DEPRIVATION

Det er vigtigt at huske på, at når vi ser en udvikling i andelen af børn, der vokser op i familier uden én beskæftiget voksen, kan ud-viklingen skyldes en ændring i beskæftigelsen, men den kan også skyldes en ændring af familietyper, idet fx eneforsørgerfamilier er mere sårbare over for at være uden én beskæftiget voksen.

i familier med lav velstand. Denne inddeling viser, at langt de fle-ste børn og unge vokser op i familier med alle fem velfærdsgoder.

Figur 1.3.2 viser andelen af børn, der lever i familier med lav velstand for forskellige grupper af børn og unge. Når man ser på alder, viser figuren, at småbørnsfamilier med børn på 3 år lidt hyppigere end familier med ældre børn savner materielle vel-færdsgoder. Småbørnsfamilierne befinder sig endnu i en etable-ringsfase, men bliver formentlig, som tiden går, mere økonomisk konsoliderede, så der bl.a. bliver råd til bil og opvaskemaskine.

Blandt 3-årige børn er det 11 pct., der falder i kategorien lav velstand, mens andelen for de 7-, 11- og 15-årige er 6 pct. Ved 19-års-alderen stiger andelen med få velfærdsgoder til 18 pct., hvilket kan forklares med, at en del fra denne aldersgruppe er flyttet hjemmefra. Figuren afspejler således, at 67 pct. af de ude-boende unge falder i kategorien, der har lav velstand.

I forhold til andre baggrundsforhold viser undersøgelsen videre, at børn og unge, der er indvandrere eller efterkommere (anden baggrund) hyppigere end børn og unge med dansk baggrund savner velfærdsgoder. Omkring hver tredje (30 pct.) indvandrer eller efterkommer lever i familier med lav velstand. Der er ligele-des en skævhed i velstanden i forhold til familietyper. Der er fire gange så mange børn og unge, der lever i eneforsørgerfamilierne, som har en opvækst i lav materiel velstand (21 pct.), som børn, der lever i parfamilier med to voksne (5 pct.). En opvækst med materielle velfærdsgoder har ikke overraskende også sammen-hæng med forældrenes beskæftigelsesmæssige position, og dermed hvilke indtjeningsmuligheder forældrene har. Påfaldende er især de børn og unge, som lever i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse. Blandt dem er det hver tredje (32 pct.), som falder i kategorien lav velstand. Endelig afspejler figuren – heller ikke overraskende – en sammenhæng mellem den relative

ind-komstfattigdom og muligheden for at anskaffe sig velfærdsgoder.

35 pct. af børnene, der i 2011 levede i familier med en indkomst under fattigdomsgrænsen, lever på undersøgelsestidspunktet i 2013 med lav velstand i familien og har tre eller færre af de fem velfærdsgoder. Sammenhængen mellem afsavn af velfærdsgo-derne og det at leve i en familie, hvor ingen voksne er beskæfti-get, eller i en familie, der er fattig, tyder på, at der ikke blot er tale om livsstilsvalg, når familier undværer en opvaskemaskine, bil eller en ferie, men at nogle familier ikke har råd til at anskaffe sig disse velfærdsgoder.

Man kan med rette diskutere, om de spørgsmål, som her ligger til grund for indikatoren materiel velstand, rummer de væsent-lige og relevante kriterier for at afdække erfaringer med mate-rielle afsavn. Anden dansk levekårsforskning (fx Hansen, 1990) har i befolkningsundersøgelser spurgt, om man af økonomiske grunde fx måtte undlade at købe dagligvarer, fodtøj, medicin el-ler undlade at gå til tandlæge. Der er ingen tvivl om, at sådanne indikatorer er yderst relevante, men vi har vurderet, at sådanne spørgsmålstyper kan være vanskelige at forholde sig til, når in-terviewpersonerne er børn og unge.

Som påpeget i en forskningsoversigt (Ottosen, 2007) ved man desuden fra flere undersøgelser, at forældre i lavindkomstfami-lier skærmer deres børn mod fattigdom: Der er forskelle i foræl-dre og børns rapporteringer. Forælforæl-dre rapporterer, at de har store vanskeligheder med at få økonomien til at hænge sammen, og at de oplever en række væsentlige afsavn. De interviewede børn giver udtryk for at få deres materielle behov dækket i tilstræk-kelig grad. Penge og forbrug virker således ikke som faktorer, der i særlig stor grad opleves som problematiske af børnene. Flere undersøgelser dokumenterer, at forældrene gør en stor indsats for at skærme deres børn mod økonomisk knaphed ved selv at

undvære, så deres børn kan få de bedst mulige materielle betin-gelser. Børnenes behov kommer i første række, de får det bedste, mens tøj og forbrugsgoder til forældrene kommer til sidst; for-ældre skærer ned på deres eget forbrug. En undersøgelse frem-hæver sigende (Bonke m.fl., 2005), at børnene(s forbrug) bliver familiens sociale eller moralske ansigt udad til: Det er vigtigt, at man som forælder kan tilbyde sine børn en rigtig fritid, gode sko og korrekt ernæring. Det udsender et signal om værdighed.

FAMILIER, HVOR INGEN VOKSNE HAR EN ERHVERVSUDDANNELSE

I barndommen og ungdomsårene skal børn og unge tilegne sig kompetencer og viden. Det er vigtigt for børns udvikling, at de får mulighed for at udfolde deres personlighed, deres evner og kog-nitive potentialer. Det har både betydning for barndommen, mens den står på, og i forhold til børn og unges fremtid som borgere og arbejdskraft. Derfor argumenterer vi for, at uddannelsesmæssige og kulturelle ressourcer (eller mangler) bør optræde side om side med fx indkomstforhold, når vi udtaler os om, hvorvidt børn og unge har ressourcer i familien, de kan trække på. Vi har anvendt tre indikatorer til at belyse den såkaldt kulturelle kapital (Bour-dieu, 1986), som findes i børns og unges familier, og starter med at sætte fokus på forældrenes uddannelse.

Tabel 1.3.1 viser, hvordan fædres og mødres uddannelsesniveau fordeler sig i de fem aldersgrupper i hele befolkningen. Informatio-nerne er hentet fra Danmarks Statistiks registre, der rummer

op-lysninger om uddannelsesgennemførelse i Danmark. Omtrent lige mange fædre og mødre har ingen kompetencegivende erhvervsud-dannelse, dvs. har højst grundskole eller en gymnasial uddannelse.

Fædre har derimod hyppigere end mødre en erhvervsfaglig uddan-nelse, mens mødre hyppigere har en mellemlang videregående uddannelse. Vi har kombineret disse oplysninger og konstrueret et samlet mål for den højest fuldførte uddannelse i barnets hjem.

Forældres uddannelsesniveau hænger sammen med, hvor me-get hjælp børn og unge kan få til skolearbejdet. I domæne 5 undersøger vi, om de 7-15-årige kan få hjælp til skolearbejdet af forældrene. Vores undersøgelse viser, at hvis mor ikke har en kompetencegivende uddannelse, får færre børn og unge hjælp til skolearbejdet. Blandt børn og unge, hvis mor ingen kompetence-givende uddannelse har, får 17 pct. aldrig hjælp til skolearbejdet, mens det samme gælder for 10 pct., hvis mors højeste uddan-nelse er en kompetencegivende uddanuddan-nelse.

Når man ser isoleret på hver af forældrene, er det ca. hver fjerde far og mor, der ingen kompetencegivende erhvervsuddannelse har, men når forældrene optræder i kombination, reduceres den-ne andel: Som helhed lever 12 pct. af danske børn og unge i hjem, hvor ingen voksne har en kompetencegivende erhvervsuddannel-se. Blandt dem, der deltog i survey-undersøgelsen, jf. figur 1.3.3, er andelen lavere (8 pct.). Dette afspejler den samme tendens, som er set tidligere, nemlig at der i survey-undersøgelsen er en underrepræsentation af børn med forældre med få ressourcer.

TABEL 1.3.1 Højest fuldførte uddannelse, gennemført af forældre til 3-19 -årige. Hele befolkningen. 2011. Procent

Højeste uddannelse Fædre Mødre Højeste udd. i hjemmet

Grundskole 19 17 9

Gymnasial udd. 6 7 3

Erhvervsfaglig udd. 42 35 37

KVU 8 5 8

MVU 12 24 24

LVU 13 12 19

I alt pct. 100 100 100

Figur 1.3.3 viser yderligere for børnepopulationen i de fem al-dersgrupper, at børn og unge med anden etnisk oprindelse om-trent tre gange så hyppigt som danske børn har forældre uden en erhvervsuddannelse. Der er dog den usikkerhed i tallene, at forældre med indvandrerbaggrund, der er indvandret efter 2006, kan have gennemført en uddannelse i hjemlandet, der ikke er re-gistreret i de danske uddannelsesregistre.⁴

Børn, der lever under fattigdomsgrænsen, har væsentligt færre uddannelsesressourcer at trække på i hjemmet: Cirka en tredjedel (31 pct.) af børnene har forældre uden erhvervsuddannelse. Endelig viser figuren, at børn i eneforsørgerfamilier (14 pct.) og stedfamilier (11 pct.) hyppigere ikke har en forælder med en kompetencegivende erhvervsuddannelse end børn, der lever i kernefamilier (6 pct.).

FÅ UDDANNELSESMÆSSIGE REDSKABER I HJEMMET Tilstedeværelse eller mangel på redskaber i hjemmet, der kan være til hjælp for barnets skolegang, er den anden indikator, der anvendes for at belyse uddannelsesmæssige ressourcer.

Indikatoren er udviklet efter inspiration fra de såkaldte PISA-undersøgelser, der er et internationalt forskningsprojekt, der har undersøgt større skolebørns færdigheder (OECD, 2004). Vi spurgte i survey-undersøgelsen blandt de 7-, 11-, 15- og 19-årige børn og unge, om der var følgende i hjemmet: 1) en computer med tekstbehandling, 2) internetforbindelse, 3) en ordbog, 4) et stille sted til at lave lektier, 5) et skrivebord, 6) bøger til hjælp for lektierne, 7) lommeregner og 8) klassisk litteratur.

Figur 1.3.4 viser, hvor mange af de 7-, 11-, 15- og 19-årige (børn og unge i skolealderen) der ikke har hver af de uddannelsesmæs-sige ressourcer i hjemmet. Meget få børn i skolealderen har i dag ikke en computer (1 pct.) og en internetforbindelse (1 pct.) i hjem-met. Der er lidt flere børn, der ikke har en ordbog (7 pct.), et skri-vebord (8 pct.), klassisk litteratur (11 pct.) og bøger til hjælp med lektierne (17 pct.). Som altid, når man konstruerer et afsavnsmål, er det svært at opstille en indikator, der måler på aspekter, der er lige vigtige over tid. I dag er en internetforbindelse vigtigere end for 4 år siden, mens en ordborg i dag ikke er af samme betydning som tidligere. Sådanne metodiske problemer er svære at komme uden om, men når man ser på flere afsavn på en gang, giver det samlede antal afsavn dog et billede af de uddannelsesmæssige ressourcer, børn og unge har i familien. Derfor konstruerer vi et samlet mål ud fra de otte spørgsmål.

12

13 11

12 12 13

10

37

10

31 8

6 11

14 9

0 10 20 30 40

I alt pct.

Alder 3 år 7 år 11 år 15 år 19 år Etnicitet Dansker Anden baggrund Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen

Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende

Hele børnepopulationen Survey FIG. 1.3.3: Andele børn og unge (3-19 år), hvor ingen voksne i hjemmet har gennemført en erhvervsuddannelse (dvs. den højeste uddannelse i hjemmet er grundskole eller en gymnasial uddannelse)

1

1

7

3

8

17

2

11

0 10 20

En computer med tekstbehandling Internetforbindelse

En ordbog Et stille sted at lave lektier Et skrivebord Bøger til hjælp med lektierne Lommeregner Klassisk litteratur

FIG. 1.3.4: Andele børn og unge (7-19 år), der ikke har følgende uddannelsesmæssige ressourcer i 2013

Børn, der havde alle otte ting i hjemmet, karakteriserede vi som godt stillet, børn med 6-7 ting som middelgodt stillet og børn med 0-5 ting som dårligt stillet. Ud fra denne målestok er det knap to tredjedele af børn og unge, der er godt stillet (64 pct.), knap en tredjedel, der er middelgodt stillet (31 pct.), og 6 pct., der er dårligt stillet, dvs. har få af de redskaber, som i dag kan opfat-tes som elementære for at kunne udføre sit skolearbejde.

Figur 1.3.5 viser, hvad der karakteriserer de børn og unge, som er dårligt stillet med uddannelsesressourcer: Afsavn af uddannel-sesmæssige redskaber forekommer tre gange så hyppigt blandt børn af anden etnisk herkomst (17 pct.) som blandt børn med dansk baggrund (5 pct.). Børn, der bor i eneforsørgerfamilier, er dobbelt så hyppigt dårligt stillet (10 pct.) i forhold til børn, der bor i kernefamilier (4 pct.). Ligeledes er børn, hvis mors højeste uddan-nelse er grundskole, hyppigere dårligere stillet, end børn, hvis mor

har taget yderligere uddannelse. Blandt børn, hvor ingen forældre i hjemmet er i arbejde, er 16 pct. dårligt stillet i forhold til uddan-nelsesmæssige ressourcer, mens det kun gør sig gældende for 3 pct. af de børn, hvis højeste klasse i hjemmet er serviceklasse.