HELBRED OG SIKKERHED
KOMPONENT 2: FOREBYGGELSE OG VACCINATIONER
At undgå sygdomme og i værste fald dødsfald gennem forebyg-gende tiltag er væsentligt for børnebefolkningens sundhed. Vi har valgt at inddrage fire indikatorer: De første to indikatorer belyser, i hvilken udstrækning vaccinationsprogrammer for småbørn føl-ges, en indikator belyser mødres ammeadfærd, og en anden indi-kator vedrører tandsundhed og forebyggelse af caries.
BØRN, DER ER BLEVET VACCINERET MOD DIFTERI, STIVKRAMPE, KIGHOSTE OG POLIO
Vaccination mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (Di-Te-Ki-Pol) tilbydes af den praktiserede læge i forbindelse med spædbarnsundersøgelserne, når barnet er 3, 5 og 12 måneder.
I 5-års-alderen skal barnet revaccineres. I undersøgelsen spurgte vi mødrene til de 3-årige børn, om barnet havde fået denne vaccination i 1-års-alderen. Yderligere spurgte vi mødrene til de 7-årige børn, om barnet havde fået 5-års-vaccinationen.
Besvarelserne viser, at langt de fleste har fulgt dette vaccinati-onsprogram. Som helhed er det kun 1 pct. blandt de 3- og 7-årige i survey-undersøgelsen, som ikke er blevet vaccineret mod Di-Te-Ki-Pol.
BØRN, DER ER BLEVET VACCINERET MOD MÆSLINGER, FÅRESYGE OG RØDE HUNDE
MFR-vaccinationen er af nyere dato. Før den i 1987 blev indført som en del af børnevaccinationsprogrammet, hørte mæslinger,
0 20 40 60 80 100 120 140 160
1901 1905 1909 1913 1917 1921 1925 1929 1933 1937 1941 1945 1949 1953 1957 1961 1965 1969 1973 1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005 2009 2013
Døde < 1 år pr. 1.000 levendefødte
FIG. 3.1.3: Antal døde < 1 år pr. 1.000 levendefødte, 1901 -2013.
Hele populationen. Kilde: Danmarks Statistik.
5,4
5,2
4,9
4,4
3,1
0 1 2 3 4 5 6
1993 1997 2001 2005 2009
FIG. 3.1.4: Antal døde < 1 år pr. 1.000 levendefødte. Hele populationen. Kilde: Danmarks Statistik
fåresyge og røde hunde til de børnesygdomme, som de fleste børn fik. Fåresyge kunne føre til meningitis, høretab og testikelbe-tændelse (hos voksne mænd). Hvis en kvinde fik røde hunde un-der graviditeten, kunne det medføre fosterskaun-der, og som sjældne følger af mæslinger sås hjernebetændelse og dødsfald. I dag vaccineres børn mod disse sygdomme i 15-måneders-alderen og igen enten i 4-års- eller 12-års-alderen (Andersen, 2008). Sam-tidig har dette vaccinationsprogram også været omgærdet af en vis bekymring blandt nogle forældre, da vaccinen i den offentlige debat er blevet forbundet med alvorlige bivirkninger.
I undersøgelsen spurgte vi mødrene til de 3- og 7-årige, om bar-net havde fået MFR-vaccinationen i 15-måneders-alderen. 1 pct.
af børnene er ikke blevet vaccineret.
I survey-undersøgelsen ser vi meget høje vaccinationsrater, og vi finder ikke nogen nævneværdig udvikling fra 2009 og til 2013, men Statens Serum Instituts tal for vaccinationer i Danmark viser, at noget færre børn bliver vaccineret. Serum Instituttet opgør tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet ud fra den nationale børnevaccinationsdatabase, som består af data fra lægernes afregning med Sygesikringen. De rapporterede tal om-fatter således kun vaccinationer foretaget i Danmark af praktise-rende læger.
Figur 3.2.1 viser bl.a., at 87 pct. blandt årgang 2005 er vacci-neret mod difteri, stivkrampe, kighoste og polio (Di-Te-Ki-Pol),
mens det gælder for 91 pct. af årgang 2009. Der er altså sket en fremgang i andelen af børn, der modtager denne vaccine.
For andelen, der er vaccineret mod mæslinger, fåresyge og røde hunde (MFR), findes der også tal for børn født i 2001, hvor 90 pct.
af børnene blev vaccineret, mens denne andel er 89 pct. for børn født i 2005 og 2009.
Forskellene i Serum Instituttets og survey-undersøgelsens an-dele kan skyldes flere ting. Som tidligere nævnt er der en skæv selektion i survey-undersøgelsen, og når der også er en social skæv slagside i, hvem der bliver vaccineret, kan dette evt. betyde, at mange af de børn, der deltager i survey-undersøgelsen, er blevet vaccineret. Desuden skal små børn vaccineres flere gange og for flere forskellige sygdomme, og det kan måske være svært for mødrene at huske præcis, hvilke vacciner børnene har fået, så andelen i survey-undersøgelsen, der er vaccineret, er måske en smule oppustet. Endelig kan spørgsmålet virke normativt på mødrene og føre til, at flere mødre bekræfter, at børnene har fået vaccinen, på trods af at det modsatte måske gør sig gældende (en såkaldt record bias).
Serum Instituttets tal viser, at det er vigtigt at være opmærksom på, at endnu flere børn bliver vaccineret. Internationale organi-sationer, deriblandt UNICEF, anbefaler, at Danmark forbedrer børnebefolkningens sundhed ved at sikre, at flere børn bliver vac-cineret (UNICEF, 2013).
90
89 89
87
91
85 86 87 88 89 90 91 92
2001 2005 2009
Fødselsår Vaccineret med MFR 1 (15 måneder) Vaccineret med Di-Te-Ki-Pol 3 (12 måneder)
FIG. 3.2.1 : Andele børn pr. fødselsår, der er vaccineret. Hele populationen. Procent.Kilde: Statens Serum Institut
BØRN, DER IKKE ER BLEVET AMMET
Undersøgelser har vist, at amning styrker børns immunforsvar, og at børn, der ammes, har nedsat risiko for en række sygdomme, bl.a. mellemørebetændelse, diarre, luftvejsinfektioner, visse aller-giske sygdomme, diabetes, fedme og børneleukæmi. I Danmark lægger sundhedsmyndighederne forholdsvis stor vægt på amning som en forebyggende foranstaltning, og den øverste sundheds-faglige myndighed, Sundhedsstyrelsen, anbefaler således, ”… at spædbørn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder.” (Sundheds-styrelsen, 2008). I undersøgelsen spurgte vi mødrene til de 3- og 7-årige, om de havde ammet deres barn, og i givet fald, hvor gam-melt barnet var, da amningen ophørte. Vi spurgte ikke til, om der var tale om fuld eller kun delvis amning.
Undersøgelsen viser, jf. figur 3.2.2, at de fleste danske børn bliver ammet, mens 11 pct. slet ikke ammes. Det kan der være
forskel-lige årsager til, heriblandt fysiologiske. Figuren tyder imidlertid også på, at socioøkonomiske ressourcer spiller ind, idet ingen amning overhovedet har sammenhæng med fravær af uddannel-sesressourcer. Blandt børn, hvis mødre alene har en grundskole-uddannelse, er der mere end dobbelt så mange (18 pct.), som slet ikke er blevet ammet i forhold til børn, hvis mor har en lang vide-regående uddannelse (7 pct.). Mønstret i figuren peger endvidere i retning af, at flere mødre i landets byområder end i randområder-ne ammer deres børn. Figuren viser også, at 15 pct. af børn med anden baggrund end dansk ikke bliver ammet, mens det samme gør sig gældende for 11 pct. af børn med dansk baggrund (sam-menhængen er signifikant på et 10-procents-niveau). Der er også en sammenhæng mellem at være eneforsørger, og at barnet ikke bliver ammet, 14 pct. af børnene i eneforsørgerfamilier er ikke blevet ammet, mens 10 pct. af børnene i familier med to voksne ikke er blevet ammet (signifikant på et 10-procents-niveau).
Blandt dem, som har ammet deres barn, svarede 9 pct., at de har ammet i højst 2 uger, 32 pct. har ammet i 3-6 uger, 34 pct. i 7-10 uger, 17 pct. i højst 11-13 uger, mens 8 pct. har ammet i længere tid, dvs. 14 uger eller mere. Bedømt ud fra besvarelsesmønsteret er det med andre ord relativt få mødre, der følger Sundhedssty-relsens anbefalinger om at amme fuldt i 26 uger, dvs. 6 måneder.
Figur 3.2.2 viser ligeledes, at der er sket en signifikant stigning i børn, der ikke bliver ammet, fra år 2009 og til år 2013. I 2009 blev 8 pct. af de 3- og 7-årige ikke ammet, mens det samme gør
8 11
11 15
11 11
14
18 11
15 14 9
7
10 11
13 16
0 5 10 15 20
I alt pct.
Etnicitet Dansk Andre Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Mors uddannelse Grundskole Gymnasial udd.
Erhvervsfaglig udd.
KVU MVU LVU Kommunetype Bykommuner Mellemkommuner Landkommuner Yderkommuner
2009 2013
FIG. 3.2.2: Andele børn (3-7 år), der ikke er blevet ammet.
Procent
sig gældende for 11 pct. i 2013. Stigningen i børn, der ikke bliver ammet, er den samme på tværs af forskellige baggrundskarak-teristika.
BØRN OG UNGE, DER BØRSTER TÆNDER SJÆLDNERE END EN GANG DAGLIGT
Regelmæssig tandbørstning forebygger huller i tænderne og dår-lig mundhygiejne i øvrigt, og de fleste danske børn bliver opdra-get til, at de skal børste tænder mindst to gange om dagen, om morgenen og inden sengetid. Mangelfuld tandbørstning kan be-tragtes som en indikator på, at der gøres for lidt for at forebygge en ordentlig tandsundhed. Vi spurgte derfor alle aldersgrupper i survey-undersøgelsen om, hvor ofte de børster tænder.
Besvarelserne viser, at 74 pct. svarer, at de børster tænder flere gange om dagen, og 23 pct., at de børster tænder én gang om dagen. 3 pct. gør det ikke dagligt, men dog mindst en gang om ugen. Survey-undersøgelsen viser, at der er en del aldersvaria-tion. I forhold til de officielle tandbørstningsanbefalinger er de 7-årige de flittigste til at børste tænder. 83 pct. børster flere gange dagligt, mens kun 63 pct. af teenagerne i 19-års-alderen kan opretholde dette niveau.
Mange børn får altså regelmæssigt børstet tænder, men i denne sammenhæng interesserer vi os særskilt for den noget mindre gruppe, der ikke får børstet tænder hver dag, jf. figur 3.2.3, og vi koncentrerer os her om de væsentlige forskelle. Figuren viser
for det første: Efter gode takter i alderen omkring skolestart for-ringes tandbørstningen for at kulminere i 19-års-alderen, hvor 5 pct. som helhed ikke børster tænder hver dag. For det andet fore-kommer mangelfuld tandbørstning at have sammenhæng med få uddannelsesressourcer i opvækstmiljøet, idet 5 pct. af børnene, hvis mors højeste uddannelse er grundskole, og 1 pct. af de børn, hvis mødre har en lang videregående uddannelse, ikke børster tænder dagligt. Andre ressourcer i hjemmet har også indflydelse, da børn, hvis forældre ikke er i arbejde, eller hvor familien lever under fattigdomsgrænsen, hyppigere er blandt de sjældne tand-børstebrugere.
Det faktum, at hver fjerde (26 pct.) ikke følger normerne for tand-børsteadfærd ved kun at gribe tandbørsten en gang om dagen eller sjældnere, giver anledning til generelle overvejelser om, hvorvidt tandsundhedskampagner rettet mod børnebefolkningen
3 4
2 1
4 4
5
2
6 4
8
5 4 3 2 2 1
2 2 2
4
8
3
8
0 2 4 6 8 10
I alt pct.
Alder 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse Grundskole Gymnasial udd.
Erhvervsfaglig udd.
KVU MVU LVU Højeste klasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen
2009 2013
FIG. 3.2.3: Andele 3-19-årige, der ikke børster tænder dagligt.
Procent
er effektive nok. Problemstillingen skærpes af, at mange børn og unge drikker sodavand, som kan medføre syreskader på tand-emaljen.
Figur 3.2.3 viser derudover, at der ikke er sket en væsentlig ændring i andelen af børn og unge, der ikke får børstet tænder dagligt fra år 2009 og til år 2013. I 2009 fik 4 pct. ikke børstet tænder dagligt, i 2013 fik 3 pct. ikke børstet tænder dagligt.
KONKLUSION
Undersøgelsen viser om forebyggende sundhedsmæssige foran-staltninger, at:
• Tilslutningen til det danske børnevaccinationsprogrammet er høj, men kan blive bedre
• 11 pct. af danske børn ammes slet ikke
• Hver fjerde deltager i undersøgelsen ikke børster tænder flere gange dagligt.
KOMPONENT 3: BØRNEDØDELIGHED BLANDT