DAGPASNING OG UDDANNELSE
KOMPONENT 2: FAKTISK DELTAGELSE I PASNING, UDDANNELSE MV
KOMPONENT 2: FAKTISK DELTAGELSE I
for de 7-årige, der altovervejende går i 1. klasse. Af dem gør 93 pct. brug af et SFO- eller fritidshjemstilbud. Disse børn tilbringer i gennemsnit knap 3 timer daglig (172 minutter) i SFO’en. 4 år tidligere (i 2009) er det tilsvarende gennemsnit på 2½ time (150 minutter).
Pasningstilbuddet efter skoletid adskiller sig fra dagtilbuddet i førskolealderen ved at have en fastere struktur. Alle børnene går direkte fra skolen til SFO’en og møder således samtidig. Måske er der også en større tilbøjelighed til, at den afhentende forælder tager naboens barn med hjem fra SFO’en. Det kan medvirke til at udjævne forskellen i tilstedeværelse for børn med forskellig hjemlig baggrund. I modsætning til førskolebørnenes tid i dag-tilbud er tiden i SFO nemlig ens uanset familietype, mors uddan-nelse og sociale klasse mv.
De 3-åriges mødre oplever, at deres barn er godt tilfreds med at være i sit dagtilbud. Ud af fire tilfredshedsniveauer placerer 81 pct. sig på det højeste, som angiver, at barnet er virkelig glad for sit dagtilbud. Stort set resten benytter den næstbedste ka-tegori, at barnet er nogenlunde glad. 9 ud af 10 mødre oplever desuden, at deres eget barn i samspillet med de andre børn klarer sig virkelig godt eller godt. Det giver alt sammen grobund for tilfredshed blandt mødrene med deres barns dagtilbud, jf.
figur 4.2.2. 83 pct. udtrykker tilfredshed i en af to grader. Oplevel-sen af, hvordan barnet klarer sig i dagtilbuddet, er lidt bedre for piger end for drenge. Blandt mødre, som ikke er i beskæftigelse,
er oplevelsen lidt mindre positiv end blandt mødre i de øvre so-cialklasser. Ligeledes er enlige mødre mindre tilfredse med deres barns sociale funktion i dagtilbuddet end mødre i kernefamilier.
Selvom børnenes tilfredshed med dagtilbuddet er høj i 2013, er det dog en lille nedgang siden 2009, hvor hele 84 pct. af mødrene svarede, at deres barn er virkelig glad for sit dagtilbud.
De 7-åriges mødre er helt overvejende tilfredse (84 pct.) med deres barns SFO, jf. figur 4.2.3. Det er samme niveau for drenges og pigers mødre, ligesom variationerne mellem forskellige fami-lietyper og socialklasser er ubetydelige. Tilfredshedsniveauet er det samme som 4 år tidligere.
SKOLESKIFT
Hvis familien flytter til en ny bolig, kan det være nødvendigt, at børnene skifter skole. Det behøver ikke at betyde ustabilitet. Men
0 10 20 30 40 50 60 70
Alder 7 år 11 år 15 år 19 år
Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende
Etnicitet Dansker Andre
Mors uddannelse Grundskole LVU
Social klasse Højere service Ikke i arbejde
En gang To eller flere gange
FIG. 4.2.4: 7-19-årige, der har oplevet et eller flere skoleskift.
2013. Procent
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Etnicitet
Dansker Andre
Social klasse Højere service Lavere service Arbejderklassen
Meget tilfreds Tilfreds
Både -og Utilfreds
Meget utilfreds
FIG. 4.2.3: Forældres tilfredshed med deres 7-åriges SFO/fritidshjem. 2013. Procent
skoleskift kan også være en indikator for turbulens i et barns liv, især hvis det sker flere gange i løbet af grundskolen, eller at bag-grunden for skiftet er mistrivsel, hvilket indikerer problemer på skolen. Der er betydelige forskelle i erfaringerne med skoleskift, jf. figur 4.2.4. Ikke overraskende er de betinget af alder: Næsten ingen 7-årige har prøvet at skifte skole, mens henved halvdelen af de 15- og 19-årige har haft et eller flere skoleskift. Skoleskift har også sammenhæng med barnets familietype. Mens flertallet (79 pct.) af børn og unge, der er vokset op i kernefamilier, har haft et stabilt skolemiljø uden skift, er det henved halvdelen (46 pct.) af børn og unge i stedfamilier, der har skiftet skole én eller flere gange. Det har sandsynligvis sammenhæng med, at disse børn typisk også oplever flere bolig- og familieskift end andre (se Ot-tosen m.fl., 2010 samt Danmarks Statistik, 2002): Først opbrud fra kernefamilien til et liv i en eneforsørgerfamilie og derefter indflytning i en ny familie med en stedforælder. Undersøgelsen viser videre, at over halvdelen (53 pct.) af de få børn og unge, der er vokset op i ’anden familietype’, bl.a. børn anbragt uden for hjemmet, har haft erfaringer med skoleskift og ofte flere gange.
Data viser endvidere, at unge, der er flyttet tidligt hjemmefra, har tilsvarende erfaringer med multiple skift, mens de befandt sig i grundskolen. Videre kan man observere, at børn af anden etnisk oprindelse noget hyppigere end danske børn og unge har skole-skifterfaringer (40 pct. hhv. 31 pct.), og endelig afspejler data, at skoleskift er forbundet med social skævhed. Børn fra familier, hvor moren har en lang videregående uddannelse, eller som hid-rører fra den højere serviceklasse, har hyppigere oplevet et stabilt
grundskoleforløb end børn, hvor moren alene har en grundskole-uddannelse, eller hvor forældrene ikke er i arbejde.
Vi har indkredset, i hvilken udstrækning skoleskift er forårsaget af mistrivsel i skolen. 18 pct. af de 15- og 19-årige, som har gen-nemlevet hele grundskolen, oplyser, at de mindst én gang har skiftet skole på grund af mistrivsel. Det svarer til 37 pct. af dem, der har oplevet et skoleskift. Undersøgelsen tyder på, at det især er børn og unge fra de i social forstand mindst privilegerede hjem, der skifter skole af denne årsag.
I de 4 år, der er gået mellem undersøgelsens to målinger, er der ikke sket ændring i hyppighed og udbredelse af skoleskift eller i andelen, som har skiftet skole på grund af dårlig trivsel.
SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND
Nogle børn har brug for støtte- eller specialpædagogisk bistand på grund af indlæringsvanskeligheder, utilstrækkelige sproglige forudsætninger, eller fordi de har fysiske eller psykiske funkti-onsnedsættelser. I survey-undersøgelsen har vi indhentet oplys-ninger om, hvor mange 3-årige der modtager støttepædagogisk bistand i dagtilbuddet, og hvor mange 7-15-årige der i den nor-male grundskole modtager støtteundervisning i kombination med almindelig undervisning hhv. modtager specialundervisning hele tiden. I den ældste aldersgruppe blev de 19-årige spurgt, om de har modtaget specialundervisning efter grundskoleforløbet.
Støtte- og specialpædagogiske foranstaltninger skal betragtes som en inkluderende indsats, hvis formål er at give børn med vanskeligheder de samme, eller i det mindste mere ensartede, forudsætninger for at klare sig på lige fod med andre i skolen og senere hen i livet. Set fra et børneperspektiv kan det at modtage støtte imidlertid også opleves at være marginaliserende, fordi bistanden ofte medfører at blive ’taget til side’ og undervist i sær-lige lokaliteter, hvorved støtteeleven skilles fra kammeraterne og går glip af den undervisning, de modtager.
Oplysningerne fra de forskellige aldersklasser er samlet og kumuleret i figur 4.2.5. Som helhed er det et fåtal af de børn, der deltog i undersøgelsen, som modtager specialpædagogisk bistand, omkring eller under 10 pct., afhængigt af alderstrinnet.
Kun 5 pct. af de 3-årige modtager støttepædagogisk bistand i daginstitutionen. Den mest intensive og største indsats synes at
foregå på mellemtrinnet i grundskoleforløbet, hvorefter bistan-den retter sig mod en falbistan-dende andel af de unge.
Det fremgår, at drenge hyppigere modtager støttepædagogisk bistand end piger, og denne forskel forekommer at blive for-stærket med alderen. Der iagttages videre væsentlige forskelle mellem børn med dansk og anden etnisk oprindelse, navnlig før og i grundskoleforløbet. Der er sandsynligvis tale om sprogsti-mulering og indlæring. Endelig afspejler figuren, at der er sam-menhæng mellem støttepædagogisk bistand og ressourcer i hjemmet. Børn af eneforsørgere modtager – især i de tidligste år – hyppigere bistand end børn i kernefamilier, ligesom børn og unge fra hjem, hvor moren alene har en grundskole- eller er-hvervsfaglig uddannelse, omtrent dobbelt så hyppigt modtager specialundervisning som børn af mødre med videregående ud-dannelse.
PJÆKKERI
Pjækkeri er ulovlig forsømmelse fra den skolegang, man er ind-skrevet i og kan derfor fungere som en indikator på (selvvalgt) ekskludering i større eller mindre omfang. I det omfang en ung har mulighed for selv at beslutte sin deltagelse i undervisningen, vil en begrundelse for ikke at deltage dels kunne være aversion mod det sociale fællesskab på skolen og med kammeraterne, dels at selve undervisningen ikke opleves som spændende og interessant.
3
12
33
0 10 20 30 40
11 år
15 år
19 år
FIG. 4.2.6: Andele af 11-19-årige, der har pjækket én eller flere dage inden for det sidste skoleår. 2013. Procent
0 10 20 30 40 50 60 70
Alder 3 år7 år 11 år 15 år 19 år DrengeKøn Piger Etnicitet Dansker Andre Familietype Kernefamilie Eneforsørger Udeboende Mors uddannelse Grundskole Gymnasial udd.
Erhvervsfaglig udd.
MVUKVU LVU Socialklasse Højere service Lavere service Selvstændige Arbejderklassen Ikke i arbejde
Støttepædagogisk bistand i dagtilbud Alm samt støtteunderv. i grundskolen Kun specialunderv. i grundskolen Modtager specialunderv. efter grundskolen FIG. 4.2.5: Andele af børn og unge, der modtager
støtteunder-visning/støttepædagogisk bistand. 2013. Procent
De 11-, 15- og 19-årige blev spurgt, om de har haft erfaringer med at pjække enten nogle få timer eller en eller flere dage inden for det sidste år. Undersøgelsen viser, at pjækkeerfaringer er stærkt aldersbetinget. Blandt de 11-årige havde 94 pct. aldrig pjækket, men denne andel falder til 63 pct. i 15-års-alderen, og blandt de 19-årige var det kun 32 pct., der aldrig har prøvet at pjække. Her interesserer vi os ikke for småforsømmelser (udebli-velser fra enkelte timer), men for dem, der er udeblevet fra un-dervisningen en hel eller flere dage gennem det sidste år, jf. figur 4.2.6. Opgørelserne viser, at der sker en eksponentiel vækst fra 11- til 19-års-alderen: fra 3 til 33 pct. Inden for aldersgrupperne ses derimod ikke større forskelle mellem de forskellige grupper defineret ved køn, familietype og mors uddannelse eller social-klasse. Til gengæld spiller den igangværende uddannelse, som i 19-års-alderen dels kan være gymnasial, dels erhvervsfaglig ud-dannelse på grundniveau eller i praktik, en betydelig rolle, jf. figur 4.2.7: Uanset den 19-åriges køn og familietype har langt flere gymnasiaster end elever på erhvervsfaglig uddannelse prøvet at pjække fra undervisningen. Og pjækkeriet er mere udbredt på grundforløbet end i praktiktiden på de erhvervsfaglige uddannel-ser. Det tyder på, at uddannelsessektoren, specielt gymnasierne, har et betydeligt forbedringspotentiale, hvad angår elevernes mødedisciplin.
Undersøgelsen viser også, at pjækkeri blandt de 19-årige er et tiltagende problem. Mens det i 2009 var 22 pct. af de 19-årige, der havde erfaringer med at pjække en eller flere dage, var den
tilsvarende andel i 2013 på 33 pct. En tilsvarende stigning ses ikke i de yngre aldersgrupper.
SKOLEPROBLEMER
Negative erfaringer med skolegangen kan bidrage til marginalise-ring. Vi har samlet en række spørgsmål vedrørende vanskelighe-der med skolegangen til en samlet indikator for, om børn og unge i 11-, 15- og 19-års-alderen selv oplever at have problemer i skolen.
Ved vurderingen af svarene og deres fordeling skal det huskes, at det ikke er objektive registreringer, men subjektive vurderinger, som kan være påvirket af den enkeltes tærskel for, hvornår noget opleves som et problem, vi her bygger på. Respondenterne blev spurgt, om de i skolen var kede af det og holdt sig for sig selv, om de havde svært ved at koncentrere sig i timerne, om der var kon-flikter med kammeraterne, og om der var konkon-flikter med lærere.
Vi har i figur 4.2.8 opdelt undersøgelsesmaterialet efter alder og familietype. Henved halvdelen (49 pct.) af alle børn og unge har aktuelt oplevet at have et problem i skolen, og omkring halvdelen af dem, der har oplevet vanskeligheder, har problemer på flere områder. Figuren viser for det første, at omfanget af oplevede problemer er på næsten samme niveau igennem hele skolealde-ren. Det gælder også for de 19-årige, som er i et uddannelsesfor-løb. For det andet ses, at omfanget af oplevede skoleproblemer varierer med familietypen. Bedst stillede er børn og unge, som hører til i en kernefamilie, hvor knap 60 pct. er uden problemer i skolen, mens børn og unge i stedfamilier eller hos enlige i ringere
0 10 20 30 40 50 60 70
Alder 7 år 11 år 15 år 19 år Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Andet Udeboende Etnicitet Dansker Andre
1 problem 2 problemer 3 eller flere problemer FIG. 4.2.8: Andele af 7-19-årige i uddannelse med et eller flere
problemer i skolen. 2013. Procent
39
26
13
33
0 10 20 30 40 50
Gymnasiet
EUD-grundforløb
EUD-praktik
Alle i uddannelse
FIG. 4.2.7: Andele af 19-årige, der har pjækket én eller flere dage inden for det sidste skoleår. Opdelt efter uddannelsestype. 2013. Procent
omfang (ca. 40 pct.) oplever en problemfri skolegang. De 19-åri-ge, der dels er udeboende, dels er under uddannelse, oplever på den ene side lidt hyppigere end alle hjemmeboende i kernefami-lier at have vanskeligheder i skolen, men på den anden side ikke så hyppigt som børn og unge hos en enlig forsørger eller i en stedfamilie. Endelig ses børn og unge af anden etnisk herkomst at rapportere skoleproblemer i lidt ringere omfang end børn og unge med rent dansk baggrund.
KONKLUSION
Om danske børns og unges faktiske deltagelse i dagtilbud og ud-dannelse kan vi konkludere, at:
• 3-årige tilbringer i gennemsnit 7 timer om dagen i dagtilbud.
Det har ikke ændret sig i en årrække
• Ved grundskolens afslutning har omkring halvdelen skiftet skole en eller flere gange; blandt dem er mistrivsel årsag til skoleskift i hvert tredje tilfælde
• Omkring hver 10. barn og ung er modtager af specialpædago-gisk bistand
• Pjækkeri er aldersbetinget og kan være mere eller mindre alvorlige forsømmelser. Flertallet har gennem opvæksten er-faringer med småforsømmelser. Blandt 19-årige er problemet langt større på gymnasierne end andre steder. I den alders-gruppe er det desuden et tiltagende problem
• Cirka halvdelen af danske børn og unge i 11-19-års-alderen har et eller flere skoleproblemer. Problembelastningen er mindst blandt børn og unge i en kernefamilie.