familieproblemer, uoverskuelig gæld eller større per-sonlige og sociale udfordringer. Først derefter bliver det relevant at tænke på uddannelsesmæssig opkvali-ficering og jobsøgning (Madsen et al., 2015b). Set i det-te lys spiller den boligsociale indsats en stor rolle, fordi medarbejderne kender beboerne, deres livssituation og hverdag og kan bidrage til at iværksætte en positiv udvikling, som på den lange bane kan føre beboerne tættere på arbejdsmarkedet. I de boligsociale indsat-ser arbejder man mange steder med beskæftigelses-fremmende indsatser i et tæt samarbejde med landets jobcentre. Et eksempel på et sådant samarbejde er fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser.
Fremskudte kommunale beskæftigelsesindsatser er karakteriseret ved, at jobcentrets medarbejdere ryk-ker ud i boligområdet og samarbejder med den lokale helhedsplan og andre aktører i nærområdet. Indsat-sen omfatter typisk obligatoriske jobsamtaler, som normalt ville finde sted på jobcentret. Indsatsen kan også bestå i, at jobcentermedarbejderne guider bor-gerne videre i systemet eller laver vejledning i forhold til jobsøgning m.v. I flere af de fremskudte enheder er der således både en fast afgrænset målgruppe af be-boere på kontanthjælp, som typisk er en tungere mål-gruppe, og en åben rådgivning for alle beboere i bo-ligområder (Aner et al., 2011b; Madsen et al., 2015b).
Tanken bag den fremskudte beskæftigelsesindsats er at møde borgerne i deres nærmiljø og at skabe et tilbud, som er lettilgængeligt og med en mere direkte kontakt til borgerne. På denne måde er det muligt at følge den enkelte borger tættere end normalt og lave individuelt tilpassede forløb. Den daglige kontakt med boligsociale medarbejdere giver medarbejdere i den fremskudte indsats mere viden om de lokale beboeres ressourcer, og det kan være medvirkende til at synlig-gøre handlemuligheder, som kan hjælpe borgeren i ret-ning af beskæftigelse eller uddannelse. Det er typisk en viden om personlige forhold, som kan være vanske-lig for en myndighedsperson at opnå gennem samta-ler på jobcentret, da det ofte kræver kendskab til den enkelte borgers familie og hverdagsliv. De boligsociale medarbejdere kan spille en vigtig rolle som brobyggere mellem borgerne og medarbejderne i den fremskudte
eksempelvis mod den tunge målgruppe af særligt udsatte ledige, er der behov for en mere helhedsori-enteret tilgang, som er mere ressourcekrævende. De forventninger, man har til effekterne af indsatsen bør desuden afpasses efter målgruppen, da erfaringerne viser, at svage ledige er svære at få i reel beskæftigel-se, og at resultaterne for disse beboere typisk er små forbedringer i retning mod beskæftigelse (Mygind et al., 2014; Madsen et al., 2015b).
TILRETTELÆGGELSEN OG UDFØRELSEN AF INDSATSEN
Når den fremskudte indsats rykker ud i boligområdet, er det vigtigt at gøre sig en række overvejelser om den fysiske placering af indsatsen. Da den direkte og per-sonlige kontakt mellem den ledige og den fremskudte medarbejder udgør et centralt element i indsatsen, bør man så vidt muligt undgå at skabe unødvendige led mellem bruger og vejleder, som fx en sekretær eller aflåste døre. Uformelle fysiske rammer er ofte med til at give de ledige en mere tryg oplevelse af at komme i det fremskudte tilbud. Særligt borgere, der lider af social angst, kan have gavn af omgivelser, der opleves som mere imødekommende og mindre over-vældende end det almene jobcenter (Mygind et al., 2014; Madsen et al., 2015b). En måde at imødekomme disse rumlige behov på er at placere det fremskudte kontor i beboerhuset. Mange beboere har allerede et kendskab til beboerhuset i forbindelse med an-dre boligsociale aktiviteter, hvilket er med til at skabe tryghed. At indsatsen placeres i beboerhuset betyder desuden, at de fremskudte medarbejdere lettere får et tæt samarbejde med de boligsociale medarbejde-re, og at de får et større kendskab til de lokale tilbud, som kan være relevante for målgruppen (Madsen et al., 2015b).
Hvis den fremskudte indsats er et åbent tilbud ba-seret på frivilligt fremmøde, er det vigtigt at lave en strategi for rekruttering af beboere (Mygind et al., 2014). Det kan den boligsociale indsats med deres lokalkendskab fx bistå med. Rettes indsatsen mod de mest udsatte ledige, kan det være en god idé at have en åben rådgivning, hvor borgerne kan komme uden en forudgående aftale i det fremskudte tilbud. Erfa-ring tyder på, at muligheden for at kunne henvende som har mistillid til myndigheder i en sådan grad, at det
forhindrer dem i at deltage aktivt i beskæftigelsesind-satsen (Madsen et al., 2015b; Lg Insight, 2014).
Den fremskudte indsats har ligesom det ordinære jobcenter som mål, at borgeren opnår selvforsørgel-se. Nogle steder suppleres dette beskæftigelsesret-tede formål med et socialt sigte, fx at borgeren opnår større trivsel i hverdagen og større tillid til ”systemet”
samt modtager en forebyggende indsats (Socialsty-relsen, 2014; Lg Insight, 2014).
GRUNDFORUDSÆTNINGER
· At der er et tæt og forpligtende samarbejde mellem jobcentret og den boligsociale indsats. Det er afgø-rende at koordinere arbejdet, finde snitflader og bli-ve enige om, hvordan indsatserne bedst supplerer hinanden.
· Der skal være lokaler til rådighed for de fremskudte medarbejdere. For at sikre samspillet mellem hel-hedsplanen og den fremskudte beskæftigelses-indsats, er det vigtigt, at lokalerne ligger sammen.
Lokalerne skal desuden være uformelle og imøde-kommende.
· Der skal afsættes mere tid til den enkelte ledige, end der typisk bliver i den kommunale indsats. Den ekstra tid skaber større fleksibilitet og muliggør en mere skræddersyet og håndholdt indsats.
· De fremskudte medarbejdere bør være anerken-dende, fleksible og empatiske.
· Hvis der er tale om et åbent tilbud, er det vigtigt at have en strategi for, hvordan boligområdets ledige skal få kendskab til tilbuddet.
ANBEFALINGER TIL IMPLEMENTERING MÅLGRUPPE
Det er især de særligt svage ledige, som har person-lige og sociale problemer ud over ledighed, der kan have gavn af den fremskudte indsats. Denne gruppe har særligt brug for den helhedsorienterede tilgang, som indsatsen kan tilbyde. Men den fremskudte ind-sats kan også rettes mod beboere, som ikke har pro-blemer ud over ledighed (Mygind et al., 2014). Det vig-tige er her at afstemme forventningerne til indsatsen, så disse stemmer overens med den valgte målgruppe og de tilhørende arbejdsmetoder. Rettes indsatsen
samarbejdet (Madsen et al., 2015b). Omvendt, hvis parterne arbejder med samme målgruppe, er det eks-tra vigtigt, at de er skarpe på opgave- og rolleforde-ling (Mygind et al., 2014).
Ud over de boligsociale medarbejdere i helhedspla-nen kan vigtige eksterne samarbejdspartnere for den fremskudte indsats også være boligforeningen, virk-somheder, uddannelsesinstitutioner, behandlings-psykiatrien, praktiserende læger, lokale aktiverings-tilbud m.v. (Socialstyrelsen, 2014).
KOMPETENCER OG RESSOURCER
En fremskudt beskæftigelsesindsats vil have stor fordel af, at medarbejderne har fleksibilitet og mere tid, så der er mulighed for at lave tæt opfølgning på enkelte borgere, når behovet opstår, og der er mulig-hed for at skabe fremdrift i deres forløb (Madsen et al., 2015b). yderligere er det vigtigt, at der prioriteres tid til at etablere og vedligeholde et tæt samarbejde med de lokale aktører (Mygind, 2013). Derudover for-udsætter indsatsen, at de fremskudte medarbejdere besidder en række relevante kompetencer. Her er det nødvendigt med en socialfaglig uddannelse, et bredt kendskab til lovgivningen på området samt et godt overblik over tilbud i kommunen og regionen. Derud-over er det også gavnligt at have erfaring med koordi-nering og effektiv mødeafholdelse. Når det kommer til personlige kompetencer, er det vigtigt, at vedkom-mende er struktureret og god til at have overblik samt er dygtig til at skabe relationer og kommunikere med brugere med psykiske og sociale vanskeligheder (Socialstyrelsen, 2014). De kommunalt fremrykkede medarbejdere skal skabe og fastholde relationer til såvel de ledige som diverse samarbejdsparter lokalt og kommunalt.
DOKUMENTATION FOR VIRKNING
I en undersøgelse, foretaget af CFBU, undersøges effekten af fremskudte beskæftigelsesindsatser i udsatte boligområder i København, hvor målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Rap-porten konkluderer, at den fremskudte beskæftigel-sesindsats bidrager positivt til, at flere udsatte ledige kommer i virksomhedspraktik og løntilskud. 12 % af de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, som sig med akutte problemer og spørgsmål uden
forud-gående aftale kan bidrage til, at de lediges problemer bliver taget i opløbet (Madsen et al., 2015b).
SAMARBEJDSPARTNERE
Det er vigtigt, at der er et tæt samarbejde imellem den boligsociale indsats og den fremskudte beskæftigel-sesindsats, og en tæt fysisk placering – fx i samme beboerhus – fremmer muligheden herfor. Erfaring vi-ser dog, at en fysisk tæt placering ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at der opstår et tæt samarbej-de mellem samarbej-den kommunale og boligsociale indsats.
Hvorvidt samarbejdspotentialet bliver udnyttet, af-hænger af en række andre faktorer. Her er det vigtigt, at begge parter er motiverede til at prioritere samar-bejdet og vidensdelingen. Nogle gange kan det være en udfordring at få de fremrykkede kommunale med-arbejdere til at engagere sig i samarbejdet. Dette kan blandt andet skyldes, at de kommunale medarbejde-re, trods den fremrykkede position, stadig kan have et stort arbejdspres i forhold til ordinære kommunale opgavekrav. Et velfungerende samarbejde fremmes desuden af et personligt kendskab på medarbejder-niveau. Hvis samarbejdet udelukkende er personbå-ret, er det dog sårbart over for udskiftning af perso-nale, og der er derfor brug for, at samarbejdet bliver formaliseret i en vis grad (Mygind, 2013; Madsen et al., 2015b).
For at styrke samarbejdet, er det vigtigt at udforme en klar ansvars- og rollefordeling i samarbejdet mellem den kommunale og boligsociale indsats og sikre, at der på ledelsesniveau prioriteres tid til koordinering (Madsen et al., 2015). En arbejdsdeling kan eksem-pelvis indebære, at den kommunale indsats har myn-dighedsfunktionen, viden om lovgivning på feltet samt mulighed for at handle og stille krav. Den boligsociale indsats har mere tid og kan så fokusere på processen, opbygge en tillidsrelation til beboeren og kan arbejde håndholdt (Aner et al., 2011b).
En anden faktor, der kan have indflydelse på sam-arbejdet, er, hvorvidt den fremskudte indsats og de lokale aktører arbejder med de samme målgrupper og formål. Hvis indsatserne arbejder med forskellige målgrupper, kan det være svært at finde snitflader i