgangspunkt ikke kontingent til foreninger eller idrætstøj og tilbehør. Nogle kommuner har en kon-tingentstøtteordning, og helhedsplanen kan således arbejde sammen med kommunen. I de kommuner, hvor der ikke findes kontingentstøtteordninger, anbefales det, man finder lokale løsninger, så kontingentstøtte kan blive en del af indsatsen. Der findes fx organisati-onen Broen, hvor man kan søge støtte til kontingent og udstyr i forbindelse med fritidsaktiviteter.
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· En grundforudsætning er et godt kendskab til bo-ligområdets børn og unge.
· Tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger om at modtage og fastholde unge, som kan være sær-ligt udfordrende.
· Tid til opfølgning for at støtte fastholdelse af barnet eller den unge i fritidsaktivitet.
· Dialog med forældrene omkring betydningen af fri-tidstilbud.
· Mulighed for at kunne give den unge kontingent-støtte er ikke en forudsætning for denne indsats, men en evaluering viser, at indsatsen virker bedst, hvis der er mulighed for at supplere brobygningen med kontingentstøtte (Oxford Research, 2009).
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Arbejder man med den brede gruppe af børn og unge i boligområdet, består den centrale opgave i at mat-che dem med foreninger, som de interesserer sig for, og sikre sig, at de kommer godt i gang. Dernæst er en vigtig opgave at opnå en god kontakt til forældrene og motivere dem til at støtte op om deres barns del-tagelse i foreningen og fritidsaktiviteten. Ligeledes er det vigtigt at tale med forældrene om deres rolle i barnets fritidsliv og deltagelse i en forening. Hvis man vil sikre sig, at barnet fortsætter i fritidsaktiviteten på længere sigt (fx efter at kontingentstøtten udløber), er det en god idé at følge op på, hvordan det går med fritidsaktiviteten – både det praktiske og det sociale og både med barnet og forældrene.