ARBEJDSLØSHED

også absolut set er så små, at man ikke kan anskaffe sig de go-der, der anses for at være nødvendige i den tid og det samfund, man lever i (Bradshaw, 2006; Hansen, 2010).

Tabel 1.2.1 viser, hvordan mødre og fædre til danske børn og unge fordeler sig efter erhvervsmæssig position. Opgørelsen er både vist for forældrene til hele børnepopulationen for alle fem aldersgrupper og for dem, der deltog i survey-undersøgelsen.

Som vi også nævner andre steder i denne rapport, er de socialt stærkeste grupper overrepræsenterede i survey-undersøgelsen.

Tallene viser yderligere, at fædre hyppigere end mødre tilhører den højere serviceklasse, de selvstændige eller arbejderklassen.

Mens mødre hyppigere tilhører den lavere serviceklasse eller ikke er i arbejde.

Der er flere mødre end fædre, der ikke er i arbejde. Forskellen mel-lem fædre og mødre skyldes delvist mødres orlov på grund af bar-sel mv. og delvist, at kvinder hyppigere er arbejdsløse end mænd.

For hvert barn og ung har vi kombineret informationerne om fædres og mødres erhvervsmæssige position i en ny kategori, der placerer barnet efter familiens sociale klasse (i tabellen kaldt

”højeste position i hjemmet”). Med familie menes her husstand.

Lever barnet i en stedfamilie, er det den biologiske forælder og stedforælderens position, der danner grundlag for denne bereg-ning. Det er den højeste erhvervsmæssige position, der tæller.

Er faren hospitalslæge og moren skolelærer i en kernefamilie, følger barnet faren og bliver placeret i den højere serviceklasse.

Er faren håndværker og moren skolelærer, følger barnet moren og placeres i den lavere serviceklasse osv. Lever barnet i ene-forsørgerfamilie, er det eneforsørgerens position, der tæller.

Opgørelsesmetoden vil have tendens til at løfte børn opad socialt set, i forhold til hvis man ser isoleret på fædre eller mødre. Når vi her og fremover i fremstillingen refererer til betydning af social klasse, er det gennemgående husstandsfamiliens højeste sociale klasse, som vi tager afsæt i.

Informationerne om forældrenes erhvervsmæssige position stammer ligesom tallene vedrørende indkomst fra 2011. Tallene er altså for et år, hvor arbejdsmarkedet var påvirket af finanskri-sen, der startede i slutningen af 2008. I 2011 var det 10 pct. af hele populationen og 6 pct. af deltagerne i survey-undersøgelsen, der levede i en familie, hvor ingen voksne var i beskæftigelse.

Det er en økonomisk og psykologisk belastning for familielivet – herunder for barnet – at de voksne er arbejdsløse (Region Midt-jylland, 2011). En dansk undersøgelse har vist, at en opvækst i en familie med langvarig arbejdsløshed kan have alvorlige følger for børnene også på langt sigt (Christoffersen, 1996). Derfor må en situationen, hvor der ingen tilknytning til arbejdsmarkedet er, betragtes som en skærpende omstændighed set fra et mar-ginaliseringsperspektiv. Ofte vil der ligge sociale begivenheder (sygdom eller lign.) til grund for, at disse familier er modtagere af indkomstoverførsler. I denne undersøgelse ser vi dog på en blandet gruppe af forældre, der ikke er i arbejde. Dette er ikke nødvendigvis den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde, når man skal indkredse de børn og unge, som antages at være sær-ligt marginaliseringstruede. Imidlertid vil grupperingerne fordelt på forskellige statusser – alt andet lige – være relativt små, og derfor har vi valgt at behandle dem under ét i de analyser, hvor vi undersøger, om det gør en forskel for børn og unge at leve i en familie, hvor ingen voksne er i arbejde.

Figur 1.2.1 viser, hvordan et familieliv uden mindst én beskæftiget voksen varierer med en række baggrundsforhold. Figuren viser, at 10 pct. af de fem aldersgrupper (hele børnepopulationen) i 2011 lever i familier uden én beskæftiget voksen, og det samme gæl-der for 6 pct. af børn og unge i de fem algæl-dersgrupper, gæl-der deltog i survey-undersøgelsen. I resten af tabellen indgår primært tal for hele børnepopulationen. Tabellen viser for det første, at der er

be-tydelige forskelle mellem børn og unge med dansk baggrund og børn og unge med anden baggrund end dansk. I hele børnepopu-lationen lever 7 pct. af børnene med dansk baggrund i hjem, hvor der ikke er nogen voksne i arbejde, det tilsvarende gælder for 39 pct. af de børn, som er indvandrere og efterkommere. Denne store forskel stiller børn og unge, der er indvandrere eller efter-kommere, væsentligt anderledes end flertallet af danske børn.

For det andet kan man af figuren se, at der er en sammenhæng mellem forældrenes højeste uddannelsesniveau, og at der ingen voksne i familien er i arbejde. Børn og unge, hvis forældre ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, lever i højere grad i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse, i forhold til børn og unge, hvis forældre har en erhvervsfaglig eller videregående ud-dannelse. 39 pct. af børnene, hvis forældres højeste uddannelse er grundskolen, lever i familier, hvor ingen voksne er i arbejde. Det

samme gør sig gældende for 27 pct. af børnene, hvis forældres højeste uddannelse er en gymnasial uddannelse.

Figuren viser desuden, ikke overraskende, at der er en stærk sam-menhæng mellem, at ingen voksne i familien er i beskæftigelse, og at familiens indkomst er under fattigdomsgrænsen. For alle børn i de fem aldersgrupper, der lever i familier med en indkomst under 50-procents-median fattigdomsgrænsen, bor ligeledes 39 pct. af dem i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse.

Endelig fremgår det af figuren, at 4 pct. af børnene i survey-un-dersøgelsen, der lever i kernefamilier, lever i familier, hvor ingen voksne har et arbejde. Det samme gør sig gældende for 12 pct. af børnene, der lever i eneforsørgerfamilier. En norsk undersøgelse har vist, at børn, der vokser op i eneforsørgerfamilier, hvor den voksne ikke er i arbejde, trives i mindre grad i skolen og oftere udviser problemadfærd end børn, der vokser op i eneforsørgerfa-milier, hvor den voksne er i arbejde, eller lever i en to-forældrefa-milie (Grødem, 2008).

Figur 1.2.1. viser også, at der ingen udvikling er mellem 2007 til 2011 i andele af alle danske børn og unge i aldersgrupperne 3, 7, 11, 15 og 19 år, der lever i familier uden én voksen i beskæftigel-se. I begge år lever 10 pct. af børnene og de unge i familier uden én voksen i beskæftigelse. Der er dog sket en udvikling for nogle børn og unge. For børn og unge, der er indvandrere eller efter-kommere, er der sket et lille fald på 2 procentpoint i andelen, der lever i en familie uden én beskæftiget voksen fra 2007 og til 2011.

For børn og unge, hvis mors højeste uddannelse er grundskole, er der fra 2007 og til 2011 sket en stigning på 6 procentpoint. For børn, der lever under 50 pct. af medianindkomsten, ser man lige-ledes en stigning på 4 procentpoint i andelen af børn og unge, der lever i en familie uden én beskæftiget voksen.

10

6

41

33 25 7

7 4 4

7

35 10

7

39

39 27 8

7 4 3

7

39 6

4 9 9 7 6

4 9

12 8

0 10 20 30 40 50

I alt pct.

Etnicitet Dansk Anden baggrund Højeste uddannelse i familien Grundskole Gymnasial udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU MVU LVU Fattigdom Over 50%-grænsen Under 50%-grænsen

Familietype Kernefamilie Stedfamilie Eneforsørger Udeboende

2007: Hele børnepopulationen 2011: Hele børnepopulationen

2007: Survey 2011: Survey

FIG. 1.2.1: Andele børn og unge, 3-19 år, fra familier uden én beskæftiget voksen i 2007 og 2011

Det er vigtigt at huske på, at når vi ser en udvikling i andelen af børn, der vokser op i familier uden én beskæftiget voksen, kan ud-viklingen skyldes en ændring i beskæftigelsen, men den kan også skyldes en ændring af familietyper, idet fx eneforsørgerfamilier er mere sårbare over for at være uden én beskæftiget voksen.