Intelligensformer og kompetencer
Uddannelseskoder i en postmoderne tidsalder
Hvorfor kan man ikke deltage i en konference, læse en artikel om skole og pædagogik, føre en samtale om unge og uddannelse uden at støde på ordet kompetencer og selv tage det i sin mund et ikke helt lille antal gange? Og hvorfor bruges ordet så meget nu, mens det for 10-20 år siden stort set ikke hørte til i det uddannelsespolitiske og pædagogiske vokabular?
Erik Damberg, som er uddannelseschef på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, og som er i gang med et forskningsprojekt om kompetencebegrebet, synes det er interessant, at uddannelses-systemet de senere år er begyndt at tydeliggøre de forventninger og krav, det har til kommende generationer. Han mener, at det dy-best set nok skyldes, at vi lever i en postmoderne tidsalder, hvor individualiteten står i centrum, og børn er blevet forældrenes pro-jekt.
»Børn er blevet et livsprojekt. Derfor bliver det vigtigt for for-ældre, at skoler er så optimale som muligt. Som følge heraf tvinges politikere til at overveje, hvordan individet kan udfolde sig inden for skolens rammer. De må reagere på den forventningsangst, for-ældre går rundt med i forhold til deres børns livskompetence. Gene-relt opfattes skolen som en slags forlænget børnehave, hvor man i stigende grad vælter forældreroller over på institutionen. Forældre-nes pukken på skolen hænger sammen med, at vi lever i en tid med tabte fællesskaber, og i kølvandet på kompetencebegrebet opstår
den tanke, at de mistede fællesskaber måske kan genoprettes i sko-len. Det offentlige vælger at skærpe interessen i forhold til kerne-fagligheden, og samtidig forventer man, at elever også skal kunne andre ting for at klare sig i fremtiden. I nogle af de nye lærings-begreber ligger der nogle forventninger om, at skolen ikke bare kvalificerer til arbejdslivet bredt, men at den også bliver skolen for livet.«
I sit forskningsprojekt vil Erik Damberg undersøge, hvorfor den-ne problemstilling bliver mere og mere tydelig. Samtidig vil han undersøge, hvorfor de dominerende begreber til en karakteristik af gymnasiet er skiftet fra ‘dannelse’ til ‘kompetence’.
»Mit bud er, at der ikke er tillid til skolen som sådan, med mindre skolen kan dokumentere det, den siger, den gør. Tidligere har skolen selv kunnet definere sin rolle, den har altid været tilpas-ningsparat og åben over for nye tanker. Nogle har måske ligefrem opdaget, at skolen har gjort noget, den ikke har været bedt om. Poli-tikere vil gerne have indflydelse. Globaliseringen har været en god anledning til at realisere denne indflydelse, for nu kan man endelig stille krav til skolen.«
Erik Damberg interesserer sig i sit forskningsprojekt for den ame-rikanske intelligensforsker Howard Gardner, som har introduceret og udviklet ideen om menneskets mange intelligensformer. Der findes ifølge Gardner således f.eks. en musisk, en kognitiv og en sproglig intelligens, som forskellige mennesker kan have i forskel-ligt omfang, og som skolens undervisning og fagrække kan stimu-lere – eller overse:
»Det interessante ved Gardner er, at han opløser individets hand-lemuligheder og intelligenser i en række enkeltdele. Det, der er fælles med kompetenceprojektet, er, at man skærer individet op i enkeltdele, og i og med at man kan definere flere og flere dele kan få bragt orden i helheden. Det er en måde at tænke på. Herved kan man redefinere helheden. Samfundet har brug for en velfungeren-de helhed.«
I sit projekt vil Erik Damberg kombinere ovenstående teoretiske og modernitetsanalytiske perspektiv med undersøgelser af, hvil-ken konkret betydning kompetencebegrebet og det udvidede intel-ligensbegreb har for undervisning og skoleudvikling i dagens dan-ske gymnasieskole. Han vil inddrage elever, lærere og forældre.
Ikke mindst forældrene, deres forventninger og opfattelse af sko-lens rolle er en underbelyst faktor i skoleforskningen, og det er Erik Dambergs håb, at en inddragelse af denne politisk og opdragelses-mæssigt absolut afgørende gruppe, som skolen altså må forholde sig til ofte på indirekte sæt og vis, kan kaste nyt lys over de nye forestillinger om skolen og dens formål, som kompetencebegrebet har givet anledning til.
Erik Damberg, f. 1946. Læreruddannet, cand.mag. i musik og dansk 1976. Ansat ved DIG 1998, fra 2001 som uddannelseschef.
Projekt: Intelligenser og kompetencer er under udarbejdelse. Forven-tes afleveret 2004.
Metoder: diskursanalyse og etnografiske metoder.
Aktiviteter uden for instituttet
1999Erik Damberg har været konsulent for udviklingen af en ny teoretisk pædagogisk uddannelse for lærere ved ungdomsuddannelserne på Færøerne. Udviklingen af kurset er gennemført i et nært samarbejde mellem DIG og det færøske undervis-ningsministerium. Desuden har afviklingen af kurset været udført i samarbejde med DIG, idet kursusledere på projektet er hentet fra DIG’s gruppe af eksterne lektorer i almen pædagogik. Han har endvidere stået for et evalueringsprojekt for Undervisningsministeriet, GYA. Evalueringsgruppen, der består af fire personer, evaluerede i løbet af skoleåret 1999/00 en række gymnasieskolers forsøg med års-norm og andre tilrettelæggelsesformer. Han holdt foredrag på Th. Langs HF-kur-sus i Silkeborg for ledere og gymnasielærere fra Århus Amt om »Skoleudvikling og skolekulturer« (21. september). Han har desuden deltaget i udvalgsarbejde for Undervisningsministeriet. Han har været med til at tilrettelægge 3-dages kon-ference i Ebeltoft for lærere på voksenuddannelserne i arbejdsgrupper om hf- og eksamensforsøg.
2000Har repræsenteret DIG ved møder i Ribe Amts Gymnasieforum (24. marts og 26.
maj), for hvem han planlagde og gennemførte en konference på SDU, Esbjerg, om elevernes kompetenceudvikling i de gymnasiale uddannelser (4. april). Han arran-gerede et møde for fagkonsulenter og gymnasielærere i sprogfagene om SDU’s VISL-projekt (28. februar). Han deltog i konference på Carlsberg om pædagogisk forskning arr. af Statens Humanistiske Forskningsråd med oplæg om forsknings-baseret udviklingsarbejde i de gymnasiale uddannelser (17. maj). Han deltog i konference i Eigtveds Pakhus om de videregående uddannelser og gymnasiet (30.
august). Han deltog i de indledende møder om stiftelsen af en dansk organisation
under EFEA (European Federation of Educational Administrators) på Køge Han-delsskole (6. september) og på DIG (22. november). Han holdt oplæg om efterud-dannelsesmæssige forhold på en konference for de pædagogiske medarbejdere ved Amtscentrene i Danmark, Glostrup (25. september) samt havde møde med Amtscentrene i Danmark, Århus om efteruddannelse (7. november). Han har på Magleås Kursuscenter holdt forelæsning om skolelederuddannelse i et krydsfelt for lederne ved de private gymnasier (20. september), og han har holdt oplæg for Gymnasieskolernes Studielektorforening om DIG’s uddannelser ved årsmødet i Odense (4. november). Han har i foråret afholdt en række orienteringsmøder for amterne om DIG’s masteruddannelse (Hillerød 25. april, Esbjerg 26. april, Skive 26. april, Ikast 27. april, København 9. maj, Tietgenskolen 11. maj, Esbjerg Tekniske Skole 12. maj, Herning 17. maj, Aalborg Tekniske Skole 23. maj) og har deltaget i møder med Københavns Amt (22. februar) og Københavns Kommune (13. april) om iværksættelsen af samme. Han deltog i møde for UVM’s fagkonsulenter i Kø-benhavn om masteruddannelserne (24. april og 7. december). Han har deltaget med oplæg i RUE, København om videregående uddannelser i studievejledning (15. maj). Han har fortsat deltaget i opbygningen af en landsdækkende kursusak-tivitet og informationsvirksomhed på Ph.D.-området (RUC 7. marts, Danmarks Lærerhøjskole 19. september) samt har deltaget i møde med Danmarks Erhvervs-pædagogiske Læreruddannelse om samarbejde om forskningsprojekt om frafald (4. januar og 27. januar). Han har deltaget i møder i Vejle Amt om tilrettelæggelse af forløb for de særligt begavede elever (14. november, 21. november). Han har delta-get i møde om FIRST, EU-projekter i Parken, København (29. november). Han har deltaget i udviklingen af DIG’s eksterne kontakter, bl.a. i møde med uddannelses-konsulent Dorte Jeppesen, Dansk Arbejdsgiverforening (24. oktober). Han har del-taget i arbejdsgrupper om hf-uddannelsen, om udvikling af nye eksamensformer samt om skoleudvikling for UVM (12. januar, 22. januar, 8. marts, 12. maj, 20. juni).
Han har sammen med Mette Knudsen, Peter Henrik Raae og Knud Rasmussen for UVM gennemført et følgeforskningsprojekt om særlige tilrettelæggelsesformer i det almene gymnasium på Aabenraa Gymnasium og HF, Borupgaard Amtsgym-nasium, Dronninglund Gymnasium og Mulernes Legatskole. Han har deltaget i en konference og et møde i Napoli om EU-projektet COTEPRA om brug af fremmed-sprogslitteratur i modersmålsundervisningen (28.-30. oktober). Han har deltaget som UVM’s repræsentant i referencegruppen for det norske udviklingsprojekt for ungdomsuddannelserne ved et møde i Oslo (27. november). Han har deltaget i Teo-retisk Pædagogikum-lærergruppens studietur til London (5.-6. maj).
2001Har deltaget i udviklingen af et DIG-administreret Undervisningsministerielt pro-jekt: Skagerrak – et samarbejdsforum for erfaringsudveksling mellem danske og norske gymnasieskoler (10. januar, 29. januar, 12. marts, 21. marts, 1. maj, 14.-15.
september). Han har været medlem af Undervisningsministeriets referencegruppe for hf-forsøg (11. januar). Han har holdt oplæg for Undervisningsministeriet om
»Udvikling af lærerkvalifikationer« (8. juni) og deltaget i arbejdsgruppe i mini-steriet om samme emne (22. oktober). Han har været med i styregruppen for Un-dervisningsministeriet og Fyns Amt projekt Elev/Student, og han har deltaget i
Vejle Amts arbejdsgruppe om særligt begavede elever (17. april og 25. april). Han deltager for Undervisningsministeriet i arbejdet i referencegruppen for det norske udviklingsarbejde i de videregående skoler: Prosjekt Differensiering (19. februar, 16. marts, 11. juni, 12. december). Han har deltaget i Ribe Amts Gymnasieforum (12. oktober). Han har udviklet skoleudviklingsstrategier på Færøerne (13.-16. no-vember). Han har ledet et DIG-udført Undervisningsministerielt projekt i relation til Udviklingsprogrammet om evaluering af eksamensforsøg i gymnasiet og på hf.
Han har holdt foredrag om gymnasielæreres videreuddannelse for GL (14. oktober).
Han har deltaget i det universitetspædagogiske arbejde som næstformand i DUN, Dansk Universitetspædagogisk Netværk (1.-3. marts, 25. september). Han har været initiativtager til og er formand for DFUU, Dansk Form for Uddannelsesudvikling, en del af et europæisk netværk blandt uddannelsesledere (EFEA) (27. februar, 8.
marts, 23. marts, 16. august, 23. august, 27. november). Han har været med i et EU-projekt om litteraturundervisning, COTEPRA (30.-31. marts, 29.-30. juni).
2002Har ledet et DIG-udført Undervisningsministerielt evalueringsprojekt om eksa-mensforsøg i gymnasiet i relation til Udviklingsprogrammet for de gymnasiale ung-domsuddannelser, og han har deltaget i evalueringen af udvalgte dele af samme udviklingsprogram. Han deltager for Undervisningsministeriet i referencegruppen for det norske Prosjekt Differensiering for de norske videregående skoler (11. no-vember). Han deltog i møde om projekt Skagerrak (24. maj) og holdt oplæg om kvalitetsudvikling i gymnasiet for Læringscenteret, Oslo på Lysebu (24.-25. okto-ber). Han deltog i vejleder- og mentoruddannelse på Færøerne (2.-5. maj). Han deltog i møder i Københavns Amt om udvikling af studievejlederkvalifikationer (11. marts, 3. april) samt i møder med medarbejdere fra Amtscentrene (23. marts, 2. april) og i møder i DUN, hvor han er næstformand (14.-15. marts, 4. november).
Han deltager i HFI’s udvikling af Eksplorativ pædagogik (27. august, 31. september, 13. december), samt i møder for DFUU (23. april). Han holdt oplæg for Högskolen Kristiansstad (31. maj) og for det svenske Skolverket (12. december) om den danske pædagogikumuddannelse.
Publikationer
»Gymnasiet på vej«. LOKE, 3. maj 2000. København: Ingeniørforeningen.
»Masteruddannelse i vejledning«. RUE-revue, 2/18. København: Rådet for Uddan-nelses- og Erhvervsvejledning. 1-3, 2000.
»Udvikling er altid et forsøg værd«. KRAKA 8/3. København: 20-22, 2000.
(Medforfatter). »Fleksible arbejdsrammer og udvikling.« Uddannelsesstyrelsen. Kø-benhavn: Undervisningsministeriet, 2000.
(Medforfatter) »Fleksible arbejdsrammer og praksis«. Uddannelsesstyrelsen. Køben-havn: Undervisningsministeriet, 2001.
(Medforfatter) »Eksamensforsøg 2001 i det almene gymnasium og hf«. Uddannelses-styrelsen. København: Undervisningsministeriet, 2002.
(Medforfatter) »Udviklingstendenser i det almene gymnasium« 1. og 2. del. Uddan-nelsesstyrelsen. København: Undervisningsministeriet, 2003.