Det er vigtigt at inddrage unges perspektiver og deres forslag til forebyggelse og hvil-ken støtte, der bør være tilgængelig for unge, der udsættes for vold i et kærestefor-hold. De unge diskuterede derfor i fokusgruppeinterview mulighederne for at fore-bygge kærestevold og blev spurgt om deres kendskab til aktuelle rådgivningssteder for unge, der bliver udsat for vold af en kæreste, og om hvilke idéer de har til fore-byggelse af kærestevold.
På trods af de unges begrænsede kendskab til eksisterende støttetilbud for unge ud-sat for kærestevold, har de mange idéer til hvordan vold i kæresteforhold kan fore-bygges. En central barriere for at opsøge hjælp og benytte de eksisterende tilbud er ifølge de unge, at man ikke opfatter, at man har behov herfor. Et væsentlig tiltag i forhold til at forebygge kærestevold, mener de unge derfor er, at man allerede i en tidlig alder undervises i, hvad et godt kæresteforhold indebærer, og at unge selv får lov til at diskutere og udveksle deres egne holdninger hertil.
Ved at få unge til at forholde sig til problemet, vil man kunne fremme, at unge bliver i stand til at se, hvornår de udsættes for kærestevold og er i behov for hjælp.
KENDSKAB TIL AKTUE LLE FORME R FOR STØTTE
De unge har et begrænset kendskab til rådgivningssteder, hvor man kan henvende sig for at få hjælp i tilfælde af kærestevold. De unge nævner Sexlinjen, Ung på linjen, Ungdommens Røde Kors og Børnetelefonen, men de er dog i tvivl om, hvorvidt de forskellige rådgivningssteder er møntet på unge, der er udsat for kærestevold.
Et par af drengene nævner også kvindekrisecentrer som en mulighed for unge vold-udsatte piger for at støtte.
Nogle af de unge har set opslag i S-togene for en kampagne mod kærestevold med en særlig telefonlinje. Men som en af pigerne, der har været udsat for kærestevold, for-klarer, så ville hun aldrig ringe til nummeret, fordi hun ikke så sig selv som et offer på daværende tidspunkt. Andre af pigerne forklarer, at det ville være pinligt at skrive nummeret ned, mens man sidder i S-toget, selvom man måske har brug for det.
Nogle af pigerne mener dog, at man gennem offentlige kampagner bliver opmærk-som på at stedet findes, og derfor selv ville kunne opsøge mere information på om det på internettet. Men igen, det kræver at personen opfatter sig selv som i behov af hjælp, og flere af pigerne mener også, at det er et stort initiativ de unge selv skal tage for at opsøge hjælp.
Ingen af de unge nævner hjemmesiden ditforhold.dk, der blev udarbejdet på bag-grund af Kærestevoldsundersøgelsen 2007 i et samarbejde imellem Det
Kriminalpræ-115
ventive Råd, Ligestillingsafdelingen, Foreningen for børn og unge i voldsramte famili-er og Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK).
De unge har heller ikke modtaget undervisning om kæresteforhold og kærestevold i skolen, selvom der blev udarbejdet et undervisningshæfte til brug i folkeskolen og vi-dereuddannelser.
De unge har således et begrænset kendskab til tilbud om rådgivning, der er målrettet unge udsat for kærestevold. Med det relativt store udbud af forskellige ungdomsråd-givninger, har de unge samtidig svært ved at huske hvilke organisationer, der har med hvilke problematikker at gøre. Nogle af de unge har dog lagt mærke til en S-togskampagne om kærestevold, men kan ikke huske hvem der stod bag kampagnen.
IDÉER TIL FORE BYGGELS E OG S TØTTE
Flere af de unge foreslår, at alle unge skal undervises i, hvad et godt kæresteforhold er, ligesom man i mange folkeskoler underviser børn i, hvad godt kammeratskab er.
Mere undervisning var også de unges grundlægende anbefaling i den tidligere kære-stevoldsundersøgelse, 2007(Schütt et al. 2008). De unge i nærværende undersøgelse nævner tilsvarende, at undervisning om kæresteforhold og vold burde kunne inddra-ges som et led i seksualundervisningen.
Som Agnete påpeger, er det helt centralt i forebyggelse af problemet, at unge over-hovedet ved hvad kærestevold er, og hvordan volden kan manifestere sig.
”Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at man taler åbent om det og får defineret hvad kærestevold er. Vi snakker om, at der åbenbart er rigtig mange, der ikke kender, hvor grænsen går, men at man faktisk er voldelig overfor sin kæreste, det tror jeg ville være en stor sorg for folk at finde ud af, at de havde været voldelige overfor deres kære-ste, fordi det var ikke det, de selv definerede som vold. Så hvis man kunne få defineret nogle rammer for, jamen hvornår er man en or-dentlig kæreste. Det tror jeg ville være en stor hjælp, fordi nogle gan-ge så skal de bare ligan-ge havde det dér spejl op, og se hvad de gan-gentlig har gjort, før det går op for dem, at det er et problem.”
(Agnete, 29 år)
At tale om volden og diskutere, hvad kærestevold egentlige indebærer, og lære de unge om, hvilke handlinger og adfærd der kan betragtes som kærestevold, bliver her foreslået som en mulighed for at forebygge og undgå gentagen kærestevold.
Flere af pigerne mener også, at skolelærere skal være særligt opmærksomme på de unge, der mistrives, da det oftest er svært for unge selv at bede om professionel hjælp. Dog mener nogle af drengene, at det er vigtigt, at lærerne ikke dikterer, hvad et godt kæresteforhold er, men i stedet lader de unge selv diskutere i grupper ud fra forskellige konkrete cases, hvad de opfatter som et godt og et dårligt kæresteforhold.
116
På den måde mener drengene, at man kan være med til at påvirke de unge, der hjemmefra måtte have nogle ’forkerte’ opfattelser og derved bryde den ’sociale arv’.
For at støtte personer udsat for kærestevold, foreslår flere piger og drenge, at unge via skolen og uddannelsessted får mulighed for at tale med nogle uvildige personer om kærestevold i klassen.
De unge påpeger at, det er vigtigt, at det ikke er en lærer, da de unges åbenhed om-kring emnet i så fald ville være betinget af relationen til læreren. Nogle foreslår en skolepsykolog, og andre en mentor eller én der har personlig erfaring med emnet fra for eksempel et krisecenter.
Én af drengene mener også, at der bør målrettes støtte til den voldsudøvende part som et led i at forebygge at kærestevold gentages og videreføres ind i voksenlivet.
Tilsvarende som der er behandlingstilbud til mænd, der udøver partnervold gennem
’Alternativ til Vold’ og ’Dialog mod Vold’.
En hotline hvor unge med voldelige tilbøjeligheder kunne henvende sig bliver også foreslået som en mulighed.
Jonas: ”I det store billede for at forebygge kærestevold og sådan no-get, så tror jeg godt at staten, eller hvem det nu er, kunne tilbyde en eller anden hjælp, hvis man selv kunne se at ’okay jeg har faktisk til-bøjeligheder’ eller jeg kunne ringe, hvis jeg ved, at der er nogen, der slår sin kæreste.”
(Jonas, 18 år)
117