Arketyper i nye roller

Dacapo Teatret har udviklet virksomhedsforløb, som bevæger sig langt værk fra "Forandring fryder", men som søger at være tro mod fiktionens kraft. Evalueringen har dækket forskellige forløb, hvor teaterelementet er brugt i samspil med andre involveringsteknikker.

Teater og forum

Enkelte scener fra "Forandring fryder" eller små nye stykker/scener er brugt som afgrænsede forumspil efter et oplæg om f.eks. roller i grupper. Teaterscener er også brugt som 'rent' teater, som illustration til oplæg og f.eks. med efterfølgende dialog som i 'konflikttrappen', der optrapper konflikten i et trin ad gangen.

Det er således forskelligt, hvordan teaterelementet har involveret deltagerne:

• Teater som ren billedskaber i forhold til oplæg: mere traditionel form og tilskuerrolle (ikke-forum)

• Forumteater med deltagerinvolvering via dialog mellem sal og scene, figurer og joker

• Forumteater med deltagerinvolvering via deltageroverskridelse mellem sal og scene Der er forskellige aspekter, der dukker op i evalueringen af disse alternative forløb. De næste afsnit ser nærmere på dem.

Fiktionens force – og forumspillets følsomhed

Fiktionens rolle i de virksomhedstilpassede forløb er på én og samme tid grundlæggende lig og meget forskellig fra det fulde forumteaterstykke. Fiktionen som virkemiddel er den samme – og stadig effektfuld – mens fiktionen 'underordnes' det samlede forløb. Det ene arrangement på produktionsvirksomheden I om 'roller i grupper' bestod primært af oplæg fra Dacapo Teatret og efterfølgende diskussion – indimellem illustreret af små scener uden forumspil. Det fungerede godt, men var en noget mere traditionel form - mere 'hoved' end 'krop' – end forløb, hvor teater og forumspil spiller en større eller hovedrollen.

Dacapo Teatret vægtede bevidst andet end 'kroppen': Dacapo-lederen fortæller umiddelbart før, dagen går i gang: ”Det er meget eksperimenterende i dag – gruppespykologiske teorier, som er svære og udfordrende og eksperimenterende at formidle, og som virksomheden ikke har bedt om. Dagen vil byde på ”meget mindre teater, meget mer’ noget andet!” En af rets samarbejdspartnere indgår i forløbet som joker og 'oplægsholder'. Det er første gang, teat-ret har samarbejdet med hende ude i felten. Da teatteat-rets leder introducerer dagen, siger hun, at den bliver ”anderledes – I skal mere kigge på og snakke og analysere”. Jokeren lægger heref-ter ud med at sige, at i dag vil det i høj grad være hende, der snakker, og deltagerne der sidder, men hun vil også gerne i dialog. Formen viser sig afgjort at være langt fra det egentlige fo-rumteater. I løbet af dagen er der teaterbidder til illustration af enkeltpointer, men ingen del-tagere på scenen. Der er kun mere traditionel 'lærer/elev'-snak mellem scene og stolerækker;

på et tidspunkt interviewer jokeren figurerne om, hvad der sker, og her kan det synes oplagt, at deltagerne var blevet opfordret til at spørge/interviewe Bente, Inga og Thorkild.

Det fungerer godt med serien af korte oplæg, og efterhånden kommer der godt gang i dia-logen. Deltagerne virker trygge ved at kunne sidde på deres stole og rækker og tale til 'lære-ren'. Formen er som nævnt traditionel og mærkbart langt fra den på anden vis involverende teaterintervention. Teaterstykkerne er så korte, at man ikke når at forsvinde ind i fiktionen, og det synes at svække deres gennemslagskraft. Til gengæld er flere af fællesøvelserne relativt lange og når ind under huden på folk. Alt i alt hænger dagen udmærket sammen, og interak-tionen mellem Dacapo og publikum er livlig og engageret.

I forhold til brugen af teater og hvor meget 'fiktionen' fylder i deltagerinvolveringen, betegner Dacapo Teatret selv dette arrangement som det eneste, hvor ”kroppen var domineret af reflek-tionen”.

Fiktionens kraft slår igennem i de modulerede forløb på samme måde som i "Forandring fryder" via genkendelse, perspektivbytte og dialog. I de nyudviklede forumscener om 'ny løn' overføres – som tidligere nævnt - de tre typer fra "Forandring fryders" produktionsgruppe til diskussioner om problemer og muligheder i nye lønformer i en offentlig virksomhed mellem henholdsvis medarbejdere og ledere. Ildsjælen, skeptikeren og den frygtsomme viser sig at fungere med samme dialogiske slagkraft (uddybes lidt senere).

Uanset fiktionens effekt rejser der sig et spørgsmål i forbindelse med forudsætningerne for selve forumspillet. I de forløb, hvor teaterelementet kun figurerer i små sekvenser, har der været situationer, hvor tilskuernes udvikling til deltagere tilsyneladende har været for forceret og ikke gradvist og umærkeligt opbygget som i "Forandring fryder". For nogle medarbejdere kræver det tid at leve sig tilstrækkeligt ind i fiktionen og mærke aspekterne i figurer og kon-flikter til, at de har lyst til og mod på at overskride grænsen mellem sal og scene – også mentalt. Traditionelt Dacapo-forumteater ("Forandring fryder") praktiserer en glidende over-gang fra passiv til aktiv tilskuerposition, der umærkeligt gør publikum til deltagere. Uanset om deltagelsen sker synligt aktivt eller blot mentalt. Spørgsmålet er, hvor lidt teater eller hvor kort en scene forumspillet kan bære i dets fuldt involverende udgave. Dacapo har da også i flere af de modulerede forløb nedtonet tilskuernes rolle på scenen.

En deltager på produktionsvirksomheden II’s andet Dacapo-arrangement er generelt begejstret for arrangementet, men siger dog i forhold til forumdelen, at ”der var for kort tid til at tænke

Balancen mellem underholdning og læring

Humoren er en vigtig bestanddel i Dacapos virke og nøglen til frigørelsen af deltagerne og nedbrydelsen af deres frygt og modstand. I inddragelsen af kroppen i forløbet også i opvarm-ning og andre øvelser ligger også smilet og grinet latent som en væsentlig del. Samtidig er alvoren i samværet, temaet og forløbet afgørende for, hvad man får med sig af inspiration og lyst til at gøre noget og handle aktivt på arbejdspladsen. Dacapo formår grundlæggende at ba-lancere mellem humor og alvor, så deltagerne ikke blot bliver underholdt, men gennemgår eller starter en læreproces om egen rolle som medarbejder og kollega. Latteren har forskellige ansigter, idet den kan være befriende og frigjort, men ofte er den også den afmægtiges grin til forsvar for sin egen usikkerhed.

I forløbet om 'roller i grupper' på produktionsvirksomheden I er der en del fjolleri – især blandt de mandlige medarbejdere. Det er tydeligt, at det er en måde at tackle en situation på, som føles ny og usikker, og det er der plads til. Samtidig tenderer det mod at kamme over i f.eks. en øvelse på gulvet, hvor øvelsens fokus og pointe 'fader' ud, og Dacapo har svært ved at 'råbe folk op'. Hvor seriøst skal det være? hvor meget må der fjolles?

I aftenarrangementet om 'ny løn' er balancen også knivskarp. Deltagerne får Dacapo 'serveret til aftenkaffen' efter en god middag og som underholdning efter en dag med et fagligt indhold om nye lønformer. Deltagerne er på forhånd i godt humør, hvilket letter processen, og sam-tidig er det gode humør på nippet til at kamme over i det rene show, hvor de, der i forvejen elsker at stille sig op og holde taler, stjæler en del af billedet.

Front, Brems og Vægel – nye forumscener om 'ny løn'

Dacapo Teatret bliver kontaktet af en offentlig arbejdsgiver, en statslig styrelse der er på vej mod nye lønformer. For at hjælpe processen på vej i de decentrale (og selvejende) institutio-ner har man sat den ene af to konferencedage af til temaet 'ny løn'. Deltagerne er de lokale in-stitutioners faglige repræsentanter for underviserne, det administrative personale, servicemed-arbejderne og ledergruppen samt en repræsentant for hver decentrale samarbejdsudvalg. Ar-rangørerne mangler noget 'aftenunderholdning' og har derfor kontaktet Dacapo. Efter nogen betænkningstid går Dacapo ind i udviklingsarbejdet i samarbejde med et konsulentfirma, der er fagligt funderet i forhold til nye lønformer i det offentlige.

Dacapo Teatret forsøger at overtale styrelsen til at lade forløbet blive en del af dagens faglige indslag, fordi Dacapo ikke ønsker blot at gå som 'underholdning' efter en god middag. Men styrelsens koordinator insisterer på, at arrangementet skal ligge om aftenen. Lige til det sidste vrider Dacapo sig i tøjret ved at blive kaldt 'aftenunderholdning'.

Dacapo Teatret går ind i arbejdet med at udvikle et teaterstykke om 'ny løn' ud fra muligheden for at udvikle et nyt produkt til et potentielt marked med konsulentfirmaet som samarbejds-partner. "Forandring fryder"-kernen tilhører en privat (produktions)virksomhedskontekst, og selvom teatret spiller for offentlige arbejdspladser også, har det traditionelt været rettet mod private (produktions)virksomheder. Potentialerne i forumteatermetoden rækker imidlertid vid-ere. Senere – efter forløbet – forsøger Dacapo Teatret at finde økonomiske midler til at udvik-le form og indhold videre i et egentligt 'lønprojekt', men det lykkes ikke. Umiddelbart før forestillingen giver Dacapos leder udtryk for, at det har været et hektisk udviklingsarbejde, og at Dacapo ”har undervurderet hvad det kræver at sætte sig ind i et nyt område []. Vi breder os simpelthen for meget!”

Styrelsens kontaktperson angav på formødet nogle mulige temaer for Dacapo-forløbet, der skulle introducere de nye lønformer og foreslog at sætte leder- og medarbejderside over for hinanden. Indholdsmæssigt har Dacapo Teatret ellers frit slag. Ud over at tidspunktet på dagen ikke er ideelt for teatret, er den korte tidsramme på 1½ time også en udfordring.

I udviklingen af stykket bliver det centralt at få folk til overhovedet at tage stilling til emnet 'ny løn'; der er mange 'ved ikker' i forbindelse med dette tema på såvel arbejdsgiver- som ar-bejdstagerside. I processen med at udvikle stykket opdager skuespillere og konsulenter i fæl-lesskab muligheden for at overføre de tre arketyper fra "Forandring fryder" til en ny sammen-hæng: modstanderen, tilhængeren og tvivleren i forhold til nye lønformer. Rammen for de tre figurer bliver to scener, der viser diskussionen – for, imod og måske – om nye lønformer på henholdsvis medarbejder- og lederside.

Dacapo Teatret deltager selv på dagsarrangementet om 'ny løn', der afsluttes med forumteater-forestillingen. Det gør joker og skuespillere i stand til at inddrage aspekter i aftenens arrange-ment, og samtidig får de opbygget et tillidsforhold til og får sat navne på nogle af deltagerne, som måske kan være nødvendigt for så kort et forumteaterforløb. Dacapo oplever det samtidig som ”krævende at deltage uden program”.

Ca. 45 personer deltager i Dacapo-forløbet: servicemedarbejdere, administrative medarbejde-re, undervisere og ledere. Stemningen er meget præget af tid og sted: deltagerne er tydeligvis opstemte efter en god middag og et par glas vin og bliver forsinkede til arrangementet. Det passer teatret udmærket at få lidt ekstra tid, og der prøves og justeres på scener lige til det sidste.

Selve rammen er en dobbeltscene fra først medarbejder- og derefter ledersidens forberedelse til samarbejdsudvalgsmøde om 'ny løn'. Der er tre figurer på begge sider. På medarbejdersiden hedder de Front(løber), Brems(eklods) og Vægel(sind); på lederside Finn, Bodil og Vagn.

Handlingen skrider frem som en diskussion mellem primært Front/Finn og Brems/Bodil med Vægel/Vagn som den, der svinger, alt efter de argumenter han får præsenteret.

Navnene på figurerne kunne godt beskyldes for at være tendentiøse og lige lovligt manipule-rende (pro ny løn) i forhold til Dacapo Teatrets intention om en åben debat. Hvem vil ikke hellere være frontløber end bremseklods? Det viser sig, at modstanden mod nye lønformer ikke er så massiv, som Dacapo Teatret og konsulenten synes at havde forventet. Opbakningen til pro-synspunkter er størst, men man kan sige, at som forløbet og stykket er skruet sammen, ligger der også et vist pres på eventuelle modstandere. I gruppediskussionerne er der godt gang i diskussionen.

Folk er tydeligvis i godt humør, og stemningen er skabt på forhånd; deltagerne er meget snak-kende, om end nogle (habitklædte mænd) er mere frembusende end andre (HK-kvinder). Ge-nerelt er det ikke noget problem at aktivere deltagerne, skønt selve scenen ikke trækker vold-somt. Aftenen tenderer indimellem det meget underholdende, hvor det faglige indhold forto-ner sig en anelse: Der bliver grinet godt af Vægel, der i diskussionen fremstår meget hold-ningsløs og adopterer begreber og argumenter på skift fra de to andre, f.eks. en 'del og hersk'-beskyldning versus 'dynamik'-argumentet. Der er lige lovlig meget 'teater' over det, dvs. ren underholdning/komedie - samtidig med at deltagerne vedbliver at være i højt humør og rede

Efter Dacapo-dagen giver virksomhedens koordinator udtryk for, at han er meget begejstret.

En af de ledere, der deltog, siger, at de på hans institution er så langt, at der ikke var noget nyt i Dacapo-arrangementet, men mener, at ”det er godt for dem, som skal i gang.” Han mener, at det var en ”glimrende måde at bruge Dacapo og skabe debat på.” Tidspunktet efter maden var – efter lederens opfattelse – ”lidt upraktisk for så er der fare for, at det bliver lidt for fjol-let. Der var lidt for meget grin og lidt for mange mindre seriøse forslag undervejs.” Han me-ner ikke helt, at Dacapo havde den faglige ballast - ”viden og indsigt i området” - som kunne give tilstrækkelig tyngde; ”det bliver alt for overfladisk.” Lederen er dog kritisk over for for-midlingen af det faglige og konfliktfelterne. Om figurerne og diskussionerne siger han, at

”det var lidt for urealistisk – lidt for sort/hvidt og karrikeret.”

En af de administrative medarbejdere, der deltog i Dacapo-forløbet og til daglig arbejder i telefonomstillingen, synes, at det var ”underholdende – spændende og sjovt.” Men det var

”ikke kun underholdende, men også arbejde.” Synes bedst om opvarmningsøvelserne i star-ten – ”godt at være oppe at stå – komme hinanden ved og være i gang.” Personaleforeningen i hendes institution kunne godt blive inspireret af øvelserne.

En pedel, der repræsenterer det tekniske servicepersonale, var meget begejstret: ”Det var ski-degodt – en ny måde at anskue tingene på. Vi vil prøve noget lignende her.” Opvarmningen virkede godt: ”Starten var knaldgod,” så da man satte sig ned, var man klar. Han synes, det er godt, at teaterdelen taler for sig selv uden snak. Han kunne sagtens genkende figurerne og

”tydeligt genkende især lederen og den vægelsindede – sådan er det nok for mange af os.” De har snakket om figurerne bagefter. Han mener generelt, at Dacapo-indslaget fungerede fint i forhold til dagen i øvrigt.

En repræsentant for underviserne synes generelt, at der var en ”befriende humor og en fin form med de tre figurer – en fin tredeling – kunne genkende dem som ærketyper. Og formen med involvering af publikum.” Formen gav nogen begrænsning i forhold til at skulle op på scenen – ”der er nogle, der står af”. Gruppearbejdet fandt han udmærket. Han kunne godt tænke sig at bruge Dacapo Teatret på sin egen institution.

Indholdsmæssigt er han mere kritisk: ”Man kan sige: Hvor dybt kommer de ned i problema-tikken? Lidt floskelagtigt”. Han mener, at der var for lidt tid til at komme mere i dybden, for det, der ændrer noget, er ”ikke kun skuespillet i sig selv.” Og i forhold til virkeligheden blev figurerne lidt for skarpe i kanterne – ”især Brems var firkantet, og det kammede over og blev for meget karikatur.”

Alt i alt var arrangementet om 'ny løn' et vellykket forløb; i betragtning af den korte tid får Dacapo Teatret på imponerende vis et afrundet forløb ud af det med en vellykket overførsel af arketyperne. Det er samtidig ikke nogen helt enkel sag at overføre (konfliktfokus) til denne helt anden type tema. Indholdsmæssigt har temaet 'ny løn' en anden karakter end de temaer, Dacapo ellers beskæftiger sig med i forumteaterregí som konflikter, leder- og medarbejderrol-ler, kommunikation og samarbejde. Disse gælder alle interpersonelle og intraorganisatoriske problemstillinger, mens lønspørgsmålet går mere snævert ind som 'fagligt' tema. Der ligger samtidig en anden type kontrovers og tendentielt et mere kontroversielt budskab i løntemaet, fordi de holdninger for og imod, der skal befordre dialogen, går tættere på en 'fagorganisato-risk' sag og er af mindre almengyldig karakter end f.eks. konflikter i selvstyrende grupper. De sidste kan til gengæld gå tættere på personer og individuelle karaktertræk og problemer.

Forestillingen og deltagerinvolveringen fungerer relativt godt trods den korte tid, men det er helt tydeligt, at tre afgørende faktorer spiller ind: Deltagerskaren/medarbejdertypen – tillidsre-præsentanter er vant til diskussion/at ytre sig; forestillingens kontekst – som afslutning på en hel dags behandling af temaet 'ny løn'; underholdningselementet – efter en god middag med en hyggelig stemning.