Begrebsafklaring

I det følgende klargøres de begreber, som er blevet anvendt i hhv. den kvantitative og kvalitative undersøgelse.

DEN KVANTI TATI VE UNDE RSØGELSES DEFINI TION AF KÆ RES TE VOL D

De unge besvarede spørgsmål om udsættelse for tre overordnede former for vold:

psykisk, fysisk og seksuel vold (tabel 2), samt efterfølgende spørgsmål om deres rela-tion til voldsudøveren. Definirela-tionen af kærestevold bygger således på en række spørgsmål om forskellige typer af vold inden for de tre voldsformer. Psykisk vold om-fatter trusler om vold, chikane og mobning. Fysisk vold omom-fatter både mindre alvorlig vold, såsom at blive rusket, slået med flad hånd, skubbet eller revet, og grovere for-mer for vold, såsom spark, knytnæveslag, være blevet kastet mod genstande eller ned ad trapper samt kvælningsforsøg eller overfald med våben. Seksuel vold omfat-ter seksuelle krænkelser, forsøg på og gennemført sex mod ens vilje samt overgreb.

Tabel 2: Spørgsmål om voldsudsættelse i kærestevoldsundersøgelsen 2011.

Psykisk vold

Har du oplevet at blive generet, mobbet eller få trusler via brev, SMS eller på inter-nettet inden for de seneste 12 måneder?

Har du oplevet at få trusler om vold (ansigt til ansigt) inden for de seneste 12 måne-der?

Fysisk vold

Har du oplevet at blive skubbet, revet, rusket, slået med flad hånd eller lignende in-den for de seneste 12 måneder?

Har du oplevet at blive sparket, slået med knyttet hånd eller med en genstand inden for de seneste 12 måneder?

Har du oplevet at blive kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignende inden for de seneste 12 måneder?

Har du oplevet at blive udsat for kvælningsforsøg, angrebet med kniv eller skydevå-ben inden for de seneste 12 måneder?

Seksuel vold (overgreb)

Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har krænket dig seksuelt eller for-søgt at have sex med dig mod din vilje?

Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har tvunget dig til at have sex?

Har du inden for det seneste år oplevet, at nogen har delt intime billeder af dig med andre imod din vilje (f.eks. via MMS eller internettet)?

Unge, der svarede ’Ja’ til et eller flere spørgsmål om udsættelse for vold, blev efter-følgende spurgt om, hvem der havde udøvet de forskellige former for vold. Spørgs-målene belyste således, hvem der var voldsudøveren/udøvere til hver af de tre for-mer for vold, henholdsvis psykisk, fysisk og seksuel vold.

29

Svarkategorierne omfattede kæreste, ven/familie/kollega, fremmed eller anden per-son (tabel 3).

Tabel 3. Spørgsmål om den unges relation til voldsudøveren/udøverne.

Kæreste

Nuværende kæreste/ægtefælle

Tidligere kæreste/ægtefælle, mens vi var sammen Tidligere kæreste/ægtefælle, efter vi havde slået op Ven/familie/kollega

Far/stedfar Mor/stedmor Bror/søster

Andet familiemedlem Ven/bekendt

Kollega/person på din arbejdsplads Fremmed

En fremmed Anden

En anden person, hvem ? Ønsker ikke at svare

De unge, der svarede ’Ja’ til, at de har været udsat for én eller flere af de tre former for vold fra en nuværende og/eller en tidligere kæreste, er defineret som ofre for kæ-restevold.

DEN KVANTI TATI VE UNDE RSØGELSES D EFINI TION AF SOCI AL KONTROL

Spørgeskemaundersøgelsen afdækkede også, de unges erfaringer med det, vi har valgt at betegne som social kontrol over for unges tidlige kæresteforhold. Det kan og-så betegnes som familiær overvågning eller forældrekontrol af de unge. Det blev be-lyst ud fra de unges svar på en række spørgsmål (tabel 4), der er udvalgt ud fra en ny-lig undersøgelse om omfanget og karakteren af social kontrol blandt ’nydanske unge’

gennemført af ALS Research i 2010 for det daværende Ministeriet for Flygtninge, Ind-vandrere og Integration (Rahbæk Asserhøj 2011).

30

Tabel 4. Spørgsmål der afdækker egne og familiens forhold til unges kæresteforhold.

Social/familiær kontrol i forhold til kæresteforhold Må du have en kæreste for dine forældre?

Blander din familie/dine forældre sig i dit valg af kæreste?

Er det vigtigt for dig at vente med sex, til du er blevet gift?

Oplever du, at det er vigtigt for dine forældre og andre i din familie, at du venter med sex, til du er blevet gift?

I hvilken grad føler du, at du har en del af ansvaret for at opretholde din families ære?

DEN KVALITATI VE UNDER SØGELSES DEFINI TION AF KÆ RES TE VOLD

I den kvalitative undersøgelse er der, som i spørgeskemaundersøgelsen, taget ud-gangspunkt i tre voldsformer: fysisk, psykisk og seksuel vold. Kærestevold forstås som udsættelse for én eller flere af disse voldsformer fra en nuværende eller tidligere kæ-reste. Vi har benyttet den norske voldsforsker Per Isdals definitioner af de tre volds-former og forstår således fysisk vold som enhver form for fysisk magt, som ved at smerte, skade, skræmme eller krænke påvirker et andet menneske til at holde op med at gøre noget eller gøre noget mod sin vilje. Psykisk vold defineres som alle de måder at skade, skræmme eller krænke på, som ikke er direkte fysiske, eller måder at styre eller dominere andre på ved hjælp af bagvedliggende magt eller trusler. Og sek-suel vold består af alle de handlinger, som er rettet mod en anden persons seksuali-tet, og som ved at smerte, skade, skræmme eller krænke får denne person til at gøre noget mod sin vilje eller holde op med at gøre noget (Isdal 2000).

I fokusgruppeinterviewene er de unge på forskellig vis blevet bedt om at forholde sig til de tre begreber, med det formål at undersøge hvordan de forstår og udfordrer denne begrebsmæssige afgrænsning af kærestevold.

31