dataindsamlingen var gennemført i 2013, var, om vi ville kunne se nogen virkninger af finanskrisen mellem de to måleperioder.
Som det er fremgået, hidrører undersøgelsens registerbaserede data om bl.a. indkomst fra 2007 hhv. 2011, dvs. før og efter at finanskrisen og den økonomiske afmatning satte ind.
Undersøgelsen har vist, at der umiddelbart ikke er tegn på, at børnevelfærden generelt er påvirket negativt. Som helhed er bør-nefattigdommen (ved 50-procents-medianen) ikke steget, vel-standsniveauet i familierne er ikke faldet, andelen med arbejds-løse forældre er ikke blevet større, og boligforholdene er ikke blevet værre. Tværtimod er der som nævnt tilflydt børns familier mere uddannelseskapital. At børns familier således ser ud til at være sluppet uberørte igennem den økonomiske afmatning, må betragtes som et positivt resultat.
Når det er nævnt, vil vi samtidig også fremhæve, at der tegner sig et mere nuanceret billede, når man går længere ned i undersø-gelsesmaterialet. Vi ser således, at:
• Andelen af langtidsfattige børn er steget svagt fra 1,5 pct.
(2007) til 2,05 pct. (2011) (den nye danske fattigdomsdefini-tion)
• Samlet set ser vi, at de børn og unge, der bor i fattige familier i 2013, lider flere afsavn end de fattige børn og unge i 2009. Der er altså en tendens til, at fattige børn og unge er mere udsatte i 2013, end de var i 2009
• Vi ser en stigning fra 6 til 8 pct. i andelen af børn og unge, der er i risiko for at være marginaliseret på det materielle vel-færdsområde
• Ledigheden har været svagt stigende fra 2009 til 2013 for nogle af de svagest stillede grupper (uden uddannelse, fattige)
• Andelen af børn, der bor i lejebolig, er steget fra 2009 til 2013 for nogle af de svagt stillede grupper (fattige, eneforsørgere), men ikke for andre (fx arbejdsløse, indvandrere)
• Sammenligner vi tallene fra 2009 og 2013, har familier med færrest uddannelsesmæssige og økonomiske ressourcer i 2013 i noget højere omfang end i 2009 været i kontakt med socialforvaltningen, mens udviklingen blandt de bedre stillede familier har været mere eller mindre konstant.
Alt i alt danner disse observationer grundlag for en forsigtig hy-potese om, at der har fundet en social polariseringsproces sted i
perioden mellem de to måletidspunker, idet de børnefamilier, der har det svært og har få ressourcer, er blevet mere udsatte i 2013 (2011) i forhold til situationen i 2009 (2007).
En anden type observation vedrører de ældre børns forbrugsmu-ligheder. I gennemgangen af børns og unges fritidsliv (domæne 7) har vi vist blandt de 15-årige, at færre har fritidsjob i 2013 i forhold til 2009. Vi kan ikke vide, om denne adfærdsændring er et udslag af et bevidst valg fra de unges eller forældrenes side, fx om skolearbejdet skal gives højere prioritet. En sandsynlig forklaring kan imidlertid være, at en del af de fritidsjob, som unge normalt har varetaget, er faldet bort eller er overtaget af andre.
Under alle omstændigheder er resultatet, at de unge på 15 år gennemsnitligt har væsentligt færre penge mellem hænderne til forbrug i 2013, når man sammenligner med situationen i 2009.
Samtidig ser vi som en hel ny tendens, at en del af de 15-årige med fritidsjob – ca. hver syvende – er omfattet af en påtvungen opsparingsordning, idet noget af lønnen fra jobbet afleveres til forældrene til senere brug. Også dette bidrager til at reducere de unges forbrugsmuligheder. Om denne nye fornuftsprægede og mere nøjsomme trend i familierne er et spor af de tømmermænd, der er opstået efter finanskrisen og den økonomiske afmatning, kan man kun gisne om.
DE ARTIGE UNGE
Da vi for 4 år siden udgav den første version af Børn og unge i Danmark, ledsagede vi den af en moralsk løftet pegefinger, for de unges livsstil og risikoadfærd forekom på nogle områder ganske foruroligende – det gjaldt ikke mindst deres høje forbrug af alkohol. Andre internationalt anlagte sundhedsundersøgelser har i kraft af unge danskeres alkoholvaner givet Danmark en lidet flatterende bundplacering i opgørelser, der er baseret på lande-rangeringer.
I denne undersøgelsesrunde har vi konstateret, at de unges ad-færd har forandret sig betydeligt til det bedre på stort set alle indikatorer, der vedrører livsstil, risikoadfærd og udsathed. Vi betragter denne ændring som undersøgelsens mest markante og meget positive resultat. Det er særligt de 15-årige, der trækker denne udvikling.
Den overordnede historie, som tegner sig af undersøgelsens man-ge beskrivende statistikker om risikoadfærd og udsathed for risici, er, at de unge – og især de unge drenge – på mange områder og i mindre grad end for 4 år siden udsættes for og udsætter sig selv for risici. De spiser mere sundt, de er blevet lidt mere aktive med motion, de ryger mindre og debuterer senere som rygere, de drik-ker sig i mindre grad fulde, tager færre stoffer, debuterer senere seksuelt, bliver i mindre grad udsat for kriminalitet og udøver også mindre kriminalitet. Figur 9.7 illustrerer disse udviklingsten-denser for de 15-årige.
På nogle områder følger de 19-årige med i denne ændring, på andre områder ikke. Billedet af udviklingen i de 19-åriges livsstil og risikoadfærd er mere flimrende. For eksempel er de 19-årige i 2013 noget mindre ’festlige’, end de 19-årige var i 2009, og de er heller ikke længere så udsatte for kriminalitet eller er kriminelle selv. På den anden side, når det fx drejer sig om motionsvaner og rusmiddelforbrug, er billedet i 2013 i det væsentlige uændret. Vi har også vist, at andelen af 19-årige daglige rygere er relativt høj – og på samme niveau som i 2009.
På denne baggrund er en nærliggende tolkning af de 15-åriges ændrede adfærd, at der blot er tale om, at de er blevet ’senere startere’ og måske vil indhente det forsømte, når de kommer i gang med deres ungdomsuddannelsesforløb. På den anden side kan det være, at vanerne og adfærden hos denne nye generation af teenagere viser sig at være mere permanente. Det spørgsmål
18
38 15
53 13
12 5
10 3
34
51 20
31 9
6 12
20
39 9
42 10
4 1
10 1
21
42 12
15 6 4
6
0 10 20 30 40 50 60
Ikke morgenmad hver dag Ikke frugt dagligt Fastfood >1 gang ugl.
Sodavand > 1 gang ugl.
Motion < 1 gang ugl.
Ryger mindst 1 gang ugl.
Rigtig fuld mindst 1 gang ugl.
Hash inden for sidste år Narko inden for sidste år Har haft sex Udsat for tyveri Udsat for overfald Stjålet flere gange Begået hærværk Lavet graffiti Udøvet eller truet med vold
2009 2013
FIG. 9.7: Udvikling i 15-åriges livsstil og risikoadfærd fra 2009 til 2013. Procent
kan kun besvares ved fortsat at følge de unge, som er med i un-dersøgelsen.
AFRUNDING OG PERSPEKTIVERING
Samlet set leder undersøgelsens mange forskellige resultater om børnebefolkningens velfærd og trivsel ikke det samme sted hen, men bevæger sig i forskellige retninger, som kalder på yder-ligere overvejelser. Vi vil afslutningsvis pege på tre perspektiver.
For det første peger undersøgelsen på, at strukturelle forhold og karakteristika, der knytter sig til familiens ressourcer, bidrager til at give børn og unge ganske forskelligartede opvækstbetingel-ser. Disse mekanismer er det svært at ændre på. Vi ser da heller ikke de store forandringer fra 2009 til 2013, når det handler om sammenhænge mellem familiebaggrunden og børns velfærd og trivsel. Alligevel har vi set nogle tegn i data, som giver grobund for en hypotese om, at nogle af de socialt dårligst stillede børn er blevet mere udsatte. Der er grund til fremover at følge, om der er tale om en udvikling, som bevæger sig mod øget social polarise-ring. Vi vil i den forbindelse tilføje, at vi formoder, at problemerne har et større omfang, end denne rapport kan vise. Det skyldes, at der er et betydeligt bortfald af respondenter fra netop de mest socialt sårbare grupper.
For det andet vil vi rette opmærksomheden på, at det i forvejen høje niveau af psykisk mistrivsel blandt unge piger er fortsat vok-sende. Det er ikke kun væsentligt fortsat at følge denne udvikling, men også at nå til en mere præcis forståelse af de mekanismer, som fører til, at en stadig stigende del af de unge piger er triste. I hvilken grad beror denne udvikling på biologiske, sociale, kulturel-le og diskursive processer? For eksempel er det påvist, at der er en vis social ulighed i de mentale helbredsproblemer, men hvilke mere præcise omstændigheder drejer det sig om i
opvækstmil-jøet? Eller i hvilken grad spiller de anticiperede omverdensfor-ventninger ind? Bukker nogle unge under presset, fordi de oplever at skulle være perfekte på stadig flere fronter af deres liv? Det savner vi fortsat mere viden om. Samtidig peger problemstillin-gen om mental mistrivsel også på relevansen af praktiske tiltag, der kan forbedre de unges livssituation, mens ungdommen står på, og forebygge vanskeligheder, som kan række ind i den voksne tilværelse.
Endelig vil vi pege på undersøgelsens positive resultat om de un-ges forbedrede livsstil. Hvilke processer kan bidrage til at forklare de ændringer, vi har set? Her er det meget fristende at koble fun-dene sammen med andre observationer fra denne undersøgelse:
Findes svaret i kombinationen af den teknologiske udvikling – ad-gangen til at være på internettet 24/7 – og det forhold, at de unge har færre penge mellem hænderne? Har disse forhold ændret vilkårene for de unges sociale fællesskaber sådan, at de i dag er mindre ude i det virkelige liv, hvor fristelser lurer, og risici truer?
Den antagelse kan ikke besvares inden for rammerne af denne gennemgang, men kalder på yderligere empirisk analyse.