(Oxford Research, 2009). Landsbyggefonden støtter som udgangspunkt ikke kontingent til foreninger eller idrætstøj og tilbehør. Nogle kommuner har en kon-tingentstøtteordning, og helhedsplanen kan således arbejde sammen med kommunen. I de kommuner, hvor der ikke findes kontingentstøtteordninger, anbefales det, man finder lokale løsninger, så kontingentstøtte kan blive en del af indsatsen. Der findes fx organisati-onen Broen, hvor man kan søge støtte til kontingent og udstyr i forbindelse med fritidsaktiviteter.
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· En grundforudsætning er et godt kendskab til bo-ligområdets børn og unge.
· Tæt samarbejde med lokale idrætsforeninger om at modtage og fastholde unge, som kan være sær-ligt udfordrende.
· Tid til opfølgning for at støtte fastholdelse af barnet eller den unge i fritidsaktivitet.
· Dialog med forældrene omkring betydningen af fri-tidstilbud.
· Mulighed for at kunne give den unge kontingent-støtte er ikke en forudsætning for denne indsats, men en evaluering viser, at indsatsen virker bedst, hvis der er mulighed for at supplere brobygningen med kontingentstøtte (Oxford Research, 2009).
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Arbejder man med den brede gruppe af børn og unge i boligområdet, består den centrale opgave i at mat-che dem med foreninger, som de interesserer sig for, og sikre sig, at de kommer godt i gang. Dernæst er en vigtig opgave at opnå en god kontakt til forældrene og motivere dem til at støtte op om deres barns del-tagelse i foreningen og fritidsaktiviteten. Ligeledes er det vigtigt at tale med forældrene om deres rolle i barnets fritidsliv og deltagelse i en forening. Hvis man vil sikre sig, at barnet fortsætter i fritidsaktiviteten på længere sigt (fx efter at kontingentstøtten udløber), er det en god idé at følge op på, hvordan det går med fritidsaktiviteten – både det praktiske og det sociale og både med barnet og forældrene.
BROBYGNING TIL
frivillige trænere i de lokale foreninger ikke bukker under for presset, når der kommer en masse børn og unge, som måske har en mere udfordrende adfærd end de unge, de er vant til at arbejde med. I get2S-port-indsatsen er der en såkaldt aflastende medar
bejder, som tager sig af alle de problemstillinger, der måtte opstå i denne forbindelse, så de frivillige træne-re kan koncenttræne-retræne-re sig om de typiske træneropgaver (Oxford, 2013). Hvis man i de boligsociale indsatser vil arbejde med brobygning til foreningslivet, er det der-for vigtigt, at man følger systematisk op på, hvordan det går med de tilmeldte, og sørger for at aflaste de frivillige i foreningerne for de ekstra opgaver og udfor-dringer, som måtte følge med disse unge.
SAMARBEJDSPARTNERE
Det er vigtigt, at brobygningen til det lokale forenings-liv finder sted i samarbejde med de lokale foreninger.
Når man brobygger til lokale foreninger og fritidstil-bud, skal man være opmærksom på, at det betyder en ekstra arbejdsbyrde for de frivillige trænere i for-eningerne. Sports- og fritidsforeninger er drevet af frivillige, som er motiveret af interessen for en sports-gren, og man kan derfor ikke forvente, at de vil lægge en masse kræfter og timer i at løfte en udfordrende social opgave. Det er derfor vigtigt, at foreningerne og de frivillige er motiverede for at løfte den sociale opgave, det er at rumme udfordrede og udfordrende unge mennesker.
Selvom motivationen er til stede, er det vigtigt i fæl-lesskab at overveje, hvordan den boligsociale med-arbejder kan være med til at afhjælpe og forebygge de udfordringer, som måtte opstå (Oxford Research, 2014).
RESSOURCER OG KOMPETENCER
Brobygning til foreningslivet kræver evner til både at indgå i dialog med børn, unge og forældre med man-ge forskelliman-ge baggrunde. Derudover kræver det et godt kendskab til fritids- og foreningslivet omkring boligområdet og en forståelse for foreningernes præ-misser og interesser.
Arbejder man med nogle børn og unge, som man vur-derer er mere kriminalitetstruede, eller som på anden vis har nogle udfordringer i forhold til at passe ind i de sociale sammenhænge i fx skolen eller fritidsklub-ben, så vil der være brug for en mere håndholdt ind-sats med en løbende dialog med den unge omkring, hvordan det går, med henblik på at fastholde motivati-onen og at afklare eventuelle ulmende konflikter. Der vil også være behov for at klæde foreningen på til at rumme den unge. Her er det vigtigt, at foreningen er motiveret til også at tage det sociale ansvar, det er at rumme udsatte eller kriminalitetstruede unge (Oxford Research, 2009). Ligesom med den unge vil der være behov for en løbende kontakt mellem foreningen og den boligsociale medarbejder med henblik på at forebygge eller nedtrappe konflikter mellem den unge og andre unge eller trænere i foreningen.
I mange etniske minoritetsfamilier er der stor forskel på, hvordan drengene og pigerne tilbringer deres fritid. Familierne er ofte mere beskyttende over for pigerne og bryder sig ikke om, at deres døtre fær-des steder, de ikke kender, og blandt mennesker, de ikke kender (Madsen et al., 2012). Hvis man vil hjæl-pe piger med at få et mere lærerigt fritidsliv gennem fritids aktiviteter, må man tage denne bekymring seri-øst. Dette indebærer at tale med forældrene om deres bekymringer og forsøge at finde løsninger, som de kan være trygge ved. Det kan fx være fritidsaktiviteter i lo-kalområdet, eller det kan måske hjælpe, hvis de kom-mer ud og ser stedet og møder træneren personligt.
TILRETTELÆGGELSEN OG UDFØRELSEN AF INDSATSEN
En evaluering af DgI Playground peger på, at en god måde at skabe kontakt til børn og unge i boligområdet og motivere dem til at starte til en organiseret fritids-aktivitet er at organisere fritidsfritids-aktiviteter i boligom-rådet i samarbejde med fx lokale sportsforeninger (gregersen et al., 2012). En evaluering af indsatsen get2Sport peger på, at det ikke er svært at få børn og unge til at blive tilmeldt en fritidsaktivitet, specielt ikke hvis der er kontingentstøtte. Udfordringen er at fastholde dem i fritidsaktiviteten på længere sigt og at få engageret deres forældre i at deltage i fritids-aktiviteten. En anden udfordring er at sikre sig, at de
Evalueringer viser positive resultater af at arbejde med brobygning til foreningsliv i forhold til nedsæt-telse af risikoadfærd og styrkelse af skolegang og sociale relationer. Desuden kan organiseret idræt bi-drage til at styrke den unges selvtillid, empati og kon-fliktløsningskompetencer. CFBU vurderer på dette grundlag, at aktivitetstypen Brobygning til foreningsliv er tilstrækkeligt underbygget til, at der er dokumen-tation for dens virkning.
FRITIDSAKTIVITETER I BOLIGOMRÅDET
BESKRIVELSE AF AKTIVITETSTYPEN
Børn og unge i udsatte boligområder deltager mindre i organiserede fritidsaktiviteter end andre børn og unge. Undersøgelser viser desuden, at børn fra ud-satte områder er mindre idrætsaktive end resten af befolkningen, samt at især foreningsidrætten er un-derrepræsenteret (Oxford Research, 2009; Fehsen-feld et al., 2013). Det kan både henføres til en tradition for organiserede fritidsaktiviteter og foreningsdelta-gelse, manglende kendskab og manglende økono-miske muligheder for at lade børn og unge deltage i kontingentkrævende fritidsaktiviteter. Det kan også skyldes, at ungegruppens adfærd og ungdomskultur kan betyde, at de ikke ønsker at benytte eller ikke kan rummes i de eksisterende tilbud.
Fritidsaktiviteter anvendes ofte, både i Danmark og udlandet, som et virkemiddel i det kriminalpræventi-ve arbejde. Det sker blandt andet ud fra en antagel-se om, at sunde fritidsaktiviteter mindsker kriminali-tet ved at tilbyde de unge en god voksenkontakt, et positivt normfællesskab, et positivt indhold i fritiden.
Sport og idræt forventes også at kunne fremme kon-fliktløsnings- og problemløsningskompetencer, frem-me sociale kompetencer, selvværd samt integration i samfundet og i det lokale fællesskab. Fritidsaktivi-teter kan desuden i sig selv være med til at mindske de unges ophold i gademiljøet og dermed den krimi-nalitetsrisiko, der er forbundet hermed (Nørgaard et al., 2009).
DOKUMENTATION FOR VIRKNING
En undersøgelse fra CFBU viser, at deltagelse i for-eningsidræt kan spille en rolle i forhold til at nedsætte unges såkaldte risikoadfærd, dvs. deres færden i risi-komiljøer og omgang med venner, som har kriminelle erfaringer (Christensen et al., 2013b). Denne under-søgelse peger således på, at foreningsdeltagelse kan forebygge, at unge kommer ud i kriminalitet.
En større systematisk kortlægning af effektstudier viser, at jævnlig deltagelse i fritidsaktiviteter kan have positive effekter på deltagernes kriminelle adfærd, skolegang, psyke, rusmiddelbrug og sociale relationer.
Disse positive effekter findes særligt for gruppen af 11-15-årige. De positive effekter forudsætter dog, at indsatserne er af mindst et års varighed og med hyp-pig deltagelse (Christiansen et al., 2012). Ved reelt aktiv deltagelse i foreningssport er disse rammer til stede, og der er derfor grund til at antage, at fasthol-delse i og aktiv deltagelse i foreningsidræt kan virke kriminalpræventivt.
Desuden er der mange kvalitative undersøgelser, som peger på, at organiseret idræt kan bidrage til at udvikle beskyttende faktorer som fx selvtillid, empati og konfliktløsningskompetencer. I forskellige bruge-rundersøgelser udtaler de unge, at fritidsindsatserne har givet dem nye relationer samt øget følelsen af til-lid, selvsikkerhed, selvværd og succes (Rogers, 2011).
En mindre undersøgelse viser desuden, at fritidsakti-viteter ikke kun har indflydelse på unges personlige udvikling og kompetencer, men også kan føre til, at de unge i boligområdet får udvidet deres netværk, såle-des at de fx lærer hinanden at kende på tværs af etni-ske grupper og køn (Andersen, 2010).
Evalueringer peger på, at børn og unge får et stort udbytte af at blive tilmeldt en frivillig forening. Evalu-eringen af get2Sport-indsatsen viser, at de børn og unge, som er blevet tilmeldt en frivillig forening via get2Sport-indsatsen, vurderer, at de har fået stør-re selvtillid, at de har fået et størstør-re netværk eller nye venner, at de klarer sig bedre i skolen og er blevet gladere for at gå i skole (Oxford Research, 2014).
Fritidsaktiviteterne fungerer også som en platform for at komme i kontakt med boligområdets børn og unge i forskellige aldre. Fritidsaktiviteterne er såle - des en vigtig forudsætning for meget af det andet arbejde med børn og unge, som foregår i det bo-ligsociale arbejde. Dette er en meget vigtig del af fri-tidsaktiviteternes bidrag til den boligsociale indsats.
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· Etablering af et samarbejde med lokale idrætsfor-eninger eller fritidstilbud om at arrangere aktiviteter i boligområdet.
· En god kontakt til boligområdets børn og unge.
· At der afsættes tid til målrettet at inddrage forældre-ne i fritidsaktiviteterforældre-ne som frivillige eller ved at in-volvere dem i deres eget barns nye fritidsinteresse.
I mange helhedsplaner arrangerer man forskellige former for fritidsaktiviteter for børn og unge. Disse fritidsaktiviteter kan fx omhandle motion, mad, musik, computerspil eller kunstnerisk udfoldelse. Fritidsakti-vitetsindsatser er typisk målrettet alle børn og unge i boligområderne med henblik på at styrke dem i deres fritid og give dem nogle sociale kompetencer, så de ikke bliver tiltrukket af gadelivet og kriminelle grupper.
Arbejdet med fritidsaktiviteter i de boligsociale indsat-ser må således betragtes som primær forebyggelse.
I nogle tilfælde bliver fritidsaktiviteterne tænkt som en mere direkte kriminalpræventiv indsats, hvor man ønsker at arbejde med en mere direkte kriminalitets-truet målgruppe.
rekte kriminalitetstruet gruppe af unge. I det følgende beskriver vi først arbejdet med den bredt forebyg-gende indsats og derefter arbejdet med den mere di-rekte kriminalitetsforebyggende indsats.
Evalueringen af DgI Playground peger på, at afhol-delse af fritidsaktivitetsindsatser i boligområdet bør kombineres med indsatser, som understøtter børn og unge i at deltage i organiserede ferieaktiviteter uden for boligområdet og fx blive tilmeldt en fritidsaktivitet i det organiserede forenings- og fritidsliv (gregersen et al., 2002). Læs mere under aktivitetstypen Bro
bygning til foreningsliv.
Evalueringen peger også på, at hvis man ønsker, at fritidsaktiviteterne i boligområderne skal føre til, at børnene eller de unge bliver meldt ind i en forening, eller at forældrene viderefører nogle af aktiviteterne i boligområdet – så er det vigtigt at involvere forældre-ne i indsatsen, så de får en forståelse for, hvorfor det er vigtigt for barnet at have en indholdsrig fritid, hvil ke muligheder der er i lokalområdet, og hvad de kan og skal gøre, for at deres børn får en mere aktiv og ind-holdsrig fritid (gregersen et al., 2002).
For at sikre brobygningen mellem de lokale fritidsak-tiviteter i boligområdet og det etablerede forenings - liv, anbefales det at tiltrække idrætsklubber til de ud-satte boligområder, hvor der ikke findes idrætsfor-eninger. I nogle boligområder arbejder man med så-kaldte rugekasser, hvor idrætsforeninger rykker ind i boligområdet og laver idrætsaktiviteter for at introdu-cere de unge for en sportsgren og for foreningslivet.
Hvis man ikke kan etablere samarbejder med lokale foreninger, kan der med fordel udvikles idrætstilbud for områdernes børn og unge igennem beboerfor-eninger, hvor helhedsplanen fx kan støtte op om etableringen af en idrætsforening med udgangspunkt i engagerede beboere (gregersen et al., 2002).
Hvis man ønsker at arbejde mere direkte kriminal-præventivt med særligt kriminalitetstruede unge, vi-ser en systematisk kortlægning fra Det Kriminalpræ-ventive Råd, at fritidsaktivitetsindsatsen skal leve op til nogle bestemte krav, for at der er størst mulig sand-synlighed for en effekt (Christiansen, 2012):
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
En evaluering af DgI Playground, som var en forsøgs-ordning med fritidsaktiviteter i udsatte boligområder, viser, at det er let at involvere børn (særligt drenge) i alderen 6-12 år i fritidsaktiviteter i boligområdet. Disse drenge tilbringer ofte en stor del af deres fritid i bolig-områdets fællesarealer og søger gerne de tilbud, der måtte være (gregersen et al., 2002). Det har derimod været sværere at tiltrække de lidt ældre unge i alderen 13-16 år. Undersøgelsen peger på, at hvis aktiviteterne skal virke tiltrækkende på den ældre målgruppe, skal man lave aktiviteter, som matcher disse unges inte-resser, og som særligt afholdes for denne målgrup-pe. Endvidere peges der på vigtigheden i at involvere personer, som kender de lidt ældre unge, i forbindelse med at afvikle aktiviteterne, og som kan være med til at rekruttere de unge til fritidsaktiviteterne (gregersen et al., 2002).
Som nævnt ovenfor, er det særligt drenge, som be-nytter tilbuddet om idrætsaktiviteter i de udsatte om-råder. Evalueringen anbefaler derfor at have et særligt fokus på pigers deltagelse i idrætstilbud (gregersen et al., 2002). I mange etniske minoritetsfamilier er der stor forskel på, hvordan drengene og pigerne tilbrin-ger deres fritid. Drengene er meget ude, og pitilbrin-gerne er meget hjemme. Familierne er ofte mere beskyttende over for pigerne og bryder sig ikke om, at deres døtre færdes steder, de ikke kender, og blandt mennesker, de ikke kender (Madsen et al., 2012). Hvis man vil hjælpe piger med at få et mere indholdsrigt fritidsliv gennem fritidsaktiviteter, må man tage denne bekym-ring seriøst. Dette indebærer at tale med forældrene om deres bekymringer og forsøge at finde løsninger, som de kan være trygge ved. Det kan fx være fritids-aktiviteter i lokalområdet, eller det kan måske hjælpe, hvis forældrene kommer ud og ser stedet og møder træneren personligt.
TILRETTELÆGGELSEN OG UDFØRELSEN AF INDSATSEN
Overordnet kan man skelne imellem, om man ønsker at arbejde bredt forebyggende for alle boligområdets børn og unge, eller om man ønsker at arbejde mere målrettet kriminalitetsforebyggende med en mere
di-enings- og fritidsliv. Samtidig bidrager det til, at bør-nene og de unge tilmeldes foreninger eller andre fritidstilbud, i stedet for kun at benytte helhedspla-nens fritidstilbud.
Evalueringen af DgI Playground viser, at det er en for-del, at der er en koordinator, der kan være tovholder på samarbejdet mellem den boligsociale indsats, de kommunale fritidstilbud og foreningslivet (gregersen, 2012). Denne rolle vil typisk kunne varetages af den boligsociale medarbejder.
RESSOURCER OG KOMPETENCER
Det anbefales at kombinere instruktører, der har en idrætsmæssig baggrund, med instruktører, der har en lokal tilknytning til området og målgruppen, og som har en socialfaglig baggrund. Evalueringen af DgI Playg-round viser, at dette kan skabe synergieffekter mellem de involverede, der har muligheden for at inspirere hin-anden på tværs af det boligsociale og idrætsfaglige felt (gregersen et al., 2002). Det kan endvidere være en god idé at afsætte lønmidler til foreningsledere og instruktø-rer. Dette vil sikre foreningslederne og instruktørernes tilstedeværelse ved møder omhandlende planlægning, afvikling og evaluering samt sikre, at de indgår i projek-terne på lige fod med deres lønnede samarbejdspart-nere.
DOKUMENTATION FOR VIRKNING
Som beskrevet ovenfor må man skelne imellem ar-bejdet med fritidsaktiviteter som generelt kriminali-tetsforebyggende, når det er for en bred målgruppe af børn og unge i boligområdet, og mere direkte krimi-nalitetsforebyggende, når det er målrettet en mindre og mere kriminalitetstruet målgruppe.
Fritidsaktiviteter som en bred forebyggende indsats kan først og fremmest forventes at have en indirekte effekt på ungdomskriminalitet, ved at børn og unge i udsatte boligområder får en mere meningsfuld fritid, styrket selvværd, styrkede sociale kompetencer og en fritid med voksensupervision. Det er altid svært at måle effekten af denne brede, indirekte kriminalitets-forebyggelse, og der findes derfor ikke dokumenta-tion for den kriminalpræventive effekt af denne type indsats. Der findes dog kvalitative undersøgelser, 1) Medarbejderne skal være fagligt rustede til at
ar-bejde socialpædagogisk med de unges adfærd, engagement osv.
2) Der skal være fokus på udvikling af de unges kom-petencer og færdigheder, herunder sociale og emo-tionelle færdigheder.
3) Der skal sættes klare rammer og struktur på fri-tidsaktiviteterne for at mindske konflikter og norm - brydende adfærd.
4) Indsatsen skal være langvarig (mindst et år), og de unge skal være aktivt involverede og deltage hyp-pigt i fritidsaktiviteten.
5) Man skal undgå negative gruppedannelser, der kan opstå, hvis indsatsen alene henvender sig til kriminelle eller belastede unge.
Hvis man ønsker at arbejde mere direkte kriminal-præventivt med fritidsaktiviteter, kræver det altså nogle helt andre og meget faste rammer, hvor der er en kontinuitet i både deltagergruppen, bemandingen og indholdet af aktiviteten over en periode på et år.
Dette kan være svært at realisere med en kriminali-tetstruet målgruppe, men hvis man formår at realise-re en sådan indsats, viser forskningen til gengæld, at der er stor sandsynlighed for, at det har en kriminal-præventiv virkning (Christiansen, 2012).
Den systematiske kortlægning fra Det Kriminalpræ-ventive Råd viser desuden, at indsatser, hvor man arbejder gruppebaseret med kriminelle og/eller kri-minalitetstruede unge, kan føre til, at indsatsgruppen bliver mere kriminel end kontrolgruppen (Christian-sen, 2012). Dette tilskrives, at man med denne type indsatser kan være med til at forstærke marginalise-ringen og en kriminel subkultur. Det anbefales derfor, at man altid arbejder med blandede grupper af unge, nogle, som er kriminalitetstruede, og nogle, som ikke er i den kriminelle risikozone.
SAMARBEJDSPARTNERE
Som beskrevet ovenfor, er det vigtigt at arbejde tæt sammen med det etablerede forenings- og fritidsliv rundt om boligområdet, når man etablerer fritidsak-tiviteter i boligområdet. Dette styrker muligheden for, at fritidsaktiviteterne i boligområdet ikke bliver paral-leltilbud, som konkurrerer med det etablerede
for-tive resultater. Dansk og international forskning og evalueringer viser dog positive resultater af at arbej-de med fritidsaktiviteter i boligområarbej-det. Kvalitative undersøgelser viser, at fritidsaktiviteter i boligområ-det fører til nye relationer, samt øger følelsen af tillid, selvsikkerhed, selvværd og succes for de deltagende unge. Desuden findes der dokumentation for, at mere målrettede kriminalpræventive indsatser med fritids-aktiviteter kan føre til positive resultater på de unges kriminelle adfærd, skolegang, rusmiddelbrug og so-ciale relationer. CFBU vurderer på dette grundlag, at aktivitetstypen Fritidsaktiviteter i boligområdet er til-strækkeligt underbygget til, at der er dokumentation for dens virkning.