ef-områder fremgår det dog ligeledes, at mødrene op-fatter sundhedsplejersken som en tryg person, de har tillid til. Et meget håndgribeligt resultat af sundheds-plejerskens mulighed for ekstra hjemmebesøg er, at der er sket en reducering i ustabile hovedløft blandt spædbørnene i et område, hvor sundhedsplejen har haft mere tid til konkrete handleanvisninger (Petersen et al., 2015).
Danske evalueringer viser at arbejde med fremskudt sundhedspleje og mødregrupper kan være med til at sikre, at mødre i udsatte boligområder modtager vejledning af sundhedsplejeske. Dansk og internati-onal forskning viser, at månedlige hjemmebesøg kan forbedre den tidlige relation mellem mor og barn og føre til signifikante forbedringer af børns udvikling og sundhed. CFBU vurderer på dette grundlag, at aktivi-tetstypen Fremskudt sundhedspleje og mødregrup
per er tilstrækkeligt underbygget til, at der er doku-mentation for dens virkning.
FRITIDSAKTIVITETER
bolig-der (Frebolig-deriksen et al., 2015; Seidenfaden, 2012; Rhod et al., 2014). Tænketanken Viden om Mænd fremhæ-ver, at der generelt inden for socialt arbejde og i sær-deleshed i aktiviteter målrettet etniske minoriteter, er et begrænset fokus på mænd (Beck et al., 2011). End-videre viser undersøgelser af Integrationsministeriets projekter i 2011, at kun fem ud af 500 projekter speci-fikt var målrettet voksne mænd (Seidenfaden, 2011).
Det er altså kun i få helhedsplaner, at der arbejdes med fædre, og hvor der er fokus på faderrollen og på at afklare bestemte problematikker i fædrenes liv, for at de kan blive bedre fædre, der tager ansvar for opdragelsen af deres børn (Frederiksen et al., 2015).
Årsagerne til fraværet af indsatser for fædre i de bo-ligsociale indsatser kan være mange forskellige ting.
Forskning peger på, at det dels kan skyldes, at kvin-der opfattes som børnenes og familiens omsorgs-person, og dels en forestilling om etniske minoritets-mænd som havende en patriarkalsk maskulinitet, der er vanskelig at forene med familieindsatser (Seiden-et al., 2007). D(Seiden-et er (Seiden-et problem, da de dermed mister
deres funktion som familiens forsørger, når de mø-der det danske samfund (Seidenfaden, 2012; Skytte, 2007). Desuden betyder det, at de ikke lærer samfun-det at kende og derfor har svært ved at være famili-ens repræsentant udadtil (Seidenfaden, 2012). Dette betyder, at det er vanskeligt for mændene at udfylde en rolle som autoritet i hjemmet, og mange oplever en afmagt og et tab af maskulinitet, der positionerer mændene svagt i det danske samfund (Jensen et al., 2007). Dette kan have den konsekvens, at børnene ikke oplever at have en synlig autoritet i hjemmet. Der er derfor brug for indsatser, som kan hjælpe fædrene til at påtage sig rollen som forældre inden for de ram-mer, som familien lever under i Danmark.
Indsatserne i de boligsociale helhedsplaner er dog ofte rettet mod kvinder og mødre. Kvinderne opfattes som en indgang til familierne, hvorfor der er mange aktiviteter, såsom kvindegymnastik, bydelsmødre, kvindecafeer m.m., der eksplicit retter sig mod
kvin-ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Fædreindsatserne er ofte rettet mod etniske minori-tetsfædre, men de kan også inkludere etnisk danske fædre. Det varierer, hvor mange ressourcer fædrene i indsatserne har at trække på. Dette betyder, at nogle aktiviteter er mere håndholdte end andre. Arbejdes der med en socialt belastet fædregruppe, er det vigtigt at være opmærksom på, at mange af fædrene kan have dårlige erfaringer med det offentlige system (Johan-sen, 2013). Det kan i denne forbindelse være en fordel at tilrettelægge en række brobyggende aktiviteter med kommunale aktører i boligområdet, der kan medvirke til, at fædrene får en større tillid til de kommunale ak-tører (Frederiksen et al., 2015). Læs mere om brobyg-gende aktiviteter under aktivitetstypen Rådgivning og brobygning til kommunale aktører. Arbejdes der med en mere ressourcestærk gruppe af fædre, er det vigtigt at være opmærksom på, at mange af fædrene kan være i uddannelse eller job. For at sikre fremmøde og fasthol-delse af fædrene, kan det være en god idé at placere aktiviteterne om aftenen (FSB, 2008).
Det kan være svært at rekruttere fædre til fædreind-satser. Dette kan skyldes, at familieindsatser af fæd-rene opfattes som kvindedomæne. Erfaringer viser, at hvis det skal lykkes at rekruttere fædre, skal der lægges et særligt fokus på at tilrettelægge indsat-serne efter fædrenes ønsker og behov for viden. Det kan desuden være en fordel, hvis medarbejderen er en mand, da det kan være med til at give fædrene en forståelse af, at det også er noget, man kan beskæf-tige sig med og interessere sig for som mand og far.
Erfaringerne viser også, at fædrene er de bedste til at rekruttere andre fædre, og hermed eksisterer der et stort potentiale i at nå ud til en større målgruppe via fædrenes interne sociale netværk i boligområdet (Baba, 2015). En anden rekrutteringskanal kan være igennem børn og unge, der allerede er kendt af de boligsociale medarbejdere, og hvor der identificeres et behov i familien for en indsats. Rekrutteringsind-satsen kan også ske igennem kvinder, der deltager i aktiviteter i boligområdet, og hvor mændene i familien også kunne være interesserede i en forældreindsats (FSB, 2008).
faden, 2011). En tredje årsag kan være, at fædre ople-ves som en vanskelig målgruppe at rekruttere for de boligsociale medarbejdere.
Der eksisterer dog nogle fædreindsatser i de udsat-te boligområder. Indsatserne er forskellige, og det er dermed også forskelligt, hvilken målgruppe af fædre indsatsen retter sig imod. Nogle indsatser har fokus på fædrene og relationen til deres egne børn. I andre indsatser betragtes fædrene som autoritetsperso-ner i boligområdet og inddrages fx i arbejdet med at forebygge kriminalitet og at skabe ro og tryghed. Et eksempel på det første er forsøgsprojektet Baba – fædre for forandring, som har udviklet en model for at arbejde med at styrke fædres selvtillid i forhold til deres faderrolle og gøre dem til ambassadører i boligområdet for projektet og videreformidle deres viden om børn og børns behov i deres netværk og i boligområdet. Et eksempel på det sidste er Amager-bro Helhedsplan, som kører et forsøgsprojekt, hvor de uddanner fædre til at være tryghedspersoner på gaden i boligområdet. Et sidste eksempel på et fæd-reprojekt er helhedsplanen i Aalborg Øst, som arbej-der på at opbygge et korps af fædre i boligområdet, som kan varetage nogle af de samme funktioner som bydelsmødrene.
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· De boligsociale medarbejdere, der arbejder med fædreindsatser, skal have et bredt kendskab til fædrene i boligområdet, så de har mulighed for at rekruttere fædre til indsatsen.
· Opbakning fra lokale og kommunale aktører i bolig-området er en stor støtte for fædreindsatsen. Det er en stor fordel, at fædreindsatsen er fysisk forankret i boligområdet.
· Det kan være en fordel, at medarbejderen, der står for indsatsen, selv er en mand, da det gør det lettere at rekruttere fædre til indsatsen. Det kan også være en fordel at trække på fædrenes eget netværk i re-krutteringen.
betyder, at fædrene i en sådan gruppe bør gennemgå et kursusforløb, inden de sendes ”på gaden”, hvor de bliver klædt på med konkrete værktøjer, og hvor de gennem diskussioner kommer til at forstå deres rolle bedre. Derudover er det vigtigt, at man sikrer, at fæd-regruppen er i tæt dialog med og samarbejder med lokalpolitiet. Ellers risikerer man, at det, der kan være et godt kriminalpræventivt supplement til politiets ar-bejde og kommunernes gademedarar-bejdere, i stedet bliver et forstyrrende element (Asmussen, 2004).
Uafhængigt af om det drejer sig om den ene eller den anden type indsats, kan det være en god idé at ind-drage fædrene i tilrettelæggelsen af indsatsen. Ind-satsens overordnede rammer bør ikke være for fast-låste, da omdrejningspunktet for indsatsen bør være fædrenes behov (Baba, 2015). Det kan ligeledes være med til at styrke fædrenes engagement i indsatsen, at de oplever, at de har indflydelse på indholdet.
Fædreindsatserne kan være tidskrævende, da der skal være plads og mulighed for en god relationsop-bygning samt tid til dialog og diskussioner efter hver enkelt møde. Det er derfor vigtigt, at der er sat god tid af til aktiviteterne (Seidenfaden, 2012). Desuden kan det være en god idé at finde et lokale i boligområdet, som kan benyttes til aktiviteten. En forankring af ind-satsen i lokaler i boligområdet sikrer kontinuitet og skaber tryghed for deltagerne (Baba, 2015).
Hvis fædreindsatsen er et tidsbegrænset gruppefor-løb, er det væsentligt at have fædrenes fortsatte læring og udvikling for øje efter afslutning. For at sikre deres udbytte af forløbet er det vigtigt at foretage en opfølg-ning på deltagerne, efter at gruppeforløbet er afsluttet.
Dette kan mere konkret gøres ved at holde telefonisk kontakt med deltagerne, eller der kan indføres en ræk-ke uformelle møder, nogen tid efter at projektet er endt (Seidenfaden, 2012).
SAMARBEJDSPARTNERE
Fædreindsatserne er typisk koordineret af en bo-ligsocial medarbejder, der fungerer som tovholder på projektet. Det er vigtigt at have et stærkt lokalt net-værk af aktører, der bakker op om indsatsen. Det kan i den forbindelse være en god idé at kortlægge sam-TILRETTELÆGGELSEN OG UDFØRELSEN AF
INDSATSEN
Fædreindsatserne kan have forskellige formål og dermed også forskelligt indhold. I det følgende vil vi skelne imellem indsatser, som har fokus på at styrke far-barn-relationen, og indsatser, hvor fædre indgår som ressourcepersoner for boligområdet i forbindel-se med at forebygge kriminalitet og skabe ro og tryg-hed.
Når det kommer til indsatser, som fokuserer på at styr-ke far-barn-relationen, kan det være en god idé at sam-mensætte grupper af fædre, der har alderssvarende børn, således at aktiviteterne aldersdifferentieres efter børnenes behov, og sådan at fædrene kan erfaringsud-veksle om rollen som far (Christensen, 2014). Fædre-nes profiler bør også overvejes, så der sammensættes en gruppe af fædre, der har muligheden for at spejle sig i hinanden (Seidenfaden, 2012). En stærk relation mel-lem fædrene bidrager til fastholdelse og tilknytning til indsatsen. Det er derfor afgørende at have fokus på at skabe en fællesskabsfølelse mellem fædrene og have en strategi for modtagelsen og integrationen af nye fædre, der deltager i indsatsen (Baba, 2015). Der kan det være en god idé at lade sig inspirere af eksempel-vis bydelsmødreprojekter. Mange boligsociale hel-hedsplaner arbejder med bydelsmødreprojekter, der har fokus på at give mødre fra udsatte boligområder redskaber og viden om fx børneopdragelse, sund-hed, det danske institutionssystem og lignende. Den-ne slags viden er også givtig for fædreDen-ne i de udsatte boligområder, hvorfor lignende kurser kunne udvikles som fædreindsatser (Seidenfaden, 2011:89). Læs mere om aktivitetstypen under Bydelsmødre.
Når det kommer til indsatser, hvor fædrene inddrages i arbejdet med at forebygge kriminalitet og holde ro og skabe tryghed i boligområdet via fædregrupper, viser erfaringer, at der opstår færre problemer, når fæd-rene er til stede (Asmussen, 2004). Erfaringer viser dog også, at det er afgørende, at man har en grundig dialog omkring, hvad fædrenes rolle og beføjelser er, når de færdes i boligområdet som opsynsværn. Det er vigtigt, at fædrene er klædt på til at varetage den rolle, som man ønsker af dem: at de kan indgå i dialog og nedtrappe konflikter, som de måtte støde på. Dette
systematisk indsamling af viden og erfaringer om det.
Der findes dog én evaluering af Fredensborg Fæd-regruppe. Evalueringen viser, at fædregrupper kan være med til at skabe øget tryghed i boligområderne.
Evalueringen peger på, at fædrenes synlige tilste-deværelse i boligområdet og indblanding i de unges gadeorienterede livsstil, mindsker uroen og anden asocial adfærd blandt de unge (Rambøll, 2010b).
Fædrene har samarbejdet med SSP-indsatsen i bo-ligområdet, og erfaringer fra dette samarbejde viser, at også SSP-medarbejderne kan lære meget af fæd-rene, som har et indgående kendskab til de unge og de unges udfordringer (Rambøll, 2010b).
Dokumentationen i form af evalueringer af og forsk-ning i aktivitetstypen Fædreindsatser er stadig meget spinkel. Derfor vurderer CFBU på nuværende tids-punkt, at aktivitetstypen ikke er tilstrækkeligt under-bygget til, at der er dokumentation for dens virkning.
Vurderingen baserer sig på de kilder, som fremgår i kataloget, og kan ændre sig, når der kommer yderli-gere dokumentation.
INDDRAGENDE NETVÆRKSMØDER
Se aktivitetstypen på side 79 under indsatsområdet Kriminalpræventive indsatser.
REKRUTTERING OG
BRO BYGNING TIL KOMMUNALE FAMILIEPROGRAMMER
BESKRIVELSE AF AKTIVITETSTYPEN
I udsatte boligområder vokser en relativt stor andel børn op i familier, der kæmper med en række faktorer, som øger risikoen for, at børnene begynder at mistri-ves og udvikler adfærdsproblemer, som fx dårlige socioøkonomiske vilkår, fattigdom og forældre med personlige problemer og mangelfulde forældrekom-petencer (Frederiksen et al., 2015; Furlong et al., 2012).
En undersøgelse fra CFBU viser, at 35 % af alle børn og unge i udsatte boligområder er ’i særlig risiko’ for at komme ind i en negativ udvikling, der gør, at de vil arbejdspartnere i lokalområdet. Det kan være
kom-munale aktører i området, men ligeledes private per-soner eller lokale virksomheder (Baba, 2015). Når det kommer til indsatser, som arbejder med far-barn-re-lationen for den enkelte far, kan det være en god idé at samarbejde med de kommunale aktører, som har viden om børns udvikling og behov, som fx sundheds-plejen, børnehaven, skolen osv. Når det kommer til fædregrupper som opsynsværn i boligområdet, er det som beskrevet vigtigt, at der arbejdes tæt sam-men med lokalpoliti, gadeplansindsats og SSP. Ofte har fædregrupperne et godt kendskab til de unge, hvilket kan skabe grobund for, at de kan agere binde-led mellem SSP og de unge i boligområdet (Seiden-faden, 2011).
Sidst men ikke mindst viser erfaringer fra fædreind-satser, at det kan være en fordel at inddrage en rol-lemodel fra boligområdet eller blandt fædrene i ind-satsen, som kan samarbejde med den boligsociale medarbejder om projektet og formidle tilbuddene yderligere i eget netværk og i boligområdet (FSB, 2008).
RESSOURCER OG KOMPETENCER
Det er afgørende, at den boligsociale medarbejder har et godt kendskab til fædrene i boligområdet (CU-BION, 2014). Det er ligeledes vigtigt, at den boligsocia-le medarbejder, der er tovholder på fædreindsatserne, arbejder med en anerkendende tilgang til fædrene og er opmærksom på vigtigheden af at opbygge tillid og nærvær til dem (Seidenfaden, 2012). Erfaringer peger desuden på, at det kan være en fordel, at den medar-bejder, som arbejder med fædreindsatser, er en mand, da det kan være med til at få tilbuddet til at fremstå som mere relevant for fædre. Der er i forvejen en tendens til, at familieindsatser opfattes som kvindedomæne, og en mandlig medarbejder kan være med til at nedbryde denne opfattelse og få fædre til at fatte interesse for at engagere sig i familieindsatser.
DOKUMENTATION FOR VIRKNING
Fædreindsatserne har forskellige formål, men hand-ler overordnet om en større involvering af fædrene i deres børns liv, i familien og i lokalområdet. Fædreind-satser er så nyt et område, at der ikke er foretaget en
socialforvaltningen med stor succes har lavet frem-skudte familiekursusforløb i et udsat boligområde. I Tingbjerg har familierådgivningen således afholdt De Utrolige År for grupper af somaliske mødre med stor succes. Dette kræver dog, at der er familier nok i bo-ligområdet, for hvem kurset er relevant.
I Danmark er det mest udbredte familieprogram De Utrolige År, som mange kommuner har taget til sig og udbyder til forældre med behov for støtte. Derudover arbejder nogle kommuner med programmet HIPPy eller HippHopp, som har til formål at forberede børn på de boglige og sociale udfordringer, som er forud-sætningen for, at de kan klare sig i en skoleklasse. Der findes også mere indgribende familieprogrammer for meget udfordrede familier, som fx Multisystemisk te-rapi (MST) og Treatment Foster Care Oregon (TFCO), tidligere kaldet Multidimensional Treatment Foster Care (MTFC). Man kan læse mere om de forskellige evidensbaserede programmer på Socialstyrelsens hjemmeside:http://socialstyrelsen.dk/tvaergaen-de-omrader/dokumenterede-metoder-born-og-unge/
om-dokumenterede-metoder
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· For at helhedsplanens medarbejdere kan henvise relevante familier, kræver det, at de har et kendskab til familierne i boligområdet, og at familierne har tillid til dem.
· Det kræver, at helhedsplanen kender til socialfor-valtningens tilbud for udsatte familier og har et tæt samarbejde med socialforvaltningen omkring at henvise familier til tilbuddene.
· Hvis der skal afholdes et fremskudt forløb i boligom-rådet i samarbejde med socialforvaltningen, kræver det en særlig indsats fra den boligsociale indsats at rekruttere og fastholde en deltagergruppe.
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Målgruppen for de kommunale familieprogrammer af-hænger af det enkelte program. Dog er det et fælles-træk, at de kommunale familieprogrammer kan rumme en målgruppe med mere alvorlige problemstillinger, end de boligsociale familiekurser kan løfte.
få brug for særlig støtte efter Servicelovens børne-paragraffer. Til sammenligning er tallet kun 5 % på landsplan. Det høje tal afspejler netop, at der i udsat-te boligområder er mange familier, som er udfordrede i forhold til uddannelse, beskæftigelse, skilsmisse og kriminalitet (Frederiksen et al., 2015). Nogle af disse problemstillinger kan afhjælpes gennem boligsociale familiekurser eller andre familierettede indsatser i bo-ligsocialt regi, men når problemstillingerne bliver for svære, kan det være nødvendigt at henvise familierne til professionelle aktører.
Kommunale familieprogrammer gør det muligt målret-tet at hjælpe børn, unge og deres forældre med pro-blemstillinger omkring børneopdragelse, så børnene har mulighed for at lære de nødvendige sociale spil-leregler, som der er brug for i dagplejen, børnehaven, skolen og fritiden. Familieprogrammerne er for familier, der er præget af mange konflikter, hvor forældrene har svært ved at opdrage deres børn, og hvor børnene har adfærdsproblemer. Der findes mange forskellige typer af familieprogrammer, som henvender sig til forskellige målgrupper. Fælles for programmerne er, at de er evi-densbaserede og er faste koncepter, der arbejder ef-ter en manual. Forskellen på boligsociale familiekurser og de evidensbaserede familieprogrammer er blandt andet, at det kræver en særlig uddannelse at blive træ-ner eller kursusansvarlig for at forestå de kommunale familieprogrammer. Af samme årsag kan disse familie-programmer også rumme en anden målgruppe end de typiske boligsociale familiekurser.
De kommunale medarbejdere har dog ofte svært ved at rekruttere de relevante familier til familieprogram-merne og at nå de familier, der måske har størst brug for hjælp. Her kan de boligsociale medarbejdere være med til at henvise relevante familier fra boligområdet til familieprogrammerne og hjælpe med at etablere den første kontakt og tillidsfulde dialog. I nogle tilfæl-de består indsatsen i at motivere familier til at tilfæl-deltage i familiekurser, som afholdes andre steder i byen. Det kan dog være meget svært at få udsatte forældre til at bevæge sig langt og ud af boligområdet for at deltage i familiekurser. Det er derfor en klar fordel, hvis man kan afholde familiekurserne tæt på boligområdet eller i boligområdet. Der findes således eksempler på, at
dels bistå med praktisk og logistisk hjælp ved at stille lokaler til rådighed eller eventuelt deltage i det første møde.
SAMARBEJDSPARTNERE
I denne aktivitet kan de boligsociale medarbejdere samarbejde med kommunens socialforvaltning om-kring et eksisterende familieprogram i kommunen.
Hvis der skal sammensættes et helt familiekursus-hold i boligområdet, er det en god idé at trække på både det professionelle netværk, frivillige foreninger, etniske netværk og naturligvis helhedsplanens egen brugergruppe.
RESSOURCER OG KOMPETENCER
For at kunne bygge bro mellem familier og kommuna-le familiekursusprogrammer, er det en forudsætning, at den boligsociale medarbejder er god til både at være i dialog med familierne i boligområdet og samti-dig samarbejde med de ansatte i socialforvaltningen.
Herudover er det en forudsætning, at de boligsociale medarbejdere har et bredt netværk i boligområdet, således at de har mulighed for at rekruttere de rele-vante familier til familieprogrammerne. Sidst er det naturligvis nødvendigt, at der eksisterer relevante familieprogrammer i kommunen, som det er muligt at samarbejde med.
DOKUMENTATION FOR VIRKNING
Familieprogrammerne, som der arbejdes med i kom-munerne, er typisk evidensbaserede eller baseret på omfattende dokumentation for deres positive effekt.
Når man brobygger til de kommunale familiemer, kan man således godt regne med, at program-merne er virkningsfulde. Der er derfor god ræson i at brobygge til de kommunale familieprogrammer. Udfor-dringen er at få familierne til at deltage i og gennemføre kurset, så man kan forvente de dokumenterede resul-tater. Det er her, at det kan være frugtbart med et tæt samarbejde mellem den boligsociale indsats og so-cialforvaltningen. Herunder vil vi kort beskrive noget af den dokumentation, der findes i en dansk og skandina-visk sammenhæng, for, at henholdsvis familieprogram-merne De Utrolige År og HippHopp er virkningsfulde.
Familieprogrammet De Utrolige År (DUÅ) henvender sig til børn fra 0-12 år med begyndende adfærdsvan-skeligheder eller aggressiv adfærd samt deres foræl-dre. Programserien er opdelt i programmer, der spe-cifikt beskæftiger sig med børnene, forældrene eller barnets lærere/pædagoger (Rambøll, 2011a). Der har været gode erfaringer med samarbejdet mellem bo-ligsociale helhedsplaner og De Utrolige År henvendt til forældre.
Programmerne HIPPy (Home Instruction for Parents of Preschool youngsters) og HippHopp henvender sig til forældre med børn i alderen 5-6 år, som har brug for at blive styrket bogligt og socialt, så de er klar til skolestart på niveau med deres jævnaldrende. Foræl-drene i målgruppen har som regel en lav uddannelse, lav socioøkonomisk status og har svært ved det dan-ske sprog. Programmet er afprøvet i fire kommuner (Rambøll, 2012). Vi kender dog ikke til eksempler på, at man har samarbejdet med boligsociale indsatser.
I nogle tilfælde kan det være en god idé at iværksæt-te familieprogrammer henvendt til specifikke etniske grupper, da man dermed kan ansætte en enkelt tolk til indsatsen. Det kan også have betydning for den so-ciale dynamik på holdet og trygheden ved gruppen.
I boligområderne er der desuden ofte et netværk af forskellige etniske grupperinger, som man kan benyt-te sig af i rekrutbenyt-teringsfasen.
TILRETTELÆGGELSE OG UDFØRSEL AF INDSATSEN
Første skridt er, at den boligsociale indsats i et sam-arbejde med socialforvaltningen danner sig et over-blik over, hvilke tilbud der er i kommunen, som de kan henvise udsatte og sårbare familier til. Brobygningen til kommunale familieprogrammer kan ske ved, at helhedsplanen henviser specifikke familier til allere-de eksisterenallere-de familieprogrammer i kommunen. En anden mulighed er, at den boligsociale medarbejder i samarbejde med socialforvaltningen kan samle en gruppe af forældre, som kunne have gavn af at delta-ge i familieprogrammet, og etablere et særskilt forløb for boligområdets beboere i boligområdet. Den bo-ligsociale medarbejder kan dels være med til at ska-be tillid omkring familieprogrammet hos familierne og
positiv effekt i udviklingen af børnenes sociale kom-petencer, sproglige udvikling, motoriske og kulturelle kompetencer, målt ud fra forældrenes vurdering. Pæ-dagogerne vurderer ligeledes, at der er sket en udvik-ling af børnenes sproglige og motoriske kompetencer efter deltagelse i programmet (Rambøll, 2012).
De kommunale familieprogrammer er typisk evidens-baserede og veldokumenterede. Hvis den boligsocia-le indsats brobygger til og fastholder familierne i dis-se familieprogrammer, kan man derfor forvente en positiv virkning. CFBU vurderer på dette grundlag, at aktivitetstypen Rekruttering og brobygning til kommu
nale familieprogrammer er tilstrækkeligt underbygget til, at der er dokumentation for dens virkning.