De unges reaktioner på at være vidne til kærestevold

De unge blev også spurgt om, hvordan de ville reagere, hvis de overværede fremme-de blive udsat for vold af en kæreste eller havfremme-de kendskab til venner/veninfremme-der, fremme-der blev udsat for kærestevold.

Flere af pigerne end drengene har haft erfaringer med venner eller veninder, der har været udsat for kærestevold, og derfor er pigernes holdninger hyppigere baseret på konkrete erfaringer, mens drengenes holdninger næsten udelukkende tager afsæt i hypotetiske scenarier, idet få af drengene har konkret kendskab til unge, der er ble-vet udsat for vold af en kæreste. De unges holdninger til hvordan de ville reagere, hvis de var vidne til en voldssituation, afhænger meget relationen til den voldsudsat-te og udøveren. Der er således stor forskel på de unges reaktioner alt afhængig, om det er én person, som de unge kender, eller om det er én fremmed, der udsættes for kærestevold, og de er opmærksomme på de omkostninger for et venskabsforhold, det kan medføre at blande sig. Det er velbeskrevet, at partnervold imellem voksne stadigvæk opfattes som et privat anliggende, og det samme synes at gøre sig gæl-dende for kærestevold blandt unge (Wiklund et al. 2010).

NÅR DE T ER NOGEN, MAN KENDER

I tilfælde hvor den unge kender det pågældende kærestepar, fortæller et par af pi-gerne, der har erfaring hermed, at de ville overveje, hvilke konsekvenser en indblan-ding kunne få for deres venskab med den pågældende person.

”Jeg har også en veninde, som er i sådan et [voldeligt] forhold. Når det går godt eller da det gik godt, så var det virkelig godt, og når det gik skidt, så var det virkelig skidt, og det har nær kostet vores venskab flere gange, fordi at jeg nogle gange har prøvet at sige noget, og det der så sker det er, at når de så finder sammen igen, så er jeg ligesom hende, som har sagt nogle dårlige ting om ham eller har prøvet at hi-ve hende væk fra ham, og det har været rigtig tumult.”

(Agnete, 29 år)

Langt de fleste af pigerne ville gribe ind, hvis de overværede deres veninde blive ud-sat for fysisk vold. Men én af pigerne fortæller, at hun har droppet kontakten helt til en veninde, der blev udsat for fysisk vold, fordi hun ikke kunne holde ud, at veninde ikke kunne sige fra.

Derimod giver få af drengene direkte udtryk for, at de ville gribe ind, hvis de overvæ-rede en ven blive udsat for fysisk vold, især fordi de ville have svært ved tage volden alvorlig, hvis det var en dreng, der blev slået af en pige. De mener ydermere, at det ville opfattes som ydmygende for den udsatte ven, hvis de blandede sig. Drengene

112

ville i højere grad forsøge at aflæse deres vens reaktion på volden, før de ville gribe ind, og snarere tilkendegive deres mening om handlingen overfor deres ven end egentlig at blande sig. De lægger også meget vægt på karakteren af relationen til vennen, som en afgørende faktor for om de ville gribe ind eller snakke med deres ven om volden. Drengene har helt klart lettere ved at forholde sig til, hvis det er en ven-inde, der bliver udsat for kærestevold. Her hersker der ingen tvivl om, at størstedelen ville gribe ind, hvis en veninde blev udsat for fysisk vold. Men Adel udtrykker som den eneste, at han har svært ved tanken om, at andre skulle blande sig i hans kærestefor-hold.

Jonas: ”Så var jeg gået over og havde sagt til ham, at det skulle han lade være med at gøre på en nok ikke så pæn måde. Jeg synes i det hele taget sådan noget med vold er dybt respektløst, – altså det er okay lige med en drengestreg og give én af sine venner en lammer, men…”[afbrydes]

Adel: ”Hvis jeg stod og gav min kæreste en flad, og der kom sådan en idiot som dig og sagde til mig, at det skulle jeg ikke gøre, så havde du også bare fået en flad.”

Jonas: ”Det kommer jo an på, hvis jeg kender dig. Hvis du stak din kæreste en flad, så ville jeg nok bede dig om at lade være, fordi jeg kender dig, men hvis det var én jeg så ude i byen, så ville jeg tænke, om der være nogen, der kender ham, der kan stoppe ham, men hvis det så skete igen, så ville jeg nok gå over og sige ’så stopper vi me-ster’, fordi det synes jeg er dybt forkert.”

Interviewer: ”Hvad med jer andre?”

Adel: ”Jeg synes ikke, at man skal blande sig i andres… selvfølgelig hvis det går galt, og han bliver ved med at slå hende, så skal man [gribe ind], men hvis det bare er en flad, så skal man ikke blande sig.”

(Adel og Jonas, 18 år)

Som Adel og Jonas diskuterer, har de forskellige grænser for, hvornår de ville gribe ind, hvis de overværede en de kendte give sin kæreste en lussing. Deres holdninger hertil afspejler samtidig deres noget forskellige opfattelse af, hvornår en handling kan defineres som kærestevold.

NÅR DE T ER NOGEN, MAN IKKE KENDER

De unge diskuterer også, hvad de ville gøre, hvis de var vidner til kærestevold mellem personer, som de ikke kender. Her har de unge ligeledes forskellige holdninger til, hvordan de ville gribe situationen an.

De unges reaktioner på at være vidne til vold strækker sig fra at ville tilkalde hjælp for at undgå, selv at blive involveret, til at ville gøre sig synlig for den voldsudsatte per-son, og endelig til at ville blande sig fysisk og gå imellem parterne, eller skælde voldsmanden ud. Alle nævnte reaktionsmønstre er typisk møntet på en situation, hvor det er en dreng, der udøver fysisk vold mod en pige.

113

For en del af de unge afhænger deres handlinger af de situationelle omstændigheder.

Hvis volden foregår til en fest eller i anden social sammenhæng, ville flere af de unge afvente og se, om der var nogle venner til parret, der kunne skride ind først.

”Hvis det er nogen, jeg ikke kender, så tænker jeg ’jamen, har de ikke også nogen venner eller hvordan?’, hvor jeg har det sådan lidt, at det er meget at gå ind og gribe ind hos nogle mennesker, som jeg ikke kender, der har nogle seriøse problemer […]”.

(Olivia, 19 år)

Olivias holdning afspejler den berøringsangst, der kan være for at involvere sig i fremmede personers samlivsproblemer, og citatet illustrerer samtidig, hvordan det kan være svært at reagere på kærestevold på linje med på partnervold blandt voksne.

114