Forumteater i spil med andre metoder - 'konflikthåndtering' 1. gang

Dacapo Teatret har én gang tidligere arbejdet med konflikthåndtering. På en virksomhed, hvor et koncept blev afprøvet, skabte det dog kriser på virksomheden bagefter, efter at Dacapo havde taget direkte udgangspunkt i virksomhedens konflikter. Konklusionen blev derfor, at teatret må finde en form, som kan stå i et afbalanceret forhold til de vilkår, som Dacapo arbej-der på. Det ligger uden for teatrets virkefelt at samle op på de konflikter, som kan blive bragt frem i lyset ved en direkte reference til virksomhedens problemer. Teatret er ikke en virksom-hed, som i sin nuværende organisering arbejder på proceskonsulentvilkår, hvor der kan blot-lægges modsætninger og konflikter med henblik på at formulere anvisninger på, hvordan virksomheden kan tage fat på at løse dem.

’Konflikthåndtering’ på produktionsvirksomhed II

Dacapo Teatret gennemførte et arrangement om konflikthåndtering på en produktionsvirk-somhed med ca. 30 ansatte - en heldagsseance for hele virkproduktionsvirk-somheden (skønt flertallet i funk-tionærgruppen endte med at holde sig væk). Baggrunden for arrangementet var, at udvik-lingen af selvstyrende grupper har skærpet opmærksomheden på samarbejdet i grupperne og dermed mulige konfliktpotentialer.

Det var første gang, Dacapo arbejdede med konflikthåndtering for produktionsmedarbejdere, ligesom det var første gang, at "Forandring fryder" blev genbrugt som enkeltmoduler i sam-menhæng med andre metoder. Idéen var ifølge Dacapo Teatret at koble nye begreber til at sætte tanker og diskussion i gang med "Forandring fryder", der spiller på den rene billedlig-gørelse.

Derfor var et andet element i forløbet fællesøvelser som f.eks. gruppeøvelsen i at associere fra ordet 'konflikt' og nedfælde positive og negative konnotationer på et fælles papir. Et tredje element var formidling af teoretiske begreber om at tackle konflikter i form af oplæg fra joke-ren eller skuespillere, der træder ud af den fiktive rolle og ind i den faktiske undervisers.

F.eks. et oplæg om kommunikation, der skildrer, at mennesker har forskellige verdenskort at møde hinanden med, og at opmærksomheden på dem kan hjælpe med at afklare misfor-ståelser, der - hvis ikke de tackles - kan udvikle sig til konflikter. Dacapo Teatret benytter også den illustrative model 'konflikttrappen'.

'Konflikttrappen'

Konflikttrappen bruges i Dacapo-forløbet til at illustrere, hvordan konflikter gradvis optrap-pes, og jokeren beskriver hvert trin, mens en scene med hovedfigurerne fra "Forandring fryder" billedliggør optrapningen trin for trin. Den generelle pointe er, at selvom ikke to kon-flikter er ens, er der alligevel nogle mønstre og interpersonel refleksadfærd, der går igen, og som man derfor kan forholde sig til og søge løsninger ud fra. Konflikter trappes op, når de ud-viker sig fra at handle om uenighed om en sag til at blive personificeret.

Hvordan man møder konflikten, bliver det afgørende i løsningen af en (begyndende) konflikt.

Hvordan undgår man at eskalere? Hvordan møder man konflikten? Her spiller de kulturelle rammer også en rolle. Jokeren giver to forskellige eksempler på kulturelt betinget konflikt-tackling: I Sydeuropa råber og skriger man ad hinanden og giver hinanden hånden bagefter; i Tibet er filosofien: ”Kaster du lort efter én, kan du aldrig være sikker på at ramme, men til gengæld altid at få lort på fingrene”.

Det første trin er således det afgørende. Skridtet fra sagsuoverensstemmelsen til den begynd-ende personificering og bevægelse væk fra kernen/bolden og mod manden m/k.

Konflikttrappen

De forskellige trin nedefra illustrerer udviklingen af en konflikt fra spørgsmålet om uenighed om en sag/et emne til den rendyrkede fjendtlighed/krig mellem personer.

Polarisering Parterne må skilles.

Åben fjendtlighed

Åbenlys konflikt. Offentlig nedgøring af hinanden. De, der måtte forsøge mægling, bliver inddraget: Er du ikke med mig, er du imod mig.

Fjendebilleder

Den oprindelige konflikt glemmes. Nu handler det om at generalisere om den anden, danne fjendebil-leder. Der er krig! Al energi suges ind på konflikten.

Den eneste udvej er den anden parts underkastel-se/overgivelse.

Samtale opgives

Man snakker om hinanden, finder forbundsfæller 'De døves dialog' - nonverbal kommunikation udbredt: Øjne vendes mod himlen, afstand, vendte rygge, m.v. der viser, at man ikke vil hinanden.

Problemet vokser

Her finder man brist hos hinanden - varige problemer - finder gamle konflikter frem af mølposen.

Personificering

Da uenigheden ikke opløses i enighed, begynder 'argumenterne' at blive rettet mod personerne.

Uoverensstemmelse

Den 'rene' konflikt, dvs. en uenighed om et emne/en sag, der ligger uden for personerne.

Dagens forløb - når tilskuere bliver medspillere

Tematisk og formmæssigt bygges der videre på virksomhedens udvikling generelt med med-arbejderinvolvering og arbejdspladsudvikling – aktuelt med videreudvikling af de selvsty-rende grupper. Konkret bygger dagen videre på eller forudsætter delvist deltagernes forkend-skab til Dacapo og forumteaterformen, herunder figurerne/karaktererne i teaterstykket "For-andring Fryder". Det er en bestemt scene, der bruges som dagens gennemgående redskab:

Dag 1 efter at produktionsgruppen har været på kursus i at fungere selvstyrende.

Dagen er opbygget, således at deltagerne aktiveres fra starten, men at karakteren af deltager-involveringen samtidig udvikler sig gradvist. Det bliver understreget fra starten (af jokeren), at ingen bliver tvunget til at deltage, men at størrelsen af deltagernes udbytte af dagen på den anden side hænger sammen med graden af deres aktive medvirken.

Opvarmningsaktiviteterne spiller en vigtig rolle for afmystificeringen af det, der sker og skal ske – opblødningen af eventuelt (an)spændte deltagere. Samtidig etableres den kontakt mellem skuespillere plus joker og deltagere på den ene side og deltagerne indbyrdes på den anden, som er forudsætningen for dagens forløb; og som udgør hele forskellen på ren under-holdning på den ene side og på den anden side vedkommende og refleksions- og

hand-lingsskabende aktivitet. Samtidig har øvelserne et indhold, der er relevant for dagens tema, hvilket mindsker risikoen for, at deltagerne 'glemmer, hvad de er der for'.

Det er kombinationen af de forskellige delaktiviteter og progressionen i involveringen, der spiller en stor rolle. Grundlæggende virker deltagerne vant til at skulle forholde sig til produk-tionsgruppeproblematikken, og dermed er forudsætningen for konflikttemaet også til stede.

Ikke alle har oplevet Dacapo, da de første gang var på virksomheden, men der viser sig denne dag at være tilstrækkelig forudsætning for et højt aktivitetsniveau. Dels fordi der er nok, der er fortrolig med formen til at præge stemningen, og dels fordi jokeren giver baggrundsforkla-ring undervejs. I pauserne høres positive kommentarer fra medarbejderne om 'teatret', 'figurer-ne' og 'maskinlyde'figurer-ne'. Genkendelsen og koblingen til hverdagserfaringerne er tydeligt til stede.

Oplæg fra jokeren fungerer som formmæssigt input til gruppearbejde og til refleksion under-vejs. Oplæggene kombineres med gruppearbejde som en 'blid' involveringsform. Man snakker og diskuterer med kollegaer, og kun de, der tør, refererer i plenum. Gruppesnakken skal få deltagerne involveret i temaet og bliver brugt til associationsarbejde, der tager hensyn til de læse/skrive-svage, og til f.eks. snak om: 'Hvad gik galt her? Og hvem kunne gøre hvad i stedet?' I gruppearbejdet generelt er der megen aktivitet og stort set ingen passivt deltagende.

Forumteaterspillet fungerer dels som billedskaber til konkretisering af enkelttemaer af 'kon-flikt'; dels som direkte involveringsredskab. Det første skaber identifikation, der bliver ud-gangspunktet for det sidste, at kunne intervenere i de konkrete situationer. I 'stop-forum' bliver tilskuerne til medspillere på eget initiativ. De bliver dog guidet lidt: De råber “Stop!”, når de mener, noget går galt, og de vælger derpå selv, hvem de vil erstatte på scenen.

Det kræver ikke voldsom energi for Dacapo at få den første deltager på scenen, og derefter glider deltagerinterventionen relativt let. Involveringen af deltagerne i salen – og fra deres stole - er stor, og mod slutningen af dagen er dialogen mellem figurerne på scenen og deltag-erne nærmest hektisk, og rummet bobler af holdning og latter.

Identifikationen med figurerne på scenen slår klart igennem hos tilskuerne: den frembusende og engagerede, den stille og usikre plus den let negative og magelige. Det er tydeligt, at Bente, Inga, Thorkild og Allan på scenen har klangbund blandt tilskuerne i salen – især de to første. Salen syder af genkendelseslatterbrøl, da en reparatør (vellidt bl.a. for sine friske be-mærkninger) går på scenen og spiller den usikre Inga: ”Jeg ved ikke, hvordan I har det, men jeg fattede ikke en brik af det kursus… Min mand har en computer og siger altid: Hold dig væk!”

En raffineret øjeåbner oplever en tilskuer, der først meget synligt og under megen latter sætter sig i den offensive Bentes sted og irriteres over Thorkild og Inga. Og derpå (med sin gruppe) får en backing-rolle for Bente, hvilket betyder, at hun skal forsøge at tackle situationen ander-ledes, end hun gør normalt.

Ca. en tredjedel af de 30 deltagere er direkte involveret i interventioner fra salen og på scenen, og der er generelt megen opmærksomhed og snak – også fra dem, der ikke tager ordet i

ple-tøven over for at melde sig på scenen. Dog er for mange revet med af fremdriften til, at pro-cessen kan gå i stå på dette tidspunktet.

Gruppekoordinatorrollen vækker megen reaktion (og grin) fra salen. F.eks. da gruppen på scenen skal diskutere, hvem der skal være den næste ('rullende') gruppeleder, og både Inga og Thorkild kigger op i loftet og ned i gulvet. Da er der synlige og spontane reaktioner blandt til-skuerne både fra dem, der identificerer sig med Bentes offensive attitude – og bliver irriterede over Ingas musereaktion – og dem, der genkender usikkerheden og/eller ligegyldigheden hos de to passive og kan føle sig 'overrulet' af Bente-typerne, og mener at 'Inga bliver et nervevrag på grund af Bente'.

'Arbejdslederrollen' er ikke et hovedtema i løbet af dagen, men et uundgåeligt afledt tema af at etablere selvstyrende grupper, osv. Det viser sig, at der er tydeligt engagement blandt publikum, hvoraf hovedparten er produktionsmedarbejdere, i de problemer, der er lidt mere overordnede og f.eks. handler mere om rammebetingelserne for produktionen. Det udtrykker en i bedste forstand overlegenhed i forhold til overhovedet at beskæftige sig med ord og krop med emner, som ikke for 1½ år siden – da gruppeorganiseringen var i sin vorden - ville have været så umiddelbart tilgængelige.

Et eksempel er, at op til flere tilskuere vælger at spille værkfører-Allan for at hjælpe gruppe-processen på vej. Da jokeren bagefter spørger, hvad det var han gjorde – og arbejdslederen bør gøre - kommer mange på banen med bud på rolleskiftet fra 'værkfører' til 'teambuilder':

”Han sørger for, at alle er involveret, udviser overblik, bliver og hjælper i stedet for at lade dem klare sig selv, giver tid…”

Et andet eksempel er en gruppe tilskuere, der forholder sig til rammebetingelserne for den si-tuation, der spilles på scenen: ”Et 3-dages AMU-kursus er for lidt”. ”Der mangler en hand-lingsplan", og – her er arbejdslederen direkte på banen igen – ”Han bliver jo overflødig”. På et senere tidspunkt er der én, der efterspørger, at ledelsen intervenerer.

Det er svært at overskue en konflikt – dens 'mål' og konsekvenser - når man står midt i den.

Det kan hjælpe til at forstå konflikten at være opmærksom på, om det nu er manden eller bolden, der er konfrontationens objekt. For eksempel går en 'medspiller' på scenen for at tackle en situation, der er ved at gå i hårdknude: Bente er i sin iver og dominans i færd med at underkue den usikre Inga, og medspilleren tager Allan-værkførers plads og forsøger at give Inga rum. Derved kommer hun til at 'smide Bente ud', så i bestræbelsen på at løse ét problem, har hun ufrivilligt fået skabt et nyt ved at vende sag til person. Hun udbryder ud mod tilsku-erne/kollegaerne: ”Hjælp, jeg har lavet et nyt problem!” Jokeren spørger: ”Skal hun bare stå dér?” - og en ny medspiller må på banen.

Dagens perspektiver - redskaber til konflikthåndtering

Aktiviteten på denne virksomhed var for Dacapo eksperimenterende på flere måder. Dels var der mulighed for at sammensætte et program for en virksomhed, som tidligere med godt ud-bytte havde anvendt teatret, dels var konflikthåndteringsprogrammet ikke tidligere afprøvet med dette indhold og i denne form.

Det viste sig, at programmet fungerede godt på virksomheden. Med teatrets vinkling af pro-blemstillingen lykkedes det at gå ind og holde et spejl op for virksomheden, der ved hjælp af sine billeder på én gang giver virksomheden udsyn og indblik. Udsyn, idet det bliver klart, at

konflikterne er velkendte, udbredte, og der findes flere end én måde at løse dem på. Indblik, idet deltagerne får lejlighed til at investere egne ressourcer på baggrund af egne erfaringer og aktivt afprøve nogle løsninger. På den måde repræsenterer metoden erfaringslæring, fordi der formidles mellem det kendte og det uprøvede. Ved at præsentere og afprøve nogle spilleregler for konfliktløsning, som blev afprøvet flere gange i løbet af dagen, var deltagerne med til at diskutere og finde deres sæt af spilleregler.

Dacapo Teatrets afrunding af dagen blev et afsæt til hverdagen på virksomheden. Hvordan kunne der arbejdes videre med konfliktløsning? De mulige faldgruber blev præsenteret af jokeren. Var der risiko for, at der opstod opfattelser af, at man nu havde opfundet de vises sten? Og at man derfor i al for høj grad ville være nervøs for at bruge 'forkerte' spilleregler, tolke dem forkert og måske derfor slet ikke turde involvere sig af angst for fejltagelser? I løbet af dagen var der dog flere eksempler og aktiviteter, som havde vist, at man kan træde forkert, og at man trods hensigter om at ville løse konflikter kan skabe nye, hvilket måske ikke behøver at være farligt, hvis man har redskaberne til at gå lidt på afstand og se, hvad der er på spil.

Alt i alt spillede Dacapo-seancen på virksomheden følgende elementer på banen som mulig opfølgning på virksomheden:

- Fokus på konkrete konfliktsituationer og -løsninger (konflikttrappen - forebyggelse af optrapning)

- Videreudvikling af konfliktløsningsmodeller (spilleregler eller andet) - Fokus på gruppekoordinatorrollen