FORBRUGSMULIGHEDER

LOMMEPENGE OG FRITIDSJOB

De muligheder, 7- og 11-årige kan have for i det daglige selv at disponere over penge til egne fornødenheder, knytter sig til de lommepenge, forældre måtte give dem. Først fra 13-års-alderen er det muligt at tage lønnet arbejde for fremmede. Det er den mulighed, som 40 pct. af de 15-årige gør brug af i 2013. Det er en lavere andel end i 2009, hvor 49 pct. af de 15-årige havde et fast fritidsjob, jf. figur 7.3.1. De 19-årige er som selvforsørgende i en noget anden situation. Er de i gang med en uddannelse, kan de modtage uddannelsesstøtte (SU) eller få elev-/lærlingeløn, de kan have en almindelig lønarbejdsindkomst, og hvis de hverken er i arbejde eller under uddannelse, kan de muligvis få økonomisk hjælp fra det offentlige (dagpenge, kontanthjælp etc.).

I undersøgelsen oplyser barnets mor, at 42 pct. af de 7-årige får lommepenge, hvilket er samme andel som ved målingen i 2009.

For de 7-årige, som får lommepenge, ligger gennemsnittet på 76 kr. om måneden. Blot hver tiende får mere end 100 kr. om måne-den. I 2009 var gennemsnitsbeløbet noget mindre (31 kr.). Blandt de 11-årige får 62 pct. lommepenge. Det er også samme andel som i 2009. Beløbet ligger typisk mellem 50 og 200 kr. om må-neden. I gennemsnit får de 11-årige 147 kr. i lommepenge hver måned (i 2009: 88 kr.).

Den økonomiske smalhals, som dele af befolkningen har oplevet i de senere år, har således ikke haft nogen negativ indvirkning på de børn, som får lommepenge af forældrene. I begge aldersgrup-per (7 og 11 år) er der fra 2009 til 2013 gennemsnitligt set skruet pænt op for beløbet.

Blandt de 15-årige, som har to mulige indkomstkilder, lomme-penge og fritidsjob, jf. figur 7.3.2, angiver 5 ud af 6 (83 pct.), at de råder over egne økonomiske midler fra mindst én af disse kilder.

Hver tredje (32 pct.) har både lommepenge fra forældre og en lønindtægt fra fritidsjob. Lidt færre (24 pct.) har kun, hvad deres fritidsjob kaster af sig. Endelig baserer 27 pct. af de 15-årige udelukkende deres privatøkonomi på de lommepenge, forældrene giver dem. Den højere jobfrekvens blandt piger betyder, at de i mindre grad end drenge baserer deres privatforbrug alene på de lommepenge, forældrene giver dem. 52 pct. af drengene, men kun 37 pct. af pigerne, har kun deres lommepenge fra forældre at gøre godt med.

De 15-årige blev spurgt, om de afleverer noget af indkomsten fra deres fritidsjob til forældrene. Det svarer hver syvende, at de gør.

Det er en markant stigning i forhold til for 4 år siden, hvor næsten ingen af de 15-årige afleverede noget af indtægten derhjemme.

Det er dog ikke for at bidrage til familiens samlede økonomi, de unge betaler noget hjemme. Det skal i stedet ses som et pæda-gogisk tiltag fra forældrenes side, idet pengene bliver lagt til side som en påtvungen opsparing for den unge. Måske er der tale om,

45

33

53

47 39

31

55

41

0 10 20 30 40 50 60

Drenge 2009

Drenge 2013

Piger 2009

Piger 2013

15 år 19 år

FIG. 7.3.1: Andele af 15- og 19-årige med fast fritidsjob. 2009 og 2013. Procent

28

24

23

25 35

24

44

38 37

52

33

37

0 10 20 30 40 50 60

Drenge 2009

Drenge 2013

Piger 2009

Piger 2013

Kun job Job og lommepenge Kun lommepenge FIG. 7.3.2: 15-åriges indkomstkilder i 2009 og 2013. Procent

For de 19-årige er forbrugsmulighederne baseret på en bredere vifte af potentielle indkomster (arbejdsløn, SU, elevløn, lom-mepenge, dagpenge ved sygdom/barsel, kontanthjælp etc.). I praksis er den enkeltes indkomst dog sjældent baseret på mere end én (højst to) af disse kilder. 8 pct. har efter det oplyste ingen indkomster. Den gennemsnitlige forbrugsmulighed, der er be-regnet efter samme princip som for 15-årige, er på 6.070 kr. om måneden og medianindkomsten på 5.000 kr. Det betyder, at 25 pct. af de 19-årige efter denne definition kan betegnes som fat-tig på forbrugsmuligheder, fordi de har mindre end 2.500 kr. til rådighed om måneden. Umiddelbart kunne man tro, at når fattig-domsgrænsen i absolut forstand rykker nedad, vil der blive færre fattige. Men det er ikke tilfældet, fordi fattigdomsmålet er et re-lativt mål, og det er hele gruppen af 19-årige, som har fået færre forbrugsmuligheder, end de 19-årige havde for 4 år siden.

Som tidligere vist er en del af de 19-årige flyttet hjemmefra. Det indebærer nye, store udgiftsposter på budgettet, i hvert fald til kost og logi. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at skelne mel-lem hjemmeboende og udeboende 19-årige, når et fattigdoms-mål skal fastsættes for denne aldersgruppe. Idet hjemmeboende i 2013 oplyser at have en gennemsnitsindkomst på 5.641 kr., og medianindkomsten er på 3.900 kr., bliver grænsen for at være fattig på forbrugsmuligheder som hjemmeboende sat til 1.995 kr.

om måneden. Tilsvarende bliver grænsen for udeboende sat til 3.100 kr. om måneden, idet udeboendes gennemsnitlige indkomst ligger på 7.468 kr. og medianindkomsten på 6.200 kr. om måne-den.

For begge grupper er der tale om markant lavere indkomster end i 2009. Dengang blev det gennemsnitlige beløb, en 19-årig hjem-meboende havde til rådighed, opgjort til 6.373 kr. om måneden, og med en medianindkomst på 4.672 kr. skulle den hjemmeboen-at den økonomiske afmhjemmeboen-atning i første omgang har ført til et skred

i mange familiers forståelse af de økonomiske sammenhænge (”man skal bruge lidt mindre, end man tjener”) og i anden række har smittet af på forældrenes økonomiske opdragelse af deres børn.

15-19-ÅRIGE MED FÅ MULIGHEDER FOR FORBRUG Efter fradrag af et evt. beløb til familien har de 15-årige i gen-nemsnit 735 kr. om måneden til rådighed til forbrug. Det er klart mindre end i 2009, hvor det tilsvarende beløb var 1.028 kr. I 2013 kan hver fjerde disponere over mere end 1.000 kr. hver måned.

Medianindkomsten, dvs. det beløb, som halvdelen af de unge lig-ger under, er på 500 kr. I 2009 var det 800 kr. Med inspiration fra fattigdomsmålet for de voksne kan et mål for de unge selv, fat-tige på forbrugsmuligheder, defineres ved forbrugsmuligheder på mindre end halvdelen af medianen for aldersgruppen. Her altså:

under 250 kr. om måneden. 37 pct. af de 15-årige har en samlet indkomst, der er lavere end dette beløb, og de er således fattige på forbrugsmuligheder.

De ’fattige’ 15-årige er først og fremmest de unge, som ikke får lommepenge, og som heller ikke har et fritidsjob. Som nævnt har færre 15-årige fritidsjob i 2013 end i 2009. Piger har hyppigere end drenge et fritidsjob, og derfor er de forbrugsfattiges andel kun 32 pct. blandt piger, men 42 pct. blandt drenge. 15-årige med anden etnisk baggrund end dansk er oftere forbrugsfattige (49 pct.) end de 15-årige med dansk baggrund (36 pct.). Hvis den unges familie økonomisk er placeret under fattigdomsgrænsen, har den unge selv en let forhøjet sandsynlighed for at være for-brugsfattig (45 pct.), set i lyset af at unge fra familier over fattig-domsgrænsen har 37 pct. sandsynlighed for selv at være fattig på forbrugsmuligheder.

KONKLUSION

På baggrund af gennemgangen kan vi konkludere, at:

• I dag får lige så mange af de yngre skolebørn lommepenge som for 4 år siden. Men det gennemsnitlige beløb er i dag markant højere. For den del af børnene, som får lommepenge, har den økonomiske smalhals, som i perioden har ramt dele af befolkningen, ikke haft synlig effekt på disse børns forbrugs-muligheder.

• Af de to kilder til indkomst, lommepenge og fritidsjob, er fri-tidsjobbet langt den vigtigste for de unges samlede forbrugs-muligheder. Uden job er det mere sandsynligt, at man tilhører gruppen, der er ’fattig på forbrugsmuligheder’, dvs. har mindre end 50 pct. af medianindkomsten for sin aldersgruppe.

• 26 pct. af de 15-årige havde i forhold til deres jævnaldrende så få penge at disponere over til eget forbrug, at vi karakteriserer dem som ’fattige på forbrugsmuligheder’.

• En tilsvarende beregning for de 19-årige viste, at 15 pct. kunne karakteriseres som ’fattige på forbrugsmuligheder’. Blandt de udeboende var andelen noget lavere: 8 pct. Den dårligst stillede gruppe var gymnasieeleverne, som med deres løn i fritidsjob har svært ved at bringe sig op over 50 pct. af media-nindkomsten for aldersgruppen. Hver fjerde gymnasieelev var forbrugsfattig.

de 19-årige således kunne råde over 2.337 kr. for ikke at blive be-tegnet som fattig på forbrugsmuligheder. Dengang var 22 pct. af de hjemmeboende fattige på forbrugsmuligheder. I 2013 er den tilsvarende andel 23 pct. – Som udeboende havde den 19-årige i 2009 gennemsnitligt 9.321 kr. til rådighed, og medianindkomsten lå på 8.050 kr. For at holde sig over fattigdomsgrænsen skulle den udeboende således have 4.026 kr. til rådighed. 8 pct. af de udeboende kunne karakteriseres som fattige på forbrugsmulighe-der. I 2013 er andelen steget til 15 pct.

Samlet set er 21 pct. af de 19-årige i 2013 fattige på forbrugsmu-ligheder, idet de har mindre til rådighed end halvdelen af median-indkomsten for deres alders- og bopælsgruppe. Det er på niveau med 2009, hvor 20 pct. var forbrugsfattige.

Som for de 15-årige er det først og fremmest den 19-åriges egen økonomiske aktivitet, herunder den forskellige SU-sats for hjemme- og udeboende, der bestemmer indkomstens højde og dermed sandsynligheden for at falde under grænsen for at være fattig på forbrugsmuligheder. Familieforhold samt forældres ud-dannelse og beskæftigelse spiller en mindre, indirekte rolle ved deres sammenhæng med den unges valg af beskæftigelse. Der er nemlig forskel på andelen af forbrugsfattige blandt gymnasiaster (23 pct.), unge på en erhvervsuddannelse (15 pct.) og unge med erhvervsarbejde (9 pct.). Helt i bunden (2 pct.) ligger de unge, som allerede i 19-års-alderen er i gang med en videregående ud-dannelse.

4

5

2

3

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

7 år

11 år

15 år

19 år

FIG. 7.4.1: 7-19-årige, der ikke var i biografen sidste år. 2013.

Procent